Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FERIE (ANVENDELSE AF RENTEAFKASTET AF FERIEKONTO TIL UDDANNELSESFORMÅL) NR L 138 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 138Betænkning over lovforslagFolketinget18. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Arbejdsministeren har over for udvalget bekræftet, at lovforslaget ikke på

nogen måde har karakter af ekspropriation. Han har herved bl.a. henvist til

den af justitsministeren til brug for besvarelsen af spørgsmål 3 (L 138 -

bilag 2) afgivne udtalelse af 10. december 1992.

Arbejdsministeren har endvidere over for udvalget bekræftet, at når der

til uddannelsespuljen er indbetalt 200 mio. kr. af renteafkastet af

FerieKonto, bortfalder de bemyndigelser, som arbejdsministeren får efter den

foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2. Herefter står partierne frit.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at der i forbindelse

med behandlingen af lovforslaget har været rejst tvivl om, hvorvidt

lovforslaget kunne være i konflikt med grundlovens bestemmelser om

ekspropriation. Derfor har udvalget under behandlingen udbedt sig

Justitsministeriets lovkontors vurdering af dette spørgsmål. Endvidere har

arbejdsministeren utvetydigt erklæret, at lovforslaget »ikke på nogen

måde har karakter af ekspropriation«.

Flertallet understreger, at da ansvaret for det juridiske grundlag for

lovudformningen, herunder for lovforslaget overensstemmelse med grundlovens

bestemmelser, alene påhviler regeringen, tager man arbejdsministerens

utvetydige erklæring til efterretning.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) tilslutter sig lovforslagene L 137, L 138, L 139 og L 141, som

udgør en udmøntning af finanslovaftalen for 1993, og er et led i

finansieringen af et betydeligt uddannelsesløft for lønmodtagerne. Et

Læs alt

voksenuddannelsesløft, som indeholder en samlet udvidelse på omkring 1 mia.

kr. samt en større grad af behovsorienteret og fleksibel uddannelsesindsats

over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, således at disse gives

tilbud, som både er relevante for dem selv og for det lokale arbejdsmarked.

Finansieringsforslagene medfører en samtidighed i de aktuelle bidrag

f.eks. medlemsbidrag og AUD-bidrag, som indebærer, at aktiviteteten

finansieres år for år og ikke som nu med 1 til 2 års efterregulering.

Stigningen i bidragene er forholdsvis beskedne sammenholdt med den

kraftige udvidelse af nye muligheder for aktivering og uddannelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) finder, at det er særdeles betegnende, at de seks forligspartier

bag finansloven foreslår at anvende Feriefondens renteafkast som provenukilde

til uddannelsesformål. Lovforslaget savner enhver retmæssig legitimitet og er

præget af en vilkårlighed, der underminerer enhver lønmodtagers

retssikkerhed.

Når de seks forligspartier bag finansloven føler sig motiveret til at

beslaglægge en del af Feriefondens renteafkast, så skyldes det givetvis, at

renteafkastet under den hidtidige lov ikke tilfalder lønmodtagerne.

Formentlig opfatter forligspartierne således renteafkastet som et frit gode,

der kan anvendes efter forgodtbefindende. Fremskridtspartiet mener dog, at

denne motivation er irrelevant for en ændring af ferieloven.

Ønsket om at ændre ferieloven rejser snarere et principielt spørgsmål om

statens rolle i lønmodtagernes ferieopsparing. Fremskridtspartiet er og har

altid været modstander af statslig indblanding på områder, der principielt må

betragtes som overenskomstanliggender. Lovforslaget har kun befæstet denne

modstand, idet lønmodtagernes retssikkerhed herved undermineres.

At ændre ferielovens formålsbestemmelse, så en del af renteafkastet kan

anvendes til f.eks. voksenuddannelse, er ren og skær ekspropriation.

Fremskridtspartiet mener, at renteafkastet alene skal tilfalde lønmodtagerne,

og har således været immun over for vilkårlige finanslovspolitiske indgreb.

Fremskridtspartiet mener ikke, at en sådan retssikring kan ske inden for

rammen af den nuværende ferielov. Det kan kun ske ved at liberalisere

ferielovgivningen, så den enkelte lønmodtager frit kan placere sine

feriepenge og dermed også få det fulde renteafkast.

Fremskridtspartiet vil i anledning af det her fremførte tage de nødvendige

lovinitiativer. Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul

Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S)

Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF)

Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V)

Poul Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har

herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. To af udvalgets spørgsmål

til arbejdsministeren og dennes svar er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Arbejdsministeren har i samråd præciseret svaret på spørgsmål 25, som

indebærer, at retstilstanden senest den 1. januar 1995 er som angivet i

lovforslagets § 26, stk. 2, medmindre et flertal inden da har ændret loven.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund

(S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli

Gyldenkilde (SF) nfmd. Duetoft (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige

Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Poul

Nødgaard (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål nr. 2:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt lovforslaget indeholder elementer

af ekspropriation af lønmodtagermidler.

Spørgsmål nr. 3:

Ministeren bedes indhente Justitsministeriets lovkontors vurdering af,

hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler om

ekspropriation. Der udbedes endvidere en vurdering af, hvorvidt det fremsatte

lovforslag kan opfylde formålet i henhold til finanslovaftalen uden

vedtagelse af yderligere ændringsforslag.

Svar:

Jeg vedlægger Justitsministeriets skrivelse af 10. december 1992, hvortil

jeg kan henholde mig.

På baggrund af de synspunkter, som nu også fremgår af Justitsministeriets

udtalelse, var det nødvendigt at udmønte forliget på en anden måde end gennem

anvendelse af feriefondsmidlerne og en ændring af fondens formål.

Feriefonden oppebærer forskellige indtægter. En af disse indtægter er

renteafkastet af FerieKonto, og L 138 omhandler alene en regulering af

renteafkastet af FerieKontomidlerne.

Feriekontosystemet er oprettet i medfør af ferielovens § 19. For at

opfylde formålet med finanslovaftalen vil det være tilstrækkeligt kun at

ændre § 19, når man accepterer, at en mindre del af de 200 mio. kr. først

indbetales i 1994.

Justitsministeriet

10. december 1992

Arbejdsministeriet har den 8. december 1992 anmodet Justitsministeriet om

en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 2 og 3 fra

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende L 138, Forslag til lov om

ændring af lov om ferie. (Anvendelse af renteafkastet af FerieKonto til

uddannelsesformål), (L 138 - bilag 2).

Spørgsmålene har følgende ordlyd:

»2. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt lovforslaget indeholder

elementer af ekspropriation af lønmodtagermidler.

3. Ministeren bedes indhente Justitsministeriets lovkontors vurdering af,

hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler om

ekspropriation. Der udbedes endvidere en vurdering af, hvorvidt det fremsatte

lovforslag kan opfylde formålet i henhold til finanslovaftalen uden

vedtagelse af yderligere ændringsforslag.«

Arbejdsministeriet har oplyst, at man alene ønsker Justitsministeriets

udtalelse om problemstillingen vedrørende ekspropriation.

I den anledning skal Justitsministeriet herefter udtale følgende:

1. Forslaget til ny affattelse af ferielovens § 19 har følgende

formulering:

»§ 19. Medmindre andet følger af loven, ydes feriegodtgørelse

gennem et system, FerieKonto, der sikrer, at feriegodtgørelsen udbetales til

lønmodtageren, når ferien holdes. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler

herom.

Stk. 2. Arbejdsministeren bestemmer inden den 31. januar 1993 og

inden den 31. december 1993, hvor stor en del af renteafkastet af FerieKonto

i hvert af årene 1993 og 1994 der skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond,

og hvor stor en del der skal anvendes til uddannelsesformål til lønmodtagere.

Der kan for 1993 og 1994 tilsammen anvendes op til 200 mio. kr. til

uddannelsesformål. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

overførsel af renteafkastet.«

Som ny § 26, stk. 2, foreslås indsat følgende bestemmelse:

»Stk. 2. Fondens (Arbejdsmarkedets Feriefond) midler består

af renter og andet afkast af kapitalen, renteafkast fra FerieKonto, jf. § 19,

forældet feriegodtgørelse, beløb, som ikke har kunnet anvises, og andre

beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.«

Forslaget er blandt andet ledsaget af følgende bemærkninger:

»(Finanslovs)Forliget foreslås udmøntet ved at regulere tilgangen af

midler til Feriefonden, således at den i 1993 og 1994 ikke oppebærer hele

renteafkastet af de indbetalte feriegodtgørelsesbeløb, men kun en af

arbejdsministeren efter forhandling med Feriefondens bestyrelse fastsat

andel. Resten kan anvendes til det angivne uddannelsesformål. Det præciseres,

at der er tale om uddannelsesformål for lønmodtagere.

. . . . .

Der sker ingen ændring i reglerne for anvendelsen af de midler, som

allerede i dag tilhører Feriefonden, eller for midler, som fremtidig

tilfalder den.

. . . . .

Som et modstykke til ændringen af § 19 foreslås det (i § 26, stk. 2) at

lovfæste Feriefondens indtægter. Arbejdsministeren har tidligere givet

Rigsrevisionen tilsagn om at gøre dette ved først givne lejlighed. Denne

lovændring bør derfor være permanent.«

2. Det følger således udtrykkeligt af lovforslaget, at der ikke

fra lovgivningsmagtens side tilsigtes at gøre indgreb i de midler, som i dag

tilhører Feriefonden. Det er heller ikke tanken at ændre ordningen med hensyn

til overførsel af de midler i form af forældet feriegodtgørelse, beløb, som

ikke har kunnet anvises, og andre beløb, som i medfør af loven tilfalder

fonden, jf. lovens §§ 21, stk. 3, 22, stk. 1, og 24, samt § 16, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984 om feriegodtgørelse.

Lovforslaget regulerer alene tilgangen af midler til fonden for årene 1993

og 1994 ved, at arbejdsministeren kan bestemme, hvor stor en del af

renteafkastet fra FerieKonto der skal tilkomme Feriefonden, og hvor stor en

del der skal anvendes til uddannelsesformål for lønmodtagere.

En nærmere redegørelse for Feriefondens indtægter og adgangen til at

disponere over renteafkastet af Feriekonto findes i statsrevisorernes

beretning 5/1986 om en undersøgelse af regnskaber m.v. vedrørende

Arbejdsmarkedets Feriefond og beretning 3/90 af 12. marts 1992 om

Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til Dansk Folkeferie til anlæg af

feriecentre m.v.

3. Den ændrede affattelse af ferielovens § 19 og § 26 træder efter

L 138 i kraft 1. januar 1993. Bestemmelsen i lovens § 19, stk. 2, har alene

efter sin ordlyd betydning for renteafkastet af FerieKonto i hvert af

kalenderårene 1993 og 1994 og gælder derfor alene for de renter, der

tilskrives i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1994.

4. Efter § 13 i bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984 om

feriegodtgørelse skal arbejdsgiveren efter hvert kvartals udløb til FerieGiro

indbetale den optjente feriegodtgørelse. Beløbet forfalder til betaling den

1. i måneden efter kvartalets udløb med sidste rettidige betalingsdag den 10.

i forfaldsmåneden. For feriegodtgørelse, der forfalder til betaling den 1.

januar - dvs. med hensyn til oktober kvartal - er sidste rettidige

betalingsdag den 17. januar. Optjeningsåret følger med hensyn til

feriegodtgørelse kalanderåret.

Det anførte er ensbetydende med, at arbejdsgiverne skal indbetale

feriegodtgørelse optjent i oktober kvartal 1992 senest den 17. januar 1993.

Arbejdsministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at bestemmelsen

i forslagets § 19, stk. 2, angår alle renteindtægter i 1993 og 1994, der

stammer fra feriepengemidler i FerieKonto. I beregningsgrundlaget indgår

således også den feriegodtgørelse, der indbetales til FerieKonto for oktober

kvartal 1992, samt f.eks. krav om feriegodtgørelse, der endnu ikke er

forældet og derved endnu ikke er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond efter

ferielovens § 21. Tilsvarende gælder med hensyn til renteafkast fra

feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det

ferieår (1. maj), i hvilken ferien skulle være afholdt, og som først efter

denne dato tilfalder Feriefonden efter ferielovens § 22.

Arbejdsministeriet har endvidere oplyst, at FerieKonto får tilskrevet

renter ved slutningen af hver måned og således første gang i 1993 vil få

tilskrevet renter pr. 31. januar 1993.

5. I statsrevisorernes beretning 3/90 af 12. marts 1992 om

Arbejdsmarkedets Feriefonds støtte til Dansk folke-ferie til anlæg af

feriecentre m.v. anføres, side 21, blandt andet følgende:

»Feriefondens hovedindtægt er renteindtægten fra staten af

indeståendet i FerieGiro, dvs. de midler, som arbejdsgiveren indbetaler til

FerieGiro, hvor de henstår, indtil de udbetales til de pågældende

lønmodtagere.

Denne indtægt udgjorde i årene 1987-1989 henholdsvis 165,1 mio. kr., 172,6

mio. kr. og 171,4 mio. kr.

Det retlige grundlag for indtægten findes efter Rigsrevisionens opfattelse

ikke i ferieloven, men i den bevillingsmæssige hjemmel for statens udgift til

forrentning af indeståendet i FerieGiro, dvs. de årlige bevillingslove og

Finansudvalgets aktstykke nr. 471 af 2. juni 1980, hvor der blev truffet

beslutning om, at indeståendet skulle forrentes med Nationalbankens til

enhver tid gældende diskonto + 1 pct.

. . . . .

Arbejdsministeren gav i sin redegørelse af 15. februar 1988 til

statsrevisorerne. . . . . udtryk for den opfattelse, at § 19 i ferieloven

indeholdt en bemyndigelse, som gav ministeren hjemmel til at fastsætte regler

om anvendelse af FerieGiro-systemets indtægter. Arbejdsministeren var

imidlertid enig i, at der manglede en klar hjemmel for retten til at

disponere over et renteafkast af de indestående midler.«

Som det fremgår af redegørelsen, er det ikke hidtil direkte fremgået af

ferieloven eller den dertil knyttede bekendtgørelse, at renteafkastet af de

indbetalte feriepenge tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. Rigsrevisionen og

statsrevisorerne har fundet anledning til at rejse betydelig tvivl om

hjemmelsspørgsmålet.

Denne drøftelse af hjemmelsspørgsmålet og det, som i øvrigt er fremkommet

i forbindelse med Rigsrevisionens og statsrevisorernes indgåede undersøgelser

i forbindelse med Arbejdsmarkedets Feriefonds forhold, synes at hvile på den

forudsætning, at Feriefonden ikke på noget tidspunkt har haft et retskrav på

at få udbetalt renteafkastet fra FerieGiro.

Justitsministeriet må derfor lægge til grund, at feriefonden ikke får

ejendomsretten til de løbende indbetalte feriemidler eller til renteafkastet

heraf, før beløbene udbetales til Feriefonden.

Under henvisning til, at der således ikke sker indgreb med hensyn til de

midler, der allerede befinder sig i fonden, men der alene sker en ændring i

den i ferielovgivningen fastlagte administration af feriepengeordningen, er

det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke med det foreliggende

lovforslag gøres indgreb i allerede erhvervede rettigheder.

Den lovgivende magt kan i et tilfælde som det foreliggende, uden at der

kan rejses spørgsmål om ekspropriation, til enhver tid ved lov bestemme,

hvorledes der skal forholdes med de midler, der hidrører fra

feriepengeordningen, og som endnu ikke er udbetalt til Arbejdsmarkedets

feriefond.

Hans Engell

/ Christian Trønning

Spørgsmål nr. 25:

Kan ministeren bekræfte, at retstilstanden, når beløbet på 200 mio. kr. er

overført til uddannelsesformål, herefter er, at beløbene som hidtil vil blive

overført til Feriefonden?

Svar:

Jeg kan besvare spørgsmålet bekræftende, idet den foreslåede § 19, stk. 2,

efter sit indhold vil have udtømt sin virkning den 31. december 1994, jf.

bemærkninger til lovforslagets § 2.

Endvidere kan jeg påpege, at det i modsætning til i dag fra lovens

ikrafttræden vil fremgå direkte af loven, at renteafkastet af FerieKonto

tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. den foreslåede § 26, stk. 2.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter