Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 267 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (FORBUD MOD REVISION AF EJERVIRKSOMHEDERS REGNSKABER) NR L 267 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 267Betænkning over lovforslagFolketinget26. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Flertallet finder det principielt uheldigt, at en virksomhed, som skal

revideres, er ejer eller medejer af den virksomhed, som skal foretage

revisionen. Men da der foreligger afgrænsningsproblemer, som

Revisorkommissionen er blevet anmodet om at vurdere, finder flertallet, at

man bør afvente kommissionens udredningsarbejde vedrørende den samlede

revisorlovgivning. Udredningsarbejdet forventes at være afsluttet i september

1993.

Da Revisorkommissionen ikke kan give en selvstændig vurdering af

afgrænsningsforholdene på nuværende tidspunkt, men først kan gøre det i

forbindelse med færdiggørelsen af kommissionens udredningsarbejde, finder

flertallet, at der er afgørende betænkeligheder ved nu at udtage dette

spørgsmål til særskilt lovgivning.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) ønsker tillige at udtale, at det er sjældent, at pressen bliver

rost. Men rollen som »den 4. magt« har for nylig givet anledning

til afsløringer af flere skandalesager, der bør udløse en velfortjent ros for

at have behandlet sagerne på fornuftig og ansvarsfuld måde.

Interessen har specielt været rettet mod Solhavegård-skandalen og

Revisionsinstituttet af 1920's kommercielle engagement i samme virksomheder.

Her ser det ud til, at kritikken medfører resultat, noget er allerede sket,

men det er alt for lidt.

Læs alt

Der er mange andre sager at tage fat på. F.eks. er Ungbo-skandalen slet

ikke slut endnu. Kammeradvokatens redegørelse om eventuel erstatningspligt

vil være færdig en af de nærmeste dage.

Principielt er der ingen forskel på Ungbo-skandalen og

Solhavegård-skandalen. Den eneste forskel er, at Ungbo-skandalen handler om

mange flere penge.

Ved Ungbo-skandalen er der også tale om, at betroede midler er anvendt i

strid med reglerne.

Det har ikke skortet på fantasi i Ungbos ledelse, når selskabets betroede

midler skulle forvaltes. For de unge uskyldige beboere er det særdeles trist,

at ledelsens fantasi hovedsageligt har bevirket, at Ungbos midler er anvendt

til alle mulige andre formål end lige netop dem, de skulle være brugt til.

F.eks. har ledelsen ydet gratis billån, brugt midler til at dække

forskellige ferielån og brugt betroede midler til at handle ejendomme med

egne bestyrelsesmedlemmer på højst utraditionelle vilkår. Der er også sket en

total sammenblanding af de betroede midler. De har ikke, som beskrevet i

reglerne, været kontoført hver for sig. Det fastslår Rigsrevisionen.

Ungbos ledelse har haft deres eget regelsæt, således at pengestrømmene

kunne kanaliseres derhen, hvor der p.t. var mest brug for dem. Det var ikke

gået andre steder.

Ingen greb ind over for disse tvivlsomme driftsmetoder. Konsekvensen af de

manglende indgreb over for ulovlighederne er, at de 2 procent af den

ansvarlige kapital - som beboerindskuddene udgør - mangler, hvilket betyder,

at kreditforeningerne egentlig enten burde opsige lånene eller bede om, at

pengene blev indbetalt af staten, som har kautioneret.

Misbruget af de betroede midler havde ikke behøvet at udvikle sig så

drastisk, hvis der havde været vilje til at hjælpe de unge. Luften i

Boligministeriet var nemlig tyk af advarsler. F.eks. modtog hele 4

borgerlige boligministre - Niels Bollmann (CD), Thor Pedersen (Venstre),

Agnete Laustsen (Konservative) og Svend Erik Hovmand (Venstre) - personlige

henvendelser fra Farums borgmester om de skandaløse forhold i Ungbo.

Undervejs er det blevet klart, at der i Boligministeriet har hersket et

klart forvaltningsproblem, der i høj grad har influeret på skandalerne i

Ungbo. De kritiske rapporter om Ungbos drift, som Boligministeriet kom i

besiddelse af, er forblevet ulæst, så diverse boligministre kunne fralægge

sig ethvert ansvar ved at henvise til ukendskab til forholdene. At de

kritiske rapporter er blevet arkiveret ulæst indikerer, at visse embedsmænd i

Boligministeriet har leget politikere i stedet for at varetage det kritiske

tilsyn, som loven foreskriver.

Ligesom det er tilfældet i Solhavegård-skandalen, viser det sig, at Ungbos

revisorer, det socialdemokratiske/kooperative revisionsfirma

»Revisionsfirmaet af 1920« groft har forsømt sine forpligtelser til

kritisk at revidere Ungbo. Hvordan i alverden kunne det ellers gå til, at

Revisionsfirmaet af 1920 i juni 1991 kunne meddele, at alt var i sin

skønneste orden i Ungbo, når selskabet tre måneder efter gik konkurs med et

underskud, som i dag er opgjort til ca. 200 mio. kr.? Det er ikke et

retvisende billede af selskabets økonomiske forhold som foreskrevet i

revisorloven.

For at undgå disse problemer har SF og Fremskridtspartiet fremsat dette

beslutningsforslag, som mindretallet havde forventet vedtaget.

Hovedprincippet er, at den virksomhed, hvis regnskaber skal revideres, ikke

må have hverken direkte eller indirekte ejerandele i den revisionsvirksomhed,

som forestår revisionen. Hvad der skal betegnes som et indirekte ejerforhold,

må bero på en konkret vurdering f.eks. i et tilknytningsforhold som omhandlet

i årsregnskabsloven.

Den foretagne venskabsrevision må nu betyde, at selv de mest tungnemme i

Folketinget har fået en anskuelsesundervisning i, at disse opstramninger er

nødvendige.

Selv om Folketinget nu har haft lejlighed til at 1. behandle dette

lovforslag og Folketingets Erhvervsudvalg har behandlet lovforslaget, så er

det desværre ikke lykkedes at overbevise regeringspartierne om, at det er

nødvendigt at vedtage loven. Særligt Socialdemokratiet modsætter sig

lovvedtagelsen, og det sker med argumentet om, at partiet vil afvente en

rapport om området, der er berammet til september 1993. Industriministeren

skulle derefter være indstillet på at fremsætte et forslag til lovændring i

folketingsåret 1993-94. Problemet er imidlertid, at jo længere

»kammeratrevisionen« får lov til at fortsætte, jo flere skandaler

vil komme frem i dagens lys. Derfor er der behov for at få denne lovændring

gennemført allerede nu. Et forslag i næste folketingsår vil i praksis betyde,

at skandalerne kan få lov til at fortsætte i et helt år endnu!

Det er nok muligt, at nærværende lovforslag ikke favner bredt nok, og at

afrapporteringen i september vil pege på hjørner, der ikke bliver omfattet,

men dertil er at fastslå følgende: Når der sker lovændringer som den her

foreslåede, så vil det betyde en markedstilpasning/adfærdsændring. Det er

vigtigt at iagttage den, før man lukker sagen helt. Vedtagelse af dette

lovforslag vil derfor være et vigtigt instrument i et sagsforløb, hvor der om

et år så kan ske en yderligere skærpelse af lovgivningen, når de berørte

parters reaktion på lovændringen viser sig i praksis.

Fremskridtspartiet fastholder derfor det nødvendige og logiske i, at dette

lovforslag bliver vedtaget inden sommerferien 1993.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jacob

Buksti (S) Eva Fatum (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF)

Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach

(KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim

Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Tove Videbæk (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter