1995 BTL 202 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (DATAKRIMINALITET) NR L 202 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af
udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Det Danske
Dataråd.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at lovforslaget er helt
utilstrækkeligt og kun løser få og små problemer.
Ikke mindst de mere professionelle kriminelle har for længst forstået at
udnytte den moderne teknologis muligheder. Politiets
efterforskningsmuligheder halter derimod håbløst bagefter, ligesom
straffelovgivningen ikke tager højde for nye arter af forbrydelser, som
teknologien har muliggjort.
Alene mulighederne for kommunikation mellem arrestanter og strafafsonere
ved elektronisk overførsel gør brevcensur og isolation m.v. aldeles
illusorisk.
Mindretallet lægger meget vægt på, at politiet omgående ved ændringer i
retsplejeloven får mulighed for effektivt at bekæmpe og efterforske disse nye
forbrydelser.
Den teknologiske udvikling nødvendiggør væsentlige ændringer inden for
strafferet og strafferetspleje.
Mindretallet skal derfor opfordre ministeren til omgående at nedsætte et
ekspertudvalg til at overveje, hvilke lovændringer der er brug for dels for
at indhente efterslæbet, dels for at komme de kriminelle i forkøbet.
Læs alt
Mindretallet forventer, at ministeren i udvalget gør brug af den ekspertise,
der er oparbejdet hos Rigspolitiet i f.eks. både edb-afdelingen og
Rejseafdelingen, samt tager de fornødne konsekvenser af de erfaringer, som
politiet i Roskilde har gjort i anledning af den omfattende edb-straffesag,
der for tiden verserer ved retten i Roskilde.
Herudover finder mindretallet, at ministeren snarest over for Folketinget
bør redegøre for, hvilken krypteringspolitik regeringen agter at formulere,
og hvorledes ministeren vil sikre, at en formuleret krypteringspolitik
tilgodeser den lovlydige borgers retssikkerhed (f.eks. brevhemmelighed), uden
at politikken forhindrer politiet i at efterforske forbrydelser.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag.
Mindretallet lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget til § 163 er
formuleret så præcist og afgrænset, at det kun omfatter sådanne
dataerklæringer, der i sin form kan sidestilles med en traditionel skriftlig
erklæring, der er udstedt til brug i retsforhold. Mindretallet skal i den
forbindelse dog opfordre justitsministeren til at følge IT-sikkerhedsrådets
anbefaling af, at særlovgivningen gennemgås med henblik på at få undersøgt,
om ikke det vil være mere hensigtsmæssigt at indføje straffebestemmelser i
denne lovgivning. Mindretallet skal endvidere anbefale, at udvalgsarbejdet om
datakriminalitet også overvejer den nærmere afgrænsning af det strafbare
område i § 163 efter lovens vedtagelse og anvendelse i praksis.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Efter dette mindretals opfattelse er den foreslåede affattelse af § 163 i
sin intention ikke hensigtsmæssig af retssikkerhedsmæssige årsager.
Mindretallet er enig i, at den såkaldte Promssag viste, at det er nødvendigt,
at der på dette område gøres noget for at sikre, at meddelelser afgivet på
anden måde end den traditionelle papirbaserede kan få retsgyldighed.
Problemet er imidlertid, at dette problem ikke bliver løst med den
foreslåede bestemmelse. Efter mindretallets opfattelse vil der, hvis
lovforslaget vedtages, i bedste fald blive tale om en vanskeligt
administrerbar bestemmelse. I værste fald kan det åbne for, at en anklaget i
praksis selv vil skulle bevise sin uskyld og ikke anklagemyndigheden, der
skal bevise den pågældendes skyld. Sagen er, at en meddelelse, som er afgivet
på et andet læsbart medie, og som ikke er sikret mod indgreb, vil kunne
ændres. Sker noget sådant på en måde, som gør, at den modtagne meddelelse
ikke svarer til den afgivne, og der herved opstår en strafbar situation, vil
det være vanskeligt for ikke at sige umuligt for afsenderen at bevise sin
uskyld.
Mindretallet er af retsikkerhedsmæssige årsager imod at indbygge en sådan
mulig situation i loven, og det er det, der vil kunne ske med vedtagelsen af
lovforslaget. Efter mindretallets opfattelse bør en ændring af loven på dette
område kun ske i forbindelse med, at der vedtages klare retningslinjer for
sikring af meddelelser mod indgreb. Lovforslaget er efter mindretallets
opfattelse en foregriben af vedtagelsen af en krypteringspolitik.
Ligeledes finder mindretallet ikke, at begrundelserne for den øvrige del
af lovforslaget på nogen måde har blot sandsynliggjort, at det er nødvendigt,
at der indføres en mulighed for at fravige lovens bestemmelser vedrørende
indgreb i meddelelseshemmeligheden gennem en nedsættelse af
kriminalitetskravet til at omfatte lovovertrædelser med en strafferamme på
fire år i modsætning til de nuværende seks år.
Det er mindretallets opfattelse, at loven, som den er udformet i dag,
stiller de nødvendige strenge krav til grundlaget for et så alvorligt indgreb
i meddelelseshemmeligheden, som aflytning og aftapning af teleoplysninger er.
I bemærkningerne til forslaget hedder det, »... at der er et udtalt
behov for, at der kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager
vedrørende straffelovens § 263, stk. 2 og 3, ...«. Dette »udtalte
behov« mener ministeren kommer til udtryk i statsadvokaternes
høringssvar til Rigsadvokaten. Men i ingen af disse høringssvar skrives der
om noget udtalt behov.
Lovforslaget og dets bemærkninger mangler efter mindretallets opfattelse
helt at gøre rede for omfanget af de kriminalitetsformer, som den foreslåede
ændring af bestemmelserne lægger op til. Mindretallets opfattelse af, at der
er et mangelfuldt grundlag for vedtagelse af en så radikal lovændring,
bestyrkes af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, hvor der bedes om statistiske
oplysninger om antallet af dommerkendelser om telefonaflytninger år for år og
opdelt efter kategorier. Af ministerens besvarelse fremgår det imidlertid, at
»der findes ikke i dag statistik over antallet af dommerkendelser om
telefonaflytning«. Det vil med andre ord sige, at det ikke i dag er
muligt at vide noget præcist om, hvor »udtalt behovet« i realiteten
er, for at politiet får denne mulighed i loven.
Det er således ikke mindretallets opfattelse, at der på nuværende
tidspunkt foreligger et tilstrækkeligt veldokumenteret behov for at ændre de
betingelser, som loven opstiller for indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Mindretallet er tilfreds med ministerens løfte i bemærkningerne om, at
Justitsministeriet »i de kommende år vil indhente og offentliggøre
oplysninger fra politikredsene om anvendelsen af telefonaflytning og
teleoplysning i efterforskningen af sager om overtrædelsen af straffelovens §
263, stk. 2-3 og udfaldet af sådanne sager«.
Oplysninger af denne karakter vil kunne bidrage til at give et billede af
karakteren og omfanget af den form for kriminalitet, som udbredelsen og den
tekniske indretning af de nye teknologier åbner mulighed for. Først til den
tid vil det efter mindretallets opfattelse være muligt at tage stilling til,
om det er nødvendigt med en ændring af loven.
ÆndringsforslagAf et mindretal (SF):
Til § 2 1) Paragraffen udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 For så vidt angår lovforslagets forslag om indføjelse af et nyt
stykke 2 til § 781, bemærkes, at mindretallet er enig i
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, nemlig at der bør sættes snævre grænser
for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at der »er et udtalt behov for, at der
kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager vedrørende § 263,
stk. 2 og 3.« Dette behov synes dog ikke på nogen måde dokumenteret.
Lovforslaget og dets bemærkninger mangler efter mindretallets opfattelse
helt at gøre rede for omfanget af de kriminalitetsformer, som de foreslåede
ændringer af bestemmelserne lægger op til.
Det er således ikke mindretallets opfattelse, at der på nuværende
tidspunkt foreligger et tilstrækkelig veldokumenteret behov for at ændre de
betingelser, som loven opstiller for indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Mindretallet foreslår endvidere, at forslaget om et nyt punktum i § 781,
stk. 2, der bliver stk. 3, udgår. Mindretallet finder, at dette forslag er et
alvorligt anslag mod Folketingets måde at lovgive på. Det fremgår klart af
bemærkningerne, at det ikke er afklaret i retspraksis, hvorvidt telefontyveri
er strafbart efter straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1. Ved dette
lovforslag åbner man så blot op for aflytning ved begge forbrydelser i stedet
for at afvente, at subsumptionsproblemet er afklaret.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 3:
»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til Advokatrådets
høringssvar af 13. december 1995.«
Svar:
Det fremgår af den nævnte udtalelse, at Advokatrådet ikke har bemærkninger
til, at straffelovens § 163 ændres som foreslået.
Advokatrådet kan - som den eneste af de hørte myndigheder og
organisationer m.v. - derimod ikke anbefale den foreslåede ændring af
retsplejelovens § 781.
Ved forslaget om ændring af § 781 bliver det muligt at foretage
telefonflytning og teleoplysning i sager om hackerkriminalitet, selv om
strafferammen er mindre end 6 år, der er det normale kriminalitetskrav ved
disse indgreb. Endvidere foreslås § 781 ændret, således at det bliver muligt
at foretage teleoplysning i sager om tyveri af telefontid.
Advokatrådet anfører bl.a., at der ikke foreligger den fornødne
dokumentation for nødvendigheden af en udvidelse af undtagelserne fra
kriminalitetskravet på 6 år.
Det er rådets opfattelse, at spørgsmålet om en eventuel ændring af
retsplejelovens § 781 bør overvejes i det udvalgsarbejde om datakriminalitet,
som det er hensigten at iværksætte.
Baggrunden for forslaget om at give mulighed for at foretage
telefonoplysning og teleoplysning i sager om hackerkriminalitet er nærmere
beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 4.3. Som det
bl.a. fremgår heraf, kan Justitsministeriet tilslutte sig, at der generelt
bør sættes snævre grænser for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at udviklingen siden
1985 - hvor Folketinget senest drøftede spørgsmålet om indgreb i
meddelelseshemmeligheden over for hackerkriminalitet - har vist behov for at
anvende dette efterforskningsmiddel over for kriminalitet, der begås ad
elektronisk vej, og hvor mere traditionelle efterforskningsmetoder derfor
ikke er anvendelige. Hackerkriminalitet begås således typisk ved, at
gerningsmanden fra sin egen pc og gennem et modem kobler sig på det
offentlige telefonnet eller eventuelt et datanet og derfra gennem
forurettedes modem eller en tilsvarende »indgang« skaffer sig
adgang til forurettedes datanet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der kan være behov for at
klarlægge den nærmere karakter af den strafbare handling, dvs. hvad den
mistænkte foretager sig med hensyn til fremmede dataanlæg.
Med andre ord er det Justitsministeriets opfattelse, at der bør være
mulighed for at efterforske en sådan ny form for kriminalitet, som
hackerkriminalitet er, og som ofte ikke vil kunne opklares på anden måde end
ved at give politiet adgang til at skaffe oplysninger fra de datanet m.v.,
som benyttes ved lovovertrædelsen.
Justitsministeriet vil i øvrigt i de kommende år indhente og offentliggøre
oplysninger fra politikredsene om anvendelsen af telefonaflytning og
teleoplysning i sager om hackerkriminalitet og udfaldet af sådanne sager.
På lignende måde som hackerkriminalitet begås tyveri af telefontid ved
hjælp af telefon eller anden telekommunikationstjeneste, hvor de
traditionelle efterforskningsmetoder ikke er anvendelige.
Også i disse tilfælde er det Justitsministeriets opfattelse, at der bør
være mulighed for at anvende efterforskning, som gør det muligt at opklare
denne form for lovovertrædelser.
Spørgsmål nr. 4:
»Hvilke konsekvenser vil det efter ministerens opfattelse få for
bevisbedømmelsen og dermed for muligheden for domfældelse, hvis en person,
der mistænkes for overtrædelse af den foreslåede § 163 i straffeloven,
hævder, at der efterfølgende er ændret i den elektroniske meddelelse, som den
pågældende har affattet?»
Svar:
Den foreslåede bestemmelse vedrører erklæringer m.v. til brug i
retsforhold, der vedkommer det offentlige.
En person, der hævder, at der efterfølgende er ændret i den elektroniske
meddelelse, som den pågældende har affattet, må således henvise til, at
ændringen er foretaget under forsendelsen, eller efter at meddelelsen er
modtaget af den offentlige myndighed.
Det vil i sådanne tilfælde - ligesom i andre situationer, hvor en mistænkt
nægter sig skyldig i et strafbart forhold - påhvile anklagemyndigheden at
tage omstændigheder, der tyder på den mistænktes uskyld, i betragtning, jf.
herved retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter de offentlige anklagere ikke
blot skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også, at forfølgning
af uskyldige ikke finder sted.
Spørgsmålet må således søges belyst under efterforskningen.
Rejses der tiltale i sagen, påhviler det anklagemyndigheden at føre bevis
for, at der er begået et strafbart forhold.
Den endelige afgørelse af skyldspørgsmålet træffes af domstolene efter en
konkret vurdering af beviserne på samme måde som i andre straffesager.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets punkt 3.2., kan den
nærmere afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde også i lyset af
eventuelle bevismæssige problemer, der måtte være knyttet til muligheden for
at ændre i data på edb-medier, i øvrigt overvejes i det udvalgsarbejde om
datakriminalitet, som det er hensigten at iværksætte.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 12 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN OG LOV OM UDLÆGNING AF ÅNDSSVAGEFORSORGEN OG DEN ØVRIGE SÆRFORSORG M.V. (SAMFUNDSTJENESTE OG FORSTÆRKET INDSATS MOD SEKSUALFORBRYDELSER M.V.) NR L 12 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. maj 1997
- 1994 BTL 46 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (RACEDISKRIMINATION M.V.) NR L 46 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 16. maj 1995
- 1997 BTL 46 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEREGISTRERING NR L 46 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 9. juli 1998
- 1987 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (FRI PROCES OG RETSHJÆLP) NR L 25 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1988
- 1989 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE (BRUGERBETALING FOR VISSE FORVALTNINGSAFGØRELSER INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE) NR L 98 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1989 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (MEDDELELSESHÆLERI) NR L 111 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juli 1990