Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 169 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (RESTANCEINDDRIVELSE M.V.) NR L 169 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 169Betænkning over lovforslagFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) glæder sig over, at skatteministeren under udvalgsbehandlingen har

lyttet til Socialistisk Folkeparti og nu opgiver den generelle forhøjelse af

restanceindholdelsesprocenten fra 15 til 20. Socialistisk Folkeparti er også

tilfreds med, at det med bemærkningerne til nærværende lovforslag nu

fastslås, at inkassomyndigheden nu får pligt til, hvor skatteyder

tilvejebringer grundlag herfor, at sikre, at trangsbestemmelserne overholdes,

således at man fremover undgår, at restanceindholdelse betyder, at familiens

eksistensgrundlag reelt fjernes, fordi man automatisk trækker 15 pct.

Socialistisk Folkeparti er også tilfreds med, at der i de tilfælde, hvor det

er klart dokumenteret, at skatteyderen kan betale mere end 15 pct., nu åbnes

for at trække indtil 20 pct. Det betyder f.eks., at skatteydere, der i kraft

af underskudsfremførsel er helt skattefrie, nu vil kunne få trukket indtil 20

pct. Noget tilsvarende vil kunne gælde særlig højtlønnede restanter.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Fremskridtspartiets medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af

Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet ser lovforslaget som et lille skridt i den rigtige

retning inden for restanceområdet. Der lægges op til en meget beskeden

stramning af kredittiden for selskabsskat og til en mindre skærpelse af

adgangen til fastsættelse af indeholdelsespligtige beløb. Begge dele er i

tråd med de socialdemokratiske beslutningsforslag på området. Endvidere er

Læs alt

der tale om en mere ensartet gebyrfastsættelse, der dokumenterer

nødvendigheden af og forenklingen ved at gennemføre en inddrivelseslov som

foreslået af Socialdemokratiet. Forslaget om kildeskattetræk og lempeligere

beskatning af jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse er for så vidt en

god ide, men den synes at have fundet en udformning, der er meget

bureaukratisk. En anden mulighed vil være at indføre en engangsbeskatning af

beløb over 6.000-kroners-grænsen. Socialdemokratiet skal kvittere for en

række tilsagn, der dog forekommer at være lidt i stil med ti fugle på taget.

Det drejer sig om varsling af indsats mod konkursryttere og varsling af mere

ensartede regler inden for Skatteministeriets område. Tilsagnene kan dog kun

hilses med tilfredshed.

Endvidere er der grund til at hæfte sig ved en krigserklæring, som ikke er

på sin plads, nemlig truslen om ændret afregning med kommunerne.

Socialdemokratiet lægger vægt på, at restancearbejdet kan ske ved et

samarbejde i en tillidsfuld atmosfære. Dette indebærer, at Socialdemokratiet

skarpt må tage afstand fra et sådant forsøg på opsplitning af kræfterne, der

i en periode vil blive brugt til interne opgør.

Socialdemokratiet finder ikke, at udformningen af ministerens

ændringsforslag er tilfredsstillende. Der gøres kun vage henstillinger i

teksten. Ændringsforslaget er imidlertid bedre end den oprindelige tekst,

hvorfor Socialdemokratiet vil kunne stemme for ændringsforslaget, såfremt

Socialdemokratiets ændringsforslag bliver nedstemt.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (FP):

1) Nr. 4 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af S og FP):

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 73, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nye

punktummer:

»Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det

nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end 15

pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger

om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er ikke acceptabelt at stramme yderligere på det meget alvorlige

instrument, der er tale om med lønindeholdelse. For mange af de mennesker,

der møder lønindeholdelsesindgrebet som en ubehagelig virkelighed, vil det

være en sådan trussel, at de vil opgive ævred, hvorved gældsbeløbene aldrig

vil komme ind. De mange forsikringer om, at lønindeholdelse skal foretages

med væsentlig skelen til de sociale momenter, er desværre ikke tilstrækkelige

til at hindre, at eksempler på meget hårdhændede fremgangsmåer ses jævnligt

allerede i dag.

Til nr. 2

Ændringsforslaget går ud på at præcisere, at man ved pålæg til en

arbejdsgiver eller lignende om lønindeholdelse skal respektere reglerne i

retsplejeloven om trangsbeneficiet på linie med det, der gælder ved andre

inddrivelsesskridt. Den foreslåede formulering, »at der overlades

(skyldneren) det nødvendige til eget og familiens underhold«, svarer til

den gældende formulering af trangsbeneficiet i § 6 i lov om inddrivelse af

underholdsbidrag.

Efter hidtidig praksis er det antaget, at overgrænsen på 15 pct. for

lønindeholdelse i vidt omfang sikrer, at reglerne om trangsbeneficiet bliver

overholdt, når det drejer sig om erhvervsaktive lønmodtagere, og når

myndighederne ikke har konkrete holdepunkter for at antage andet.

I andre tilfælde - f.eks. for pensionister og for skyldnere, hvor en

aftale om frivillig afdragsvis betaling misligholdes - sker det i højere

grad, at lønindeholdelsen iværksættes efter en konkret vurdering af den

enkelte skyldners betalingsevne.

I forbindelse med gennemførelse af forslaget om forhøjelse af

lønindeholdelsesprocenten fra 15 pct. til 20 pct. må det sikres, at

lønindeholdelse svarende til mere end 15 pct. kun må iværksættes efter

nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ændringsforslagets formulering af

§ 73, stk. 3, 4. pkt., sikrer dette.

Det ville betyde en meget stor administrativ belastning, hvis man i alle

tilfælde skal søge direkte oplysninger fra den pågældende skatteyder, før en

lønindeholdelse kan iværksættes. En meget stor del af skyldnerne reagerer

erfaringsmæssigt ikke på henvendelser fra skattemyndighederne.

Skattemyndighederne er derfor i praksis henvist til at søge oplysning om

skyldnerens økonomiske situation i de allerede foreliggende oplysninger,

f.eks. oplysninger fra seneste selvangivelse eller fra en frivillig

forskudsregistrering og eventuelt tillige økonomiske oplysninger om bolig- og

familieforhold, såfremt de er tilgængelige.

Efter ændringsforslaget gøres det til en betingelse for at iværksætte

lønindeholdelse med mere end 15 pct., at de således foreliggende oplysninger

entydigt peger i retning af, at lønindeholdelse kan ske, uden at skyldneren

fratages det nødvendige til eget og familiens underhold.

Ændringsforslaget opstiller ikke tilsvarende krav om konkret vurdering i

hvert enkelt tilfælde, hvis lønindeholdelsen ikke overstiger 15 pct., men det

er fortsat en forudsætning for lønindeholdelse i alle tilfælde, at reglerne

om trangsbeneficiet respekteres, jf. den ved ændringsforslaget foreslåede

formulering af § 73, stk. 3, 3. pkt., og gennemførelsen af ændringsforslaget

må ses som en henstilling til de kommunale skatemyndigheder om i videst

muligt omfang at foretage konkrete vurderinger af de enkelte sager om

lønindeholdelse, i det omfang foreliggende oplysninger giver grundlag herfor.

Det må fortsat være sådan, at enhver henvendelse fra skyldneren om

størrelsen af en lønindeholdelse udløser en helt konkret vurdering.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard

(S) Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente

Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd.

Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth

Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter