Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 120 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER NR L 120 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 120Betænkning over lovforslagFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokaterne i Ny Vestergade,

Assurandør-Societetet,

Dansk Familielandbrug,

De Danske Landboforeninger,

Finansrådet og

Foreningen af Registrerede Revisorer.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet

spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Dette

spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Lovforslaget har været behandlet sammen med lovforslag nr. L 121 om

ændring af arveloven. (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) og

lovforslag nr. L 122 om ændring af retsplejeloven, konkursloven,

tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre

love. (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer).

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer vedrørende lovforslagene.

Læs alt

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker særlig at præcisere, at

mindretallet lægger til grund for sin stemmeafgivning,

at Skatteministeriet, når lovforslaget er vedtaget, vil tage

initiativ til at ændre de skattemæssige regler vedrørende værdiansættelser,

således at det i lovforslaget foreslåede enstrengede vurderingssystem

indføres,

at skatte- og afgiftskrav som hovedregel prækluderes ved proklama

i dødsboer, og

at boer under 15.000 kroner og i visse tilfælde småboer med større

bomasse efter konkret vurdering vil være afgiftsfri.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn

Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)

Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 14:

»Vil ministeren overveje at fremsætte ændringsforslag til dette

lovforslag og eventuelt til L 121 og L 122 efter modtagelsen af bilag 23, som

er skrivelse af 22. april 1996 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

til Retsudvalget på følgende områder:

1) Gennemførelsen af et ensartet vurderingssystem, således at

skattemyndighederne ikke efterfølgende kan gå ind og ændre en sagkyndig

vurdering i et dødsbo.

2) Sikring af, at der for alle de enkelte typer af skatte- og afgiftskrav

konkret anføres en begrundelse for, hvorfor der ikke skal ske præklusion.

3) Fritagelse for afgift i små boer under en vis størrelse.

4) Andre af de forslag, der følger af Foreningen af Statsautoriserede

Revisorers skrivelse.«

Svar:

1) Vurderingssystemet

Som anført af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er de gældende

regler om sagkyndig vurdering i dødsboer opsplittet i tre love. Således angår

skiftelovens § 48, der i praksis er udvidet betydeligt ad fortolkningens vej,

vurderinger, som har betydning for arvingers og legatarers indbyrdes

retsforhold. Også den gældende skiftelovs §§ 15 og 16 indeholder bestemmelser

vedrørende vurdering og udmeldelse af vurderingsmænd. Kildeksattelovens § 16

indeholder bestemmelser vedrørende den værdiansættelse, som arvingerne skal

angive i boopgørelsen, og som kontrolleres og godkendes af den kommunale

skattemyndighed. Endelig indeholder lov om afgift af dødsboer og gaver i §

12, der i øvrigt henviser til kildeskattelovens § 16, en bestemmelse om, at

værdiansættelserne i dødsboets opgørelse skal svare til aktivernes

handelsværdi. Den kommunale skattemyndighed kan imidlertid selv ændre

vurderinger. Såvel boet som den kommunale skattemyndighed har endvidere

mulighed for at få foretaget en egentlig sagkyndig vurdering.

Disse forskellige systemer af vurderingsregler kan medføre, at der i boet

kommer til at foreligge forskellige værdiansættelser af det samme aktiv.

Ved lovforslaget tilsigtes opbygningen af et nyt fælles vurderingssystem

til sikring af, at et aktiv ansættes til den samme værdi i de forskellige

relationer, idet de grundlæggende regler for et sådant vurderingssystem

foreslås medtaget ved lovforslagets kapitel 26. Ved lovforslaget etableres

således et enstrenget vurderingssystem.

I forbindelse med det lovforberedende arbejde har der mellem

Justitsministeriet og Skatteministeriet været drøftelser om et kommende

vurderingssystem, og der er i den forbindelse opnået enighed om en model som

den foreslåede.

Som det fremgår af bemærkningerne side 109 til lovforslagets kapitel 26,

er det ved det skitserede vurderingssystem forudsat, at de skattemæssige

vurderingsregler udformes i forlængelse af og i samspil med grundreglerne i

forslagets kapitel 26. Vedtages skiftereformen, vil Skatteministeriet således

tage initiativ til at ændre de skattemæssige regler på dette område.

2) Plæklusion af skatte- og afgiftskrav

Det følger af lovforslagets § 83, at hvis en fordring eller et andet krav

ikke anmeldes rettidigt, bortfalder retten til dækning i boet (kravet

prækluderes).

Dette gælder som udgangspunkt også for skatte- og afgiftskrav. Kun i det

omfang, det specifikt i anden lovgivning bestemmes, at sådanne krav ikke skal

prækluderes, vil retten til dækning i boet være bevaret efter

proklamafristens udløb.

I det omfang lovgivning medtager bestemmelser om, at skatte- og

afgiftskrav skal undtages fra dødsboskiftelovens regler om præklusion, følger

det af almindelig god lovgivningsskik, at der i forbindelse med den

pågældende lovgivning gives en nærmere begrundelse for ønsket om en sådan

særstatus.

3) Afgiftspligt for småboer

I henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anføres, at

den foreslåede afgiftsomlægning i L 122 vil betyde, at alle småboer nu skal

pålægges afgift.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Det fremgår af forslaget til ny § 36 d,

stk. 1, i retsafgiftsloven, at samtlige boer med en formuemasse på 15.000 kr.

eller derunder er fritaget for at svare afgift.

Efter bestemmelsens stk. 2 er ydermere boer, hvor der ikke er

tilstrækkelige midler til at udrede afgiften, gjort afgiftsfri. Denne

bestemmelse relaterer sig således til boer, hvis formuemasse overstiger

15.000 kr., men hvor det efter en konkret vurdering ville være urimeligt at

opkræve afgift.

Alle mindre boer under en vis størrelse er således fritaget for afgift.

Af småboer i øvrigt med en formuemasse på mere end 15.000 kr. vil der

afhængig af behandlingsmåde skulle svares en afgift på typisk 500 eller 1.000

kr.

4) Andre spørgsmål

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finder endvidere, at

formuleringen af § 33, stk. 1, nr. 6, der indeholder visse skattemæssige

betingelser i relation til behandlingsmåden forenklet privat skifte, kan

forekomme uhensigtsmæssig.

Efter § 33, stk. 1, nr. 6, er det en betingelse for at få et bo udleveret

til forenklet privat skifte, at der ikke i boet findes aktiver, der er

skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede.

FSR finder, at det afgørende må være, om afdøde har foretaget skattemæssig

af- eller nedskrivninger på boaktiver. Endvidere finder foreningen udtrykket

»erhvervsaktiv« uhensigtsmæssig.

Da denne del af henvendelsen fra FSR relaterer sig til forhold af

skattemæssig karakter og til bestemmelser, der er medtaget efter forhandling

med Skatteministeriet, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse derfra.

Skatteministeriet har oplyst følgende:

»Lovteksten indeholder ikke ordet »erhvervsaktiver«, men

derimod udtrykket »aktiver, der er skattesmæssigt af- eller

nedskrivningsberettigede«. FSR mener, at dette med fordel kan korrigeres

til »aktiver, som afdøde har foretaget af- eller nedskrivning på«,

og at dødsboskattereglerne i forlængelse heraf bør foreskrive, at der ikke

efterfølgende kan ske af- eller nedskrivning på et aktiv, som afdøde ikke har

af- eller nedskrevet på.

Det bemærkes, at efterfølgende af- eller nedskrivning i boet ikke vil

komme på tale, allerede fordi boet er fritaget for beskatning, jf. § 33, stk.

1, nr. 4. FSR kan næppe sigte til efterfølgende af- eller nedskrivning hos

den, der måtte få aktivet udloddet fra boet, idet af- eller nedskrivning her

bør afhænge af den pågældendes forhold. Tilbage er alene spørgsmålet, om der

bør kunne ske af- eller nedskrivning i det indkomstår, hvori dødsfaldet er

sket (mellemperioden).

Som nævnt i bemærkningerne til § 33, skt. 1, nr. 6, kan arvingerne for så

vidt vælge at se bort fra, at et af boets aktiver muligvis har været af-

eller nedskrivningsberettiget, og herved få boet udleveret til forenklet

privat skifte. Da arvingerne og skifteretten herved har tilkendegivet, at

boet ikke indeholder af- eller nedskrivningsberettigede aktiver, vil

skattemyndighederne ikke kunne godkende af- eller nedskrivninger i en

eventuel mellemperiodeselvangivelse.

Derimod ville det imidlertid ikke være rimeligt generelt at afskære

adgangen til af- og nedskrivning i mellemperioden på aktiver, som afdøde ikke

selv har af- eller nedskrevet på; det kan f.eks. skyldes, at aktivet er

anskaffet i mellemperioden. Hvis arvingerne ønsker at foretage sådan af-

eller nedskrivning, bør de kunne bevare adgangen hertil, men i så fald være

henvist til at gennemføre et privat skifte efter de almindelige regler herom.

Der er derfor ingen planer om at omformulere § 33, stk. 1, nr. 6.'

- FSR rejser spørgsmål om hensigtsmæssigheden af den foreslåede

autorisationsordning for bobestyrere.

Der henvises i denne forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 3 fra

Retsudvalget.

- Endelig foreslår FSR en ændring af lovforslagets § 50, således at en

bobestyrer får en friere adgang til at antage sagkyndig bistand, end der er

lagt op til i lovforslaget om skifte af dødsboer. FSR foreslår en model i

lighed med den, der foreslås gennemført i konkursloven (L 79), hvorefter

kurator har fri adgang til at antage sagkyndig bistand.

Efter forslagets § 50 kan en bobestyrer kun med skifterettens samtykke

antage forretningskyndig medhjælp til for boets regning at bistå bobestyreren

i nærmere fastsat omfang.

Det er udgangspunktet, at en bobestyrer selv i videst muligt omfang må

forestå behandlingen af et dødsbo, herunder også i relation til udarbejdelse

af opgørelser og indberetninger til skattemyndighederne. Antagelse af

forretningskyndig medhjælp vil alt andet lige fordyre udgifterne til

bobehandlingen og bør derfor begrænses til det nødvendige. Kontrollen af, at

der i dødsboer ikke i unødigt omfang antages sagkyndig bistand med deraf

følgende ekstraomkostninger for boet, bør efter Justitsministeriets

opfattelse forestås af skifteretten, idet arvingerne ofte ikke vil have den

fornødne indsigt i bobehandlingsreglerne til at kunne vurdere rimeligheden i

at antage sådan bistand. Anderledes forholder det sig i konkursboer, hvor

kreditorerne - ofte repræsenteret ved advokater - fører en mere indgående

kontrol og generelt har større indsigt i bobehandlingen. FSR's henvisning til

den ordning, der foreslås indført ved konkurslovsforslaget (L 79), synes ikke

at tage højde for disse forskellige forudsætninger, der gør sig gældende for

henholdsvis arvinger i et dødsbo og kreditorer i et konkursbo.

5) Sammenfatning

Sammenfattende er det således Justitsministeriets opfattelse, at

henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ikke giver

grundlag for at foreslå ændringer til de tre lovforslag, der indgår i

skiftereformen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter