1991 BTL 296 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTIVERINGSORDNING VED HJEMMEHJÆLP OG DAGPASNING AF BØRN NR L 296 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Børne- og Ungdomspædagogernes Lands
forbund,
Dansk Kommunalarbejderforbund,
Husligt Arbejder Forbund,
Pædagogisk Medhjælper Forbund og
Socialpædagogernes Arbejdsløshedskasse.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til
fornyet behandling i udvalget.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret .
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter.
Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge
til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne
til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og
børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.
På denne baggrund er det efter mindretallets opfattelse også acceptabelt,
at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række principper i
arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor deltagelse i
forsøgene er frivillig både for den ledige og arbejdsgiveren.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i
1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet.
Læs alt
Dette er efter mindretallets opfattelse et mere realistisk skøn end
regeringens.
Da mindretallet forventer ændringsforslag vedrørende kapitel 2, beder
mindretallet om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til udvalget
med henblik på udarbejdelse af eventuelle ændringsforslag og af
tillægsbetænkning.
Eftersom kommunernes aktive medvirken er nødvendig for at gøre
aktiveringsforslaget succesrigt - at ansætte flere mennesker til ældrepleje
og pasning af flere børn - er det nødvendigt, at der ydes kommunerne
kompensation for de merudgifter, lovforslaget lægger på kommunerne.
Finansministeren skønnede ved 1. behandling, jf. Folketingstidende,
forhandlingerne 1991-92, sp. 10222, under forudsætning af, at kommunerne
udnytter ordningerne fuldt ud, merudgifterne i 1992 til 125 mio. kr. og til
250 mio. kr. i 1993. Derfor skal den nært forestående drøftelse mellem
regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi også indeholde
forslag til, hvorledes kommunerne kompenseres for merudgifterne ved
gennemførelse af dette lovforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Det er fuldt ud fornuftigt, at forholdene for vore ældre medborgere bliver
forbedret. Når der foreligger en situation, hvor over 300.000 arbejdsduelige
får udbetalt penge for intet at lave, så er det selvfølgelig mere
hensigtsmæssigt, om disse mange mennesker bliver sat til noget fornuftigt.
Det mest fornuftige er egentlig privat ansættelse. Det kræver imidlertid en
markant ændret økonomisk politik med markante personskattelettelser.
Folketingets øvrige partier er som hovedregel mest optaget af at tale om
arbejdsløsheden uden at gøre noget grundlæggende ved problemet. Et flertal
har valgt at indgå en aktiveringsaftale, hvorved en række forsøg og nye
projekter bliver iværksat. Blandt disse er en midlertidig udvidelse af
hjemmehjælpen for vore ældre medborgere.
Mindretallet kan fuldt ud støtte denne midlertidige udvidelse. At
ordningen bliver vedtaget, er selvfølgelig godt. Det forekommer imidlertid
ulogisk og absurd, at de samme forligspartier, som med dette lovforslag
udvider hjemmehjælpen, gennemfører en begrænsning af hjemmehjælpen med et
andet lovforslag, nemlig lovforslaget om indførelse af betaling for
hjemmehjælp. Mindretallet vender sig kraftigt imod lovforslaget om at indføre
betaling for hjemmehjælp og håber til det sidste, at flertallet bag
lovforslaget om betaling vil smuldre.
Nærværende lovforslag indeholder også en anden serviceudvidelse. Ud over
hjemmehjælpen bliver den kommunale dagpleje udvidet. Mindretallet er
modstander af den nuværende kommunale børnepasning, idet børnepasning alene
er forældrenes ansvar. Derfor kan mindretallet ikke støtte den anden halvdel
af lovforslaget. Det søger mindretallet afhjulpet gennem ændringsforslag,
således at et godt lovforslag kan vedtages, et lovforslag til bedring af de
ældres vilkår.
ÆndringsforslagAf et mindretal (FP):
Til titlen 1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp«.
Til § 1 2) Paragraffen affattes således:
»§ 1. Denne lov indeholder regler om statstilskud til
kommunerne til midlertidig udvidelse af hjemmehjælp.«
Til § 3 3) Paragraffen udgår.
Til § 5 4) I stk. 1 ændres »§§ 2 og 3« til:
»§ 2«.
Bemærkninger
Til nr. 1-4 Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er aldeles
glimrende, at vore ældre borgere får hjemmehjælpsordningen styrket. Derimod
er det aldeles unødvendigt at udvide den kommunale dagpasning for børn. Børn
er forældrenes ansvar, også med hensyn til pasning.
Privatisering af børnepasningen, brugerbetaling og reducerede
personskatter er vejen frem mod en langt bedre situation for børnefamilierne.
Den kommunale børnepleje har i forvejen alt for mange ressourcer, idet
personalenormeringer og udgifter til bygninger m.v. har et helt urealistisk
højt niveau. Kvaliteten ville stige og priserne falde, såfremt børnepasning
skete på et frit marked. For børnefamilier uden økonomisk formåen er det en
social opgave. Ændringsforslagene betyder, at den gode ældredel bibeholdes,
og at den unødvendige børnedel udgår.
Hanne Andersen (S) Jan Petersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen
(S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde
(SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per
Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole
Vig Jensen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. To tillæg af 15. juni
1992 til aktiveringsaftalen af 8. maj 1992 og Arbejdsministeriets notat af
11. juni 1992 om L 283, forslag til lov om orlovsydelse til uddannelse
(Orlovsydelse, jobrotation m.v.), L 284, forslag til lov om
forældreorlovsydelse, og L 285, forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Aktivering af ledige), er
optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Kommunernes
Landsforening.
Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er af den mening, at med 310.000
ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest
mulige i beskæftigelse.
Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster,
der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en
aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har
fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der
kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde
selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men
støtter den foreliggende aftale.
Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og
ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.
Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres,
idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes.
Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig,
og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.
Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, at
det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig
folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.
Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og
indstiller lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal
(Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 2, 7 og 10 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 2
Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af FP):
1) I stk. 1, 2 og 3 udgår ordene »,
husassistenter, omsorgsassistenter og plejehjemsassistenter«, og i
stedet indsættes: »og sygehjælpere«.
Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget :
2) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere
regler om ledighedskravet.«
Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af FP):
3) I stk. 5, 1. og 2. pkt. , udgår ordene »,
husassistent, omsorgsassistent og plejehjemsassistent«, og i stedet
indsættes: »og sygehjælper«.
4) I stk. 5, 1. pkt. , ændres ordene »have fået
udbetalt« til: »være blevet aflønnet med«.
5) Stk. 5, 3. pkt. , udgår.
Til § 3 6) I stk. 1 indsættes efter »§§ 64, 69 og
70« ordene: »eller ved skolefritidsordninger, jf. lov om
folkeskolen § 3, stk. 4«.
Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget :
7) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere
regler om ledighedskravet.«
Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af FP):
8) Stk. 5, 1. pkt. , affattes således:
»Beskæftigelsen ved dagpleje, daginstitutioner, private
pasningsordninger eller skolefritidsordninger vederlægges pr. time med et
beløb svarende til det, den pågældende ville være blevet aflønnet med ved
ansættelse i henhold til overenskomst eller det sædvanlige ved tilsvarende
arbejde.«
9) Stk. 5, 3. pkt. , udgår.
Til § 4Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget :
10) I 2. pkt. indsættes efter »ophør«: »og
omfang«.
Bemærkninger
Til nr 1 og 3 Med ændringsforslagene vil sygehjælpere også blive omfattet
af ordningen. Til gengæld udgår husassistenter, omsorgsassistenter og
plejehjemsassistenter.
Til nr. 2 og 7 Baggrunden for ændringsforslagene er, at direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen har behov for en bemyndigelse til at fastsætte de
nærmere regler om opgørelse af ledighedskravet i § 2, stk. 3 og § 3, stk. 3,
således at ledigheden opgøres på samme måde som ved opgørelsen af
ledighedskravet i forbindelse med ATB-loven, dvs. at der alene medregnes
timer, hvor der er udbetalt dagpenge.
Til nr. 4-5 og 8-9 Med ændringsforslagene vil beskæftigede efter
lovforslaget blive omfattet af AUD- og ATP-ordningerne samt modtage
feriepenge som øvrige lønmodtagere. Ligeledes vil der blive indbetalt
pensionsbidrag, hvis dette er en følge af overenskomsten. I vederlaget vil
der således indgå udgifter til disse ordninger.
Til nr. 6 Med ændringsforslaget udvides ordningen til ud over
daginstitutioner, dagpleje og private pasningsordninger også at omfatte
skolefritidsordninger under folkeskoleloven.
Til nr. 10 Baggrunden for ændringsforslaget er, at arbejdsløshedskassen
skal have oplyst omfanget af det arbejde, der udføres under ordninger, for at
kunne påse, om eventuelt andet arbejde skal medføre, at der foretages fradrag
i dagpengene.
Hanne Andersen (S) Jan Petersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen
(S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde
(SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per
Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole
Vig Jensen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag 1
Tillæg til aftale af 8. maj 1992 om aktivering
1. Aktivering af ledige sygehjælpere.
Aftalen indebærer, at der aktiveres 7.300 ledige. Grunden til, at
lovforslaget (L 296) indeholder nogle andre tal, er, at deltidsledige og
personer, der har været ledige i mindre end 3 måneder, er taget med.
Aftalen ændres på følgende punkter:
* Ledige sygehjælpere omfattes af ordningen, mens husassistenter og
plejeassisteneter udelades af ordningen.
Af nedenstående oversigt fremgår antallet af fuldtidsforsikrede ledige
pædagoger, hjemmehjælpere m.v., der kan blive omfattet af ordningen.
---------------------------------------------------------------------
Pædagoger Hjemme- Syge- Pædagog- Ialt
hjælpere hjælpere med-
hjælpere
---------------------------------------------------------------------
Antal fuld-
tidsledige 900 6.000 4.900 5.000 19.300
Antal, der
opfylder ledig-
hedskravet på
3 måneder 300 2.100 2.500 4.200 9.100
---------------------------------------------------------------------
Tillæg til aftale af 8. maj 1992 om aktivering
1. Aflønning af aktiverede hjemmehjælpere og pædagoger m.v.
Efter Indenrigsministeriets ændringsforslag aflønnes de aktiverede med et
vederlag, der svarer til overenskomstmæssig løn.
Under aktiveringsforløbet optjener den ledige ferie og har således efter
et endt aktiveringsforløb på 12 måneder ret til ferie efter de almindelige
regler.
I forbindelse med ferie under aktiveringsforløbet udbetales optjente
feriedagpenge efter de gældende regler.
Såvel i lovforslaget som i beregningen af aftalens økonomiske konsekvenser
er det forudsat, at kommunen modtager henholdsvis 80 pct. eller 60 pct. af de
sparede dagpenge ved aktivering i samtlige 12 måneder uden fradrag af ferie,
idet der i perioder med ferie udbetales feriedagpenge direkte til den
aktiverede.
Bilag 2
ArbejdsministerietDen 11. juni 1992
Aktivering af ledige
Ad L 283.
Den foreslåede ordning om orlovsydelse til uddannelse er et tilbud
til lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale
om en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte
arbejdsgiver og lønmodtager.
De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes
også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der
indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der
er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende
aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.
Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan
opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.
I det omfang, der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om
efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt
søgsmål ved de civile domstole.
Ad L 284.
Den foreslåede ordning om forældreorlovsydelse er et tilbud til
lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale om
en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte
arbejdsgiver og lønmodtager.
De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes
også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der
indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der
er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende
aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.
Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan
opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.
I det omfang, der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om
efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt
søgsmål ved de civile domstole.
Ad L 285.
I tilslutning til besvarelse af spørgsmål nr. 5 skal jeg meddele, at ophør
»i utide« i et aktiveringsjob (i henhold til forslag til lov om
aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn og forslag til lov
om aktiveringsordning for ledige på Bornholm) under ingen omstændigheder får
karantænemæsige konsekvenser, og at et sådant ophør ikke danner selvstændigt
grundlag for en rådighedsvurdering.
I tilslutning til besvarelse af spørgsmål 6 skal jeg, for så vidt angår
merbeskæftigelseskravet, med henvisning til sidste afsnit i svaret
meddele, at Arbejdsministeriet nu er nået fremt til, at de nærmere regler kan
fastsættes således, at der bliver tale om fuld overensstemmelse med
ATB-lovens regler.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 286 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (FRIVILLIGT ARBEJDSTILBUD, SELVFUNDET ARBEJDSTILBUD, INTRODUKTIONSPERIODE M.V.) NR L 286 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1992
- 1991 BTL 285 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (AKTIVERING AF LEDIGE) NR L 285 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juli 1992
- 1992 BTL 207 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ORLOVSYDELSER TIL LEDIGE, TIL SELVSTÆNDIGE OG UNDER FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE I UDLANDET) NR L 207 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 27. april 1993
- 1991 LSF 286 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE (FRIVILLIGT ARBEJDSTILBUD, SELVFUNDET ARBEJDSTILBUD, INTRODUKTIONSPERIODE M.V.) Retsinformation · 25. juni 1992
- 1992 BTL 206 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIVERINGSORDNING VED HJEMMEHJÆLP OG DAGPASNING AF BØRN (UDVIDELSE AF AKTIVERINGSORDNINGEN) NR L 206 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. april 1993
- 1991 LSF 285 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (AKTIVERING AF LEDIGE) Retsinformation · 25. juni 1992