Klage over manglende konstatering af knoglebrud i ansigtet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over manglende konstatering af knoglebrud i ansigtet
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslæge A
for behandlingen af patienten på skadestuen. Nævnet fandt ikke grundlag for
at
kritisere afdelingslæge B for behandlingen af patienten på skadestuen.
Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere havde lidt
af ledskred i venstre kæbe. Den 28. januar 2003 faldt hun på sin cykel og
slog
venstre kæbe. Hun havde efterfølgende samme fornemmelse som ved det tidligere
ledskred. Hun henvendte sig derfor på skadestuen, hvor hun blev undersøgt af
afdelingslæge A, der konstaterede, at hun havde stærke smerter i venstre
kæbeled, og at hun alene kunne åbne munden ganske lidt, men at der var
normalt
sammenbid. Desuden konstaterede han, at der var hævelse af venstre kind. Han
vurderede, at en røntgenundersøgelse af venstre kæbeled viste normale
forhold.
Nævnet oplyste, at de foreliggende røntgenbilleder var
indblændede røntgenoptagelser af venstre kæbeled med højre til sammenligning.
Det var efter nævnets opfattelse vanskeligt at vurdere, hvorvidt der var brud
eller ledskred på baggrund af billederne, idet det var kompleks at lokalisere
anatomiske kendepunkter. Det var nævnets opfattelse, at det i foreliggende
sag med
stærke smerter i venstre kæberegion og kun minimal evne til at lukke munden
op
(trismus) samt hævelse hen over samme kindregion efter kendt traume mod
kæbe-/kindregionen, var almindelig praksis at mistænke såvel ledskred i
kæbeleddet samt brud i regionen.
Det fremgik af afdelingslæge A’s udtalelse til sagen,
at han hverken ved den objektive undersøgelse eller ved røntgenundersøgelsen
Læs alt
fandt tegn på ledskred eller brud i venstre kæbeledsregion. Det var nævnets
opfattelse, at afdelingslæge A burde have undersøgt, hvorvidt der var ømhed,
såvel direkte som indirekte, af kæbe-/kindregionen, ligesom han burde have
undersøgt, om der var påvirket følesans i regionen samt om der var
dobbeltsyn.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at afdelingslæge A’s
vurdering af den foreliggende røntgenundersøgelse var i overensstemmelse med
normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det var imidlertid nævnets
opfattelse, at han, på baggrund af de journalførte kliniske oplysninger og
iagttagelser samt det manglende positive fund efter røntgenundersøgelse af
venstre kæbeled, umiddelbart burde have mistænkt, at det herefter kunne dreje
sig om brud i kæberegionen og derfor have ordineret fornyet
røntgenundersøgelse, inkluderende ansigtsskelettet med fokus på venstre
kæbe-/kindregion.
Ved røntgenkonferencen dagen efter blev det ifølge
skadesjournalen konstateret, at røntgenbilledet af venstre kæbeled ikke var
tilfredsstillende (inkonklusiv), hvorfor patienten samme dag blev indkaldt
til
ny røntgenundersøgelse af begge kæbeled. Undersøgelsen, som blev beskrevet af
afdelingslæge B, viste ikke tegn til brud eller ledskred.
Det var nævnets opfattelse, at afdelingslæge B’s
faglige rolle i foreliggende sag udelukkende omfattede en vurdering af
røntgenbillederne. Det er herefter nævnets opfattelse, at afdelingslæge
B’s vurdering
af, at røntgenundersøgelsen viste normale forhold, var i overensstemmelse med
normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Lignende dokumenter
- Klage over, at brud på kæben ikke blev konstateret Retsinformation · 29. november 2006
- Klage over manglende konstatering af ledskred efter hofteprotese-operation Retsinformation · 16. november 2006
- Klage over manglende diagnosticering af hoftebrud Retsinformation · 10. september 2009
- Klage over mangelfuld behandling af en brækket finger samt fodskade på en psykisk udviklingshæmmet patient samt for tidlig udskrivelse efter tåamputation Retsinformation · 10. september 2009
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sundhed - ej medhold Retsinformation · 9. juli 2015
- Klage over overset brud på pegefinger Retsinformation · 23. september 2009