Spring til indhold

Retsinformation

Klage over fødselsforløb, herunder manglende ordination af kejsersnit samt manglende aktindsigt

KEN nr 10043 af 20/10/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over fødselsforløb, herunder manglende ordination af kejsersnit samt

manglende

aktindsigt

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere

jordemoderen, afdelingsjordemoderen eller overlæge 1 for deres behandling af

patienten.

Det var nævnets opfattelse, at den samlede vurdering af

CTG-registreringen ikke gav mistanke om truende iltmangel hos barnet under

fødslen, og da der efter vestimulationen var pæn fremgang i fødslen, var der

efter nævnets opfattelse på intet tidspunkt indikation for kejsersnit.

Nævnet oplyste, at en ruptur af grad IV, som patienten

pådrog sig under fødslen, er en sjældent forekommende komplikation i

forbindelse

med spontan vaginal fødsel. Komplikationen kan opstå, selv om fødslen er

ledet

i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper, og må efter nævnets

opfattelse betragtes som en hændelig komplikation.

Nævnet oplyste videre, at en jordemoder har pligt til

at tilkalde læge ved store eller uoverskuelige bristninger med henblik på

vurdering af, om lægen skal sy bristningen.

Det var nævnets opfattelse, at jordemoderen skrev

fyldestgørende observationer i journalen, og at hun observerede patienten

relevant i forløbet. Da blødningen vedvarede, orienterede hun ligeledes

overlæge 1.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den ledende

overlæge for udfærdigelsen af instruks vedrørende anmodning om aktindsigt,

idet

denne instruks medførte, at der i patientens tilfælde reelt blev fremsat et

krav om skriftlig anmodning.

Læs alt

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge 2

for hendes håndtering i november 2002 af patientens anmodning om aktindsigt i

sin journal.

Ifølge klagen afviste overlæge 2s sekretær i november

2002 at udlevere patientens journal med mindre, patienten sendte en skriftlig

anmodning. Den skriftlige anmodning blev sendt den 30. november 2002, og

patienten rykkede i begyndelsen af 2003 mundtligt for journalen, dog uden

resultat.

Ifølge overlæge 2s udtalelse til sagen blev hun den 3.

eller den 4. februar 2003 telefonisk kontaktet af patienten, som anmodede om

en

kopi af alt journalmateriale fra sin første graviditet i 2000-2001. Kopi af

journalen blev sendt den 5. februar 2003. Ifølge overlæge 2 fortalte

patienten,

at hun havde fremsendt skriftlig anmodning om journalkopi den 30. november

2002, men intet havde modtaget. Ifølge udtalelsen havde overlæge 2 ingen

forklaring på dette, men oplyste, at afdelingens procedure er, at alle

kvinder,

som føder på afdelingen får tilbudt kopi af journalen inden udskrivelsen, og

det fremgår af journalen af den 22. januar 2001, at patienten fik udleveret

en

sådan kopi. Ifølge overlæge 2s udtalelse har afdelingen den regel, at der

skal

fremsættes en skriftlig anmodning med navn og cpr. nr. for at undgå

forveksling

af identitet, hvis ønsket om kopi af journalen fremsættes efter udskrivelsen

Nævnet lagde vægt på, at det af sundhedsministeriets

vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i

helbredsoplysninger

fremgår, at der ikke stilles formkrav i forbindelse med anmodning om

aktindsigt. Anmodningen kan fremsættes mundtligt eller skriftligt over for

den

pågældende sundhedsperson eller på det pågældende sygehus m.v. Den, der

anmoder

om aktindsigt, skal dog afkræves legitimation, medmindre sundhedspersonen

eller

sygehuset m.v. på forhånd kender den pågældende.

Det var nævnets opfattelse, at såfremt journalen sendes

til patientens folkeregisteradresse, vil man ikke kunne stille krav om

legitimation, idet man på den måde må kunne påregne, at journalen kommer den

rette person i hænde.

Det var videre nævnets opfattelse, at kravet om

legitimation gælder i den situation, hvor man er usikker på, om man udleverer

journalmaterialet til den rette person.

Nævnet lagde til grund, at overlæge 2 ikke besvarede

patientens telefoniske anmodning om aktindsigt i november 2003, men at det

var

en sekretær på afdelingen, der besvarede anmodningen. Det har endvidere ikke

været muligt at fastslå, hvad der er sket med den skriftlige anmodning, som

patienten

sendte den 30. november 2002.

Lignende dokumenter