Spring til indhold

Retsinformation

Indberetning fra Sundhedsstyrelsen vedrørende ordination af Metadon og anden afhængighedsskabende medicin

KEN nr 9931 af 20/02/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indberetning

fra Sundhedsstyrelsen vedrørende ordination af Metadon og anden

afhængighedsskabende

medicin

Sundhedsstyrelsen indberettede endvidere overlægen på

psykiatrisk afdeling, sygehus A, for ikke at have sikret koordinering af

behandlingen med afhængighedsskabende medicin af patienten med øvrige

behandlere igennem perioden april 2001 til marts 2002.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen på

misbrugscentret og indskærpede overlægen at udvise større omhu i sit

fremtidige

virke.

Nævnet oplyste, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning

om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fremgår, at der for hver

enkelt stofmisbruger skal lægges en handlingsplan, som bør omfatte samtlige

relevante lægelige og sociale forhold, herunder dosisstørrelse,

dispenseringsform, aftale om udlevering og indtagelse, fremmødehyppighed,

urinkontrol, stikmærkekontrol samt andre behandlingsmæssige aftaler.

Behandlingsplanen

skal sikre, at der fastlægges et entydigt ansvar for sammenhængen mellem

metadonbehandlingen og behandlingen af stofmisbrugeren i øvrigt. I

forbindelse

med udarbejdelse af behandlingsplanen bør der ligeledes indhentes skriftligt

samtykke fra stofmisbrugeren til videregivelse af helbredsmæssige oplysninger

mellem personer, der er involveret i behandlingen af vedkommende.

Nævnet oplyste, endvidere, at det af Sundhedsstyrelsens

vejledning fremgår, at det sjældent er indiceret at overstige doser af

Metadon

på 120 mg. Endelig fremgår det, at misbrugeren som et minimum skal

kontrolleres

Læs alt

ved personlig kontakt med den behandlingsansvarlige mindst én gang månedligt,

medicin udleveres til højst 7 dage af gangen, og urin samt stikmærkekontrol

skal foretages mindst en gang månedligt.

Det var nævnets opfattelse, at det er nødvendigt at

kontrollere en patient, som lider af en psykiatrisk grundlidelse (eksempelvis

skizofreni), og som i perioder, hvor den psykiske lidelse er dominerende,

øger

sidemisbruget og plæderer for at få mere medicin.

Det var endvidere nævnets opfattelse, at overlægen

skulle have foranstaltet kontrol af patientens ordinationer, og at han ved

henvendelser vedrørende øget medicinering skulle have rettet fokus mod

patientens psykiatriske sygdom frem for at imødekomme kravet om stigende

dosis.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen

på psykiatrisk afdeling, sygehus A, men nævnet fandt dog, at det havde været

hensigtsmæssigt, om overlægen havde sikret sig en koordinering af

behandlingen

med afhængighedsskabende medicin i form af benzodiazepiner til patienten med

øvrige behandlere, idet overlægen var bekendt med, at patienten var

tilknyttet

et misbrugscenter.

Lignende dokumenter