Klage over for sent tilkald af læge, vestorm og manglende reaktion på CTG-registrering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage
over for sent tilkald af læge, vestorm og manglende reaktion på
CTG-registrering
Nævnet fandt grundlag for at kritisere jordemoderen for
hendes behandling af patienten.
Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at
jordemoderen kl. 16.35 beskrev barnets hjertelyd som svingende og
”usædvanlig”,
og at der kl. 16.40 blev opsat et vestimulerende drop, idet veerne ikke var
tilstrækkelig gode. Efter opsættelse af droppet blev der påsat elektronisk
overvågning af barnet med CTG.
Det var nævnets vurdering, at jordemoderen burde have
påsat elektronisk overvågning og således have overvåget barnet, før hun
opsatte
det vestimulerende drop, idet hjertelyden var svingende og blev beskrevet som
usædvanlig, ligesom patienten havde småpresset i 1 time og 15 minutter. Det
var
endvidere nævnets vurdering, at jordemoderen på dette tidspunkt burde have
konfereret med den kliniske jordemodervejleder eller den vagthavende læge med
henblik på at fastslå status og diskutere det videre forløb.
Nævnet lagde videre vægt på, at droppet ifølge den
administrerende overlæge og chefjordemoderens udtalelser til sagen blev øget
hurtigt fra 18 ml/timen til 120 ml/timen på 25 minutter, og at det af de
elektroniske overvågningsudskrifter fremgik det, at veerne kom meget hurtigt
efter hinanden.
Det var nævnets opfattelse, at det ved dropanlæggelse
er vigtigt at være opmærksom på ikke at øge for hurtigt, idet dette har
betydning for, om livmoderen når at få slappet ordentligt af mellem veerne,
således at ilttilførslen til barnet når at blive ordentlig genetableret.
Det var nævnets vurdering, at jordemoderen øgede det
Læs alt
vestimulerende drop for hurtigt, og at hun i stedet for at øge droppet burde
have slukket det og tilkaldt den kliniske jordemodervejleder eller en læge.
Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere den
kliniske jordemodervejleder for hendes behandling af patienten samt
journalføring heraf.
Nævnet fandt, at den kliniske jordemodervejleder burde
have skruet ned eller helt slukket for droppet, da hun ankom på fødestuen
omkring kl. 17.00, idet patientens livmoder kunne have fået mulighed for at
slappe bedre af mellem veerne.
Nævnet fandt videre, at den kliniske jordemodervejleder
burde have journalført de observationer, hun gjorde i forbindelse med
behandlingen.
Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere
kursusreservelægen for hendes behandling af patienten, idet det var nævnets
opfattelse, at hun burde have slukket for det vestimulerende drop, idet
CTG-registreringen efter nævnets vurdering viste alt for hyppig frekvens af
veer.
Nævnet lagde vægt på, at patienten i perioden fra kl.
17.10 til kl. 17.25 havde en såkaldt ve-storm, idet der var ca. 7 veer pr. 10
minutter, og at der ikke var perioder med fuldstændig afslapning af
livmoderen
mellem veerne.
Det var nævnets opfattelse, at 5 veer pr. 10 minutter
må anses for at være den øvre grænse, idet ve-storm medfører, at barnet får
mindre ilt, hvilket kan medføre, at iltmængden til barnet mindskes til et
kritisk niveau.
Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere
kursusreservelægen i forbindelse med vurderingen af, at barnet skulle
forløses
vaginalt med kop, og at hun selv kunne varetage denne forløsning.
Lignende dokumenter
- Klage over forsinket kejsersnit Retsinformation · 12. september 2009
- Klage over, at der ikke blev udført kejsersnit (iltmangel hos barnet, bristning af livmoder) Retsinformation · 29. november 2006
- Klage over forkert behandling i forbindelse med akut kejsersnit Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over utilstrækkelig behandling i forbindelse med fødsel Retsinformation · 29. november 2006
- 5.5.1 Fødselsovervågning Retsinformation · 30. september 1997
- Klage over at jordemoder ikke opdagede fostrets dårlige tilstand under fødslen Retsinformation · 12. januar 2007