Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF INDENLANDSKE STATSLÅN NR L 100 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget15. december 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Finansudvalget har behandlet lovforslaget på 2 møder og har stillet

spørgsmål til finansministeren, hvis besvarelser er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) kan ikke

medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende

bemærkninger:

Ifølge regeringens forslag til finanslov for 1993 vil statens samlede gæld

runde 630 milliarder kroner i 1993. Gælden er sammensat af en indenlandsk

gæld på ca. 553 milliarder kroner og en udlandsgæld på ca. 74 milliarder

kroner. Regeringens budgetoversigt 3 fra oktober 1992, side 30, forventer, at

statens renteudgifter vil andrage 59 milliarder kroner.

Med udgangspunkt i ovenstående hårrejsende tal for statens gældsætning

kunne man forvente, at regeringen ville gøre sit yderste for at begrænse

gældsætningen. Ikke desto mindre forventer regeringen ifølge budgetoversigt 3

(side 1), at DAU-underskuddet i 1993 vil komme helt op på 40,2 milliarder

kroner. Det betyder i praksis, at statsgælden i 1994 vil blive forøget med

det årlige driftsunderskud. Vi kan derfor med skræk se frem til, at

statsgælden i 1994 vil udvise nye svimlende højder. Fortsætter udviklingen

uhindret frem til 1996, vil statsgælden til den tid runde 700 milliarder

kroner. Årets rentebetalinger vil da være nået op på 75-77 milliarder kroner

- eller svarende til vore samlede momsindtægter!

Denne udvikling er utrolig fjendsk over for vore efterkommere. Det er vore

børn og børnebørn, der skal slæbe rundt på den møllesten, vi i øjeblikket

lægger om deres hals. Det er nuværende generationers uhæmmede overforbrug af

statslige midler, der har plantet den gøgeunge i finansloven, som

Læs alt

rentekontoen udgør. År for år vil rentekontoen æde sig ind på alle andre

konti og kræve en fortsat strøm af skattepenge.

Den eneste måde at stoppe dette vanvid på er at sikre balance på det

årlige regnskab, så gælden ikke forøges, og at skaffe penge til gældsafdrag

fra besparelser og privatiseringer.

Når regeringen med lovforslaget ønsker hjemmel til at optage lån for

yderligere 75 milliarder kroner, er det helt absurd. Folketinget skal afvise

forslaget og pålægge regeringen at fremlægge en realistisk plan for, at få

gældsætningen stoppet.

Baadsgaard (S) Helle Degn (S) Lykketoft (S) Stavad (S) Henning

Rasmussen (S) Erling Olsen (S) nfmd. Erik B. Smith (S) Jes Lunde (SF)

Duetoft (CD) Henning Andersen (KF) Grove (KF) Karen Højte Jensen (KF) Mejdahl

(V) Svend Heiselberg (V) Kim Behnke (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) fmd.

Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Finansudvalget 9. december 1992

Christiansborg

1240 København K

Vedr. udvalgets spørgsmål til lovforslag om lånebemyndigelse

Vedlagt følger besvarelse af udvalgets spørgsmål vedr. forslag til lov om

optagelse af indenlandske statslån.

Med venlig hilsen

Henning Dyremose

Svar på Finansudvalget spørgsmål til L 100

Under henvisning til Finansudvalgets skrivelse af 2. december 1992 følger

besvarelse af de tre anførte spørgsmål vedr. lovforslag om bemyndigelse til

optagelse af indenlandske statslån.

1. »Må lovforslagets titel ikke anses for misvisende, når henses

til princippet om fri kapitalbevægelse?»

Svar:

Det er rigtigt, at sondringen mellem indenlandsk og udenlandsk låntagning

gradvis har mistet sin betydning i takt med liberaliseringen af

kapitalbevægelserne. Dette er også baggrunden for, at regeringen ved næste

folketingssamling vil fremsætte et lovforslag om en fælles lånebemyndigelse

for henholdsvis den indenlandske og udenlandske låntagning.

2. »Hvor mange danske obligationer ejes af udlændinge p.t.?»

Svar:

Det kan foreløbig skønnes, at der ved udgangen af 1992 vil cirkulere

danske statsobligationer denomineret i danske kroner for omkring 167 mia. kr.

Ved udgangen af 1991 cirkulerede der danske statsobligationer i udlandet til

en værdi af 118 mia. kr.

3. »Hvilke konsekvenser må den udvidede bemyndigelse antages at

få i forhold til ØMU 3. fase?»

Svar:

Ved indgangen til 3. fase af ØMU skal hvert medlemsland have opfyldt en

række såkaldte konvergenskrav. I relation til spørgsmålet er et af

konvergenskravene, at den offentlige gæld ikke må overstige 60 pct. af BNP

(gældskvoten). Ifølge ØMU-traktaten omfatter offentlig gæld al offentlig

gæld, dvs. statsgæld, kommunal gæld samt ikke-forretningsdrivende offentlige

virksomheders gæld m.v. Der er imidlertid endnu ikke fastlagt en præcis

definition af, hvilke poster der skal henføres til dansk offentlig gæld.

Formålet med dette konvergenskrav er at hindre en kraftig vækst i

gældsætningen i et eller flere lande, som i givet fald kan virke

destabiliserende på de monetære forhold.

I ØMU'en, hvor der vil eksistere et fælles kapitalmarked og en fælles

valuta, kan de rentedrivende virkninger af et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud (og dermed stigende gældsætning) i eet land spredes til de

øvrige medlemslande. Virkningerne af det tyske budgetunderskud er et eksempel

herpå.

Det anførte gældsloft på 60 pct. er ikke et eksakt mål for, hvornår

eventuelle sanktioner træder i kraft. Gældskvoten kan fraviges, hvis landets

økonomiske udvikling i øvrigt vurderes positivt. Den seneste opgørelse af

medlemslandenes offentlige gæld viser i øvrigt en gennemsnitlig gældskvote

inden for EF på over 63.

Danmark skønnes i dag at opfylde konvergenskravet om størrelsen af den

offentlige gæld. Den foreslåede lånebemyndigelse vil ikke ændre på dette

forhold.

Konvergenskravene i 3. fase af ØMU ændrer imidlertid ikke på regeringens

principielle holdning til statsgælden og den offentlige gæld i øvrigt. Øget

gældsætning betyder større rentebyrde på fremtidige generationer og mindre

økonomisk-politisk handlefrihed. Det er derfor regeringens ønske at nedbringe

statsgælden, således at renteudgifterne på sigt kan nedbringes.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter