1994 BTL 176 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR NR L 176 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Børnerådet,
Dansk Kvindesamfund,
Egsmose, Lisbeth, Gentofte,
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
Foreningen FAR/MOR M/K,
Føgh, Maja, København,
Gersov, Nanna, Kastrup,
Hertz, Kertilbjørn, Ph.d.-stipendiat,
Komiteen af Forældre med Samværssager,
Ligestillingsrådet, Idegruppen om Mænd,
Møller, Amdi, advokat, Horsens,
Nielsen, Bente Holm, København,
Nygaard, Ruth, Odense,
Sylvest, Søren, Århus,
Traberg, Sune T., Egå,
Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning og
Aarvig, Søren-Peder, Højbjerg.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres medlemmer) lægger stor
vægt på, at statsamtets grundlag for afgørelser i sager, hvor der er uenighed
om samværet, er så fyldestgørende som muligt. Flertallet finder det derfor af
betydning, at det i bemærkningerne til lovforslaget er tilkendegivet, at der
i videre omfang end i dag skal anvendes børnesagkyndige erklæringer i sager,
hvor der er spørgsmål om ophævelse af samvær. Flertallet lægger vægt på, at
Læs alt
der også i øvrigt anvendes børnesagkyndige erklæringer i samværssager, hvis
der er behov for det.
Flertallet finder det af væsentlig betydning, at der også fremover vil
være mulighed for, at forældrene under en retssag om forældremyndigheden kan
indgå forlig om, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, og at der i øvrigt
samtidig af parterne træffes aftale om samvær. Af hensyn til muligheden for
at godtgøre, at der er indgået aftale om samværet, findes det vigtigt, at
aftaler af denne art tilføres retsbogen eller dombogen. En udskrift heraf vil
parterne normalt være i besiddelse af. Det er også muligt at få en udskrift
ved henvendelse til retten.
Såfremt forældrene under en sag om forældremyndighed i øvrigt har fremsat
tilkendegivelser om det fremtidige samvær, vil det også være hensigtsmæssigt,
at disse tilkendegivelser fremgår af retsbogen eller dommen i sagen.
Flertallet forudsætter i den forbindelse, at statsamtet i givet fald vil
være en part i en samværssag behjælpelig med at anmode retten om en udskrift
af eventuelle aftaler eller tilkendegivelser om samværet, som er nedskrevet
af retten under en retssag om forældremyndighed.
Hvis den af forældrene, der alene har forældremyndigheden, ønsker at
flytte til udlandet med barnet, kan dette være anledning til, at den anden af
forældrene ønsker at få tillagt forældremyndigheden.
Flertallet lægger vægt på, at der er mulighed for at rejse en sådan sag,
jf. bestemmelserne i lovforslagets § 12 og § 13, og at flytningen skal indgå
i den samlede vurdering af, hvad der er barnets tarv.
Det er flertallets opfattelse, at der - hvis barnet har den fornødne
modenhed til at tage stilling hertil - i sådanne tilfælde bør lægges særlig
vægt på barnets indstilling til at flytte. Barnets holdning til at tage
ophold langt fra den anden af forældrene bør derfor søges oplyst i
forbindelse med den samtale, der efter lovforslagets § 29 skal afholdes med
børn, der er fyldt 12 år, inden der træffes afgørelse i en sag om
forældremyndighed.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de ændringsforslag, der er stillet af et
mindretal.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) udtaler, at der i
Venstres folketingsgruppe er en række forskellige opfattelser i sagen.
Medlemmernes personlige opfattelse vil give sig udtryk under afstemningen
ved 3. behandling.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
stillede ændringsforslag og vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling
til de af et mindretal stillede ændringsforslag nr. 2 og 9.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag samt de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 3,
4, 5, 6, 7 og 10.
ÆndringsforslagAf et mindretal (EL):
Til titlen 1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om forældreansvar og samvær«.
Til § 2 2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal
behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig
afstraffelse eller anden krænkende behandling.«
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, FP,
RV, EL og CD):
Til § 12 3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af
forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af
samvær.«
Til § 13 4) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af
forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af
samvær.«
Til § 14 5) I stk. 1 indsættes efter 3. pkt. som nye
punktummer:
»Bor barnet ved dødsfaldet hos den efterlevende, og har denne
forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om
at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det
er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke
forbliver hos den efterlevende.«
6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og
har denne forvoldt den anden af forældrenes død, kan en anden anmode om at få
tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af
afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke
forbliver hos den efterlevende.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
7) I stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
Af et mindretal (EL):
Til § 17 8) Paragraffen affattes således:
»§ 17. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om
omfanget og udøvelsen af samværsretten. Den af forældrene, der ikke har
barnet boende, har ret til samvær med barnet en eftermiddag om ugen,
hveranden weekend, 14 dage i sommerferien og nogle dage i forbindelse med jul
og påske. Statsamtet kan dog træffe afgørelse om samvær i mindre omfang, hvis
det er bedst for barnet. Der kan fastsættes samvær i videre omfang end efter
2. pkt.
Stk. 2. Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær,
hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold.
Stk. 3. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en
aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet.
Stk. 4. Såfremt statsamtets afgørelse om samvær på grund af
forældremyndighedsindehaverens modvilje ikke overholdes, kan den
samværsberettigede anmode statsamtet om at træffe afgørelse om
erstatningssamvær.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om overvåget
samvær.«
Til § 28 9) Paragraffen affattes således:
»§ 28. Statsamtet tilbyder børnesagkyndig rådgivning efter
anmodning fra parterne i forbindelse med samlivsophævelse.
Stk. 2. Ved uenighed om forældremyndighed og samvær er rådgivning
obligatorisk. Formålet med rådgivning er at hjælpe parterne til at løse
konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 3. Statsamtet kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig
rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at være et
særligt behov herfor.«
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, FP,
RV, EL og CD):
Til § 33 10) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 14 anvendes også, hvis
dødsfaldet er indtrådt inden lovens ikrafttræden.«
Af et mindretal (EL):
Til § 34 11) I den foreslåede ændring ændres »§ 29 i lov om
forældremyndighed og samvær« til: »§ 29 i lov om forældreansvar og
samvær«.
Til § 35 12) I nr. 3 ændres »reglerne i lov om
forældremyndighed og samvær« til: »reglerne i lov om forældreansvar
og samvær«.
Til § 36 13) Paragraffen affattes således:
»§ 36. I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret
partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, foretages
følgende ændring:
§ 4, stk. 2, ophæves.«
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, FP,
RV og CD):
14) I den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, ændres »§
14, stk. 3,» til: »§ 14, stk. 4,».
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 11 og 12 Efter forslagsstillernes opfattelse er det
væsentligt at fremhæve, at der er tale om forældreansvar for barnet, ikke
blot forældremyndighed over barnet.
Til nr. 3 og 4 Det foreslås, at modarbejdelsen af samvær nævnes i loven
som et hensyn, der skal tillægges vægt i forbindelse med afgørelser om
overførsel af forældremyndigheden. Formålet hermed er at signalere, at begge
forældrene bør medvirke til gennemførelsen af samvær, således at barnet kan
bevare en stabil kontakt også til den af forældrene, som det ikke bor hos.
Herved fremhæves den tilkendegivelse om samværssabotage, som er angivet i
bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.2.
Hvis den ene af forældrene uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af
samvær, vil det således i nogle tilfælde kunne være det afgørende element ved
vurderingen af, om forældremyndigheden skal overføres til den anden af
forældrene. Det skal dog fortsat på grundlag af en vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen anses for bedst for barnet, at forældremyndigheden
overføres.
Hvis der foreligger en rimelig grund til, at samværet er blevet
forhindret, må dette forhold naturligvis også tillægges væsentlig betydning.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den samværsberettigede har udvist
manglende stabilitet - f.eks. ved at være spirituspåvirket ved afhentningen
af barnet - i forbindelse med overholdelsen af aftaler om samværet, eller
hvis samværet er forløbet meget uheldigt.
Der er ikke fundet grundlag for at foreslå en lignende ændring af
bestemmelserne i § 9, stk. 2 (om afgørelse om forældremyndigheden ved
separation og skilsmisse, og når forældrene ønsker ophævelse af en aftale om
fælles forældremyndighed) og § 12, stk. 1 (om afgørelse om
forældremyndigheden i tilknytning til ophævelsen af et længerevarende
samliv). Det skyldes, at de nævnte bestemmelser hovedsagelig vedrører sager,
der anlægges i tilknytning til forældrenes samlivsophør, og at der derfor
normalt ikke vil være forløbet en sådan tid ved sagens afgørelse, at det
ligger fast, at den ene af forældrene forhindrer gennemførelsen af den andens
samvær med barnet. Hvis sagen strækker sig over længere tid, kan
samværssabotage indgå ved afgørelsen på samme måde som i sager, der afgøres
efter § 12, stk. 2, eller § 13.
Til nr. 5 Hensigten med den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i
lovforslagets § 14, stk. 1, er at skabe mulighed for, at der i tilfælde, hvor
en af forældrene dræber den anden, kan træffes afgørelse om at tillægge en
anden forældremyndigheden.
Bestemmelsen gælder kun, hvis forældrene havde fælles forældremyndighed og
den efterlevende boede sammen med barnet ved dødsfaldet. Hvis barnet og den
efterlevende ikke boede sammen ved dødsfaldet, gælder reglerne i
lovforslagets § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt. Dør den af forældrene, som har
forældremyndigheden alene, gælder bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 2.
Der er efter begge de nævnte bestemmelser mulighed for, at
forældremyndigheden kan tillægges en anden end den efterlevende af
forældrene.
Anvendelsesområdet for den foreslåede regel er begrænset til tilfælde,
hvor det efter en konkret vurdering er af afgørende betydning af hensyn til
barnet, at forældremyndigheden tillægges en anden. Det er herved hensigten,
at reglen ikke skal anvendes i alle tilfælde, hvor den ene af forældrene har
dræbt den anden, men kun hvor hensynet til barnet, herunder hensynet til, at
der skabes ro om barnet fremover, gør det nødvendigt. Hvis den efterlevende
af forældrene fortsat må anses for egnet til at varetage opgaven som
indehaver af forældremyndigheden over barnet, vil det således ikke blive
aktuelt at anvende bestemmelsen.
Det forhold, at den efterlevende frihedsberøves i forbindelse med drabet
og i længere tid ikke vil være i stand til at varetage den daglige omsorg for
barnet, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig grund til, at
forældremyndigheden tillægges en anden.
Udgangspunktet er således, at den efterlevende af forældrene bevarer
forældremyndigheden, så barnet ikke samtidig mister begge forældre.
Den foreslåede regel kan anvendes i tilfælde, hvor der foreligger manddrab
efter straffelovens § 237. Hvis dødsfaldet er forvoldt af den anden af
forældrene ved vold (straffelovens § 246, jf. § 245) eller ved, at denne har
hensat den anden i hjælpeløs tilstand (straffelovens § 250), kan det også
blive aktuelt at anvende bestemmelsen. Det er heller ikke udelukket at
anvende reglen ved medvirken.
Der er kun adgang til at fratage forældremyndigheden, hvis en anden -
eller et ægtepar i forening, jf. lovforslagets § 14, stk. 3 (der bliver stk.
4) - ønsker at overtage ansvaret for barnet og anmoder om at få tillagt
forældremyndigheden. Formålet med fratagelse af forældremyndigheden må også
være, at der er udsigt til, at barnet vil få bedre opvækstvilkår hos en ny
eller nye forældremyndighedsindehavere, mens der ikke er mulighed for at
fratage forældremyndigheden, hvis ingen ønsker at overtage dette ansvar. De
sociale myndigheder vil imidlertid kunne være opmærksomme på, at der efter
omstændighederne kan være særlige hensyn til barnet, der taler for, at en
anden person er parat til at påtage sig forældreansvaret.
I forhold til bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 1, 2. pkt., der
vedrører den situation, hvor barnet ikke bor hos den efterlevende ved
dødsfaldet, foreslås det, at ordene »i forbindelse med dødsfaldet«
ikke medtages i lovteksten. Det skyldes, at der i situationer, hvor den ene
af forældrene har dræbt den anden, kan gå nogen tid efter dødsfaldet, før det
bliver fastslået ved dom, at det er den pågældende, der er gerningsmanden. En
afgørelse efter bestemmelsen må derfor afvente, at der foreligger en endelig
dom. Omvendt må det forudsættes, at anmodningen fremsættes, inden der er gået
længere tid efter dommen.
Anmodning om fratagelse af forældremyndigheden vil kunne indgives, inden
der foreligger en endelig dom, hvis den efterlevende af forældrene er sigtet
for forholdet. Den pågældende vil i almindelighed blive varetægtsfængslet i
forbindelse med sigtelsen. Der vil i så fald eventuelt kunne være mulighed
for at benytte reglen i lovforslagets § 24, hvorefter der kan træffes en
midlertidig afgørelse om forældremyndigheden.
Anmodningen om at blive tillagt forældremyndigheden skal, ligesom i sager,
hvor barnet ikke bor hos den efterlevende, fremsættes over for statsamtet.
Statsamtets afgørelse vedrørende forældremyndigheden kan endvidere ligesom
andre afgørelser om forældremyndighed i forbindelse med dødsfald indbringes
for domstolene, jf. lovforslagets § 14, stk. 5 (der bliver stk. 6).
Retten kan senere efter reglen i § 13, stk. 3, træffe afgørelse om ændring
af en afgørelse om overførsel af forældremyndigheden. Det kan f.eks. blive
aktuelt, hvis det senere findes bedst for barnet, at forældremyndigheden
tillægges den efterlevende af forældrene på ny, jf. de i § 13, stk. 1,
fastsatte betingelser. En overførsel forudsætter også, at forholdene for den
efterlevende af forældrene ændres væsentligt. Der bliver således mulighed for
at tilbageføre forældremyndigheden til den efterlevende, hvis denne anlægger
sag ved domstolene herom.
For så vidt angår samvær mellem barnet og den efterlevende af forældrene
gælder de almindelige regler. Udgangspunktet bliver således, at den
efterlevende har ret til samvær, jf. lovforslagets § 16. Der vil dog være
mulighed for af hensyn til barnet at give afslag på en anmodning om
fastsættelse af samvær, jf. lovforslagets § 17, stk. 3. Forandrer forholdene
sig senere, således at der ikke er grund til indvendinger mod samvær mellem
barnet og den efterlevende, vil en anmodning herom dog kunne imødekommes.
Til nr. 6 Ved den under nr. 5 foreslåede ændring af § 14, stk. 1, bliver
der mulighed for at fratage den efterlevende forældremyndigheden i tilfælde,
hvor den ene af forældrene dræber den anden. Denne regel forudsætter, at der
var fælles forældremyndighed, og at barnet ved dødsfaldet boede hos den
efterlevende. Bestemmelsen omfatter således ikke tilfælde, hvor en af
forældrene, der ikke har forældremyndigheden, afgår ved døden, og denne
situation er heller ikke omfattet af de øvrige regler i lovforslaget.
Der kan også i denne situation være tilfælde, hvor det efter
omstændighederne vil være rigtigst, at den efterlevende ikke bevarer
forældremyndigheden, hvis denne har dræbt den anden af forældrene.
Bestemmelsen i § 14 foreslås derfor suppleret med et nyt stykke, der giver
mulighed for, at en anden kan anmode om at få tillagt forældremyndigheden.
Det foreslås, at betingelserne for at anvende bestemmelsen bliver de
samme, som gælder efter forslaget om ændring af § 14, stk. 1.
Anmodningen kan således kun imødekommes, hvis det er af afgørende
betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den
efterlevende. Det kan i den forbindelse have betydning, i hvilket omfang
barnet har haft kontakt med den af forældrene, der er blevet dræbt. Hvis der
ikke har været kontakt af betydning mellem den afdøde og barnet, vil det
næppe være aktuelt at anvende bestemmelsen.
Til nr. 7 og 14 Forslagene om ændring af § 14, stk. 4, der bliver § 14,
stk. 5, og § 36 er en konsekvens af indsættelsen af et yderligere stykke i §
14, jf. forslaget under nr. 6.
Til nr. 8 Ændringsforslaget indebærer bl.a., at den af forældrene, der
ikke har barnet boende, som udgangspunkt har ret til samvær med barnet en
eftermiddag om ugen, hveranden weekend, 14 dage i sommerferien og nogle dage
i forbindelse med jul og påske.
Endvidere foreslås en regel om erstatningssamvær.
Bestemmelsens stk. 2 og 3 er identiske med lovforslagets § 17, stk. 2 og
3, og stk. 5 er identisk med lovforslagets § 17, stk. 4.
Til nr. 9 Ved ændringsforslaget indføres bl.a. en obligatorisk rådgivning
i tilfælde af uenighed om forældremyndighed og samvær.
Til nr. 10 Hensigten med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 33 er
at skabe sikker hjemmel for, at reglerne i § 14 kan anvendes i tilfælde, hvor
dødsfaldet er indtrådt inden lovens ikrafttræden.
Der bliver ikke herved tale om, at afgørelsen om at tillægge en anden
forældremyndigheden træffes med tilbagevirkende kraft, idet spørgsmålet om,
hvorvidt en anden bør tillægges forældremyndigheden, må vurderes på grundlag
af barnets forhold på det tidspunkt (efter lovens ikrafttræden), hvor
afgørelsen træffes.
Til nr. 13 Hensigten med ændringsforslaget er at ophæve diskrimineringen i
forhold til registrerede partnere med hensyn til muligheden for i forening at
få tillagt forældremyndighed.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard
(FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Støtte til grønne guider Retsinformation · 16. december 1998
- Kendelse af 5. maj 2026 i FV2024-682 Arbejdsretten m.fl. · 5. maj 2026
- 1989 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER VED BESÆTTELSE AF VISSE BESTYRELSESPOSTER I DEN STATSLIGE FORVALTNING NR L 156 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 16. august 1990
- Advokatfirmas internationale samarbejde med andre virksomheder var i strid med god advokatskik Advokatnævnet · 5. februar 2025
- 1988 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ÆGTESKABSLOVEN M.V. (SEPARATIONS- OG SKILSMISSEBETINGELSER M.V.) NR L 36 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989