1990 BTL 169 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.) NR L 169 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd.
Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) glæder sig over, at skatteministeren under udvalgsbehandlingen har
lyttet til Socialistisk Folkeparti og nu opgiver den generelle forhøjelse af
restanceindholdelsesprocenten fra 15 til 20. Socialistisk Folkeparti er også
tilfreds med, at det med bemærkningerne til nærværende lovforslag nu
fastslås, at inkassomyndigheden nu får pligt til, hvor skatteyder
tilvejebringer grundlag herfor, at sikre, at trangsbestemmelserne overholdes,
således at man fremover undgår, at restanceindholdelse betyder, at familiens
eksistensgrundlag reelt fjernes, fordi man automatisk trækker 15 pct.
Socialistisk Folkeparti er også tilfreds med, at der i de tilfælde, hvor det
er klart dokumenteret, at skatteyderen kan betale mere end 15 pct., nu åbnes
for at trække indtil 20 pct. Det betyder f.eks., at skatteydere, der i kraft
af underskudsfremførsel er helt skattefrie, nu vil kunne få trukket indtil 20
pct. Noget tilsvarende vil kunne gælde særlig højtlønnede restanter.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Fremskridtspartiets medlemmer
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af
Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet ser lovforslaget som et lille skridt i den rigtige
retning inden for restanceområdet. Der lægges op til en meget beskeden
stramning af kredittiden for selskabsskat og til en mindre skærpelse af
adgangen til fastsættelse af indeholdelsespligtige beløb. Begge dele er i
tråd med de socialdemokratiske beslutningsforslag på området. Endvidere er
Læs alt
der tale om en mere ensartet gebyrfastsættelse, der dokumenterer
nødvendigheden af og forenklingen ved at gennemføre en inddrivelseslov som
foreslået af Socialdemokratiet. Forslaget om kildeskattetræk og lempeligere
beskatning af jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse er for så vidt en
god ide, men den synes at have fundet en udformning, der er meget
bureaukratisk. En anden mulighed vil være at indføre en engangsbeskatning af
beløb over 6.000-kroners-grænsen. Socialdemokratiet skal kvittere for en
række tilsagn, der dog forekommer at være lidt i stil med ti fugle på taget.
Det drejer sig om varsling af indsats mod konkursryttere og varsling af mere
ensartede regler inden for Skatteministeriets område. Tilsagnene kan dog kun
hilses med tilfredshed.
Endvidere er der grund til at hæfte sig ved en krigserklæring, som ikke er
på sin plads, nemlig truslen om ændret afregning med kommunerne.
Socialdemokratiet lægger vægt på, at restancearbejdet kan ske ved et
samarbejde i en tillidsfuld atmosfære. Dette indebærer, at Socialdemokratiet
skarpt må tage afstand fra et sådant forsøg på opsplitning af kræfterne, der
i en periode vil blive brugt til interne opgør.
Socialdemokratiet finder ikke, at udformningen af ministerens
ændringsforslag er tilfredsstillende. Der gøres kun vage henstillinger i
teksten. Ændringsforslaget er imidlertid bedre end den oprindelige tekst,
hvorfor Socialdemokratiet vil kunne stemme for ændringsforslaget, såfremt
Socialdemokratiets ændringsforslag bliver nedstemt.
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (FP):
1) Nr. 4 udgår.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af S og FP):
2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye
punktummer:
»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det
nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15
pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger
om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«»
Bemærkninger
Til nr. 1
Det er ikke acceptabelt at stramme yderligere på det meget alvorlige
instrument, der er tale om med lønindeholdelse. For mange af de mennesker,
der møder lønindeholdelsesindgrebet som en ubehagelig virkelighed, vil det
være en sådan trussel, at de vil opgive ævred, hvorved gældsbeløbene aldrig
vil komme ind. De mange forsikringer om, at lønindeholdelse skal foretages
med væsentlig skelen til de sociale momenter, er desværre ikke tilstrækkelige
til at hindre, at eksempler på meget hårdhændede fremgangsmåer ses jævnligt
allerede i dag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget går ud på at præcisere, at man ved pålæg til en
arbejdsgiver eller lignende om lønindeholdelse skal respektere reglerne i
retsplejeloven om trangsbeneficiet på linie med det, der gælder ved andre
inddrivelsesskridt. Den foreslåede formulering, »at der overlades
(skyldneren) det nødvendige til eget og familiens underhold«, svarer til
den gældende formulering af trangsbeneficiet i § 6 i lov om inddrivelse af
underholdsbidrag.
Efter hidtidig praksis er det antaget, at overgrænsen på 15 pct. for
lønindeholdelse i vidt omfang sikrer, at reglerne om trangsbeneficiet bliver
overholdt, når det drejer sig om erhvervsaktive lønmodtagere, og når
myndighederne ikke har konkrete holdepunkter for at antage andet.
I andre tilfælde - f.eks. for pensionister og for skyldnere, hvor en
aftale om frivillig afdragsvis betaling misligholdes - sker det i højere
grad, at lønindeholdelsen iværksættes efter en konkret vurdering af den
enkelte skyldners betalingsevne.
I forbindelse med gennemførelse af forslaget om forhøjelse af
lønindeholdelsesprocenten fra 15 pct. til 20 pct. må det sikres, at
lønindeholdelse svarende til mere end 15 pct. kun må iværksættes efter
nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ændringsforslagets formulering af
§ 73, stk. 3, 4. pkt., sikrer dette.
Det ville betyde en meget stor administrativ belastning, hvis man i alle
tilfælde skal søge direkte oplysninger fra den pågældende skatteyder, før en
lønindeholdelse kan iværksættes. En meget stor del af skyldnerne reagerer
erfaringsmæssigt ikke på henvendelser fra skattemyndighederne.
Skattemyndighederne er derfor i praksis henvist til at søge oplysning om
skyldnerens økonomiske situation i de allerede foreliggende oplysninger,
f.eks. oplysninger fra seneste selvangivelse eller fra en frivillig
forskudsregistrering og eventuelt tillige økonomiske oplysninger om bolig- og
familieforhold, såfremt de er tilgængelige.
Efter ændringsforslaget gøres det til en betingelse for at iværksætte
lønindeholdelse med mere end 15 pct., at de således foreliggende oplysninger
entydigt peger i retning af, at lønindeholdelse kan ske, uden at skyldneren
fratages det nødvendige til eget og familiens underhold.
Ændringsforslaget opstiller ikke tilsvarende krav om konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde, hvis lønindeholdelsen ikke overstiger 15 pct., men det
er fortsat en forudsætning for lønindeholdelse i alle tilfælde, at reglerne
om trangsbeneficiet respekteres, jf. den ved ændringsforslaget foreslåede
formulering af § 73, stk. 3, 3. pkt., og gennemførelsen af ændringsforslaget
må ses som en henstilling til de kommunale skatemyndigheder om i videst
muligt omfang at foretage konkrete vurderinger af de enkelte sager om
lønindeholdelse, i det omfang foreliggende oplysninger giver grundlag herfor.
Det må fortsat være sådan, at enhver henvendelse fra skyldneren om
størrelsen af en lønindeholdelse udløser en helt konkret vurdering.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard
(S) Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente
Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.
Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth
Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love (Ophævelse af fedtafgiftsloven, nedsættelse af elvarmeafgiften, lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst, forhøjelse af bundskatten og nedsættelse af personfradraget m.v. – afgifts- og konkurrencepakken) Retsinformation · 14. december 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) Retsinformation · 9. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og konsum-is-afgiftsloven (Nedsættelse af emballageafgiften for vand med smag samt iste og mindre justeringer af diverse punktafgiftslove) Retsinformation · 30. maj 2008
- 1988 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG (ÆNDREDE REGLER FOR FRADRAG I BIDRAGET M.V.) NR L 115 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Betænkning over Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer i forbindelse med covid-19 Retsinformation · 25. januar 2021
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove Retsinformation · 25. august 2004