1992 BTL 270 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKESKOLEN NR L 270 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Aldrig mere Krig m.fl.
Center for Småbørnsforskning,
Danmarks Skolelederforening,
Dansk Historielærerforening,
Dansk Magisterforening,
Den Danske Forlæggerforening,
Det Danske Center for Menneske-
rettigheder,
Folkeskoleelevernes Landsorganisation,
FLO,
Friluftsrådet,
Jensen, Torben, Højbjerg,
Kommunernes Landsforening,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsun-
dervisere,
Odense Universitet,
Sauer, Niels Chr., Kokkedal,
Spansklærerforeningen,
Søllerød Kommune og
Tylstrup Skole.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Det
Konservative Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse
uændret . Flertallet understreger, at det nye fag natur/teknik, der
Læs alt
foreslås indført som obligatorisk fag fra 1. til 6. klassetrin, har som
hovedformål at styrke undervisningen inden for det naturvidenskabelige
fagområde. Natur/teknik træder i stedet for geografi og biologi på 3. til 6.
klassetrin, men disse fagområder vil blive tilgodeset, idet hovedelementerne
i det nye fag netop vil blive hentet fra fagene biologi og geografi samt
fysik/kemi. I det kommende læseplansarbejde for faget natur/teknik bliver det
vigtigt at sikre balancen mellem disse fagdiscipliner.
Som en del af Udviklingsprogrammet for Folkeskolen har en række kommuner
gennemført udviklingsarbejder med tysk fra 6. klassetrin. Lovforslaget åbner
ikke mulighed for undervisning i tysk fra 6. klassetrin.
Undervisningsministeren har imidlertid tilkendegivet, at han vil anmode det
kommende Folkeskoleråd om at undersøge og vurdere behovet for yderligere
udviklingsarbejder på fremmedsprogsområdet, herunder en fortsættelse af
udviklingsarbejder med tysk fra 6. klassetrin.
Flertallet lægger i øvrigt vægt på, at fremtidige læseplaner i
overensstemmelse med lovforslaget udformes, så de rummer udfordringer for
alle elever.
Lovforslaget åbner mulighed for, at undervisningen kan organiseres i hold.
På 8.-10. klassetrin kan der være mange forskellige begrundelser for at danne
hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.
Holddannelse kan ske ud fra mange forskellige kriterier, f.eks. interesser og
faglige forudsætninger. Holddannelsen kan ikke fastlægges på forhånd for et
helt skoleår ad gangen, jf. lovforslagets § 25, stk. 4. Grundlaget er en
løbende evaluering af elevernes forskellige behov.
Det fremgår af skolebestyrelsens kompetencebestemmelse (forslagets § 44),
at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for undervisningens
organisering, herunder holddannelse.
Da grundlaget for holddannelse er en løbende evaluering af elevernes
forskellige behov, skal lærernes faglig-pædagogiske vurdering af holddannelse
indgå i grundlaget for beslutninger vedrørende holddannelse.
Den konkrete udmøntning af de vedtagne principper og ansvaret for
undervisningens tilrettelæggelse er imidlertid et anliggende for skolelederen
i samarbejde med lærerne (forslagets § 18, stk. 2). Skolelederens udmøntning
af proceduren ved holddannelse må afpasses efter den årsplanlægning, der i
øvrigt finder sted, herunder eventuel semesterlæsning samt normperioder med
hensyn til lærernes arbejdstid.
Flertallet har endvidere overvejet, om det er nødvendigt at genindsætte
den tidligere bestemmelse om antallet af elever i børnehaveklassen, således
at det i loven fastslås, at børnetallet i en børnehaveklasse ved skoleårets
start ikke må overstige 22, medmindre klassen deles i 2 hold med hver højst
14 børn.
Det gennemsnitlige elevtal i børnehaveklasser på landsplan ligger på 18,3,
og lærerskematimeforbruget pr. elev i børnehaveklassen har gennem de senere
år været stigende. Disse forhold kombineret med, at det i lovforslagets § 2,
stk. 2, klart understreges, at den enkelte skole har ansvaret for
undervisningens kvalitet, har medført, at man ikke har fundet det nødvendigt
at genindsætte ovennævnte bestemmelse i lovforslaget.
Man vil imidlertid nøje følge udviklingen i elevtallet i
børnehaveklasserne og om nødvendigt tage initiativ til en senere ændring af
folkeskoleloven.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet ønsker ikke at medvirke til den endelige og fuldstændige
indførelse af den udelte skole.
Mindretallet mener ikke, at børn er så ens hverken i udvikling, evner
eller interesser, at de får det maksimale udbytte af deres undervisning ved
udelt skolegang i hele det obligatoriske skoleforløb. Dette skal også ses i
lyset af, at lovforslaget anfører, at der for det enkelte fag er eet fælles
mål for alle elever. Det mener vi ikke er tilfældet i virkelighedens verden.
Det Konservative Folkeparti har også noteret sig, at balancen mellem
faglighed og tværfaglighed har forskubbet sig for meget i den tværfaglige
retning. Mindretallet ønsker såvel faglighed som tværfaglighed i folkeskolen,
men ønsker fagligheden tillagt den højeste prioritet.
Set med konservative øjne er der i lovforslagets konkrete paragraffer på
trods af alle bemærkninger om det modsatte for få meningsfyldte udfordringer
for eleverne. Det gælder bl.a. for sprogfag og mulighed for forskellige
undervisningsmål.
Det er udmærket med flere timer specielt på de yngste klassetrin. Det har
vi længe ønsket, fordi danske børn har færre timer end børn fra de lande, vi
normalt sammenligner os med. Men Det Konservative Folkparti ønsker en anden
anvendelse af timerne. Mindretallet mener, det er langt væsentligere at bruge
de pågældende timer til undervisning i de grundlæggende fag, dvs. dansk og
regning.
Det Konservative Folkeparti mener, at de negative elementer i lovforslaget
overskygger de positive, som vi også kan se, hvorfor vi vil stemme imod det.
Poul Andersen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Baadsgaard (S) Frank Jensen (S)
Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen
(SF) Aage Frandsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Jens
Jørgensen (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen
(V) fmd. Jan Køpke Christensen (FP) Dorit Myltoft (RV) Lysholm
Christensen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
»Kan ministeren bekræfte, at skolebestyrelsen i medfør af § 44 f.eks.
kan bestemme, at man i videst muligt omfang - eller i mindst muligt omfang -
skal anvende holddannelse på 8.-10. klassetrin?»
Svar:
Jeg kan bekræfte, at en skolebestyrelse kan fastsætte et princip om, at
man i videst muligt omfang eller i mindst muligt omfang skal anvende
holddannelse på 8.-10. klassetrin.
Da folkeskolen skal sikre den enkelte elev størst muligt udbytte af
undervisningen, må skolebestyrelsen fastsætte principper om undervisningens
organisering, herunder om holddannelse, på baggrund af faglig pædagogisk
rådgivning fra skolelederen og lærerne om elevernes og klassernes behov.
Ansvaret for, hvordan principperne omsættes til konkret handling, påhviler
skolelederen i samarbejde med lærerne.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET CENTER FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR Retsinformation · 10. oktober 1990
- 1989 BSF 48 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET CENTER FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR VED DANMARKS LÆRERHØJSKOLE Retsinformation · 10. maj 1990
- 1987 BSF 61 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ET INSTITUT FOR BØRNE- OG UNGDOMSLITTERATUR (BØRNEBOGSINSTITUTTET) Retsinformation · 14. juni 1988
- Sager om, hvorvidt to afgørelser truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager, hhv. ophæves og hjemvises af højesteret til behandling i landsretten Domsdatabasen · 9. maj 2008
- Delvist afslag vedr. VA 2020 00578 PERL WEISS <w>. – AN 2022 00018 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026