Klage over manglende opfølgning på et konstateret forhøjet indhold af hjertemedicin (Digoxin) i blodet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over manglende opfølgning på et konstateret forhøjet indhold af hjertemedicin
(Digoxin) i blodet
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den
praktiserende læge. Nævnet fandt dog, at det havde det været hensigtsmæssigt,
om lægen i forbindelse med sine undersøgelser fra slutningen af 2000 havde
inddraget overvejelser om behandlingen med Digoxin som mulig årsag til
mavesymptomerne, selv om patienten ikke fremførte typiske symptomer på
overdosering.
Nævnet lagde vægt på, at lægen fulgte patientens
helbredstilstand og foretog relevante vurderinger i kombination med relevante
blodprøver og andre undersøgelser til udredning af de foreliggende kroniske
lidelser og nyopståede helbredsklager, herunder en omfattende udredning med
henblik på eventuelle alvorlige sygdomme i lunger og mave- og tarmkanalen.
Der
blev herved påvist kroniske lungeforandringer, men i øvrigt ikke betydende
sygdom.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten overordnet
gennem behandlingsforløbet ikke udviste symptomer på eventuel overdosering
med
Digoxin, som for eksempel utilpashed, kvalme og opkastninger.
Nævnet fandt dog det hensigtsmæssigt, om lægen i
forbindelse med sine undersøgelser fra slutningen af november 2000 havde
inddraget overvejelser om behandlingen med Digoxin som mulig årsag til
mavesymptomerne, selv om patienten ikke fremførte typiske symptomer på
overdosering.
Nævnet lagde i den sammenhæng vægt på, at patienten
gennem flere år var blevet behandlet for kronisk hjerte- og lungelidelse, som
medførte tiltagende intensiv medicinsk behandling i perioden. Patienten havde
i
Læs alt
den forbindelse relativt hyppige konsultationer med lægen vedrørende
forskellige helbredsproblemer, herunder vedrørende symptomer som uregelmæssig
hjerteaktion, mavesmerter, kvalme og forholdsvis stort vægttab.
Nævnet fandt derudover grundlag for at kritisere den
overlæge på en reumatologisk afdeling, der undersøgte patienten i november
2002.
Nævnet oplyste videre, at det er velkendt, at det
terapeutiske interval for Digoxin er smalt, og at der er et stort overlap
imellem serum-niveauer af Digoxin hos patienter, som har symptomer og tegn på
forgiftning (toksicitet), og hos dem som ikke har kliniske tegn på
toksicitet.
Det var nævnets opfattelse, at dette på den anden side
ikke indebærer, at man kan tilsidesætte resultatet af en relevant foretaget
blodprøve, at der viser et klart forhøjet Serum-Digoxin-niveau, som i den
aktuelle situation. Selv om der ikke var tegn på Digoxin-forgiftning, kunne
det
ud fra patientens sammensatte symptombillede på den anden side ikke
udelukkes,
at det forhøjede Digoxin-niveau havde en medvirkende indflydelse på hendes
gener fra maveregionen, trods der var lav sandsynlighed herfor.
Det var herunder nævnets opfattelse, at selv om
elektrokardiogrammet var normalt, og der således ikke var tegn på
Digoxin-udløst forstyrrelse i hjerterytmen, så kan man ikke afstå fra
bestemmelse af S-Digoxin, hvis en patient samtidig har symptomer, som kunne
være forenelige med gastrointestinale bivirkninger/forgiftning sekundært til
Digoxin.
Nævnet fandt ud fra disse samlede omstændigheder, at
overlægen senest den 26. november 2002 burde have reageret på den
konstaterede
klart forhøjede S-Digoxin-måling, uanset om der var symptomer på Digoxin
overdosering på indlæggelsestidspunktet eller ej. Han burde således have
foranstaltet
tiltag med henblik på tilpasning af den daglige Digoxindosis til den aktuelle
kropsvægt, da det klart fremgik af journalen, at patienten havde haft et
meget
stort vægttab fra 60-65 kg til 43 kg, og der var konstateret en for høj
Serum-Digoxin på 3,1 nmol/l. I det konkrete tilfælde ville en dosis på 62,5
nmol/l x 1, måske x 2 have været passende, når man tog kropsvægten i
betragtning.
Det var nævnets opfattelse, at overlægen alternativt
burde have gjort sig overvejelser om og undersøgt for, om blodprøven den 21.
november 2002 var udtryk for et retvisende billede af S-Digoxin i blodet.
Lignende dokumenter
- Klage over at kræftsygdom ikke blev konstateret og behandlet Retsinformation · 12. marts 2008
- Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige Landsskatteretten · 10. januar 2022
- Det selvangivne fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D (kronisk syge) er ikke godkendt Landsskatteretten · 19. juni 2013
- Momsfritagelse for MR-helkropsscanninger SKM-databasen · 8. december 2022
- Kørselsfradrag, jf. ligningslovens § 9 D Landsskatteretten · 7. marts 2017
- Momsfritagelse – behandling – mestringsforløb for voksne SKM-databasen · 27. maj 2025