Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDØVELSE AF LÆGEGERNING (ÆNDREDE REKLAMEBESTEMMELSER) NR L 114 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 114Betænkning over lovforslagFolketinget28. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af

Speciallæger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) mener, at disse reklamebestemmelser også burde gælde for

privathospitaler og private klinikker ud fra den betragtning, at reglerne for

reklamering for almindelig lægegerning og lægegerning på selskabsejede

sygehuse og klinikker bør være de samme for at sikre klare etiske regler for

oplysning til borgerne om lægegerning og sundhedsvæsenets ydelser.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan ikke tiltræde lovforslaget under hensyn til, at loven

først skal træde i kraft 1. juli 1995, og at sundhedsministeren snarest agter

at nedsætte et udvalg, der inden udgangen af 1995 forventes at fremkomme med

forslag til lovændring med henblik på en sammenhængende regulering af

reklameadgangen på sundhedsområdet.

Mindretallet henleder i denne forbindelse opmærksomheden på ministerens

oplysninger om, at man siden ophævelsen af Lægeforeningens kollegiale regler

den 1. juli 1994 ikke er bekendt med, at der i praksis har vist sig at være

problemer med øget annoncering på lægeområdet.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet tager på det skarpeste afstand fra at regulere lægers

reklameadgang.

Læs alt

Fremskridtspartiet opfatter lovforslaget som en undergravelse af

Konkurrencerådets kompetence og finder i øvrigt, at lovforslaget er et udtryk

for en institutionel krig mod Konkurrencerådet. Konkurrencerådet er som

bekendt en offentlig institution.

Fremskridtspartiet er i øvrigt af den opfattelse, at der bør være færre

love, og dette lovforslag er netop et eksempel på overflødig lovgivning.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Martin

Glerup (S) Jytte Wittrock (S) Jørn Jespersen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Anni

Svanholt (SF) Sonja Albrink (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V)

Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Karen Højte Jensen (KF) Agnete

Laustsen (KF) Henriette Kjær (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Enhedslisten

havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes besvarelse

heraf Spørgsmål 4:

»Hvad er formålet med lovforslaget, når der ikke har vist sig

problemer (misbrug) siden liberaliseringen den 1. juli 1994?»

Svar:

Sundhedsministeriet er ikke bekendt med, at der siden ophævelsen af

Lægeforeningens kollegiale regler den 1. juli 1994 i praksis har vist sig at

være problemer med øget annoncering på lægeområdet.

Dette begrunder imidlertid ikke, at man for nuværende skal afholde sig fra

at lukke det hul i regelgrundlaget, som er opstået med ophævelsen af

Lægeforeningens kollegiale regler. Jeg finder det således vigtigt at sikre,

at der heller ikke i perioden frem til en eventuel vedtagelse af helt nye

reklameregler på området bliver problemer med øget annoncering.

Indtil resultatet af det i lovforslaget nævnte udvalgsarbejde foreligger

og den nu foreslåede lovbestemmelse eventuelt skal ændres, finder jeg det

derfor hensigtsmæssigt, at der fastholdes en praksis for en tæt regulering af

reklameadgangen på lægeområdet svarende til de nu ophævede kollegiale regler.

Spørgsmål 12:

»Hvordan vurderer regeringen de økonomiske konsekvenser, såfremt

lovforslaget ikke vedtages?»

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 4, er Sundhedsministeriet

ikke bekendt med, at der siden ophævelsen af Lægeforeningens kollegiale

regler i praksis har vist sig at være problemer med øget annoncering på

lægeområdet. Den udvidede reklameadgang på området synes derfor ikke indtil

nu at have medført stigende offentlige sundhedsudgifter.

Det kan imidlertid ikke afvises, at den udvidede reklameadgang i perioden

frem til en eventuel vedtagelse af helt nye reklameregler ville indebære en

øget reklamering for ydelser på lægeområdet.

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 6 vil patienter ofte i søgen

efter afklaring af deres sygdom eller søgen efter helbredelse have svært ved

at afslå unødvendige behandlingstilbud. Det kan på denne baggrund frygtes, at

en øger reklamering for ydelser på lægeområdet i denne mellemliggende periode

ville føre til, at befolkningen generelt set ville efterspørge overflødige

ydelser.

Afhængig af omfanget af en sådan udvidet reklamering ville konsekvensen

være en stigning i de offentlige sundhedsudgifter, som ikke nødvendigvis

ville være begrundet i et behandlingsmæssigt hensyn.

En fortsat begrænsning i reklameadgangen på området vil for nuværende

sikre befolkningen mod reklamevirksomhed, der kunne skabe urigtige

forventninger til behandlings- og helbredelsesmuligheder, og som dermed ville

indebære en unødvendig stigning i de offentlige sundhedsudgifter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter