Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 176 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR NR L 176 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 176Betænkning over lovforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Børnerådet,

Dansk Kvindesamfund,

Egsmose, Lisbeth, Gentofte,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,

Foreningen FAR/MOR M/K,

Føgh, Maja, København,

Gersov, Nanna, Kastrup,

Hertz, Kertilbjørn, Ph.d.-stipendiat,

Komiteen af Forældre med Samværssager,

Ligestillingsrådet, Idegruppen om Mænd,

Møller, Amdi, advokat, Horsens,

Nielsen, Bente Holm, København,

Nygaard, Ruth, Odense,

Sylvest, Søren, Århus,

Traberg, Sune T., Egå,

Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning og

Aarvig, Søren-Peder, Højbjerg.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres medlemmer) lægger stor

vægt på, at statsamtets grundlag for afgørelser i sager, hvor der er uenighed

om samværet, er så fyldestgørende som muligt. Flertallet finder det derfor af

betydning, at det i bemærkningerne til lovforslaget er tilkendegivet, at der

i videre omfang end i dag skal anvendes børnesagkyndige erklæringer i sager,

hvor der er spørgsmål om ophævelse af samvær. Flertallet lægger vægt på, at

Læs alt

der også i øvrigt anvendes børnesagkyndige erklæringer i samværssager, hvis

der er behov for det.

Flertallet finder det af væsentlig betydning, at der også fremover vil

være mulighed for, at forældrene under en retssag om forældremyndigheden kan

indgå forlig om, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, og at der i øvrigt

samtidig af parterne træffes aftale om samvær. Af hensyn til muligheden for

at godtgøre, at der er indgået aftale om samværet, findes det vigtigt, at

aftaler af denne art tilføres retsbogen eller dombogen. En udskrift heraf vil

parterne normalt være i besiddelse af. Det er også muligt at få en udskrift

ved henvendelse til retten.

Såfremt forældrene under en sag om forældremyndighed i øvrigt har fremsat

tilkendegivelser om det fremtidige samvær, vil det også være hensigtsmæssigt,

at disse tilkendegivelser fremgår af retsbogen eller dommen i sagen.

Flertallet forudsætter i den forbindelse, at statsamtet i givet fald vil

være en part i en samværssag behjælpelig med at anmode retten om en udskrift

af eventuelle aftaler eller tilkendegivelser om samværet, som er nedskrevet

af retten under en retssag om forældremyndighed.

Hvis den af forældrene, der alene har forældremyndigheden, ønsker at

flytte til udlandet med barnet, kan dette være anledning til, at den anden af

forældrene ønsker at få tillagt forældremyndigheden.

Flertallet lægger vægt på, at der er mulighed for at rejse en sådan sag,

jf. bestemmelserne i lovforslagets § 12 og § 13, og at flytningen skal indgå

i den samlede vurdering af, hvad der er barnets tarv.

Det er flertallets opfattelse, at der - hvis barnet har den fornødne

modenhed til at tage stilling hertil - i sådanne tilfælde bør lægges særlig

vægt på barnets indstilling til at flytte. Barnets holdning til at tage

ophold langt fra den anden af forældrene bør derfor søges oplyst i

forbindelse med den samtale, der efter lovforslagets § 29 skal afholdes med

børn, der er fyldt 12 år, inden der træffes afgørelse i en sag om

forældremyndighed.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de ændringsforslag, der er stillet af et

mindretal.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) udtaler, at der i

Venstres folketingsgruppe er en række forskellige opfattelser i sagen.

Medlemmernes personlige opfattelse vil give sig udtryk under afstemningen

ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren

stillede ændringsforslag og vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling

til de af et mindretal stillede ændringsforslag nr. 2 og 9.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag samt de af justitsministeren stillede ændringsforslag nr. 3,

4, 5, 6, 7 og 10.

ÆndringsforslagAf et mindretal (EL):

Til titlen 1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om forældreansvar og samvær«.

Til § 2 2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal

behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig

afstraffelse eller anden krænkende behandling.«

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, FP,

RV, EL og CD):

Til § 12 3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af

forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af

samvær.«

Til § 13 4) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af

forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af

samvær.«

Til § 14 5) I stk. 1 indsættes efter 3. pkt. som nye

punktummer:

»Bor barnet ved dødsfaldet hos den efterlevende, og har denne

forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om

at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det

er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke

forbliver hos den efterlevende.«

6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og

har denne forvoldt den anden af forældrenes død, kan en anden anmode om at få

tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af

afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke

forbliver hos den efterlevende.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

7) I stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3«

til: »stk. 1-4«.

Af et mindretal (EL):

Til § 17 8) Paragraffen affattes således:

»§ 17. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om

omfanget og udøvelsen af samværsretten. Den af forældrene, der ikke har

barnet boende, har ret til samvær med barnet en eftermiddag om ugen,

hveranden weekend, 14 dage i sommerferien og nogle dage i forbindelse med jul

og påske. Statsamtet kan dog træffe afgørelse om samvær i mindre omfang, hvis

det er bedst for barnet. Der kan fastsættes samvær i videre omfang end efter

2. pkt.

Stk. 2. Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær,

hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold.

Stk. 3. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en

aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet.

Stk. 4. Såfremt statsamtets afgørelse om samvær på grund af

forældremyndighedsindehaverens modvilje ikke overholdes, kan den

samværsberettigede anmode statsamtet om at træffe afgørelse om

erstatningssamvær.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om overvåget

samvær.«

Til § 28 9) Paragraffen affattes således:

»§ 28. Statsamtet tilbyder børnesagkyndig rådgivning efter

anmodning fra parterne i forbindelse med samlivsophævelse.

Stk. 2. Ved uenighed om forældremyndighed og samvær er rådgivning

obligatorisk. Formålet med rådgivning er at hjælpe parterne til at løse

konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet.

Stk. 3. Statsamtet kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig

rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at være et

særligt behov herfor.«

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, FP,

RV, EL og CD):

Til § 33 10) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 14 anvendes også, hvis

dødsfaldet er indtrådt inden lovens ikrafttræden.«

Af et mindretal (EL):

Til § 34 11) I den foreslåede ændring ændres »§ 29 i lov om

forældremyndighed og samvær« til: »§ 29 i lov om forældreansvar og

samvær«.

Til § 35 12) I nr. 3 ændres »reglerne i lov om

forældremyndighed og samvær« til: »reglerne i lov om forældreansvar

og samvær«.

Til § 36 13) Paragraffen affattes således:

»§ 36. I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret

partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, foretages

følgende ændring:

§ 4, stk. 2, ophæves.«

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, SF, FP,

RV og CD):

14) I den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, ændres »§

14, stk. 3,» til: »§ 14, stk. 4,».

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 11 og 12 Efter forslagsstillernes opfattelse er det

væsentligt at fremhæve, at der er tale om forældreansvar for barnet, ikke

blot forældremyndighed over barnet.

Til nr. 3 og 4 Det foreslås, at modarbejdelsen af samvær nævnes i loven

som et hensyn, der skal tillægges vægt i forbindelse med afgørelser om

overførsel af forældremyndigheden. Formålet hermed er at signalere, at begge

forældrene bør medvirke til gennemførelsen af samvær, således at barnet kan

bevare en stabil kontakt også til den af forældrene, som det ikke bor hos.

Herved fremhæves den tilkendegivelse om samværssabotage, som er angivet i

bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.2.

Hvis den ene af forældrene uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af

samvær, vil det således i nogle tilfælde kunne være det afgørende element ved

vurderingen af, om forældremyndigheden skal overføres til den anden af

forældrene. Det skal dog fortsat på grundlag af en vurdering af samtlige

omstændigheder i sagen anses for bedst for barnet, at forældremyndigheden

overføres.

Hvis der foreligger en rimelig grund til, at samværet er blevet

forhindret, må dette forhold naturligvis også tillægges væsentlig betydning.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den samværsberettigede har udvist

manglende stabilitet - f.eks. ved at være spirituspåvirket ved afhentningen

af barnet - i forbindelse med overholdelsen af aftaler om samværet, eller

hvis samværet er forløbet meget uheldigt.

Der er ikke fundet grundlag for at foreslå en lignende ændring af

bestemmelserne i § 9, stk. 2 (om afgørelse om forældremyndigheden ved

separation og skilsmisse, og når forældrene ønsker ophævelse af en aftale om

fælles forældremyndighed) og § 12, stk. 1 (om afgørelse om

forældremyndigheden i tilknytning til ophævelsen af et længerevarende

samliv). Det skyldes, at de nævnte bestemmelser hovedsagelig vedrører sager,

der anlægges i tilknytning til forældrenes samlivsophør, og at der derfor

normalt ikke vil være forløbet en sådan tid ved sagens afgørelse, at det

ligger fast, at den ene af forældrene forhindrer gennemførelsen af den andens

samvær med barnet. Hvis sagen strækker sig over længere tid, kan

samværssabotage indgå ved afgørelsen på samme måde som i sager, der afgøres

efter § 12, stk. 2, eller § 13.

Til nr. 5 Hensigten med den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i

lovforslagets § 14, stk. 1, er at skabe mulighed for, at der i tilfælde, hvor

en af forældrene dræber den anden, kan træffes afgørelse om at tillægge en

anden forældremyndigheden.

Bestemmelsen gælder kun, hvis forældrene havde fælles forældremyndighed og

den efterlevende boede sammen med barnet ved dødsfaldet. Hvis barnet og den

efterlevende ikke boede sammen ved dødsfaldet, gælder reglerne i

lovforslagets § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt. Dør den af forældrene, som har

forældremyndigheden alene, gælder bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 2.

Der er efter begge de nævnte bestemmelser mulighed for, at

forældremyndigheden kan tillægges en anden end den efterlevende af

forældrene.

Anvendelsesområdet for den foreslåede regel er begrænset til tilfælde,

hvor det efter en konkret vurdering er af afgørende betydning af hensyn til

barnet, at forældremyndigheden tillægges en anden. Det er herved hensigten,

at reglen ikke skal anvendes i alle tilfælde, hvor den ene af forældrene har

dræbt den anden, men kun hvor hensynet til barnet, herunder hensynet til, at

der skabes ro om barnet fremover, gør det nødvendigt. Hvis den efterlevende

af forældrene fortsat må anses for egnet til at varetage opgaven som

indehaver af forældremyndigheden over barnet, vil det således ikke blive

aktuelt at anvende bestemmelsen.

Det forhold, at den efterlevende frihedsberøves i forbindelse med drabet

og i længere tid ikke vil være i stand til at varetage den daglige omsorg for

barnet, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig grund til, at

forældremyndigheden tillægges en anden.

Udgangspunktet er således, at den efterlevende af forældrene bevarer

forældremyndigheden, så barnet ikke samtidig mister begge forældre.

Den foreslåede regel kan anvendes i tilfælde, hvor der foreligger manddrab

efter straffelovens § 237. Hvis dødsfaldet er forvoldt af den anden af

forældrene ved vold (straffelovens § 246, jf. § 245) eller ved, at denne har

hensat den anden i hjælpeløs tilstand (straffelovens § 250), kan det også

blive aktuelt at anvende bestemmelsen. Det er heller ikke udelukket at

anvende reglen ved medvirken.

Der er kun adgang til at fratage forældremyndigheden, hvis en anden -

eller et ægtepar i forening, jf. lovforslagets § 14, stk. 3 (der bliver stk.

4) - ønsker at overtage ansvaret for barnet og anmoder om at få tillagt

forældremyndigheden. Formålet med fratagelse af forældremyndigheden må også

være, at der er udsigt til, at barnet vil få bedre opvækstvilkår hos en ny

eller nye forældremyndighedsindehavere, mens der ikke er mulighed for at

fratage forældremyndigheden, hvis ingen ønsker at overtage dette ansvar. De

sociale myndigheder vil imidlertid kunne være opmærksomme på, at der efter

omstændighederne kan være særlige hensyn til barnet, der taler for, at en

anden person er parat til at påtage sig forældreansvaret.

I forhold til bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 1, 2. pkt., der

vedrører den situation, hvor barnet ikke bor hos den efterlevende ved

dødsfaldet, foreslås det, at ordene »i forbindelse med dødsfaldet«

ikke medtages i lovteksten. Det skyldes, at der i situationer, hvor den ene

af forældrene har dræbt den anden, kan gå nogen tid efter dødsfaldet, før det

bliver fastslået ved dom, at det er den pågældende, der er gerningsmanden. En

afgørelse efter bestemmelsen må derfor afvente, at der foreligger en endelig

dom. Omvendt må det forudsættes, at anmodningen fremsættes, inden der er gået

længere tid efter dommen.

Anmodning om fratagelse af forældremyndigheden vil kunne indgives, inden

der foreligger en endelig dom, hvis den efterlevende af forældrene er sigtet

for forholdet. Den pågældende vil i almindelighed blive varetægtsfængslet i

forbindelse med sigtelsen. Der vil i så fald eventuelt kunne være mulighed

for at benytte reglen i lovforslagets § 24, hvorefter der kan træffes en

midlertidig afgørelse om forældremyndigheden.

Anmodningen om at blive tillagt forældremyndigheden skal, ligesom i sager,

hvor barnet ikke bor hos den efterlevende, fremsættes over for statsamtet.

Statsamtets afgørelse vedrørende forældremyndigheden kan endvidere ligesom

andre afgørelser om forældremyndighed i forbindelse med dødsfald indbringes

for domstolene, jf. lovforslagets § 14, stk. 5 (der bliver stk. 6).

Retten kan senere efter reglen i § 13, stk. 3, træffe afgørelse om ændring

af en afgørelse om overførsel af forældremyndigheden. Det kan f.eks. blive

aktuelt, hvis det senere findes bedst for barnet, at forældremyndigheden

tillægges den efterlevende af forældrene på ny, jf. de i § 13, stk. 1,

fastsatte betingelser. En overførsel forudsætter også, at forholdene for den

efterlevende af forældrene ændres væsentligt. Der bliver således mulighed for

at tilbageføre forældremyndigheden til den efterlevende, hvis denne anlægger

sag ved domstolene herom.

For så vidt angår samvær mellem barnet og den efterlevende af forældrene

gælder de almindelige regler. Udgangspunktet bliver således, at den

efterlevende har ret til samvær, jf. lovforslagets § 16. Der vil dog være

mulighed for af hensyn til barnet at give afslag på en anmodning om

fastsættelse af samvær, jf. lovforslagets § 17, stk. 3. Forandrer forholdene

sig senere, således at der ikke er grund til indvendinger mod samvær mellem

barnet og den efterlevende, vil en anmodning herom dog kunne imødekommes.

Til nr. 6 Ved den under nr. 5 foreslåede ændring af § 14, stk. 1, bliver

der mulighed for at fratage den efterlevende forældremyndigheden i tilfælde,

hvor den ene af forældrene dræber den anden. Denne regel forudsætter, at der

var fælles forældremyndighed, og at barnet ved dødsfaldet boede hos den

efterlevende. Bestemmelsen omfatter således ikke tilfælde, hvor en af

forældrene, der ikke har forældremyndigheden, afgår ved døden, og denne

situation er heller ikke omfattet af de øvrige regler i lovforslaget.

Der kan også i denne situation være tilfælde, hvor det efter

omstændighederne vil være rigtigst, at den efterlevende ikke bevarer

forældremyndigheden, hvis denne har dræbt den anden af forældrene.

Bestemmelsen i § 14 foreslås derfor suppleret med et nyt stykke, der giver

mulighed for, at en anden kan anmode om at få tillagt forældremyndigheden.

Det foreslås, at betingelserne for at anvende bestemmelsen bliver de

samme, som gælder efter forslaget om ændring af § 14, stk. 1.

Anmodningen kan således kun imødekommes, hvis det er af afgørende

betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den

efterlevende. Det kan i den forbindelse have betydning, i hvilket omfang

barnet har haft kontakt med den af forældrene, der er blevet dræbt. Hvis der

ikke har været kontakt af betydning mellem den afdøde og barnet, vil det

næppe være aktuelt at anvende bestemmelsen.

Til nr. 7 og 14 Forslagene om ændring af § 14, stk. 4, der bliver § 14,

stk. 5, og § 36 er en konsekvens af indsættelsen af et yderligere stykke i §

14, jf. forslaget under nr. 6.

Til nr. 8 Ændringsforslaget indebærer bl.a., at den af forældrene, der

ikke har barnet boende, som udgangspunkt har ret til samvær med barnet en

eftermiddag om ugen, hveranden weekend, 14 dage i sommerferien og nogle dage

i forbindelse med jul og påske.

Endvidere foreslås en regel om erstatningssamvær.

Bestemmelsens stk. 2 og 3 er identiske med lovforslagets § 17, stk. 2 og

3, og stk. 5 er identisk med lovforslagets § 17, stk. 4.

Til nr. 9 Ved ændringsforslaget indføres bl.a. en obligatorisk rådgivning

i tilfælde af uenighed om forældremyndighed og samvær.

Til nr. 10 Hensigten med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 33 er

at skabe sikker hjemmel for, at reglerne i § 14 kan anvendes i tilfælde, hvor

dødsfaldet er indtrådt inden lovens ikrafttræden.

Der bliver ikke herved tale om, at afgørelsen om at tillægge en anden

forældremyndigheden træffes med tilbagevirkende kraft, idet spørgsmålet om,

hvorvidt en anden bør tillægges forældremyndigheden, må vurderes på grundlag

af barnets forhold på det tidspunkt (efter lovens ikrafttræden), hvor

afgørelsen træffes.

Til nr. 13 Hensigten med ændringsforslaget er at ophæve diskrimineringen i

forhold til registrerede partnere med hensyn til muligheden for i forening at

få tillagt forældremyndighed.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard

(FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter