1992 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERIE (ANVENDELSE AF RENTEAFKASTET AF FERIEKONTO TIL UDDANNELSESFORMÅL) NR L 138 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Arbejdsministeren har over for udvalget bekræftet, at lovforslaget ikke på
nogen måde har karakter af ekspropriation. Han har herved bl.a. henvist til
den af justitsministeren til brug for besvarelsen af spørgsmål 3 (L 138 -
bilag 2) afgivne udtalelse af 10. december 1992.
Arbejdsministeren har endvidere over for udvalget bekræftet, at når der
til uddannelsespuljen er indbetalt 200 mio. kr. af renteafkastet af
FerieKonto, bortfalder de bemyndigelser, som arbejdsministeren får efter den
foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2. Herefter står partierne frit.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at der i forbindelse
med behandlingen af lovforslaget har været rejst tvivl om, hvorvidt
lovforslaget kunne være i konflikt med grundlovens bestemmelser om
ekspropriation. Derfor har udvalget under behandlingen udbedt sig
Justitsministeriets lovkontors vurdering af dette spørgsmål. Endvidere har
arbejdsministeren utvetydigt erklæret, at lovforslaget »ikke på nogen
måde har karakter af ekspropriation«.
Flertallet understreger, at da ansvaret for det juridiske grundlag for
lovudformningen, herunder for lovforslaget overensstemmelse med grundlovens
bestemmelser, alene påhviler regeringen, tager man arbejdsministerens
utvetydige erklæring til efterretning.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) tilslutter sig lovforslagene L 137, L 138, L 139 og L 141, som
udgør en udmøntning af finanslovaftalen for 1993, og er et led i
finansieringen af et betydeligt uddannelsesløft for lønmodtagerne. Et
Læs alt
voksenuddannelsesløft, som indeholder en samlet udvidelse på omkring 1 mia.
kr. samt en større grad af behovsorienteret og fleksibel uddannelsesindsats
over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, således at disse gives
tilbud, som både er relevante for dem selv og for det lokale arbejdsmarked.
Finansieringsforslagene medfører en samtidighed i de aktuelle bidrag
f.eks. medlemsbidrag og AUD-bidrag, som indebærer, at aktiviteteten
finansieres år for år og ikke som nu med 1 til 2 års efterregulering.
Stigningen i bidragene er forholdsvis beskedne sammenholdt med den
kraftige udvidelse af nye muligheder for aktivering og uddannelse.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) finder, at det er særdeles betegnende, at de seks forligspartier
bag finansloven foreslår at anvende Feriefondens renteafkast som provenukilde
til uddannelsesformål. Lovforslaget savner enhver retmæssig legitimitet og er
præget af en vilkårlighed, der underminerer enhver lønmodtagers
retssikkerhed.
Når de seks forligspartier bag finansloven føler sig motiveret til at
beslaglægge en del af Feriefondens renteafkast, så skyldes det givetvis, at
renteafkastet under den hidtidige lov ikke tilfalder lønmodtagerne.
Formentlig opfatter forligspartierne således renteafkastet som et frit gode,
der kan anvendes efter forgodtbefindende. Fremskridtspartiet mener dog, at
denne motivation er irrelevant for en ændring af ferieloven.
Ønsket om at ændre ferieloven rejser snarere et principielt spørgsmål om
statens rolle i lønmodtagernes ferieopsparing. Fremskridtspartiet er og har
altid været modstander af statslig indblanding på områder, der principielt må
betragtes som overenskomstanliggender. Lovforslaget har kun befæstet denne
modstand, idet lønmodtagernes retssikkerhed herved undermineres.
At ændre ferielovens formålsbestemmelse, så en del af renteafkastet kan
anvendes til f.eks. voksenuddannelse, er ren og skær ekspropriation.
Fremskridtspartiet mener, at renteafkastet alene skal tilfalde lønmodtagerne,
og har således været immun over for vilkårlige finanslovspolitiske indgreb.
Fremskridtspartiet mener ikke, at en sådan retssikring kan ske inden for
rammen af den nuværende ferielov. Det kan kun ske ved at liberalisere
ferielovgivningen, så den enkelte lønmodtager frit kan placere sine
feriepenge og dermed også få det fulde renteafkast.
Fremskridtspartiet vil i anledning af det her fremførte tage de nødvendige
lovinitiativer. Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul
Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S)
Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF)
Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V)
Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har
herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål
til arbejdsministeren og dennes svar er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Arbejdsministeren har i samråd præciseret svaret på spørgsmål 25, som
indebærer, at retstilstanden senest den 1. januar 1995 er som angivet i
lovforslagets § 26, stk. 2, medmindre et flertal inden da har ændret loven.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund
(S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli
Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige
Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul
Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt lovforslaget indeholder elementer
af ekspropriation af lønmodtagermidler.
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes indhente Justitsministeriets lovkontors vurdering af,
hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler om
ekspropriation. Der udbedes endvidere en vurdering af, hvorvidt det fremsatte
lovforslag kan opfylde formålet i henhold til finanslovaftalen uden
vedtagelse af yderligere ændringsforslag.
Svar:
Jeg vedlægger Justitsministeriets skrivelse af 10. december 1992, hvortil
jeg kan henholde mig.
På baggrund af de synspunkter, som nu også fremgår af Justitsministeriets
udtalelse, var det nødvendigt at udmønte forliget på en anden måde end gennem
anvendelse af feriefondsmidlerne og en ændring af fondens formål.
Feriefonden oppebærer forskellige indtægter. En af disse indtægter er
renteafkastet af FerieKonto, og L 138 omhandler alene en regulering af
renteafkastet af FerieKontomidlerne.
Feriekontosystemet er oprettet i medfør af ferielovens § 19. For at
opfylde formålet med finanslovaftalen vil det være tilstrækkeligt kun at
ændre § 19, når man accepterer, at en mindre del af de 200 mio. kr. først
indbetales i 1994.
Justitsministeriet
10. december 1992
Arbejdsministeriet har den 8. december 1992 anmodet Justitsministeriet om
en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 2 og 3 fra
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende L 138, Forslag til lov om
ændring af lov om ferie. (Anvendelse af renteafkastet af FerieKonto til
uddannelsesformål), (L 138 - bilag 2).
Spørgsmålene har følgende ordlyd:
»2. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt lovforslaget indeholder
elementer af ekspropriation af lønmodtagermidler.
3. Ministeren bedes indhente Justitsministeriets lovkontors vurdering af,
hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler om
ekspropriation. Der udbedes endvidere en vurdering af, hvorvidt det fremsatte
lovforslag kan opfylde formålet i henhold til finanslovaftalen uden
vedtagelse af yderligere ændringsforslag.«
Arbejdsministeriet har oplyst, at man alene ønsker Justitsministeriets
udtalelse om problemstillingen vedrørende ekspropriation.
I den anledning skal Justitsministeriet herefter udtale følgende:
1. Forslaget til ny affattelse af ferielovens § 19 har følgende
formulering:
»§ 19. Medmindre andet følger af loven, ydes feriegodtgørelse
gennem et system, FerieKonto, der sikrer, at feriegodtgørelsen udbetales til
lønmodtageren, når ferien holdes. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler
herom.
Stk. 2. Arbejdsministeren bestemmer inden den 31. januar 1993 og
inden den 31. december 1993, hvor stor en del af renteafkastet af FerieKonto
i hvert af årene 1993 og 1994 der skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond,
og hvor stor en del der skal anvendes til uddannelsesformål til lønmodtagere.
Der kan for 1993 og 1994 tilsammen anvendes op til 200 mio. kr. til
uddannelsesformål. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
overførsel af renteafkastet.«
Som ny § 26, stk. 2, foreslås indsat følgende bestemmelse:
»Stk. 2. Fondens (Arbejdsmarkedets Feriefond) midler består
af renter og andet afkast af kapitalen, renteafkast fra FerieKonto, jf. § 19,
forældet feriegodtgørelse, beløb, som ikke har kunnet anvises, og andre
beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.«
Forslaget er blandt andet ledsaget af følgende bemærkninger:
»(Finanslovs)Forliget foreslås udmøntet ved at regulere tilgangen af
midler til Feriefonden, således at den i 1993 og 1994 ikke oppebærer hele
renteafkastet af de indbetalte feriegodtgørelsesbeløb, men kun en af
arbejdsministeren efter forhandling med Feriefondens bestyrelse fastsat
andel. Resten kan anvendes til det angivne uddannelsesformål. Det præciseres,
at der er tale om uddannelsesformål for lønmodtagere.
. . . . .
Der sker ingen ændring i reglerne for anvendelsen af de midler, som
allerede i dag tilhører Feriefonden, eller for midler, som fremtidig
tilfalder den.
. . . . .
Som et modstykke til ændringen af § 19 foreslås det (i § 26, stk. 2) at
lovfæste Feriefondens indtægter. Arbejdsministeren har tidligere givet
Rigsrevisionen tilsagn om at gøre dette ved først givne lejlighed. Denne
lovændring bør derfor være permanent.«
2. Det følger således udtrykkeligt af lovforslaget, at der ikke
fra lovgivningsmagtens side tilsigtes at gøre indgreb i de midler, som i dag
tilhører Feriefonden. Det er heller ikke tanken at ændre ordningen med hensyn
til overførsel af de midler i form af forældet feriegodtgørelse, beløb, som
ikke har kunnet anvises, og andre beløb, som i medfør af loven tilfalder
fonden, jf. lovens §§ 21, stk. 3, 22, stk. 1, og 24, samt § 16, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984 om feriegodtgørelse.
Lovforslaget regulerer alene tilgangen af midler til fonden for årene 1993
og 1994 ved, at arbejdsministeren kan bestemme, hvor stor en del af
renteafkastet fra FerieKonto der skal tilkomme Feriefonden, og hvor stor en
del der skal anvendes til uddannelsesformål for lønmodtagere.
En nærmere redegørelse for Feriefondens indtægter og adgangen til at
disponere over renteafkastet af Feriekonto findes i statsrevisorernes
beretning 5/1986 om en undersøgelse af regnskaber m.v. vedrørende
Arbejdsmarkedets Feriefond og beretning 3/90 af 12. marts 1992 om
Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til Dansk Folkeferie til anlæg af
feriecentre m.v.
3. Den ændrede affattelse af ferielovens § 19 og § 26 træder efter
L 138 i kraft 1. januar 1993. Bestemmelsen i lovens § 19, stk. 2, har alene
efter sin ordlyd betydning for renteafkastet af FerieKonto i hvert af
kalenderårene 1993 og 1994 og gælder derfor alene for de renter, der
tilskrives i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1994.
4. Efter § 13 i bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984 om
feriegodtgørelse skal arbejdsgiveren efter hvert kvartals udløb til FerieGiro
indbetale den optjente feriegodtgørelse. Beløbet forfalder til betaling den
1. i måneden efter kvartalets udløb med sidste rettidige betalingsdag den 10.
i forfaldsmåneden. For feriegodtgørelse, der forfalder til betaling den 1.
januar - dvs. med hensyn til oktober kvartal - er sidste rettidige
betalingsdag den 17. januar. Optjeningsåret følger med hensyn til
feriegodtgørelse kalanderåret.
Det anførte er ensbetydende med, at arbejdsgiverne skal indbetale
feriegodtgørelse optjent i oktober kvartal 1992 senest den 17. januar 1993.
Arbejdsministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at bestemmelsen
i forslagets § 19, stk. 2, angår alle renteindtægter i 1993 og 1994, der
stammer fra feriepengemidler i FerieKonto. I beregningsgrundlaget indgår
således også den feriegodtgørelse, der indbetales til FerieKonto for oktober
kvartal 1992, samt f.eks. krav om feriegodtgørelse, der endnu ikke er
forældet og derved endnu ikke er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond efter
ferielovens § 21. Tilsvarende gælder med hensyn til renteafkast fra
feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det
ferieår (1. maj), i hvilken ferien skulle være afholdt, og som først efter
denne dato tilfalder Feriefonden efter ferielovens § 22.
Arbejdsministeriet har endvidere oplyst, at FerieKonto får tilskrevet
renter ved slutningen af hver måned og således første gang i 1993 vil få
tilskrevet renter pr. 31. januar 1993.
5. I statsrevisorernes beretning 3/90 af 12. marts 1992 om
Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til Dansk folke-ferie til anlæg af
feriecentre m.v. anføres, side 21, blandt andet følgende:
»Feriefondens hovedindtægt er renteindtægten fra staten af
indeståendet i FerieGiro, dvs. de midler, som arbejdsgiveren indbetaler til
FerieGiro, hvor de henstår, indtil de udbetales til de pågældende
lønmodtagere.
Denne indtægt udgjorde i årene 1987-1989 henholdsvis 165,1 mio. kr., 172,6
mio. kr. og 171,4 mio. kr.
Det retlige grundlag for indtægten findes efter Rigsrevisionens opfattelse
ikke i ferieloven, men i den bevillingsmæssige hjemmel for statens udgift til
forrentning af indeståendet i FerieGiro, dvs. de årlige bevillingslove og
Finansudvalgets aktstykke nr. 471 af 2. juni 1980, hvor der blev truffet
beslutning om, at indeståendet skulle forrentes med Nationalbankens til
enhver tid gældende diskonto + 1 pct.
. . . . .
Arbejdsministeren gav i sin redegørelse af 15. februar 1988 til
statsrevisorerne. . . . . udtryk for den opfattelse, at § 19 i ferieloven
indeholdt en bemyndigelse, som gav ministeren hjemmel til at fastsætte regler
om anvendelse af FerieGiro-systemets indtægter. Arbejdsministeren var
imidlertid enig i, at der manglede en klar hjemmel for retten til at
disponere over et renteafkast af de indestående midler.«
Som det fremgår af redegørelsen, er det ikke hidtil direkte fremgået af
ferieloven eller den dertil knyttede bekendtgørelse, at renteafkastet af de
indbetalte feriepenge tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Rigsrevisionen og
statsrevisorerne har fundet anledning til at rejse betydelig tvivl om
hjemmelsspørgsmålet.
Denne drøftelse af hjemmelsspørgsmålet og det, som i øvrigt er fremkommet
i forbindelse med Rigsrevisionens og statsrevisorernes indgåede undersøgelser
i forbindelse med Arbejdsmarkedets Feriefonds forhold, synes at hvile på den
forudsætning, at Feriefonden ikke på noget tidspunkt har haft et retskrav på
at få udbetalt renteafkastet fra FerieGiro.
Justitsministeriet må derfor lægge til grund, at feriefonden ikke får
ejendomsretten til de løbende indbetalte feriemidler eller til renteafkastet
heraf, før beløbene udbetales til Feriefonden.
Under henvisning til, at der således ikke sker indgreb med hensyn til de
midler, der allerede befinder sig i fonden, men der alene sker en ændring i
den i ferielovgivningen fastlagte administration af feriepengeordningen, er
det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke med det foreliggende
lovforslag gøres indgreb i allerede erhvervede rettigheder.
Den lovgivende magt kan i et tilfælde som det foreliggende, uden at der
kan rejses spørgsmål om ekspropriation, til enhver tid ved lov bestemme,
hvorledes der skal forholdes med de midler, der hidrører fra
feriepengeordningen, og som endnu ikke er udbetalt til Arbejdsmarkedets
feriefond.
Hans Engell
/ Christian Trønning
Spørgsmål nr. 25:
Kan ministeren bekræfte, at retstilstanden, når beløbet på 200 mio. kr. er
overført til uddannelsesformål, herefter er, at beløbene som hidtil vil blive
overført til Feriefonden?
Svar:
Jeg kan besvare spørgsmålet bekræftende, idet den foreslåede § 19, stk. 2,
efter sit indhold vil have udtømt sin virkning den 31. december 1994, jf.
bemærkninger til lovforslagets § 2.
Endvidere kan jeg påpege, at det i modsætning til i dag fra lovens
ikrafttræden vil fremgå direkte af loven, at renteafkastet af FerieKonto
tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. den foreslåede § 26, stk. 2.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ferieloven (Renteafkast af Feriekonto) Retsinformation · 7. januar 2004
- 1992 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERIE (ANVENDELSE AF RENTEAFKASTET AF FERIEKONTO TIL UDDANNELSESFORMÅL) Retsinformation · 23. december 1992
- Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ferieloven (Renteafkast af FerieKonto) Retsinformation · 19. marts 2002
- 1996 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERIE (RENTEAFKAST OG UHÆVET FERIEGODTGØRELSE) Retsinformation · 27. december 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ferieloven (Feriekontos renteafkast) Retsinformation · 16. maj 2008
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ferieloven (Renteafkast af FerieKonto) Retsinformation · 17. marts 2002