Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN NR L 138 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 138Betænkning over lovforslagFolketinget7. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam

Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby

(V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet et spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Spørgsmålet og ministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet finder, at den

gældende ordning bør foretrækkes, men man er dog indstillet på at stemme for

Læs alt

det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) Den foreslåede ændring affattes således:

»I § 21 a, stk. 3, 2. pkt., ændres

»Justitsministeren« til: »Undersøgelsesretten«.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 21 a, stk. 3, 2. pkt.,

kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at undersøgelsen ved en

undersøgelsesret skal foregå for lukkede døre.

Ved ændringsforslaget flyttes kompetencen til at træffe denne beslutning

fra justitsministeren til undersøgelsesretten.

Undersøgelserne skal fortsat gennemføres efter retsplejelovens almindelige

regler, herunder reglerne om dørlukning efter retsplejelovens § 29.

Med den foreslåede ændring kan undersøgelsesretten dog ved siden af

bestemmelsen i retsplejelovens § 29 i særlige tilfælde træffe beslutning om,

at undersøgelsen eller en del af denne skal foregå for lukkede døre. Denne

adgang til at træffe beslutning om dørlukning tænkes navnlig anvendt i

tilfælde, hvor særlige hensyn til de berørte tjenestemænd i relation til en

eventuelt efterfølgende tjenestemandssag gør sig gældende. Det forudsættes,

at bestemmelsen vil få et snævert anvendelsesområde.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank

Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge

Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage

Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen

(KRF)

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

»Det bedes oplyst, om de gældende regler i retsplejeloven gør det

muligt for en undersøgelsesret at beslutte »lukkede døre« i en

situation, hvor der skal afhøres tjenestemænd, som eventuelt senere i

forbindelse med en tjenestemandsundersøgelse vil have krav på »lukkede

døre«?

Hvordan kan lovkonflikten fjernes?»

Svar:

Efter tjenestemandslovens § 21, stk. 7, foregår tjenestemandsforhør og

retsmøder, der afholdes under tjenestemandsforhør, for lukkede døre.

Vedkommende minister kan dog bestemme, at offentligheden skal have adgang

til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af

vedkommende centralorganisation fremsætter begæring derom. Der må ikke ske

offentlig gengivelse af, hvad der passerer under forhør og retsmøder, der

ikke er offentlige.

Visse af de sager, som tidligere har været gjort til genstand for en

særlig undersøgelse, har rettet sig mod nogle få, nærmere angivne

tjenestemænd. Disse sager kunne derfor lige så godt være behandlet som

tjenestemandssager efter reglerne i tjenestemandsloven.

Der er også tidligere eksempler på kommissionsdomstolsundersøgelser, hvor

man har ladet kommissionsdomstolsundersøgelsen træde i stedet for en

tjenestemandsundersøgelse. Denne fremgangsmåde er imidlertid frarådet i

Tjenestemandskommissionen af 1965's betænkning om tjenestemandsloven

(betænkning nr. 483/69, side 124).

Ændres lovgrundlaget således, at en dommerundersøgelse altid skal foregå

for åbne døre, er det korrekt, at der vil opstå en konflikt i forhold til

tjenestemandslovens regler. Tjenestemandsreglerne sættes for så vidt ud af

kraft, når det forud for en eventuel tjenestemandssag besluttes at nedsætte

en undersøgelsesret, som skal behandle de samme spørgsmål for åbne døre, som

skulle være behandlet for lukkede døre under det tjenstlige forhør.

Denne konflikt kan ikke løses med hjemmel i de almindelige regler om

dørlukning i retsplejelovens § 29.

Efter denne bestemmelse kan dørene undtagelsesvis lukkes, når hensynet til

sædeligheden, ro og orden i retslokalet, statens forhold til fremmede magter

eller særlige hensyn til disse fremmede magter i øvrigt kræver det.

Retsplejelovens § 29 indeholder endvidere nogle særlige regler om dørlukning

i straffesager, herunder regler, der har til formål at beskytte sagens

oplysning, enkeltpersoners sikkerhed og drifts- og forretningshemmeligheder.

Derimod er der ikke efter retsplejelovens § 29 mulighed for, at en

undersøgelsesret generelt kan træffe beslutning om lukkede døre af de grunde,

som tilgodeses ved tjenestemandslovens regler om lukkede døre.

På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst at bevare en

begrænset adgang til at træffe bestemmelse om, at afhøringerne ved en

undersøgelsesret skal foregå for lukkede døre. Det kan ikke udelukkes, at der

i visse sager med tilknytning til tjenestemænd og i andre særlige tilfælde

kan være behov for en sådan hjemmel.

Retten til at bestemme, at dørene i visse helt særlige tilfælde skal

lukkes, bør efter Justitsministeriets opfattelse ligge hos regeringen. Det er

regeringen, der i forbindelse med nedsættelsen af undersøgelsesretten kan

vurdere, om der foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at

dørene skal lukkes, herunder f.eks. særlige hensyn til implicerede

tjenestemænd i relation til en eventuelt efterfølgende tjenestemandssag.

For at undgå konflikten med tjenestemandslovens regler kan

Justitsministeriet også pege på muligheden for eventuelt at ændre

retsplejelovens § 21 a således, at der i stedet åbnes adgang til, at

undersøgelsesretten ved siden af bestemmelsen i retsplejelovens § 29 i

særlige tilfælde generelt kan træffe beslutning om, at undersøgelsen eller en

del af denne skal foregå for lukkede døre.

Retstilstanden vil herefter i det væsentlige svare til retstilstanden

efter sølovens § 311. Efter denne bestemmelse kan industriministeren i

særlige tilfælde nedsætte en undersøgelseskommission til at undersøge

skibsulykker. En sådan kommissionsundersøgelse sker efter de samme regler,

som kommissionsdomstole nedsat efter retsplejelovens § 21. Dog afgør

undersøgelseskommissionen selv, om møderne skal være offentlige, jf. sølovens

§ 311, stk. 2, 2. pkt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter