Spring til indhold

Retsinformation

Klage over for sent tilkald af læge, vestorm og manglende reaktion på CTG-registrering

KEN nr 9963 af 20/05/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over for sent tilkald af læge, vestorm og manglende reaktion på

CTG-registrering

Nævnet fandt grundlag for at kritisere jordemoderen for

hendes behandling af patienten.

Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at

jordemoderen kl. 16.35 beskrev barnets hjertelyd som svingende og

”usædvanlig”,

og at der kl. 16.40 blev opsat et vestimulerende drop, idet veerne ikke var

tilstrækkelig gode. Efter opsættelse af droppet blev der påsat elektronisk

overvågning af barnet med CTG.

Det var nævnets vurdering, at jordemoderen burde have

påsat elektronisk overvågning og således have overvåget barnet, før hun

opsatte

det vestimulerende drop, idet hjertelyden var svingende og blev beskrevet som

usædvanlig, ligesom patienten havde småpresset i 1 time og 15 minutter. Det

var

endvidere nævnets vurdering, at jordemoderen på dette tidspunkt burde have

konfereret med den kliniske jordemodervejleder eller den vagthavende læge med

henblik på at fastslå status og diskutere det videre forløb.

Nævnet lagde videre vægt på, at droppet ifølge den

administrerende overlæge og chefjordemoderens udtalelser til sagen blev øget

hurtigt fra 18 ml/timen til 120 ml/timen på 25 minutter, og at det af de

elektroniske overvågningsudskrifter fremgik det, at veerne kom meget hurtigt

efter hinanden.

Det var nævnets opfattelse, at det ved dropanlæggelse

er vigtigt at være opmærksom på ikke at øge for hurtigt, idet dette har

betydning for, om livmoderen når at få slappet ordentligt af mellem veerne,

således at ilttilførslen til barnet når at blive ordentlig genetableret.

Det var nævnets vurdering, at jordemoderen øgede det

Læs alt

vestimulerende drop for hurtigt, og at hun i stedet for at øge droppet burde

have slukket det og tilkaldt den kliniske jordemodervejleder eller en læge.

Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere den

kliniske jordemodervejleder for hendes behandling af patienten samt

journalføring heraf.

Nævnet fandt, at den kliniske jordemodervejleder burde

have skruet ned eller helt slukket for droppet, da hun ankom på fødestuen

omkring kl. 17.00, idet patientens livmoder kunne have fået mulighed for at

slappe bedre af mellem veerne.

Nævnet fandt videre, at den kliniske jordemodervejleder

burde have journalført de observationer, hun gjorde i forbindelse med

behandlingen.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere

kursusreservelægen for hendes behandling af patienten, idet det var nævnets

opfattelse, at hun burde have slukket for det vestimulerende drop, idet

CTG-registreringen efter nævnets vurdering viste alt for hyppig frekvens af

veer.

Nævnet lagde vægt på, at patienten i perioden fra kl.

17.10 til kl. 17.25 havde en såkaldt ve-storm, idet der var ca. 7 veer pr. 10

minutter, og at der ikke var perioder med fuldstændig afslapning af

livmoderen

mellem veerne.

Det var nævnets opfattelse, at 5 veer pr. 10 minutter

må anses for at være den øvre grænse, idet ve-storm medfører, at barnet får

mindre ilt, hvilket kan medføre, at iltmængden til barnet mindskes til et

kritisk niveau.

Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere

kursusreservelægen i forbindelse med vurderingen af, at barnet skulle

forløses

vaginalt med kop, og at hun selv kunne varetage denne forløsning.

Lignende dokumenter