Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 184 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DYREFORSØG NR L 184 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 184Betænkning over lovforslagFolketinget1. juni 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Auken, Margrethe, sognepræst, Valby,

Foreningen af Danske Medicinfabrikker

(MEFA),

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i

Danmark,

Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn,

Nordisk Samfund til Bekæmpelse af

Misbrug af Dyr,

Panum Instituttet, Det Sundhedsviden-

skabelige Fakultet ved Københavns

Universitet og

Schambye, Per, professor, dr.med.vet.,

Nærum.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har

noteret sig, at justitsministeren nu i samarbejde med Forsøgsrådet vil

udarbejde en forretningsorden for rådet, og at ministeren i den forbindelse

dels vil lave regler for, hvorledes tilsyn kan uddelegeres til en mindre

gruppe af rådets medlemmer, og dels se på eventuelle ændringer af

gebyrbetalingen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Læs alt

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede og de af justitsministeren under nr. 1, 2 og 5 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har under udvalgsarbejdet rejst spørgsmålet om gensplejsning

af dyr og gensplejsede dyrs forhold til dyreforsøgsloven. Mindretallet vil

senere vende tilbage til spørgsmålet om særlige regler til beskyttelse af

gensplejsede dyr.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren

under nr. 1, 2 og 5 stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:

Når der skal foretages en ændring af dyreforsøgsloven, er det væsentligt,

at man kigger på, hvorfor der foretages dyreforsøg, samt hvordan udviklingen

i brugen af forsøgsdyr har været de sidste år.

Langt de fleste dyreforsøg bliver foretaget, fordi lovgivningen påbyder

dyreforsøg for at teste forskellige stoffer, således at det ikke er

mennesker, der kommer til skade, men det er ikke altid, at det er nødvendigt

med dyr til forsøg. Mange gange vil computertest og andre tekniske test samt

test på kunstigt væv og lignende være langt at foretrække og langt nemmere at

udføre, men her halter politikerne håbløst bagefter og fastholder, at der

skal ske dyreforsøg.

Mange dyreforsøg kunne således undgås, hvis politikerne greb i egen barm,

men det gør man ikke. Man fastholder kravene til dyreforsøg samtidig med, at

man gør det næsten umuligt at udføre dyreforsøgene. Det er ikke rimeligt.

Man skal også være opmærksom på, at antallet af dyreforsøg er faldet

markant de sidste år, og det uden ændringer af loven.

Sagen er naturligvis, at der ikke er nogen, der udfører dyreforsøg for

deres fornøjelses skyld. Det er altid nøje overvejet, når der foretages

dyreforsøg.

Mindretallet er enig i, at der skal være en restriktiv lovgivning

vedrørende dyreforsøg, så der ikke udføres flere dyreforsøg end højst

nødvendigt. Samtidig må loven dog ikke være så stram, at den umuliggør

fornuftig udvikling og drift af danske virksomheder og forskning. Restriktiv

dansk lovgivning vil blot flytte problemet til udlandet. Så foretrækker

mindretallet, at virksomheder og andre har lov til at foretage de dyreforsøg,

som er nødvendige her i landet.

Mindretallet har således stillet sig tvivlende og skeptisk over for en

række af de formuleringer, der er anvendt i lovforslaget, men har ikke kunnet

finde et flertal, der var indstillet på at ændre formuleringerne, jf.

debatten under 1. behandling.

Mindretallet kan ikke tilslutte sig Socialistisk Folkepartis

ændringsforslag om, at alle og enhver skal have indsigt i alle oplysninger om

alle, der foretager dyreforsøg. Mindretallet kan heller ikke støtte

ministerens ændringsforslag, som går i samme retning, dog uden at være så

vidtgående som Socialistisk Folkepartis forslag.

Sagen er, at det er rystende ligegyldigt for befolkningen, hvor og af hvem

dyreforsøgene foretages, så længe der gives fyldige oplysninger om antal og

art. Om dyreforsøget er foretaget af hr. Jensen eller fru Olsen er rystende

ligegyldigt i den sammenhæng, ligesom det er fuldstændig uinteressant, hvilke

virksomheder der foretager forsøgene, og hvor de virksomheder er beliggende.

Det eneste, sådanne oplysninger skal gøre godt for, er, at ekstremister

kan demonstrere foran virksomhederne og de ansattes private hjem. Det kan

mindretallet bestemt ikke tilslutte sig.

Samlet set og under behørig hensyntagen til, at der er tale om et

EF-direktiv, kan mindretallet dog tilslutte sig lovforslaget som helhed.

Ændringsforslag

Til § 1Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget :

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. § 1, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5 . Justitsministeren kan fastsætte regler om, at

anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis

skal være omfattet af loven eller skal indberettes til

Dyreforsøgstilsynet.«»

2) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»02. § 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en

formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og

10 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige

medlemmer. Eet medlem udpeges efter udtalelse fra Statens

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens

Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter

udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk

Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende

foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire

medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.«»

Af et mindretal (SF):

3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»03. § 19 ophæves.«

Af justitsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD,

RV og KRF):

4) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»04. § 19 affattes således:

»§ 19 . Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i

forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med

identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der

udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål.«»

Til § 2Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget:

5) I stk. 2 ændres »1. april 1993« til: »1.

april 1994«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Justitsministeriet har overvejet, i hvilket omfang anvendelse af

andre dyr end hvirveldyr til forsøg bør være omfattet af reglerne i

dyreforsøgsloven.

En udvidelse af dyreforsøgslovens anvendelsesområde til at omfatte alle

dyr vil indebære, at en række dyr som f.eks. bladlus, hundelopper og andre

insekter inddrages under lovens bestemmelser, hvilket i væsentlig grad vil

vanskeliggøre administrationen af loven.

Justitsministeriet kan imidlertid ikke helt udelukke, at der eventuelt er

større hvirvelløse dyr, der bør være omfattet af lovgivningen.

På den baggrund foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg,

der som nævnt i lovens § 1, stk. 1, må formodes at være forbundet med smerte,

lidelse, angst eller varigt meen for dyrene, helt eller delvis skal være

omfattet af reglerne i dyreforsøgsloven.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler

om, at anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg skal indberettes til

Dyreforsøgstilsynet. Denne bestemmelse tænkes anvendt i tilfælde, hvor der

ikke findes at være tilstrækkelig viden om de pågældende dyr eller om

anvendelsen af dyrene til forsøg. I sådanne tilfælde vil indberetninger om

forsøg til Dyreforsøgstilsynet kunne give tilsynet og dermed

Justitsministeriet bedre mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er

grundlag for at lade anvendelse af dyrene til forsøg være omfattet af

dyreforsøgslovens regler.

Den nærmere fastlæggelse af, hvilke dyr der skal inddrages under loven,

kan efter Justitsministeriets opfattelse først ske efter indhentelse af

nærmere oplysninger, f.eks. fra England og Sverige, der angivelig har

medtaget visse dyr, der ikke er hvirveldyr, under dyreforsøgslovgivningen.

Til nr. 2 Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse til Justitsministeriet om

dyreforsøg fremsat forslag om en ny sammensætning af Rådet for Dyreforsøg.

Forslaget indebærer, at eet medlem af rådet udpeges efter indstilling fra Det

Dyreetiske Råd. Derimod skal Sundhedsstyrelsen og de sygdomsbekæmpende

foreninger efter Det Dyreetiske Råds forslag ikke længere have ret til at

indstille medlemmer til rådet, og dyrebeskyttelsesforeningernes

indstillingsret foreslås beskåret fra 4 til 3 medlemmer.

Justitsministeriet finder det rigtigst, at der ved sammensætning af Rådet

for Dyreforsøg fortsat sikres en bred repræsentation af såvel

forskningsinteresser som dyrebeskyttelsesinteresser og andre

lægmandsinteresser. Såvel det offentliges interesse i sygdomsforskning m.v.

som de lægmandsinteresser, der er knyttet til de sygdomsbekæmpende

foreninger, bør være repræsenteret i rådet. De af Sundhedsstyrelsen og de

sygdomsbekæmpende foreninger indstillede medlemmer bør derfor ikke udgå af

rådet.

På den anden side har der fra flere sider været peget på, at balancen i

rådet mellem på den ene side forskningsinteresser og på den anden side

dyrebeskyttelsesinteresser kan forekomme skæv.

På den baggrund foreslås det, at det til bestemmelsen om rådets

sammensætning tilføjes, at justitsministeren udpeger eet medlem af rådet

efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd. Herved forøges antallet af menige

medlemmer i rådet fra 9 til 10.

Til nr. 3 Paragraffer om den meget begrænsede aktindsigt blev indsat i

dyreforsøgsloven i 1987. Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at årsagen til

dette var, at man frygtede chikane mod personer og institutioner. Imidlertid

er der intet, der tyder på, at organisationer, der arbejder for en

begrænsning af dyreforsøg, er særlig militante. I Sverige lever man med

almindelig åbenhed. En generel aktindsigt vil være det bedste signal om, at

der kan foretages nødvendige dyreforsøg, og at de foregår efter gældende

regler, hvorfor bestemmelsen i § 19 foreslås at udgå.

Til nr. 4 Ændringsforslaget bygger på et ønske om at tilvejebringe større

åbenhed omkring dyreforsøg, samtidig med at beskyttelsen af personer, der

beskæftiger sig med dyreforsøg, fastholdes.

Efter den gældende bestemmelse i dyreforsøgslovens § 19 er ikke alene

identiteten på personer, der udfører forsøg eller passer dyr til forsøg,

undtaget fra retten til aktindsigt. Også oplysning om institutioner eller

virksomheder, hvor der udføres forsøg, er efter bestemmelsen undtaget fra

aktindsigt.

Reglen i dyreforsøgslovens § 19 blev indføjet i den gældende lov i

erkendelse af, at debatten om dyreforsøgs etiske tilladelighed undertiden

medfører chikanering af personer eller virksomheder, som beskæftiger sig med

dyreforsøg.

På den anden side har der i debatten om dyreforsøg, herunder i forbindelse

med behandlingen af lovforslaget, været udtrykt stærke ønsker om mere åbenhed

omkring dyreforsøg. Det har i den forbindelse bl.a. været anført, at

hemmeligholdelsen af identiteten på virksomheder og institutioner har

medvirket til mytedannelser og fejlagtige forestillinger om, hvad der foregår

de pågældende steder.

På den baggrund foreslås det, at § 19 ændres, således at oplysning om

virksomheder og institutioner, hvor der udføres forsøg, ikke længere skal

være undtaget fra aktindsigt efter § 19.

Derimod skal navne, adresser, m.v. på de personer, der beskæftiger sig med

dyreforsøg, fortsat være undtaget fra aktindsigt efter § 19, og sådanne

identitetsoplysninger vil således i givet fald skulle slettes fra

dokumenterne i forbindelse med meddelelse af aktindsigt.

Til nr. 5 Baggrunden for ændringsforslaget er en trykfejl i lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Lissa

Mathiasen (S) Holger Graversen (S) Ole Espersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.

Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam

Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby

(V) Tom Behnke (FP) Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål:

»Kan ministeren oplyse, hvor mange tilladelser til dyreforsøg, der er

givet inden for de forskellige kategorier, der nævnes i § 3, stk. 1.«

»Kan ministeren oplyse, hvor mange dyr tilladelserne inden for de

forskellige kategorier i gennemsnit omfatter, samt hvilke dyrearter der er

tale om.«

»Er det ministerens opfattelse, at forskerne bevidst søger de

»bekvemme« tilladelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.'

Svar:

Dyreforsøgstilsynet har over for Justitsministeriet oplyst, at der fra den

gældende dyreforsøgslovs ikrafttræden og til den 1. marts 1993 er givet 589

tilladelser til dyreforsøg. Mange tilladelser har omfattet flere, i nogle

tilfælde adskillige typer af forsøg, hvorfor det reelle antal tilladelser

efter stikprøver skønnes at ligge på omkring det dobbelte.

Typerne af forsøg bliver ikke kategoriseret på en sådan måde i

tilladelsesfasen, at en statistik kan udarbejdes. Om kategoriernes eller

typernes forskelligartethed henvises til omtalen af de konkrete tilladelser i

Dyreforsøgstilsynets årsberetninger.

Dyreforsøgstilsynet har endvidere oplyst, at antallet af dyr i

tilladelserne er meget varierende, og for så vidt angår afprøvninger kan der

være tale om meget betydelige antal. Dyreforsøgstilsynet finder det på grund

af sagernes meget forskellige karakter ikke muligt at udarbejde et

illustrativt gennemsnit. Hvad angår spørgsmålet om, hvilke dyrearter der er

tale om, henvises til oplysningerne herom i Dyreforsøgstilsynets

årsberetninger.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Rådet for Dyreforsøg i en

udtalelse til Justitsministeriet af 10. november 1992 pegede på de

administrative vanskeligheder, der er forbundet med administrationen af

kravet i dyreforsøgslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om, at antallet af dyr, der

må anvendes til forsøg, skal angives i tilladelsen. Rådet, hvis udtalelse på

dette punkt var enstemmig, foreslog bestemmelsen ophævet og anførte, at den

har vist sig at have ringe betydning som styringsmiddel til sikring af en af

lovens og de internationale regelsæts overordnede målsætninger, nemlig

begrænsning af antallet af dyreforsøg. Rådet anførte videre:

»Bestemmelsen har haft et bureaukratisk præg stort set uden effekt.

Det står i nogen grad i forbindelse med, at den angår al

dyreforsøgsvirksomhed, herunder også afprøvninger efter myndighedskrav.

Begrænsninger i dyreforsøgsaktivitet sker mere hensigtsmæssigt, når selve

aktivitetens art som foreskrevet undergives prøvelse i tilladelsesfasen samt

ved generelle bestræbelser på udvikling af andre metoder, herunder i

internationalt regi. I det lille antal tilfælde, hvor Dyreforsøgstilsynet

finder, at en antalsbegrænsning er af betydning som styringsmiddel, vil

dyreforsøgstilsynet også uden forskrift herom i lovgivningen maksimere

dyreantallet. At gøre dette imod en ansøger kræver, at Dyreforsøgstilsynet i

overensstemmelse med kravet i forvaltningslovens § 22 er i stand til at

begrunde det. Men i det helt overvejende antal tilfælde har praksis vist, at

Dyreforsøgstilsynet ikke er i stand til at begrunde et fra ansøgningen

afvigende antal dyr. For myndighedskrævet afprøvning skyldes dette, at

dyreantallet afhænger af den driftsmæssige aktivitet i virksomheden, og for

forskningens vedkommende står det i forbindelse med, at projekterne

almindeligvis vil have været grundigt overvejet forinden af uafhængige

organer. Hertil kommer for begge de nævnte hovedgruppers vedkommende, at

ressourcemæssige hensyn normalt vil have som konsekvens, at det ansøgte

dyreantal holdes på et moderat niveau.«

Antal og art af dyr opgøres statistisk på grundlag af de faktisk udførte

dyreforsøg, og statistikken offentliggøres i Dyreforsøgstilsynets

årsberetninger. Europarådet har i november 1992 afsluttet arbejdet med et

system til en fælles europæisk dyreforsøgsstatistik. Når EF forventeligt

inden længe har gjort det samme, vil den danske statistik blive væsentligt

udbygget.

Undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 1, 3. pkt., har i Dyreforsøgstilsynets

praksis kun været anvendt i begrænset omfang og i snævrere omfang end

forudsat i motiverne til loven, idet bestemmelsen f.eks. ikke anvendes til

dispensation fra kravet om antalsangivelse ved afprøvning af kemiske stoffer

og produkter og ved industriens udvikling og afprøvning af lægemidler m.m.

Ansøgninger om meddelelse af tilladelse uden de normale begrænsninger er

sjældne.

Tilladt undtagelse fra antalsangivelse har f.eks. drejet sig om produktion

af sera til diagnostisk og terapeutisk brug og af vacciner samt om forsøg med

fisk og mindre belastende forsøg med fjerkræ. Der har endvidere været tale om

tilfælde af sygdomsbestemmelse af humant og animalsk materiale på henholdsvis

Statens Serumlaboratorium og Statens Veterinære Serumlaboratorium, hvor man

efter Dyreforsøgstilsynets opfattelse under enhver omstændighed bør have

adgang til de fornødne analyser af denne art, herunder i tilfælde af

epidemier.

Endvidere har Dyreforsøgstilsynet gjort brug af bestemmelsen til

udstedelse af 3 tilladelser til centralt placerede ledere af biomedicinsk

forskning på universiteterne i Odense, Århus og København. Tilladelserne gav

mulighed for undersøgelse af nye indgrebs og dyreforsøgsmodellers egnethed

til at belyse problemstillinger. Tilladelserne, der blev udformet efter en

ide fra en af rådets dyreværnsrepræsentanter, åbnede bl.a. mulighed for, at

yngre og mindre erfarne forskere i en indledende fase kunne arbejde under de

erfarne forskeres ledelse og vejledning.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter