1992 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF INDENLANDSKE STATSLÅN NR L 100 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Finansudvalget har behandlet lovforslaget på 2 møder og har stillet
spørgsmål til finansministeren, hvis besvarelser er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) kan ikke
medvirke til lovforslagets gennemførelse.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende
bemærkninger:
Ifølge regeringens forslag til finanslov for 1993 vil statens samlede gæld
runde 630 milliarder kroner i 1993. Gælden er sammensat af en indenlandsk
gæld på ca. 553 milliarder kroner og en udlandsgæld på ca. 74 milliarder
kroner. Regeringens budgetoversigt 3 fra oktober 1992, side 30, forventer, at
statens renteudgifter vil andrage 59 milliarder kroner.
Med udgangspunkt i ovenstående hårrejsende tal for statens gældsætning
kunne man forvente, at regeringen ville gøre sit yderste for at begrænse
gældsætningen. Ikke desto mindre forventer regeringen ifølge budgetoversigt 3
(side 1), at DAU-underskuddet i 1993 vil komme helt op på 40,2 milliarder
kroner. Det betyder i praksis, at statsgælden i 1994 vil blive forøget med
det årlige driftsunderskud. Vi kan derfor med skræk se frem til, at
statsgælden i 1994 vil udvise nye svimlende højder. Fortsætter udviklingen
uhindret frem til 1996, vil statsgælden til den tid runde 700 milliarder
kroner. Årets rentebetalinger vil da være nået op på 75-77 milliarder kroner
- eller svarende til vore samlede momsindtægter!
Denne udvikling er utrolig fjendsk over for vore efterkommere. Det er vore
børn og børnebørn, der skal slæbe rundt på den møllesten, vi i øjeblikket
lægger om deres hals. Det er nuværende generationers uhæmmede overforbrug af
statslige midler, der har plantet den gøgeunge i finansloven, som
Læs alt
rentekontoen udgør. År for år vil rentekontoen æde sig ind på alle andre
konti og kræve en fortsat strøm af skattepenge.
Den eneste måde at stoppe dette vanvid på er at sikre balance på det
årlige regnskab, så gælden ikke forøges, og at skaffe penge til gældsafdrag
fra besparelser og privatiseringer.
Når regeringen med lovforslaget ønsker hjemmel til at optage lån for
yderligere 75 milliarder kroner, er det helt absurd. Folketinget skal afvise
forslaget og pålægge regeringen at fremlægge en realistisk plan for, at få
gældsætningen stoppet.
Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Lykketoft (S) Stavad (S) Henning
Rasmussen (S) Erling Olsen (S) nfmd. Erik B. Smith (S) Jes Lunde (SF)
Duetoft (CD) Henning Andersen (KF) Grove (KF) Karen Højte Jensen (KF) Mejdahl
(V) Svend Heiselberg (V) Kim Behnke (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) fmd.
Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag
Finansudvalget 9. december 1992
Christiansborg
1240 København K
Vedr. udvalgets spørgsmål til lovforslag om lånebemyndigelse
Vedlagt følger besvarelse af udvalgets spørgsmål vedr. forslag til lov om
optagelse af indenlandske statslån.
Med venlig hilsen
Henning Dyremose
Svar på Finansudvalget spørgsmål til L 100
Under henvisning til Finansudvalgets skrivelse af 2. december 1992 følger
besvarelse af de tre anførte spørgsmål vedr. lovforslag om bemyndigelse til
optagelse af indenlandske statslån.
1. »Må lovforslagets titel ikke anses for misvisende, når henses
til princippet om fri kapitalbevægelse?»
Svar:
Det er rigtigt, at sondringen mellem indenlandsk og udenlandsk låntagning
gradvis har mistet sin betydning i takt med liberaliseringen af
kapitalbevægelserne. Dette er også baggrunden for, at regeringen ved næste
folketingssamling vil fremsætte et lovforslag om en fælles lånebemyndigelse
for henholdsvis den indenlandske og udenlandske låntagning.
2. »Hvor mange danske obligationer ejes af udlændinge p.t.?»
Svar:
Det kan foreløbig skønnes, at der ved udgangen af 1992 vil cirkulere
danske statsobligationer denomineret i danske kroner for omkring 167 mia. kr.
Ved udgangen af 1991 cirkulerede der danske statsobligationer i udlandet til
en værdi af 118 mia. kr.
3. »Hvilke konsekvenser må den udvidede bemyndigelse antages at
få i forhold til ØMU 3. fase?»
Svar:
Ved indgangen til 3. fase af ØMU skal hvert medlemsland have opfyldt en
række såkaldte konvergenskrav. I relation til spørgsmålet er et af
konvergenskravene, at den offentlige gæld ikke må overstige 60 pct. af BNP
(gældskvoten). Ifølge ØMU-traktaten omfatter offentlig gæld al offentlig
gæld, dvs. statsgæld, kommunal gæld samt ikke-forretningsdrivende offentlige
virksomheders gæld m.v. Der er imidlertid endnu ikke fastlagt en præcis
definition af, hvilke poster der skal henføres til dansk offentlig gæld.
Formålet med dette konvergenskrav er at hindre en kraftig vækst i
gældsætningen i et eller flere lande, som i givet fald kan virke
destabiliserende på de monetære forhold.
I ØMU'en, hvor der vil eksistere et fælles kapitalmarked og en fælles
valuta, kan de rentedrivende virkninger af et uforholdsmæssigt stort
budgetunderskud (og dermed stigende gældsætning) i eet land spredes til de
øvrige medlemslande. Virkningerne af det tyske budgetunderskud er et eksempel
herpå.
Det anførte gældsloft på 60 pct. er ikke et eksakt mål for, hvornår
eventuelle sanktioner træder i kraft. Gældskvoten kan fraviges, hvis landets
økonomiske udvikling i øvrigt vurderes positivt. Den seneste opgørelse af
medlemslandenes offentlige gæld viser i øvrigt en gennemsnitlig gældskvote
inden for EF på over 63.
Danmark skønnes i dag at opfylde konvergenskravet om størrelsen af den
offentlige gæld. Den foreslåede lånebemyndigelse vil ikke ændre på dette
forhold.
Konvergenskravene i 3. fase af ØMU ændrer imidlertid ikke på regeringens
principielle holdning til statsgælden og den offentlige gæld i øvrigt. Øget
gældsætning betyder større rentebyrde på fremtidige generationer og mindre
økonomisk-politisk handlefrihed. Det er derfor regeringens ønske at nedbringe
statsgælden, således at renteudgifterne på sigt kan nedbringes.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 251 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF STATSLÅN I UDLANDET NR L 251 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 14. april 1993
- 1990 BTL 2 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF INDENLANDSKE STATSLÅN NR L 2 1990-91, 1. SAMLING Retsinformation · 6. november 1990
- 1991 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF INDENLANDSKE STATSLÅN NR L 51 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 12. november 1991
- 1992 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (OPREGULERING AF INDTÆGTSGRUNDLAGET TIL AKTUELT NIVEAU) NR L 127 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1992 BR 24 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GLOBAL MILJØ- OG KATASTROFEBISTAND NR 24 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1993
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988