Spring til indhold

Retsinformation

1990 BTL 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM STEMPELAFGIFT M.V. (FORANSTALTNINGER TIL IMØDEGÅELSE AF TVANGSAUKTIONER SAMT STIMULERING AF OMSÆTNINGEN AF EJERBOLIGER) NR L 3 1990-91, 2. SAMLING

1990/2 BTL 3Betænkning over lovforslagFolketinget9. januar 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Nogle af disse spørgsmål og ministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig og skriftlig henvendelse fra

Realkreditrådet.

Boligministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at han vil give

Boligudvalget en redegørelse for lovens virkninger pr. 1. april 1991.

Boligudvalget har noteret sig boligministerens tilsagn om, at regeringen

straks i det nye år vil fremsætte lovforslag om stempelafgiftsfritagelse ved

skift af realkreditinstitut. Udvalget lægger vægt på, at lovforslaget fremmes

mest muligt.

Da Boligudvalget nu for tredje gang har behandlet lovforslag fra

regeringen om midlertidig fritagelse for betaling af stempelafgift, opfordrer

et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets

og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) regeringen til hurtigst

muligt at fremsætte lovforslag i Folketinget om langsigtede initiativer til

begrænsning af antallet af tvangsauktioner og følgevirkningerne af disse.

Lovforslagene skal fremsættes så betids, at de vil kunne bringes til 3.

behandling inden udløbet af stempelafgiftsfritagelsesperioden.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres

og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) ønsker at udtale følgende:

Fremskridtspartiet finder det uacceptabelt, at regeringen ikke for længst

har fremsat forslag om langsigtede og permanente løsninger af boligejernes

alvorlige økonomiske problemer.

Fremskridtspartiet ønsker forslag, der giver lavere boligudgifter og

Læs alt

tillid til, at økonomiske beregninger ikke hele tiden kuldkastes af

regeringsindgreb.

Fremskridtspartiet ønsker en reduktion af lejeværdien og en opregulering

af standardfradrag også for ejerlejligheder.

Fremskridtspartiet ønsker garanti for, at fradragsretten for renter ikke

yderligere begrænses.

Et andet mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) ønsker at udtale:

Mindretallet har med tilfredshed noteret sig boligministerens løfte om at

give udvalget en redegørelse for lovens virkninger pr. 1. april 1991. Dette

giver regeringen og Folketinget mulighed for på et tidligt tidspunkt at

vurdere, om de fornyede midlertidige foranstaltninger afhjælper den generelle

afmatning på ejerboligmarkedet og problemerne for tvangsauktionstruede

boligejere, således at en fjerde - og yderligere - forlængelse af den

midlertidige lovgivning ved udløbet den 30. juni 1991 kan undgås.

Mindretallet har under udvalgsarbejdet søgt oplysninger, der kan

sandsynliggøre, at den foreslåede stempelfrihed i det første halvår af 1991

indebærer et provenutab af størrelsesordenen 600 mio. kr. således som nævnt i

ministerens fremsættelsestale. De modtagne svar har imidlertid ikke indeholdt

oplysninger, som kan uddybe bemærkningerne til lovforslaget, og det må derfor

tages til efterretning, at der for ejerboliger »savnes holdepunkter for

at vurdere omsætningsniveauet i de første 6 måneder af 1991«, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger.

På den baggrund må mindretallet konstatere, at der helt savnes grundlag

for at fastlægge det forventelige provenutab afledt af lovforslaget og dermed

også for størrelsen af den fornødne kompenserende finansiering. Selv om

mindretallet principielt deler regeringens forventning om, at »de

partier, der er parate til at gennemføre forlængelsen, også vil bidrage til

at finde den nødvendige finansiering på finansloven for 1991«, kan

mindretallet derfor på det foreliggende grundlag kun påtage sig et

uspecificeret ansvar - svarende til et beløb mellem 0 og 600 mio. kr.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet udtaler i øvrigt:

Socialdemokratiet har i en række behandlinger af forslag til imødegåelse

af det store antal tvangsauktioner gjort rede for sit syn på de nødvendige

initiativer.

Mindretallet har fremsat henholdsvis støttet en række konkrete forslag

omhandlende bl.a. omfinansieringsordning, akkordordning, forenkling af

tvangsauktionsregler, overgang til udlejning til beboeren, midlertidig

stempelafgiftsfritagelse, lånetidsforlængelse og vurdering af ejendomsmægler-

og advokatsalærer.

Endvidere har Socialdemokratiet lagt afgørende vægt på, at rentefradrag

som følge af fastforrentede lån i egen bolig optaget forud for eventuelt

kommende ændringer i rentefradragsretten bevarer deres fradragsværdi. Dette

synspunkt har ikke vundet genklang hos hverken den tidligere KVR-regering

eller den nuværende KV-regering. Før boligkøberne får en sådan garanti for

behandlingen af rentefradraget, vil der kunne spores en stor usikkerhed på

boligmarkedet.

Endelig har Socialdemokratiet med oplægget »Gang i 90'erne«

peget på de nødvendige initiativer, der skal iværksættes for at få Danmarks

beskæftigelse og økonomi bragt i en gunstig udvikling. En øget

beskæftigelsesmæssig og økonomisk aktivitet vil bane vejen for en kraftig

nedgang i antallet af tvangsauktioner ved at skabe tryghed og økonomisk

stabilitet i den enkelte familie. Regeringens besværgende svar har været

forslag om store ufinansierede skattelettelser.

Regeringen har ved at undlade at pege på en finansiering af sit lovforslag

trods opfordringer hertil på ny bevist sin manglende evne eller vilje til at

skabe sammenhæng i den økonomiske politik.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de

under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet kan

støtte forlængelsen af lovgivningen om tvangsauktionstruede boligejere samt

permanentgørelsen af 30-årige ejerskiftelån. Mindretallet vender sig derimod

kraftigt imod stempelafgiftsfritagelsen. Stempelafgiftsfritagelsen hjælper på

ingen måde de boligejere, som økonomisk er i klemme. Den giver i stedet et

generelt subsidium til ejerboligsektoren, som i betragtning af provenutabets

størrelse er helt uansvarligt.

Socialistisk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag om, at § 4

udgår. Vedtages dette ændringsforslag ikke, vil Socialistisk Folkeparti

stemme imod det samlede lovforslag.

Ændringsforslag

Til § 4

Af et mindretal (SF):

1) Paragraffen udgår.

Af et mindretal (S):

2) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 34 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »31.

december 1990« til: »31. marts 1991«.'

3) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »28. januar

1991« til: »29. april 1991«.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Stempelafgiftsfritagelsen hjælper på ingen måde de tvangsauktionstruede

boligejere og er i betragtning af provenutabets størrelse en uansvarlig måde

at disponere over statens midler på. Det foreslås derfor, at § 4 udgår.

Til nr. 2

Socialdemokratiet meddelte på et tidligt tidspunkt i valgkampen, at det

grundet valget ville være både sagligt og hensigtsmæssigt, om Folketinget i

forhold til boligpakken bevilgede sig den arbejdstid, der gik tabt ved

valgets udskrivelse, således at der ville være den fornødne tid til at få

behandlet mere målrettede løsninger.

Socialdemokratiet skønner, at den nødvendige tid er tre måneder på

baggrund af de efterhånden mange drøftelser om problemerne med de for mange

tvangsauktioner. Den omkostning, der følger af en forlængelse af loven med de

nævnte tre måneder, kan med henvisning til boligministerens oplysninger

skønnes at være ca. 300 mio. kr. Dette engangsbeløb er Socialdemokratiet

indstillet på at finansiere. Socialdemokratiet har i beslutningsforslag nr. B

28 om reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for

mellem- og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes

konkurrenceevne fremsat i folketingsåret 1990-91 (1. samling) sideløbende med

et forslag fra regeringen foreslået en ændret kredittid for cigaretafgifter.

En gennemførelse af et sådant forslag skønnes at give en engangsindtægt på

ca. 500 mio. kr. Denne pulje reserveres foreløbig til dækning af det skønnede

provenutab. Efter forløbet af perioden kan et eventuelt restprovenu anvendes

til andre formål.

Regeringens forslag om en stempelafgiftsfritagelse i en periode på 6

måneder anses ikke for nødvendigt til færdiggørelsen af arbejdet med en mere

langsigtet og målrettet indsats mod de mange tvangsauktioner. Provenutabet,

der af regeringen skønnes at være ca. 600 mio. kr., er ikke foreslået

inddækket af regeringen i nærværende lovforslag, hvilket ikke er acceptabelt

eller forsvarligt.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn

Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva

Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5:

»Der ønskes en redegørelse for regeringens udspil i perioden

1987-1990 omhandlende rentefradragsretten.«

Svar:

I KVR-regeringens økonomiske oplæg »Planen« fra maj 1989 indgik

i forbindelse med en kraftig sænkning af marginalskatterne overvejelser om at

nedsætte kapitalindkomstbeskatningen til ca. 40 pct., hvorved også den

skattemæssige værdi af nettorenteudgifter ville blive tilsvarende sænket (med

en overgangsordning). Dette element fandtes ikke i KVR-regeringens senere

forligsudspil »Økonomisk reform« fra oktober 1989, hvor

skattelettelserne imidlertid bl.a. finansieredes ved sikringsbidrag, som

samlet ville indebære en beskeden reduktion af skatteværdien af alle

ligningsmæssige fradrag. I KVR-regeringens udspil fra efteråret 1900 er der

ikke sådanne elementer.

Det bemærkes, at forbrugsrenteafgiften fra kartoffelkuren i 1986 først

blev lempet og siden ophævet, så den kun fik virkning for 1987.

KV-regeringens holdning er, at rentefradragets skattemæssige værdi ikke må

udhules hverken for nuværende eller kommende boligejere. Rentefradragets

skatteværdi skal som hidtil svare til den proportionale skattesats for

personlig indkomst.

Spørgsmål 6:

»Hvilke mål har regeringen sat sig for hvert af tre følgende

initiativer:

a. stempelafgiftsfritagelsen.

b. 30-års-finansieringen.

c. tvangsauktionsordningen,

og hvorledes kan det opgøres, hvorvidt disse mål er nået?»

Svar:

Regeringens mål med stempelafgiftsfritagelsen og adgangen til at yde

30-årige ejerskiftelån er at stimulere boligmarkedet, således at det bliver

lettere for boligejere at sælge deres hus. Om dette mål er nået, opgøres ved

udviklingen i antallet af handler.

Regeringens mål med tvangsauktionsordningen er at gøre det muligt for

boligejere at blive boende i deres ejerbolig, således at færre ejerboliger

går på tvangsauktion. Om dette mål er nået, opgøres ved udviklingen i antal

tvangsauktioner.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 14.

Spørgsmål 7:

»Hvilke påvirkninger af den private forbrugsmulighed forventes at

følge af den permanente adgang til 30-års-belåning?»

Spørgsmål 8:

»Der ønskes en generel vurdering af de samlede samfundsøkonomiske

virkninger af den permanente adgang til 30-års-finansiering.«

Svar:

Den permanente adgang til 30-års-belåning ved ejerskifte vil påvirke

udviklingen i det private forbrug og via dette betalingsbalanceudviklingen.

De to sæt virkninger vil være knyttet tæt sammen, hvorfor spørgsmålene 7 og 8

besvares under eet. Besvarelsen sker på baggrund af oplysninger og

vurderinger indhentet i Økonomiministeriet.

Løbetidsforlængelse bevirker lavere begyndelsesafdrag på nyoptagne

realkreditlån på et omsat hus, givet uændret ejendomspris. Ved det nuværende

renteniveau er første års bruttoydelse på et 30-årigt mixlån 10 pct. lavere

end på et 20-årigt. Nettoydelsen - dvs. ydelsen efter skat - er 15 pct.

lavere.

Denne reduktion af begyndelsesydelsen vil - alt afhængigt af forholdene på

markedet - kunne indebære hurtigere omsætning og/eller højere ejendomspriser.

I alle tilfælde vil resultatet kunne blive en reduktion af opsparingen i de

kommende år og en belastning af betalingsbalancen. Lavere løbende ydelser på

lånene frigør likviditet hos køber, der kan indebære forøget forbrug,

hvorimod der næppe er tilsvarende modsatrettede reaktioner på

långiver-(obligationskøber-)siden. Højere ejendomspriser vil erfaringsmæssigt

ligeledes i et vist omfang resultere i øget forbrugstilbøjelighed ud af den

løbende indkomst. Det er imidlertid vanskeligt at give en mere præcis

kvantitativ vurdeing heraf.

Hidtil er løbetidsforlængelsen blevet udnyttet for ca. 60 pct. af

lånebeløbene. Når løbetidsforlængelsen ikke udnyttes i alle tilfælde, skyldes

det, at det ikke er alle købere, der har likviditetsproblemer.

Under forudsætning af, at den hidtil konstaterede udnyttelsesgrad fortsat

vil gælde ved en eventuel videreførelse af ordningen, vil de samlede årlige

begyndelsesydelser på omsatte ejerboliger (givet en bestemt pris) mindskes

med knap 200 mio. kr. for hvert år, løbetidsforlængelsen udstrækkes. Med den

anvendte forudsætning om 60 pct.'s faktisk udnyttelse af ordningen er det

sandsynligt, at stort set hele afdragsreduktionen vil resultere i øget privat

forbrug, fordi de 30-årige lån netop vil blive udnyttet i de tilfælde, hvor

køber er i en stram likviditetssituation.

Den årlige betalingsbalancebelastning stammende fra afdragsreduktionerne

vil hermed kunne være knap 100 mio. kr. for det første fulde år, forlængelsen

er i kraft, ca. 200 mio. kr. for det næste, 300 mio. kr. for det næste osv.

Forøgelsen af den årlige betalingsbalanceforringelse vil fortsætte gennem

tiden - dog efterhånden i aftagende takt - helt frem til omkring tyve år

efter, at løbetidsforlængelsen indføres. Ved vurdering af den længeresigtede

betalingsbalancebelastning spiller det en rolle, at de foregående års

forringelser skal forrentes (idet rentebetalingerne på udlandsgælden er

større end debitors rente efter skat).

Spørgsmål 10:

»Har ministeren supplerende statistiske oplysninger vedrørende det

skønnede provenutab ved stempelafgiftsfritagelsen - ud over dem, der fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget?»

Svar:

Der foreligger ikke supplerende statistiske oplysninger vedrørende det

skønnede provenutab ved stempelafgiftsfritagelsen. Opgørelser vedrørende

ejendomsomsætningen i 1990 giver således ikke mulighed for et bedre skøn.

Spørgsmål 14:

»Tallene i redegørelsen »Vurdering af boligpakken« af 26.

oktober 1990 bedes ajourført (med tallene for 3. kvartal 1990).'

Svar:

De seneste tal for omsætningen af ejerboliger viser en markant stigning i

antallet af salg. Der blev i 3. kvartal 1990 handlet godt 15.000 ejerboliger

(enfamilieshuse og ejerlejligheder) mod 11.300 i samme kvartal 1989.

Omsætningen ligger således mere end en tredjedel højere end sidste år.

Ligeledes kan det konstateres, at hvor omsætningen de to foregående år

viste et sæsonmæssigt fald fra 2. til 3. kvartal på henholdsvis 20 pct.

(1988) og 45 pct. (1989), så ligger omsætningen i 3. kvartal 1990 på samme

niveau som i 2. kvartal 1990.

Samtidig med konstateringen af, at der nu for alvor er kommet gang i

ejendomsomsætningen, viser de seneste tal, at ejendomspriserne fortsat er

vigende. Den stigende omsætning har således indtil videre ikke resulteret i

stigende ejendomspriser.

De seneste opgørelser vedrørende ejerskiftelån ydet af

realkreditinstitutterne viser nu, at halvdelen af alle ejerskiftelån nu ydes

som 30-årige lån, og det kan konstateres, at disse lån bliver mere og mere

populære.

For månederne juni 1990-november 1990 - den periode, hvor den forbedrede

tvangsauktionslov har været gældende - er der samlet sket et mindre fald i

antallet af tvangsauktioner sammenholdt med samme periode i fjor.

Dette fald er dog ikke tilstrækkeligt til at opveje, at det samlede antal

tvangsauktioner i 1990 formodentlig vil ligge en smule højere end i 1989.

Den seneste udvikling tyder dog på, at tvangsauktionerne har toppet,

hvilket til en vis grad må tilskrives den kombinerede udvikling af

tvangsauktionsloven, de øvrige elementer i boligpakken samt institutternes

forstærkede debitorpleje. Dette har indtil videre bevirket, at i medfør af

tvangsauktionsloven har foreløbig ca. 625 tvangsauktionstruede ejendomme

undgået tvangsauktion. Frem til udgangen medio december var der yderligere

udsendt godt 325 lånetilbud.

Det må fortsat konstateres, at interessen for ombytning af 20-årige mixlån

til 30-årige mixlån fortsat er begrænset.

Ved udgangen af oktober var der således i alt afgivet 800 lånetilbud og

udbetalt godt 450 ombytningslån.

Spørgsmål 15:

»Hvilke forhold kan siges at kendetegne et normaliseret

ejerboligmarked?»

Svar:

Der findes ikke nogen entydig definition på et »normaliseret«

ejerboligmarked og derfor heller ikke nogen klar beskrivelse af de forhold,

der ville kendetegne et sådant.

De forhold, der i særlig grad afspejler uligevægte på ejerboligmarkedet,

relaterer sig f.eks. til niveauet for tvangsauktioner og

»liggetidernes« længde (dvs. hvor lang tid der går fra en ejendom

udbydes til salg og til dette faktisk sker). Jo flere tvangsauktioner (og

andre former for ikke markedsmæssige salg) og jo længere liggetider, jo

længere vil man sige, at markedet har fjernet sig fra den tilstand, som kan

karakteriseres som normal. På samme måde kan perioder med kraftige

prisændringer betegnes som unormale.

Der skal dog erindres om, at et vist niveau for tvangsauktioner og for den

gennemsnitlige liggetid samt for prissvingninger også vil forekomme på et

normalt (dvs. velfungerende) ejerboligmarked.

Spørgsmål 23:

»Vil ministeren overveje at stille ændringsforslag om

stempelfritagelse ved skift af realkreditinstitut? I benægtende fald vil

ministeren yde udvalget teknisk bistand hertil?»

Svar:

Forslaget om stempelfritagelse ved skift af realkreditinstitut blev i

sidste folketingssamling fremsat som L 57 af den daværende KVR-regering.

Dette forslag har for så vidt ingen sammenhæng med reglerne i nærværende

lovforslag, L 3, og regeringen har derfor ikke overvejelser om at fremsætte

reglerne i L 57 som ændringsforslag til nærværende lovforslag.

Regeringen agter imidlertid straks i begyndelsen af 1991 at fremsætte

lovforslag om stempelfrihed ved skift af realkreditinstitut svarende til

reglerne i L 57.

Eventuel teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag er på denne

baggrund næppe påkrævet.

Spørgsmål 24:

»Er ministeren indstillet på at indlede forhandlinger med

Folketingets partier om finansieringen, forinden lovforslaget vedtages?»

Svar:

Da finansieringen hænger sammen med den samlede forhandling om

finansloven, har regeringen indbudgetteret udgiften ved forslaget på

finanslovforslaget for 1991. Regeringen forudsætter, at de partier, der kan

stemme for forslaget, også vil være villige til at medvirke til den fornødne

finansiering.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter