Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 296 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AKTIVERINGSORDNING VED HJEMMEHJÆLP OG DAGPASNING AF BØRN NR L 296 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 296Betænkning over lovforslagFolketinget20. juli 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Børne- og Ungdomspædagogernes Lands

forbund,

Dansk Kommunalarbejderforbund,

Husligt Arbejder Forbund,

Pædagogisk Medhjælper Forbund og

Socialpædagogernes Arbejdsløshedskasse.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til

fornyet behandling i udvalget.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) ser aktiveringsforliget som en landvinding på afgørende punkter.

Især er det vigtigt, at der gennemføres udvidet adgang til orlov med dagpenge

til uddannelse og pasning af småbørn, og at der gives midler til kommunerne

til fremskyndelse af nødvendig øget indsats inden for ældreomsorg og

børnepasning, så service kan forbedres og ventelister nedbringes.

På denne baggrund er det efter mindretallets opfattelse også acceptabelt,

at man i en halvandet års forsøgsperiode bryder med en række principper i

arbejdsmarkedspolitikken, men vel at mærke kun gør det, hvor deltagelse i

forsøgene er frivillig både for den ledige og arbejdsgiveren.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at forligets samlede virkning i

1993 kan være, at over 30.000 flere end ellers får plads på arbejdsmarkedet.

Læs alt

Dette er efter mindretallets opfattelse et mere realistisk skøn end

regeringens.

Da mindretallet forventer ændringsforslag vedrørende kapitel 2, beder

mindretallet om, at lovforslaget efter 2. behandling henvises til udvalget

med henblik på udarbejdelse af eventuelle ændringsforslag og af

tillægsbetænkning.

Eftersom kommunernes aktive medvirken er nødvendig for at gøre

aktiveringsforslaget succesrigt - at ansætte flere mennesker til ældrepleje

og pasning af flere børn - er det nødvendigt, at der ydes kommunerne

kompensation for de merudgifter, lovforslaget lægger på kommunerne.

Finansministeren skønnede ved 1. behandling, jf. Folketingstidende,

forhandlingerne 1991-92, sp. 10222, under forudsætning af, at kommunerne

udnytter ordningerne fuldt ud, merudgifterne i 1992 til 125 mio. kr. og til

250 mio. kr. i 1993. Derfor skal den nært forestående drøftelse mellem

regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi også indeholde

forslag til, hvorledes kommunerne kompenseres for merudgifterne ved

gennemførelse af dette lovforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Det er fuldt ud fornuftigt, at forholdene for vore ældre medborgere bliver

forbedret. Når der foreligger en situation, hvor over 300.000 arbejdsduelige

får udbetalt penge for intet at lave, så er det selvfølgelig mere

hensigtsmæssigt, om disse mange mennesker bliver sat til noget fornuftigt.

Det mest fornuftige er egentlig privat ansættelse. Det kræver imidlertid en

markant ændret økonomisk politik med markante personskattelettelser.

Folketingets øvrige partier er som hovedregel mest optaget af at tale om

arbejdsløsheden uden at gøre noget grundlæggende ved problemet. Et flertal

har valgt at indgå en aktiveringsaftale, hvorved en række forsøg og nye

projekter bliver iværksat. Blandt disse er en midlertidig udvidelse af

hjemmehjælpen for vore ældre medborgere.

Mindretallet kan fuldt ud støtte denne midlertidige udvidelse. At

ordningen bliver vedtaget, er selvfølgelig godt. Det forekommer imidlertid

ulogisk og absurd, at de samme forligspartier, som med dette lovforslag

udvider hjemmehjælpen, gennemfører en begrænsning af hjemmehjælpen med et

andet lovforslag, nemlig lovforslaget om indførelse af betaling for

hjemmehjælp. Mindretallet vender sig kraftigt imod lovforslaget om at indføre

betaling for hjemmehjælp og håber til det sidste, at flertallet bag

lovforslaget om betaling vil smuldre.

Nærværende lovforslag indeholder også en anden serviceudvidelse. Ud over

hjemmehjælpen bliver den kommunale dagpleje udvidet. Mindretallet er

modstander af den nuværende kommunale børnepasning, idet børnepasning alene

er forældrenes ansvar. Derfor kan mindretallet ikke støtte den anden halvdel

af lovforslaget. Det søger mindretallet afhjulpet gennem ændringsforslag,

således at et godt lovforslag kan vedtages, et lovforslag til bedring af de

ældres vilkår.

ÆndringsforslagAf et mindretal (FP):

Til titlen 1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om aktiveringsordning ved hjemmehjælp«.

Til § 1 2) Paragraffen affattes således:

»§ 1. Denne lov indeholder regler om statstilskud til

kommunerne til midlertidig udvidelse af hjemmehjælp.«

Til § 3 3) Paragraffen udgår.

Til § 5 4) I stk. 1 ændres »§§ 2 og 3« til:

»§ 2«.

Bemærkninger

Til nr. 1-4 Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er aldeles

glimrende, at vore ældre borgere får hjemmehjælpsordningen styrket. Derimod

er det aldeles unødvendigt at udvide den kommunale dagpasning for børn. Børn

er forældrenes ansvar, også med hensyn til pasning.

Privatisering af børnepasningen, brugerbetaling og reducerede

personskatter er vejen frem mod en langt bedre situation for børnefamilierne.

Den kommunale børnepleje har i forvejen alt for mange ressourcer, idet

personalenormeringer og udgifter til bygninger m.v. har et helt urealistisk

højt niveau. Kvaliteten ville stige og priserne falde, såfremt børnepasning

skete på et frit marked. For børnefamilier uden økonomisk formåen er det en

social opgave. Ændringsforslagene betyder, at den gode ældredel bibeholdes,

og at den unødvendige børnedel udgår.

Hanne Andersen (S) Jan Petersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen

(S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde

(SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per

Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole

Vig Jensen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. To tillæg af 15. juni

1992 til aktiveringsaftalen af 8. maj 1992 og Arbejdsministeriets notat af

11. juni 1992 om L 283, forslag til lov om orlovsydelse til uddannelse

(Orlovsydelse, jobrotation m.v.), L 284, forslag til lov om

forældreorlovsydelse, og L 285, forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Aktivering af ledige), er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Kommunernes

Landsforening.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget), som er med i aktiveringsaftalen, er af den mening, at med 310.000

ledige må nye muligheder for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest

mulige i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster,

der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en

aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har

fremsat: Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der

kan få arbejdsfrihed i op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde

selvfølgelig helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men

støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og

ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres,

idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes.

Det er vigtigt, at personer, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig,

og efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men vi mener, at

det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på almindelig

folkepension uden store formuer kommer til at betale for hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og

indstiller lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal

(Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de under nr. 2, 7 og 10 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

1) I stk. 1, 2 og 3 udgår ordene »,

husassistenter, omsorgsassistenter og plejehjemsassistenter«, og i

stedet indsættes: »og sygehjælpere«.

Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget :

2) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere

regler om ledighedskravet.«

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

3) I stk. 5, 1. og 2. pkt. , udgår ordene »,

husassistent, omsorgsassistent og plejehjemsassistent«, og i stedet

indsættes: »og sygehjælper«.

4) I stk. 5, 1. pkt. , ændres ordene »have fået

udbetalt« til: »være blevet aflønnet med«.

5) Stk. 5, 3. pkt. , udgår.

Til § 3 6) I stk. 1 indsættes efter »§§ 64, 69 og

70« ordene: »eller ved skolefritidsordninger, jf. lov om

folkeskolen § 3, stk. 4«.

Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget :

7) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere

regler om ledighedskravet.«

Af indenrigsministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af FP):

8) Stk. 5, 1. pkt. , affattes således:

»Beskæftigelsen ved dagpleje, daginstitutioner, private

pasningsordninger eller skolefritidsordninger vederlægges pr. time med et

beløb svarende til det, den pågældende ville være blevet aflønnet med ved

ansættelse i henhold til overenskomst eller det sædvanlige ved tilsvarende

arbejde.«

9) Stk. 5, 3. pkt. , udgår.

Til § 4Af indenrigsministeren , tiltrådt af udvalget :

10) I 2. pkt. indsættes efter »ophør«: »og

omfang«.

Bemærkninger

Til nr 1 og 3 Med ændringsforslagene vil sygehjælpere også blive omfattet

af ordningen. Til gengæld udgår husassistenter, omsorgsassistenter og

plejehjemsassistenter.

Til nr. 2 og 7 Baggrunden for ændringsforslagene er, at direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen har behov for en bemyndigelse til at fastsætte de

nærmere regler om opgørelse af ledighedskravet i § 2, stk. 3 og § 3, stk. 3,

således at ledigheden opgøres på samme måde som ved opgørelsen af

ledighedskravet i forbindelse med ATB-loven, dvs. at der alene medregnes

timer, hvor der er udbetalt dagpenge.

Til nr. 4-5 og 8-9 Med ændringsforslagene vil beskæftigede efter

lovforslaget blive omfattet af AUD- og ATP-ordningerne samt modtage

feriepenge som øvrige lønmodtagere. Ligeledes vil der blive indbetalt

pensionsbidrag, hvis dette er en følge af overenskomsten. I vederlaget vil

der således indgå udgifter til disse ordninger.

Til nr. 6 Med ændringsforslaget udvides ordningen til ud over

daginstitutioner, dagpleje og private pasningsordninger også at omfatte

skolefritidsordninger under folkeskoleloven.

Til nr. 10 Baggrunden for ændringsforslaget er, at arbejdsløshedskassen

skal have oplyst omfanget af det arbejde, der udføres under ordninger, for at

kunne påse, om eventuelt andet arbejde skal medføre, at der foretages fradrag

i dagpengene.

Hanne Andersen (S) Jan Petersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Holger Graversen

(S) Klaus Hækkerup (S) fmd. Peder Sass (S) Stavad (S) Lilli Gyldenkilde

(SF) Lis Noer Holmberg (CD) Karen Højte Jensen (KF) John Vinther (KF) Per

Tærsbøl (KF) Erik Larsen (V) Mejdahl (V) Poul Nødgaard (FP) nfmd. Ole

Vig Jensen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag 1

Tillæg til aftale af 8. maj 1992 om aktivering

1. Aktivering af ledige sygehjælpere.

Aftalen indebærer, at der aktiveres 7.300 ledige. Grunden til, at

lovforslaget (L 296) indeholder nogle andre tal, er, at deltidsledige og

personer, der har været ledige i mindre end 3 måneder, er taget med.

Aftalen ændres på følgende punkter:

* Ledige sygehjælpere omfattes af ordningen, mens husassistenter og

plejeassisteneter udelades af ordningen.

Af nedenstående oversigt fremgår antallet af fuldtidsforsikrede ledige

pædagoger, hjemmehjælpere m.v., der kan blive omfattet af ordningen.

---------------------------------------------------------------------

Pædagoger Hjemme- Syge- Pædagog- Ialt

hjælpere hjælpere med-

hjælpere

---------------------------------------------------------------------

Antal fuld-

tidsledige 900 6.000 4.900 5.000 19.300

Antal, der

opfylder ledig-

hedskravet på

3 måneder 300 2.100 2.500 4.200 9.100

---------------------------------------------------------------------

Tillæg til aftale af 8. maj 1992 om aktivering

1. Aflønning af aktiverede hjemmehjælpere og pædagoger m.v.

Efter Indenrigsministeriets ændringsforslag aflønnes de aktiverede med et

vederlag, der svarer til overenskomstmæssig løn.

Under aktiveringsforløbet optjener den ledige ferie og har således efter

et endt aktiveringsforløb på 12 måneder ret til ferie efter de almindelige

regler.

I forbindelse med ferie under aktiveringsforløbet udbetales optjente

feriedagpenge efter de gældende regler.

Såvel i lovforslaget som i beregningen af aftalens økonomiske konsekvenser

er det forudsat, at kommunen modtager henholdsvis 80 pct. eller 60 pct. af de

sparede dagpenge ved aktivering i samtlige 12 måneder uden fradrag af ferie,

idet der i perioder med ferie udbetales feriedagpenge direkte til den

aktiverede.

Bilag 2

ArbejdsministerietDen 11. juni 1992

Aktivering af ledige

Ad L 283.

Den foreslåede ordning om orlovsydelse til uddannelse er et tilbud

til lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale

om en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte

arbejdsgiver og lønmodtager.

De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes

også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der

indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der

er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende

aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.

Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan

opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

I det omfang, der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om

efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt

søgsmål ved de civile domstole.

Ad L 284.

Den foreslåede ordning om forældreorlovsydelse er et tilbud til

lønmodtageren og arbejdsgiveren, men ingen har krav på orlov. Der er tale om

en frivillig ordning, der hviler på en aftale mellem den enkelte

arbejdsgiver og lønmodtager.

De nærmere vilkår for den ansattes tilbagevenden efter orloven fastsættes

også ved aftalen mellem lønmodtageren og den enkelte arbejdsgiver. Der

indbygges ikke et egentligt retskrav i ordningen, det vil sige, at der

er ikke noget retskrav på tilbagevenden, men der er tale om en forpligtende

aftale, der kan gøres gældende over for arbejdsgiveren.

Aftalen bygger på frivillighed og kan indeholde de elementer, som der kan

opnås enighed om mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.

I det omfang, der måtte opstå uenighed mellem aftaleparterne om

efterlevelse af aftalens indhold, kan uenigheden behandles som almindeligt

søgsmål ved de civile domstole.

Ad L 285.

I tilslutning til besvarelse af spørgsmål nr. 5 skal jeg meddele, at ophør

»i utide« i et aktiveringsjob (i henhold til forslag til lov om

aktiveringsordning ved hjemmehjælp og dagpasning for børn og forslag til lov

om aktiveringsordning for ledige på Bornholm) under ingen omstændigheder får

karantænemæsige konsekvenser, og at et sådant ophør ikke danner selvstændigt

grundlag for en rådighedsvurdering.

I tilslutning til besvarelse af spørgsmål 6 skal jeg, for så vidt angår

merbeskæftigelseskravet, med henvisning til sidste afsnit i svaret

meddele, at Arbejdsministeriet nu er nået fremt til, at de nærmere regler kan

fastsættes således, at der bliver tale om fuld overensstemmelse med

ATB-lovens regler.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter