1995 BTL 120 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER NR L 120 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advokaterne i Ny Vestergade,
Assurandør-Societetet,
Dansk Familielandbrug,
De Danske Landboforeninger,
Finansrådet og
Foreningen af Registrerede Revisorer.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet
spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Dette
spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Lovforslaget har været behandlet sammen med lovforslag nr. L 121 om
ændring af arveloven. (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) og
lovforslag nr. L 122 om ændring af retsplejeloven, konkursloven,
tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre
love. (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer).
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer vedrørende lovforslagene.
Læs alt
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker særlig at præcisere, at
mindretallet lægger til grund for sin stemmeafgivning,
at Skatteministeriet, når lovforslaget er vedtaget, vil tage
initiativ til at ændre de skattemæssige regler vedrørende værdiansættelser,
således at det i lovforslaget foreslåede enstrengede vurderingssystem
indføres,
at skatte- og afgiftskrav som hovedregel prækluderes ved proklama
i dødsboer, og
at boer under 15.000 kroner og i visse tilfælde småboer med større
bomasse efter konkret vurdering vil være afgiftsfri.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 14:
»Vil ministeren overveje at fremsætte ændringsforslag til dette
lovforslag og eventuelt til L 121 og L 122 efter modtagelsen af bilag 23, som
er skrivelse af 22. april 1996 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
til Retsudvalget på følgende områder:
1) Gennemførelsen af et ensartet vurderingssystem, således at
skattemyndighederne ikke efterfølgende kan gå ind og ændre en sagkyndig
vurdering i et dødsbo.
2) Sikring af, at der for alle de enkelte typer af skatte- og afgiftskrav
konkret anføres en begrundelse for, hvorfor der ikke skal ske præklusion.
3) Fritagelse for afgift i små boer under en vis størrelse.
4) Andre af de forslag, der følger af Foreningen af Statsautoriserede
Revisorers skrivelse.«
Svar:
1) Vurderingssystemet
Som anført af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er de gældende
regler om sagkyndig vurdering i dødsboer opsplittet i tre love. Således angår
skiftelovens § 48, der i praksis er udvidet betydeligt ad fortolkningens vej,
vurderinger, som har betydning for arvingers og legatarers indbyrdes
retsforhold. Også den gældende skiftelovs §§ 15 og 16 indeholder bestemmelser
vedrørende vurdering og udmeldelse af vurderingsmænd. Kildeksattelovens § 16
indeholder bestemmelser vedrørende den værdiansættelse, som arvingerne skal
angive i boopgørelsen, og som kontrolleres og godkendes af den kommunale
skattemyndighed. Endelig indeholder lov om afgift af dødsboer og gaver i §
12, der i øvrigt henviser til kildeskattelovens § 16, en bestemmelse om, at
værdiansættelserne i dødsboets opgørelse skal svare til aktivernes
handelsværdi. Den kommunale skattemyndighed kan imidlertid selv ændre
vurderinger. Såvel boet som den kommunale skattemyndighed har endvidere
mulighed for at få foretaget en egentlig sagkyndig vurdering.
Disse forskellige systemer af vurderingsregler kan medføre, at der i boet
kommer til at foreligge forskellige værdiansættelser af det samme aktiv.
Ved lovforslaget tilsigtes opbygningen af et nyt fælles vurderingssystem
til sikring af, at et aktiv ansættes til den samme værdi i de forskellige
relationer, idet de grundlæggende regler for et sådant vurderingssystem
foreslås medtaget ved lovforslagets kapitel 26. Ved lovforslaget etableres
således et enstrenget vurderingssystem.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde har der mellem
Justitsministeriet og Skatteministeriet været drøftelser om et kommende
vurderingssystem, og der er i den forbindelse opnået enighed om en model som
den foreslåede.
Som det fremgår af bemærkningerne side 109 til lovforslagets kapitel 26,
er det ved det skitserede vurderingssystem forudsat, at de skattemæssige
vurderingsregler udformes i forlængelse af og i samspil med grundreglerne i
forslagets kapitel 26. Vedtages skiftereformen, vil Skatteministeriet således
tage initiativ til at ændre de skattemæssige regler på dette område.
2) Plæklusion af skatte- og afgiftskrav
Det følger af lovforslagets § 83, at hvis en fordring eller et andet krav
ikke anmeldes rettidigt, bortfalder retten til dækning i boet (kravet
prækluderes).
Dette gælder som udgangspunkt også for skatte- og afgiftskrav. Kun i det
omfang, det specifikt i anden lovgivning bestemmes, at sådanne krav ikke skal
prækluderes, vil retten til dækning i boet være bevaret efter
proklamafristens udløb.
I det omfang lovgivning medtager bestemmelser om, at skatte- og
afgiftskrav skal undtages fra dødsboskiftelovens regler om præklusion, følger
det af almindelig god lovgivningsskik, at der i forbindelse med den
pågældende lovgivning gives en nærmere begrundelse for ønsket om en sådan
særstatus.
3) Afgiftspligt for småboer
I henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anføres, at
den foreslåede afgiftsomlægning i L 122 vil betyde, at alle småboer nu skal
pålægges afgift.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Det fremgår af forslaget til ny § 36 d,
stk. 1, i retsafgiftsloven, at samtlige boer med en formuemasse på 15.000 kr.
eller derunder er fritaget for at svare afgift.
Efter bestemmelsens stk. 2 er ydermere boer, hvor der ikke er
tilstrækkelige midler til at udrede afgiften, gjort afgiftsfri. Denne
bestemmelse relaterer sig således til boer, hvis formuemasse overstiger
15.000 kr., men hvor det efter en konkret vurdering ville være urimeligt at
opkræve afgift.
Alle mindre boer under en vis størrelse er således fritaget for afgift.
Af småboer i øvrigt med en formuemasse på mere end 15.000 kr. vil der
afhængig af behandlingsmåde skulle svares en afgift på typisk 500 eller 1.000
kr.
4) Andre spørgsmål
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finder endvidere, at
formuleringen af § 33, stk. 1, nr. 6, der indeholder visse skattemæssige
betingelser i relation til behandlingsmåden forenklet privat skifte, kan
forekomme uhensigtsmæssig.
Efter § 33, stk. 1, nr. 6, er det en betingelse for at få et bo udleveret
til forenklet privat skifte, at der ikke i boet findes aktiver, der er
skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede.
FSR finder, at det afgørende må være, om afdøde har foretaget skattemæssig
af- eller nedskrivninger på boaktiver. Endvidere finder foreningen udtrykket
»erhvervsaktiv« uhensigtsmæssig.
Da denne del af henvendelsen fra FSR relaterer sig til forhold af
skattemæssig karakter og til bestemmelser, der er medtaget efter forhandling
med Skatteministeriet, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse derfra.
Skatteministeriet har oplyst følgende:
»Lovteksten indeholder ikke ordet »erhvervsaktiver«, men
derimod udtrykket »aktiver, der er skattesmæssigt af- eller
nedskrivningsberettigede«. FSR mener, at dette med fordel kan korrigeres
til »aktiver, som afdøde har foretaget af- eller nedskrivning på«,
og at dødsboskattereglerne i forlængelse heraf bør foreskrive, at der ikke
efterfølgende kan ske af- eller nedskrivning på et aktiv, som afdøde ikke har
af- eller nedskrevet på.
Det bemærkes, at efterfølgende af- eller nedskrivning i boet ikke vil
komme på tale, allerede fordi boet er fritaget for beskatning, jf. § 33, stk.
1, nr. 4. FSR kan næppe sigte til efterfølgende af- eller nedskrivning hos
den, der måtte få aktivet udloddet fra boet, idet af- eller nedskrivning her
bør afhænge af den pågældendes forhold. Tilbage er alene spørgsmålet, om der
bør kunne ske af- eller nedskrivning i det indkomstår, hvori dødsfaldet er
sket (mellemperioden).
Som nævnt i bemærkningerne til § 33, skt. 1, nr. 6, kan arvingerne for så
vidt vælge at se bort fra, at et af boets aktiver muligvis har været af-
eller nedskrivningsberettiget, og herved få boet udleveret til forenklet
privat skifte. Da arvingerne og skifteretten herved har tilkendegivet, at
boet ikke indeholder af- eller nedskrivningsberettigede aktiver, vil
skattemyndighederne ikke kunne godkende af- eller nedskrivninger i en
eventuel mellemperiodeselvangivelse.
Derimod ville det imidlertid ikke være rimeligt generelt at afskære
adgangen til af- og nedskrivning i mellemperioden på aktiver, som afdøde ikke
selv har af- eller nedskrevet på; det kan f.eks. skyldes, at aktivet er
anskaffet i mellemperioden. Hvis arvingerne ønsker at foretage sådan af-
eller nedskrivning, bør de kunne bevare adgangen hertil, men i så fald være
henvist til at gennemføre et privat skifte efter de almindelige regler herom.
Der er derfor ingen planer om at omformulere § 33, stk. 1, nr. 6.'
- FSR rejser spørgsmål om hensigtsmæssigheden af den foreslåede
autorisationsordning for bobestyrere.
Der henvises i denne forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 3 fra
Retsudvalget.
- Endelig foreslår FSR en ændring af lovforslagets § 50, således at en
bobestyrer får en friere adgang til at antage sagkyndig bistand, end der er
lagt op til i lovforslaget om skifte af dødsboer. FSR foreslår en model i
lighed med den, der foreslås gennemført i konkursloven (L 79), hvorefter
kurator har fri adgang til at antage sagkyndig bistand.
Efter forslagets § 50 kan en bobestyrer kun med skifterettens samtykke
antage forretningskyndig medhjælp til for boets regning at bistå bobestyreren
i nærmere fastsat omfang.
Det er udgangspunktet, at en bobestyrer selv i videst muligt omfang må
forestå behandlingen af et dødsbo, herunder også i relation til udarbejdelse
af opgørelser og indberetninger til skattemyndighederne. Antagelse af
forretningskyndig medhjælp vil alt andet lige fordyre udgifterne til
bobehandlingen og bør derfor begrænses til det nødvendige. Kontrollen af, at
der i dødsboer ikke i unødigt omfang antages sagkyndig bistand med deraf
følgende ekstraomkostninger for boet, bør efter Justitsministeriets
opfattelse forestås af skifteretten, idet arvingerne ofte ikke vil have den
fornødne indsigt i bobehandlingsreglerne til at kunne vurdere rimeligheden i
at antage sådan bistand. Anderledes forholder det sig i konkursboer, hvor
kreditorerne - ofte repræsenteret ved advokater - fører en mere indgående
kontrol og generelt har større indsigt i bobehandlingen. FSR's henvisning til
den ordning, der foreslås indført ved konkurslovsforslaget (L 79), synes ikke
at tage højde for disse forskellige forudsætninger, der gør sig gældende for
henholdsvis arvinger i et dødsbo og kreditorer i et konkursbo.
5) Sammenfatning
Sammenfattende er det således Justitsministeriets opfattelse, at
henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ikke giver
grundlag for at foreslå ændringer til de tre lovforslag, der indgår i
skiftereformen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 163 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VISSE CIVILRETLIGE FORHOLD M.V. VED PENSIONSOPSPARING I PENGEINSTITUTTER NR L 163 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 21. marts 1996
- 1995 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, KONKURSLOVEN, TINGLYSNINGSLOVEN, LOV OM ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER SAMT FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER) NR L 122 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 14. maj 1996
- 1995 BTL 121 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ARVELOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER) NR L 121 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 14. maj 1996
- 1994 BTL 191 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL VÆRGEMÅLSLOV (L 191) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) (L 192) NR L 191 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- 1995 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DYREFORSØG (FORSØGSDYR, DER SLIPPES LØS) NR L 78 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996
- 1996 BTL 163 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSAFTALER OG LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER (FORBUD MOD ANVENDELSE AF VISSE HELBREDSMÆSSIGE OPLYSNINGER VED TEGNING M.V. AF FORSIKRINGER OG PENSIONER) NR L 163 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997