Klage over lægers og ergoterapeuts behandling samt ergoterapeuts journalføring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over lægers og ergoterapeuts behandling samt ergoterapeuts journalføring
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge A,
idet røntgenbillederne fra den 12. september 2002 viste, at knoglestykket var
på plads på grundstykket således, at ledbåndet igen kunne fungere.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere
reservelægen, idet hun havde reageret relevant på symptomerne, og idet hun
havde fjernet gipsskinnen og kontrolleret såret. Nævnet lagde endvidere vægt
på
at, reservelægen havde foretaget efterfølgende røntgenkontrol og konstateret,
at der fortsat var god stilling af knoglestykket.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge B
for hans behandling den 9 oktober 2002. Nævnet fandt heller ikke grundlag for
at kritisere hans behandling den 16. december 2002, idet røntgenbilleder fra
den 30. november 2002 viste manglende indheling, men stort set uændret
placering
af det lille knoglestykke med tilhørende ledbånd. Dette forhold og den
kliniske
vurdering, hvor overlægen fandt fingeren stabil, var afgørende for, at den
konservative behandling burde fortsættes og for, at der ikke var indikation
for
operation på daværende tidspunkt.
Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere
ergoterapeuten, idet nævnet lagde vægt på, at ergoterapeuten påbegyndte
genoptræning af fingeren efter fjernelse af K-tråd og bandage og efter
henvisning
fra læge. Nævnet lagde endvidere vægt på, at træningsprogrammet fulgte almene
principper for optræning af ledbevægelighed efter gipsfjerneIse med relevante
henvisninger til daglige aktiviteter, og at det var relevant at
ergoterapeuten
Læs alt
afsluttede genoptræningen før der var opnået fuld restitution
Nævnet fandt endelig grundlag for at kritisere
ergoterapeutens journalføring, idet nævnet lagde vægt på, at ergoterapeuten
burde have journalført behandlingen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det
havde været relevant, at der forelå et måleskema som dokumentation for
behandlingsbehov og effekt af behandlingen. Målingen den 11. oktober 2002
viste
ikke entydige objektive mål, som kunne vurderes af anden ergoterapeut og
beskrev ikke graden af ledbevægelighed over det afficerede led,
tommelfingerens
grundled. Under hensyntagen til, at der var store individuelle forskelle på
bevægeligheden, især i tommelfingerens grundled, var det af stor betydning,
at
der forelå sammenlignelige mål med raske hånd, når der vurderedes
træningsbehov. Vurderingen den 31. oktober 2002 baserede sig ikke på en
objektiv måling, som var umiddelbar sammenlignelig med den, der blev
foretaget
den 11. oktober 2002. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det havde været
relevant, at vurderingen den 31. oktober 2002 havde indeholdt en objektiv
måling af håndtrykskraft som grundlag for vurderingen af træningsbehovet i
forhold til styrken.
Lignende dokumenter
- Klage over manglende røntgenkontrol i forbindelse med skift af gipsbandage Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over mangelfuld behandling af kompliceret håndledsbrud (konservativ behandling) Retsinformation · 8. september 2009
- Klage over påpladssætning, operativ ekstern fiksation og efterbehandling af brud på knogle i højre håndled Retsinformation · 29. november 2006
- Klage over fejlbehandling af albuebrud Retsinformation · 20. november 2006
- Klage over mangelfuld behandling af en brækket finger samt fodskade på en psykisk udviklingshæmmet patient samt for tidlig udskrivelse efter tåamputation Retsinformation · 10. september 2009
- Klage over mangelfuld behandling efter hofteoperation herunder at der ikke blev foretaget en røntgenundersøgelse af patientens ben Retsinformation · 23. september 2009