Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL PRODUKTRETTEDE ENERGIBESPARELSER NR L 70 1997-98. 1. SAMLING

1997/1 BTL 70Betænkning over lovforslagFolketinget6. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til miljø og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Et af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø og energiministerens

besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og CentrumDemokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) vil

advare mod, at når et program har et meget afgrænset formål her

varmebesparelser risikerer man, at der fokuseres så meget herpå, at andre

miljøhensyn sættes over styr; at hensigten så at sige helliger midlerne.

Derfor opfordrer mindretallet ministeren til at knytte nogle hjælpende

bemærkninger til denne lov for herved at sikre, at når der f.eks. tales om

»miljøvenlige isoleringsmaterialer«, betyder det også

arbejdsmiljøvenlige materialer, samt at der kigges på produktionen af disse

materialer. Et andet eksempel er vinduer, hvor plastvinduer burde være

forbudt under denne ordning, og hvor uønskede kemiske stoffer ikke må indgå i

nye smarte produkter eller opvarmningssystemer.

Endelig vil mindretallet påpege, at området passiv solvarme kan bidrage

til væsentlige varmebesparelser i boligsektoren hele året rundt.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet mener principielt, at produkter, der markedsføres som

energieffektive produkter, skal kunne handles på markedsøkonomiske vilkår.

Mindretallet ønsker derfor, at eventuelle tilskud i medfør af denne lov

rettes mod producentleddet og ikke detailleddet. Mindretallet finder, at den

ordning med anvisninger til kunderne ved køb, som der med lovforslaget bliver

Læs alt

lagt op til, vil blive konkurrenceforvridende og bureaukratisk. Ligeledes kan

mindretallet frygte, at der fra producenternes side vil blive spekuleret i

tilskuddet, og at det derfor ikke vil få den ønskede effekt hverken i teknisk

eller økonomisk henseende. I sidste instans kan et sådant tilskud derfor

blive en »sovepude« for producenten. Derfor har mindretallet

stillet et ændringsforslag, der sikrer en fornuftig udnyttelse af

tilskudsmidlerne.

Mindretallet finder det positivt, at dette lovforslag sætter fokus på

udviklingen af energibesparende produkter, og at det medvirker til reduktion

af CO2emissionen. Det er også positivt, at der med lovforslaget fokuseres på

produktudvikling samt information af befolkningen. Mindretallet finder

imidlertid den påtænkte administration af loven yderst bureaukratisk.

Mindretallet havde gerne set, at de mange støttemuligheder, der er på

energiområdet, blev samlet eet sted. Dermed ville der blive skabt en samlet

og stærk indsats med henblik på at opnå størst mulige resultater. Yderligere

vil en sådan samling adskilt fra Miljø og Energiministeriet give de enkelte

ansøgere en klagemulighed over afgørelser. Som lovforslaget er udformet, har

ansøgere ikke en sådan klagemulighed, da det er Energistyrelsen, der skal

administrere ordningen og træffe afgørelser om tilsagn om tilskud.

Et tilskud til fremme af energibesparende produkter skal rettes mod

forskning, udvikling, produktion og information, hvor alle producenter har en

potentiel mulighed for at få gavn af midlerne. Dette lægger lovforslaget ikke

op til, idet det vil give tilskud til den enkelte borger i form af en

anvisning. Det vil blive en bureaukratisk ordning, hvor effekten er minimal.

Midlerne kunne få langt større effekt, hvis de blev kanaliseret direkte ud

til producenten. Endelig er mindretallet meget bekymret for, om denne lov vil

give anledning til konkurrenceforvridning. Derfor lægger mindretallet stor

vægt på, at de berørte parter får indflydelse på kriterierne for tildeling af

midler, jf. svaret på spørgsmål 5, som er optrykt som bilag til betænkningen.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

Til § 1

1) I stk. 2 udgår nr. 2.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

Til § 9

2) Paragraffen udgår.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1 og 2

Principielt skal produkter, der markedsføres som energieffektive

produkter, kunne handles på markedsøkonomiske vilkår. Med ændringsforslaget

fjernes muligheden for at give tilskud til fremme af markedsføring og

anskaffelse af energieffektive produkter, herunder tilskud til køb eller

installation af nye produkter.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen

(S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF) Elsebeth

Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Peter Duetoft (CD) Peter

Hansen-Nord (V) Knud Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva

Møller (KF) Pernille Sams (KF) Christian O. Aagaard (KF) Kim Behnke (FP)

fmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes

svar herpå

Spørgsmål 5:

Hvorledes vil ministeren sikre, at tildeling af tilskud som følge af denne

lov foregår efter objektive og fair kriterier? Af bemærkningerne fremgår det

bl.a., at der skal anlægges en fleksibel strategi for tildeling af tilskud,

således at midlerne kanaliseres til de produkter og tilskudsaktiviteter, som

man efter en konkret vurdering må forvente at kunne opnå de bedste

resultater.

Svar:

Energistyrelsen vil udarbejde tilskudsprogrammer for de hovedområder, der

skal gives tilskud til. Disse områder vil blive udvalgt efter styrelsens

vurdering af, hvor der kan forventes den bedste effekt af midlerne under

hensyn til miljøbeskyttelse og samfundsøkonomi, jf. i øvrigt bemærkningerne

til forslagets § 1, stk. 3. Der vil være tale om forholdsvis brede

indsatsområder, hvor en række virksomheder må forventes at kunne deltage.

Når disse indsatsområder er udpeget, vil Energistyrelsen gå frem efter

objektive og saglige kriterier, når de enkelte ansøgninger om tilskud skal

vurderes. De nærmere kriterier vil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. nf.

Som led heri vil det blive præciseret, hvilke energibesparende aktiviteter

der kan gives tilskud til. Endvidere vil det blive fastslået, at de

produkter, der gives tilskud til, skal udvælges efter objektive, saglige og

rimelige kriterier.

En bekendtgørelse om tilskud vil blive udarbejdet snarest muligt efter

lovens vedtagelse, idet tilskud til produktudvikling dog - som nævnt i

bemærkningerne - vil bero på Kommissionens godkendelse efter EF-Traktatens

bestemmelser om statsstøtte. Bestemmelserne vil blive udformet, så de er i

overensstemmelse med EF-Rammebestemmelserne om statsstøtte til forskning og

udvikling, støtte til små og mellemstore virksomheder og støtte til

miljøbeskyttelse. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring hos de

berørte organisationer m.v.

Energistyrelsen vil administrere tilskudsmidlerne inden for de generelle

rammer, som bliver opstillet i bekendtgørelsen. Samtidig er det klart, at

reglerne ikke kan udformes så detaljeret, at de fastlåser praksis, især ikke

på områder, hvor der sker ny teknologisk udvikling, og hvor der er behov for

at indhøste erfaringer. Der vil derfor være brug for et vist skøn i

administrationen, men dette skal naturligvis udøves ud fra objektive, saglige

og rimelige kriterier.

Dette svarer til den administrative praksis, som allerede er opbygget i de

andre tilskudsordninger, som administreres af Energistyrelsen. Jeg finder, at

det vil være muligt inden for disse givne rammer at tilgodese hensynet til

objektivitet og saglighed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter