1990 BTL 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM STEMPELAFGIFT M.V. (FORANSTALTNINGER TIL IMØDEGÅELSE AF TVANGSAUKTIONER SAMT STIMULERING AF OMSÆTNINGEN AF EJERBOLIGER) NR L 3 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd. Nogle af disse spørgsmål og ministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig og skriftlig henvendelse fra
Realkreditrådet.
Boligministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at han vil give
Boligudvalget en redegørelse for lovens virkninger pr. 1. april 1991.
Boligudvalget har noteret sig boligministerens tilsagn om, at regeringen
straks i det nye år vil fremsætte lovforslag om stempelafgiftsfritagelse ved
skift af realkreditinstitut. Udvalget lægger vægt på, at lovforslaget fremmes
mest muligt.
Da Boligudvalget nu for tredje gang har behandlet lovforslag fra
regeringen om midlertidig fritagelse for betaling af stempelafgift, opfordrer
et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets
og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) regeringen til hurtigst
muligt at fremsætte lovforslag i Folketinget om langsigtede initiativer til
begrænsning af antallet af tvangsauktioner og følgevirkningerne af disse.
Lovforslagene skal fremsættes så betids, at de vil kunne bringes til 3.
behandling inden udløbet af stempelafgiftsfritagelsesperioden.
Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres
og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) ønsker at udtale følgende:
Fremskridtspartiet finder det uacceptabelt, at regeringen ikke for længst
har fremsat forslag om langsigtede og permanente løsninger af boligejernes
alvorlige økonomiske problemer.
Fremskridtspartiet ønsker forslag, der giver lavere boligudgifter og
Læs alt
tillid til, at økonomiske beregninger ikke hele tiden kuldkastes af
regeringsindgreb.
Fremskridtspartiet ønsker en reduktion af lejeværdien og en opregulering
af standardfradrag også for ejerlejligheder.
Fremskridtspartiet ønsker garanti for, at fradragsretten for renter ikke
yderligere begrænses.
Et andet mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af
udvalget) ønsker at udtale:
Mindretallet har med tilfredshed noteret sig boligministerens løfte om at
give udvalget en redegørelse for lovens virkninger pr. 1. april 1991. Dette
giver regeringen og Folketinget mulighed for på et tidligt tidspunkt at
vurdere, om de fornyede midlertidige foranstaltninger afhjælper den generelle
afmatning på ejerboligmarkedet og problemerne for tvangsauktionstruede
boligejere, således at en fjerde - og yderligere - forlængelse af den
midlertidige lovgivning ved udløbet den 30. juni 1991 kan undgås.
Mindretallet har under udvalgsarbejdet søgt oplysninger, der kan
sandsynliggøre, at den foreslåede stempelfrihed i det første halvår af 1991
indebærer et provenutab af størrelsesordenen 600 mio. kr. således som nævnt i
ministerens fremsættelsestale. De modtagne svar har imidlertid ikke indeholdt
oplysninger, som kan uddybe bemærkningerne til lovforslaget, og det må derfor
tages til efterretning, at der for ejerboliger »savnes holdepunkter for
at vurdere omsætningsniveauet i de første 6 måneder af 1991«, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger.
På den baggrund må mindretallet konstatere, at der helt savnes grundlag
for at fastlægge det forventelige provenutab afledt af lovforslaget og dermed
også for størrelsen af den fornødne kompenserende finansiering. Selv om
mindretallet principielt deler regeringens forventning om, at »de
partier, der er parate til at gennemføre forlængelsen, også vil bidrage til
at finde den nødvendige finansiering på finansloven for 1991«, kan
mindretallet derfor på det foreliggende grundlag kun påtage sig et
uspecificeret ansvar - svarende til et beløb mellem 0 og 600 mio. kr.
Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Mindretallet udtaler i øvrigt:
Socialdemokratiet har i en række behandlinger af forslag til imødegåelse
af det store antal tvangsauktioner gjort rede for sit syn på de nødvendige
initiativer.
Mindretallet har fremsat henholdsvis støttet en række konkrete forslag
omhandlende bl.a. omfinansieringsordning, akkordordning, forenkling af
tvangsauktionsregler, overgang til udlejning til beboeren, midlertidig
stempelafgiftsfritagelse, lånetidsforlængelse og vurdering af ejendomsmægler-
og advokatsalærer.
Endvidere har Socialdemokratiet lagt afgørende vægt på, at rentefradrag
som følge af fastforrentede lån i egen bolig optaget forud for eventuelt
kommende ændringer i rentefradragsretten bevarer deres fradragsværdi. Dette
synspunkt har ikke vundet genklang hos hverken den tidligere KVR-regering
eller den nuværende KV-regering. Før boligkøberne får en sådan garanti for
behandlingen af rentefradraget, vil der kunne spores en stor usikkerhed på
boligmarkedet.
Endelig har Socialdemokratiet med oplægget »Gang i 90'erne«
peget på de nødvendige initiativer, der skal iværksættes for at få Danmarks
beskæftigelse og økonomi bragt i en gunstig udvikling. En øget
beskæftigelsesmæssig og økonomisk aktivitet vil bane vejen for en kraftig
nedgang i antallet af tvangsauktioner ved at skabe tryghed og økonomisk
stabilitet i den enkelte familie. Regeringens besværgende svar har været
forslag om store ufinansierede skattelettelser.
Regeringen har ved at undlade at pege på en finansiering af sit lovforslag
trods opfordringer hertil på ny bevist sin manglende evne eller vilje til at
skabe sammenhæng i den økonomiske politik.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de
under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet kan
støtte forlængelsen af lovgivningen om tvangsauktionstruede boligejere samt
permanentgørelsen af 30-årige ejerskiftelån. Mindretallet vender sig derimod
kraftigt imod stempelafgiftsfritagelsen. Stempelafgiftsfritagelsen hjælper på
ingen måde de boligejere, som økonomisk er i klemme. Den giver i stedet et
generelt subsidium til ejerboligsektoren, som i betragtning af provenutabets
størrelse er helt uansvarligt.
Socialistisk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag om, at § 4
udgår. Vedtages dette ændringsforslag ikke, vil Socialistisk Folkeparti
stemme imod det samlede lovforslag.
Ændringsforslag
Til § 4
Af et mindretal (SF):
1) Paragraffen udgår.
Af et mindretal (S):
2) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 34 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »31.
december 1990« til: »31. marts 1991«.'
3) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 34 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »28. januar
1991« til: »29. april 1991«.'
Bemærkninger
Til nr. 1
Stempelafgiftsfritagelsen hjælper på ingen måde de tvangsauktionstruede
boligejere og er i betragtning af provenutabets størrelse en uansvarlig måde
at disponere over statens midler på. Det foreslås derfor, at § 4 udgår.
Til nr. 2
Socialdemokratiet meddelte på et tidligt tidspunkt i valgkampen, at det
grundet valget ville være både sagligt og hensigtsmæssigt, om Folketinget i
forhold til boligpakken bevilgede sig den arbejdstid, der gik tabt ved
valgets udskrivelse, således at der ville være den fornødne tid til at få
behandlet mere målrettede løsninger.
Socialdemokratiet skønner, at den nødvendige tid er tre måneder på
baggrund af de efterhånden mange drøftelser om problemerne med de for mange
tvangsauktioner. Den omkostning, der følger af en forlængelse af loven med de
nævnte tre måneder, kan med henvisning til boligministerens oplysninger
skønnes at være ca. 300 mio. kr. Dette engangsbeløb er Socialdemokratiet
indstillet på at finansiere. Socialdemokratiet har i beslutningsforslag nr. B
28 om reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for
mellem- og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes
konkurrenceevne fremsat i folketingsåret 1990-91 (1. samling) sideløbende med
et forslag fra regeringen foreslået en ændret kredittid for cigaretafgifter.
En gennemførelse af et sådant forslag skønnes at give en engangsindtægt på
ca. 500 mio. kr. Denne pulje reserveres foreløbig til dækning af det skønnede
provenutab. Efter forløbet af perioden kan et eventuelt restprovenu anvendes
til andre formål.
Regeringens forslag om en stempelafgiftsfritagelse i en periode på 6
måneder anses ikke for nødvendigt til færdiggørelsen af arbejdet med en mere
langsigtet og målrettet indsats mod de mange tvangsauktioner. Provenutabet,
der af regeringen skønnes at være ca. 600 mio. kr., er ikke foreslået
inddækket af regeringen i nærværende lovforslag, hvilket ikke er acceptabelt
eller forsvarligt.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.
Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn
Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen
(SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva
Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 5:
»Der ønskes en redegørelse for regeringens udspil i perioden
1987-1990 omhandlende rentefradragsretten.«
Svar:
I KVR-regeringens økonomiske oplæg »Planen« fra maj 1989 indgik
i forbindelse med en kraftig sænkning af marginalskatterne overvejelser om at
nedsætte kapitalindkomstbeskatningen til ca. 40 pct., hvorved også den
skattemæssige værdi af nettorenteudgifter ville blive tilsvarende sænket (med
en overgangsordning). Dette element fandtes ikke i KVR-regeringens senere
forligsudspil »Økonomisk reform« fra oktober 1989, hvor
skattelettelserne imidlertid bl.a. finansieredes ved sikringsbidrag, som
samlet ville indebære en beskeden reduktion af skatteværdien af alle
ligningsmæssige fradrag. I KVR-regeringens udspil fra efteråret 1900 er der
ikke sådanne elementer.
Det bemærkes, at forbrugsrenteafgiften fra kartoffelkuren i 1986 først
blev lempet og siden ophævet, så den kun fik virkning for 1987.
KV-regeringens holdning er, at rentefradragets skattemæssige værdi ikke må
udhules hverken for nuværende eller kommende boligejere. Rentefradragets
skatteværdi skal som hidtil svare til den proportionale skattesats for
personlig indkomst.
Spørgsmål 6:
»Hvilke mål har regeringen sat sig for hvert af tre følgende
initiativer:
a. stempelafgiftsfritagelsen.
b. 30-års-finansieringen.
c. tvangsauktionsordningen,
og hvorledes kan det opgøres, hvorvidt disse mål er nået?»
Svar:
Regeringens mål med stempelafgiftsfritagelsen og adgangen til at yde
30-årige ejerskiftelån er at stimulere boligmarkedet, således at det bliver
lettere for boligejere at sælge deres hus. Om dette mål er nået, opgøres ved
udviklingen i antallet af handler.
Regeringens mål med tvangsauktionsordningen er at gøre det muligt for
boligejere at blive boende i deres ejerbolig, således at færre ejerboliger
går på tvangsauktion. Om dette mål er nået, opgøres ved udviklingen i antal
tvangsauktioner.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 14.
Spørgsmål 7:
»Hvilke påvirkninger af den private forbrugsmulighed forventes at
følge af den permanente adgang til 30-års-belåning?»
Spørgsmål 8:
»Der ønskes en generel vurdering af de samlede samfundsøkonomiske
virkninger af den permanente adgang til 30-års-finansiering.«
Svar:
Den permanente adgang til 30-års-belåning ved ejerskifte vil påvirke
udviklingen i det private forbrug og via dette betalingsbalanceudviklingen.
De to sæt virkninger vil være knyttet tæt sammen, hvorfor spørgsmålene 7 og 8
besvares under eet. Besvarelsen sker på baggrund af oplysninger og
vurderinger indhentet i Økonomiministeriet.
Løbetidsforlængelse bevirker lavere begyndelsesafdrag på nyoptagne
realkreditlån på et omsat hus, givet uændret ejendomspris. Ved det nuværende
renteniveau er første års bruttoydelse på et 30-årigt mixlån 10 pct. lavere
end på et 20-årigt. Nettoydelsen - dvs. ydelsen efter skat - er 15 pct.
lavere.
Denne reduktion af begyndelsesydelsen vil - alt afhængigt af forholdene på
markedet - kunne indebære hurtigere omsætning og/eller højere ejendomspriser.
I alle tilfælde vil resultatet kunne blive en reduktion af opsparingen i de
kommende år og en belastning af betalingsbalancen. Lavere løbende ydelser på
lånene frigør likviditet hos køber, der kan indebære forøget forbrug,
hvorimod der næppe er tilsvarende modsatrettede reaktioner på
långiver-(obligationskøber-)siden. Højere ejendomspriser vil erfaringsmæssigt
ligeledes i et vist omfang resultere i øget forbrugstilbøjelighed ud af den
løbende indkomst. Det er imidlertid vanskeligt at give en mere præcis
kvantitativ vurdeing heraf.
Hidtil er løbetidsforlængelsen blevet udnyttet for ca. 60 pct. af
lånebeløbene. Når løbetidsforlængelsen ikke udnyttes i alle tilfælde, skyldes
det, at det ikke er alle købere, der har likviditetsproblemer.
Under forudsætning af, at den hidtil konstaterede udnyttelsesgrad fortsat
vil gælde ved en eventuel videreførelse af ordningen, vil de samlede årlige
begyndelsesydelser på omsatte ejerboliger (givet en bestemt pris) mindskes
med knap 200 mio. kr. for hvert år, løbetidsforlængelsen udstrækkes. Med den
anvendte forudsætning om 60 pct.'s faktisk udnyttelse af ordningen er det
sandsynligt, at stort set hele afdragsreduktionen vil resultere i øget privat
forbrug, fordi de 30-årige lån netop vil blive udnyttet i de tilfælde, hvor
køber er i en stram likviditetssituation.
Den årlige betalingsbalancebelastning stammende fra afdragsreduktionerne
vil hermed kunne være knap 100 mio. kr. for det første fulde år, forlængelsen
er i kraft, ca. 200 mio. kr. for det næste, 300 mio. kr. for det næste osv.
Forøgelsen af den årlige betalingsbalanceforringelse vil fortsætte gennem
tiden - dog efterhånden i aftagende takt - helt frem til omkring tyve år
efter, at løbetidsforlængelsen indføres. Ved vurdering af den længeresigtede
betalingsbalancebelastning spiller det en rolle, at de foregående års
forringelser skal forrentes (idet rentebetalingerne på udlandsgælden er
større end debitors rente efter skat).
Spørgsmål 10:
»Har ministeren supplerende statistiske oplysninger vedrørende det
skønnede provenutab ved stempelafgiftsfritagelsen - ud over dem, der fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget?»
Svar:
Der foreligger ikke supplerende statistiske oplysninger vedrørende det
skønnede provenutab ved stempelafgiftsfritagelsen. Opgørelser vedrørende
ejendomsomsætningen i 1990 giver således ikke mulighed for et bedre skøn.
Spørgsmål 14:
»Tallene i redegørelsen »Vurdering af boligpakken« af 26.
oktober 1990 bedes ajourført (med tallene for 3. kvartal 1990).'
Svar:
De seneste tal for omsætningen af ejerboliger viser en markant stigning i
antallet af salg. Der blev i 3. kvartal 1990 handlet godt 15.000 ejerboliger
(enfamilieshuse og ejerlejligheder) mod 11.300 i samme kvartal 1989.
Omsætningen ligger således mere end en tredjedel højere end sidste år.
Ligeledes kan det konstateres, at hvor omsætningen de to foregående år
viste et sæsonmæssigt fald fra 2. til 3. kvartal på henholdsvis 20 pct.
(1988) og 45 pct. (1989), så ligger omsætningen i 3. kvartal 1990 på samme
niveau som i 2. kvartal 1990.
Samtidig med konstateringen af, at der nu for alvor er kommet gang i
ejendomsomsætningen, viser de seneste tal, at ejendomspriserne fortsat er
vigende. Den stigende omsætning har således indtil videre ikke resulteret i
stigende ejendomspriser.
De seneste opgørelser vedrørende ejerskiftelån ydet af
realkreditinstitutterne viser nu, at halvdelen af alle ejerskiftelån nu ydes
som 30-årige lån, og det kan konstateres, at disse lån bliver mere og mere
populære.
For månederne juni 1990-november 1990 - den periode, hvor den forbedrede
tvangsauktionslov har været gældende - er der samlet sket et mindre fald i
antallet af tvangsauktioner sammenholdt med samme periode i fjor.
Dette fald er dog ikke tilstrækkeligt til at opveje, at det samlede antal
tvangsauktioner i 1990 formodentlig vil ligge en smule højere end i 1989.
Den seneste udvikling tyder dog på, at tvangsauktionerne har toppet,
hvilket til en vis grad må tilskrives den kombinerede udvikling af
tvangsauktionsloven, de øvrige elementer i boligpakken samt institutternes
forstærkede debitorpleje. Dette har indtil videre bevirket, at i medfør af
tvangsauktionsloven har foreløbig ca. 625 tvangsauktionstruede ejendomme
undgået tvangsauktion. Frem til udgangen medio december var der yderligere
udsendt godt 325 lånetilbud.
Det må fortsat konstateres, at interessen for ombytning af 20-årige mixlån
til 30-årige mixlån fortsat er begrænset.
Ved udgangen af oktober var der således i alt afgivet 800 lånetilbud og
udbetalt godt 450 ombytningslån.
Spørgsmål 15:
»Hvilke forhold kan siges at kendetegne et normaliseret
ejerboligmarked?»
Svar:
Der findes ikke nogen entydig definition på et »normaliseret«
ejerboligmarked og derfor heller ikke nogen klar beskrivelse af de forhold,
der ville kendetegne et sådant.
De forhold, der i særlig grad afspejler uligevægte på ejerboligmarkedet,
relaterer sig f.eks. til niveauet for tvangsauktioner og
»liggetidernes« længde (dvs. hvor lang tid der går fra en ejendom
udbydes til salg og til dette faktisk sker). Jo flere tvangsauktioner (og
andre former for ikke markedsmæssige salg) og jo længere liggetider, jo
længere vil man sige, at markedet har fjernet sig fra den tilstand, som kan
karakteriseres som normal. På samme måde kan perioder med kraftige
prisændringer betegnes som unormale.
Der skal dog erindres om, at et vist niveau for tvangsauktioner og for den
gennemsnitlige liggetid samt for prissvingninger også vil forekomme på et
normalt (dvs. velfungerende) ejerboligmarked.
Spørgsmål 23:
»Vil ministeren overveje at stille ændringsforslag om
stempelfritagelse ved skift af realkreditinstitut? I benægtende fald vil
ministeren yde udvalget teknisk bistand hertil?»
Svar:
Forslaget om stempelfritagelse ved skift af realkreditinstitut blev i
sidste folketingssamling fremsat som L 57 af den daværende KVR-regering.
Dette forslag har for så vidt ingen sammenhæng med reglerne i nærværende
lovforslag, L 3, og regeringen har derfor ikke overvejelser om at fremsætte
reglerne i L 57 som ændringsforslag til nærværende lovforslag.
Regeringen agter imidlertid straks i begyndelsen af 1991 at fremsætte
lovforslag om stempelfrihed ved skift af realkreditinstitut svarende til
reglerne i L 57.
Eventuel teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag er på denne
baggrund næppe påkrævet.
Spørgsmål 24:
»Er ministeren indstillet på at indlede forhandlinger med
Folketingets partier om finansieringen, forinden lovforslaget vedtages?»
Svar:
Da finansieringen hænger sammen med den samlede forhandling om
finansloven, har regeringen indbudgetteret udgiften ved forslaget på
finanslovforslaget for 1991. Regeringen forudsætter, at de partier, der kan
stemme for forslaget, også vil være villige til at medvirke til den fornødne
finansiering.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 236 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM STEMPELAFGIFT M.V. (FORANSTALTNINGER TIL IMØDEGÅELSE AF TVANGSAUKTIONER SAMT TIL STIMULERING AF OMSÆTNINGEN AF EJERBOLIGER) NR L 236 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- 1991 BTL 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV (ADGANG TIL AT OPTAGE ANSVARLIG INDSKUDSKAPITAL, OPHÆVELSE AF TOLAGSBELÅNINGEN, KONKURS- OG TAVSHEDSPLIGTSBESTEMMELSER M.V.) NR L 65 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 16. januar 1992
- Kendelse af 26. oktober 1993. 92-2.496 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 1993
- 1989 BTL 244 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM STEMPELAFGIFT M.V. (FORLÆNGELSE AF FORANSTALTNINGER TIL IMØDEGÅELSE AF TVANGSAUKTIONER SAMT STIMULERING AF OMSÆTNINGEN AF EJERBOLIGER) NR L 244 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 28. august 1990
- 1994 BTL 204 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOVEN OG LOV OM DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND (FINANSIELLE DATTERSELSKABER, IMPLEMENTERING AF KAPITALKRAVSDIREKTIVET, PRÆCISERING AF PANTESIKKERHED M.V.) NR L 204 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse Retsinformation · 11. januar 2000