1992 BTL 184 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DYREFORSØG NR L 184 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse
heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Auken, Margrethe, sognepræst, Valby,
Foreningen af Danske Medicinfabrikker
(MEFA),
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i
Danmark,
Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn,
Nordisk Samfund til Bekæmpelse af
Misbrug af Dyr,
Panum Instituttet, Det Sundhedsviden-
skabelige Fakultet ved Københavns
Universitet og
Schambye, Per, professor, dr.med.vet.,
Nærum.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har
noteret sig, at justitsministeren nu i samarbejde med Forsøgsrådet vil
udarbejde en forretningsorden for rådet, og at ministeren i den forbindelse
dels vil lave regler for, hvorledes tilsyn kan uddelegeres til en mindre
gruppe af rådets medlemmer, og dels se på eventuelle ændringer af
gebyrbetalingen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Læs alt
Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede og de af justitsministeren under nr. 1, 2 og 5 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet har under udvalgsarbejdet rejst spørgsmålet om gensplejsning
af dyr og gensplejsede dyrs forhold til dyreforsøgsloven. Mindretallet vil
senere vende tilbage til spørgsmålet om særlige regler til beskyttelse af
gensplejsede dyr.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
under nr. 1, 2 og 5 stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:
Når der skal foretages en ændring af dyreforsøgsloven, er det væsentligt,
at man kigger på, hvorfor der foretages dyreforsøg, samt hvordan udviklingen
i brugen af forsøgsdyr har været de sidste år.
Langt de fleste dyreforsøg bliver foretaget, fordi lovgivningen påbyder
dyreforsøg for at teste forskellige stoffer, således at det ikke er
mennesker, der kommer til skade, men det er ikke altid, at det er nødvendigt
med dyr til forsøg. Mange gange vil computertest og andre tekniske test samt
test på kunstigt væv og lignende være langt at foretrække og langt nemmere at
udføre, men her halter politikerne håbløst bagefter og fastholder, at der
skal ske dyreforsøg.
Mange dyreforsøg kunne således undgås, hvis politikerne greb i egen barm,
men det gør man ikke. Man fastholder kravene til dyreforsøg samtidig med, at
man gør det næsten umuligt at udføre dyreforsøgene. Det er ikke rimeligt.
Man skal også være opmærksom på, at antallet af dyreforsøg er faldet
markant de sidste år, og det uden ændringer af loven.
Sagen er naturligvis, at der ikke er nogen, der udfører dyreforsøg for
deres fornøjelses skyld. Det er altid nøje overvejet, når der foretages
dyreforsøg.
Mindretallet er enig i, at der skal være en restriktiv lovgivning
vedrørende dyreforsøg, så der ikke udføres flere dyreforsøg end højst
nødvendigt. Samtidig må loven dog ikke være så stram, at den umuliggør
fornuftig udvikling og drift af danske virksomheder og forskning. Restriktiv
dansk lovgivning vil blot flytte problemet til udlandet. Så foretrækker
mindretallet, at virksomheder og andre har lov til at foretage de dyreforsøg,
som er nødvendige her i landet.
Mindretallet har således stillet sig tvivlende og skeptisk over for en
række af de formuleringer, der er anvendt i lovforslaget, men har ikke kunnet
finde et flertal, der var indstillet på at ændre formuleringerne, jf.
debatten under 1. behandling.
Mindretallet kan ikke tilslutte sig Socialistisk Folkepartis
ændringsforslag om, at alle og enhver skal have indsigt i alle oplysninger om
alle, der foretager dyreforsøg. Mindretallet kan heller ikke støtte
ministerens ændringsforslag, som går i samme retning, dog uden at være så
vidtgående som Socialistisk Folkepartis forslag.
Sagen er, at det er rystende ligegyldigt for befolkningen, hvor og af hvem
dyreforsøgene foretages, så længe der gives fyldige oplysninger om antal og
art. Om dyreforsøget er foretaget af hr. Jensen eller fru Olsen er rystende
ligegyldigt i den sammenhæng, ligesom det er fuldstændig uinteressant, hvilke
virksomheder der foretager forsøgene, og hvor de virksomheder er beliggende.
Det eneste, sådanne oplysninger skal gøre godt for, er, at ekstremister
kan demonstrere foran virksomhederne og de ansattes private hjem. Det kan
mindretallet bestemt ikke tilslutte sig.
Samlet set og under behørig hensyntagen til, at der er tale om et
EF-direktiv, kan mindretallet dog tilslutte sig lovforslaget som helhed.
Ændringsforslag
Til § 1Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget :
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. § 1, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5 . Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis
skal være omfattet af loven eller skal indberettes til
Dyreforsøgstilsynet.«»
2) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02. § 10, stk. 1 og 2, affattes således:
»Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en
formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og
10 andre medlemmer.
Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige
medlemmer. Eet medlem udpeges efter udtalelse fra Statens
Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens
Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter
udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk
Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende
foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire
medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.«»
Af et mindretal (SF):
3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»03. § 19 ophæves.«
Af justitsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD,
RV og KRF):
4) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»04. § 19 affattes således:
»§ 19 . Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i
forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med
identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der
udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål.«»
Til § 2Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget:
5) I stk. 2 ændres »1. april 1993« til: »1.
april 1994«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Justitsministeriet har overvejet, i hvilket omfang anvendelse af
andre dyr end hvirveldyr til forsøg bør være omfattet af reglerne i
dyreforsøgsloven.
En udvidelse af dyreforsøgslovens anvendelsesområde til at omfatte alle
dyr vil indebære, at en række dyr som f.eks. bladlus, hundelopper og andre
insekter inddrages under lovens bestemmelser, hvilket i væsentlig grad vil
vanskeliggøre administrationen af loven.
Justitsministeriet kan imidlertid ikke helt udelukke, at der eventuelt er
større hvirvelløse dyr, der bør være omfattet af lovgivningen.
På den baggrund foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg,
der som nævnt i lovens § 1, stk. 1, må formodes at være forbundet med smerte,
lidelse, angst eller varigt meen for dyrene, helt eller delvis skal være
omfattet af reglerne i dyreforsøgsloven.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler
om, at anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg skal indberettes til
Dyreforsøgstilsynet. Denne bestemmelse tænkes anvendt i tilfælde, hvor der
ikke findes at være tilstrækkelig viden om de pågældende dyr eller om
anvendelsen af dyrene til forsøg. I sådanne tilfælde vil indberetninger om
forsøg til Dyreforsøgstilsynet kunne give tilsynet og dermed
Justitsministeriet bedre mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er
grundlag for at lade anvendelse af dyrene til forsøg være omfattet af
dyreforsøgslovens regler.
Den nærmere fastlæggelse af, hvilke dyr der skal inddrages under loven,
kan efter Justitsministeriets opfattelse først ske efter indhentelse af
nærmere oplysninger, f.eks. fra England og Sverige, der angivelig har
medtaget visse dyr, der ikke er hvirveldyr, under dyreforsøgslovgivningen.
Til nr. 2 Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse til Justitsministeriet om
dyreforsøg fremsat forslag om en ny sammensætning af Rådet for Dyreforsøg.
Forslaget indebærer, at eet medlem af rådet udpeges efter indstilling fra Det
Dyreetiske Råd. Derimod skal Sundhedsstyrelsen og de sygdomsbekæmpende
foreninger efter Det Dyreetiske Råds forslag ikke længere have ret til at
indstille medlemmer til rådet, og dyrebeskyttelsesforeningernes
indstillingsret foreslås beskåret fra 4 til 3 medlemmer.
Justitsministeriet finder det rigtigst, at der ved sammensætning af Rådet
for Dyreforsøg fortsat sikres en bred repræsentation af såvel
forskningsinteresser som dyrebeskyttelsesinteresser og andre
lægmandsinteresser. Såvel det offentliges interesse i sygdomsforskning m.v.
som de lægmandsinteresser, der er knyttet til de sygdomsbekæmpende
foreninger, bør være repræsenteret i rådet. De af Sundhedsstyrelsen og de
sygdomsbekæmpende foreninger indstillede medlemmer bør derfor ikke udgå af
rådet.
På den anden side har der fra flere sider været peget på, at balancen i
rådet mellem på den ene side forskningsinteresser og på den anden side
dyrebeskyttelsesinteresser kan forekomme skæv.
På den baggrund foreslås det, at det til bestemmelsen om rådets
sammensætning tilføjes, at justitsministeren udpeger eet medlem af rådet
efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd. Herved forøges antallet af menige
medlemmer i rådet fra 9 til 10.
Til nr. 3 Paragraffer om den meget begrænsede aktindsigt blev indsat i
dyreforsøgsloven i 1987. Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at årsagen til
dette var, at man frygtede chikane mod personer og institutioner. Imidlertid
er der intet, der tyder på, at organisationer, der arbejder for en
begrænsning af dyreforsøg, er særlig militante. I Sverige lever man med
almindelig åbenhed. En generel aktindsigt vil være det bedste signal om, at
der kan foretages nødvendige dyreforsøg, og at de foregår efter gældende
regler, hvorfor bestemmelsen i § 19 foreslås at udgå.
Til nr. 4 Ændringsforslaget bygger på et ønske om at tilvejebringe større
åbenhed omkring dyreforsøg, samtidig med at beskyttelsen af personer, der
beskæftiger sig med dyreforsøg, fastholdes.
Efter den gældende bestemmelse i dyreforsøgslovens § 19 er ikke alene
identiteten på personer, der udfører forsøg eller passer dyr til forsøg,
undtaget fra retten til aktindsigt. Også oplysning om institutioner eller
virksomheder, hvor der udføres forsøg, er efter bestemmelsen undtaget fra
aktindsigt.
Reglen i dyreforsøgslovens § 19 blev indføjet i den gældende lov i
erkendelse af, at debatten om dyreforsøgs etiske tilladelighed undertiden
medfører chikanering af personer eller virksomheder, som beskæftiger sig med
dyreforsøg.
På den anden side har der i debatten om dyreforsøg, herunder i forbindelse
med behandlingen af lovforslaget, været udtrykt stærke ønsker om mere åbenhed
omkring dyreforsøg. Det har i den forbindelse bl.a. været anført, at
hemmeligholdelsen af identiteten på virksomheder og institutioner har
medvirket til mytedannelser og fejlagtige forestillinger om, hvad der foregår
de pågældende steder.
På den baggrund foreslås det, at § 19 ændres, således at oplysning om
virksomheder og institutioner, hvor der udføres forsøg, ikke længere skal
være undtaget fra aktindsigt efter § 19.
Derimod skal navne, adresser, m.v. på de personer, der beskæftiger sig med
dyreforsøg, fortsat være undtaget fra aktindsigt efter § 19, og sådanne
identitetsoplysninger vil således i givet fald skulle slettes fra
dokumenterne i forbindelse med meddelelse af aktindsigt.
Til nr. 5 Baggrunden for ændringsforslaget er en trykfejl i lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Lissa
Mathiasen (S) Holger Graversen (S) Ole Espersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd.
Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam
Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby
(V) Tom Behnke (FP) Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål:
»Kan ministeren oplyse, hvor mange tilladelser til dyreforsøg, der er
givet inden for de forskellige kategorier, der nævnes i § 3, stk. 1.«
»Kan ministeren oplyse, hvor mange dyr tilladelserne inden for de
forskellige kategorier i gennemsnit omfatter, samt hvilke dyrearter der er
tale om.«
»Er det ministerens opfattelse, at forskerne bevidst søger de
»bekvemme« tilladelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.'
Svar:
Dyreforsøgstilsynet har over for Justitsministeriet oplyst, at der fra den
gældende dyreforsøgslovs ikrafttræden og til den 1. marts 1993 er givet 589
tilladelser til dyreforsøg. Mange tilladelser har omfattet flere, i nogle
tilfælde adskillige typer af forsøg, hvorfor det reelle antal tilladelser
efter stikprøver skønnes at ligge på omkring det dobbelte.
Typerne af forsøg bliver ikke kategoriseret på en sådan måde i
tilladelsesfasen, at en statistik kan udarbejdes. Om kategoriernes eller
typernes forskelligartethed henvises til omtalen af de konkrete tilladelser i
Dyreforsøgstilsynets årsberetninger.
Dyreforsøgstilsynet har endvidere oplyst, at antallet af dyr i
tilladelserne er meget varierende, og for så vidt angår afprøvninger kan der
være tale om meget betydelige antal. Dyreforsøgstilsynet finder det på grund
af sagernes meget forskellige karakter ikke muligt at udarbejde et
illustrativt gennemsnit. Hvad angår spørgsmålet om, hvilke dyrearter der er
tale om, henvises til oplysningerne herom i Dyreforsøgstilsynets
årsberetninger.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Rådet for Dyreforsøg i en
udtalelse til Justitsministeriet af 10. november 1992 pegede på de
administrative vanskeligheder, der er forbundet med administrationen af
kravet i dyreforsøgslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om, at antallet af dyr, der
må anvendes til forsøg, skal angives i tilladelsen. Rådet, hvis udtalelse på
dette punkt var enstemmig, foreslog bestemmelsen ophævet og anførte, at den
har vist sig at have ringe betydning som styringsmiddel til sikring af en af
lovens og de internationale regelsæts overordnede målsætninger, nemlig
begrænsning af antallet af dyreforsøg. Rådet anførte videre:
»Bestemmelsen har haft et bureaukratisk præg stort set uden effekt.
Det står i nogen grad i forbindelse med, at den angår al
dyreforsøgsvirksomhed, herunder også afprøvninger efter myndighedskrav.
Begrænsninger i dyreforsøgsaktivitet sker mere hensigtsmæssigt, når selve
aktivitetens art som foreskrevet undergives prøvelse i tilladelsesfasen samt
ved generelle bestræbelser på udvikling af andre metoder, herunder i
internationalt regi. I det lille antal tilfælde, hvor Dyreforsøgstilsynet
finder, at en antalsbegrænsning er af betydning som styringsmiddel, vil
dyreforsøgstilsynet også uden forskrift herom i lovgivningen maksimere
dyreantallet. At gøre dette imod en ansøger kræver, at Dyreforsøgstilsynet i
overensstemmelse med kravet i forvaltningslovens § 22 er i stand til at
begrunde det. Men i det helt overvejende antal tilfælde har praksis vist, at
Dyreforsøgstilsynet ikke er i stand til at begrunde et fra ansøgningen
afvigende antal dyr. For myndighedskrævet afprøvning skyldes dette, at
dyreantallet afhænger af den driftsmæssige aktivitet i virksomheden, og for
forskningens vedkommende står det i forbindelse med, at projekterne
almindeligvis vil have været grundigt overvejet forinden af uafhængige
organer. Hertil kommer for begge de nævnte hovedgruppers vedkommende, at
ressourcemæssige hensyn normalt vil have som konsekvens, at det ansøgte
dyreantal holdes på et moderat niveau.«
Antal og art af dyr opgøres statistisk på grundlag af de faktisk udførte
dyreforsøg, og statistikken offentliggøres i Dyreforsøgstilsynets
årsberetninger. Europarådet har i november 1992 afsluttet arbejdet med et
system til en fælles europæisk dyreforsøgsstatistik. Når EF forventeligt
inden længe har gjort det samme, vil den danske statistik blive væsentligt
udbygget.
Undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 1, 3. pkt., har i Dyreforsøgstilsynets
praksis kun været anvendt i begrænset omfang og i snævrere omfang end
forudsat i motiverne til loven, idet bestemmelsen f.eks. ikke anvendes til
dispensation fra kravet om antalsangivelse ved afprøvning af kemiske stoffer
og produkter og ved industriens udvikling og afprøvning af lægemidler m.m.
Ansøgninger om meddelelse af tilladelse uden de normale begrænsninger er
sjældne.
Tilladt undtagelse fra antalsangivelse har f.eks. drejet sig om produktion
af sera til diagnostisk og terapeutisk brug og af vacciner samt om forsøg med
fisk og mindre belastende forsøg med fjerkræ. Der har endvidere været tale om
tilfælde af sygdomsbestemmelse af humant og animalsk materiale på henholdsvis
Statens Serumlaboratorium og Statens Veterinære Serumlaboratorium, hvor man
efter Dyreforsøgstilsynets opfattelse under enhver omstændighed bør have
adgang til de fornødne analyser af denne art, herunder i tilfælde af
epidemier.
Endvidere har Dyreforsøgstilsynet gjort brug af bestemmelsen til
udstedelse af 3 tilladelser til centralt placerede ledere af biomedicinsk
forskning på universiteterne i Odense, Århus og København. Tilladelserne gav
mulighed for undersøgelse af nye indgrebs og dyreforsøgsmodellers egnethed
til at belyse problemstillinger. Tilladelserne, der blev udformet efter en
ide fra en af rådets dyreværnsrepræsentanter, åbnede bl.a. mulighed for, at
yngre og mindre erfarne forskere i en indledende fase kunne arbejde under de
erfarne forskeres ledelse og vejledning.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1986 BTL 31 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DYREFORSØG NR L 31 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 912 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING (OMLÆGNING AF MEDICINTILSKUD TIL VISSE LÆGEMIDLER) NR L 115 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1992 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DYREFORSØG Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 BTL 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÆGEMIDLER M.V. (REKLAME M.V.) NR L 108 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.) Retsinformation · 28. maj 2011
- Forlig Efter Tilkendegivelse af 23. november 2011 i FV2010.0078 Arbejdsretten m.fl. · 23. november 2011