1995 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (UNGE UNDER 18 ÅR) NR L 98 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Børnerådet,
Danske Dagblades Forening,
FTF,
HK/Handel,
Jensen, Pia Glud, Hammel, m.fl. og
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Arbejdsministeren har over for udvalget oplyst, at hun, efter at loven har
fungeret i et år, vil vurdere, om der på grundlag af erfaringerne med den nu
foreslåede § 60, stk. 7, er behov for at udvide underretningspligten, således
at arbejdsgivere, der beskæftiger unge under 15 år eller unge, som stadig er
undervisningspligtige, skal gøre forældre eller værge bekendt med de unges
beskæftigelse, herunder arbejdstidens længde, samt de ulykkes- og
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de
foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 7 og 8 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige af
arbejdsministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet har hele tiden været imod, at EU vedtager direktiver, der
omfatter andet end udnyttelse af børn i industrien.
Læs alt
Arbejdsministeren har ikke ønsket at tage hensyn til mindretallets
synspunkter bl.a. med hensyn til børns og unges muligheder for
fritidsarbejde, eksempelvis avisudbringning m.v. Desuden har
arbejdsministeren valgt venstrefløjen som samarbejdspartner i Europaudvalget
i relation til forhandlinger i Ministerrådet uden at lytte til Venstre og Det
Konservative Folkeparti. Det er mindretallets klare opfattelse, at forældre
er opmærksomme på børns og unges fritidsarbejde, men at ministeren af
ideologiske grunde vender sig imod børns naturlige fritidsaktiviteter.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
af arbejdsministeren under nr. 4, 6, 7 og 8 og de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)
finder, at forslagene fra kommissionen vedrørende børn og unges
erhvervsarbejde skal lægges til grund ved den endelige vedtagelse af
lovforslaget. Mindretallet har derfor hæftet sig ved kommissionens bekymring
for den gruppe af unge (ca. 2 pct.), der arbejder alt for meget, samtidig med
at de er under uddannelse. Kommissionen foreslog, at regeringens
tværministerielle børneudvalg skulle have til opgave at undersøge, hvilke
initiativer der var nødvendige at tage i den anledning. Det er mindretallets
opfattelse, at dette lovforslag er den rette anledning til at komme med en
egentlig lovændring. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag, der
indebærer, at der sættes et loft over, hvor meget denne gruppe unge må
arbejde. Dette forslag skal især ses på baggrund af den meget høje andel af
unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er mindretallets
opfattelse, at dette frafald vil blive begrænset, ved en vedtagelse af dette
ændringsforslag. Denne opfattelse har arbejdsministeren ikke lagt afstand
til, jf. ministerens svar på spørgsmål 24, hvoraf det fremgår, at ministeren
ikke vil udelukke, at det viser sig påkrævet at begrænse arbejdstiden for
unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er undervisningspligtige.
Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag om, at
arbejdsministeren efter forhandling med undervisningsministeren skal kunne
fastsætte regler om, at der skal oprettes en uddannelsesaftale, når unge
arbejder på fuld tid 3 måneder inden for et uddannelsesmæssigt område.
Formålet med en sådan uddannelsesaftale er at forhindre, at unge
»lokkes« ind i et ansættelsesforhold, der kan have karakter af en
forlænget prøveperiode, uden at det reelt er meritgivende. Da disse unge
samtidig vænnes til et større forbrug, kan de derved miste interessen for at
gå i gang med en egentlig uddannelse, hvorved leveniveauet som oftest vil
falde.
En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) vil stemme
imod lovforslagets endelige vedtagelse, såfremt lovforslaget alene indebærer
en implementering af Rådets direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen
og dermed ikke tager udgangspunkt i en hensigtsmæssig udformning af dansk
lovgivning.
Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Det har efter mindretallets opfattelse aldrig været meningen, at EU ville
forhindre danske børn i at gå med aviser, plukke jordbær i sommerferien eller
udføre andet fritidsjob. Udgangspunktet for forbudet var børns fabriksarbejde
i de sydeuropæiske lande.
De danske ministre har ganske enkelt ikke været gode nok til at
argumentere for, at danske børns udbringning af aviser og lignende skulle
undtages fra forbudet.
At danske ministre ikke har gjort deres arbejde godt nok, skal ikke gå ud
over danske børn og deres mulighed for ved fritidsjob at tjene lidt
lommepenge.
For mange børn er fritidsjob den eneste mulighed for at få lommepenge,
idet forældrene efter at være flået i skat kun lige har til dagen og vejen.
Desuden er det sundt for børn at få lov til at have et fritidsjob, hvor de
lærer lidt om, hvad det vil sige at få en opgave og udføre den med den
ansvarsbevidstgørelse, der ligger i det.
Fritidsjobbets omfang for et avisbud er ikke større end den tid, et andet
barn bruger på at gå til sport, spejder eller lignende fritidsfornøjelser.
Med hensyn til alt det vrøvl, der har været fremført om, at børn kommer til
skade i forbindelse med deres fritidsjob, er der ingen tvivl om, at der er
flere børn, der kommer til skade ved sportsaktiviteter og andre
fritidsfornøjelser.
Fremskridtspartiet kan ikke stærkt nok tage afstand fra det foreliggende
lovforslag, der på ingen måde hjælper danske børn og unge, men kun er til
skade for dem.
Ændringsforslag
Til § 1Af arbejdsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV
og CD):
1) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 60, stk.
7, affattes således:
»Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges
forældre eller værge bekendt med eventuelle risici samt med alle de
foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.«
Af et mindretal (SF og EL):
2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61, stk.
2, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:
»For unge under 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten,
men som følger en uddannelse, som er forudsat at være på fuld tid, må
arbejdstiden ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i andre
uger end skoleuger.«
3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte regler om, at der skal være oprettet en
uddannelsesaftale, når unge under 18 år har en arbejdstid som nævnt i stk. 1
i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, CD
og EL):
4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61
ændres i stk. 5, nr. 1, »og beregning« til: »herunder
beregning«.
Af et mindretal (SF og EL):
5) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61
indsættes i stk. 5, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3, efter
»skoleferien« ordene: »tilsvarende gælder for andre unge under
18 år, der følger en uddannelse, som er forudsat at være på fuld tid«.
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, CD
og EL):
6) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 62
affattes stk. 2 således:
»Stk. 2 Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18
år have to sammenhængende fridøgn. Hvis det ikke er muligt at lægge de to
fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til
en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på
søndage.«
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af FP):
Til § 2 7) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. juni 1996.«
8) I stk. 2 ændres »1. juni 1996« til: »22.
juni 1996«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Formålet med at ændre § 60, stk. 7, er, at der kun foretages den
tilpasning af de danske regler, som er nødvendig i forhold til direktivet.
Den foreslåede generelle pligt for arbejdsgiverne til at underrette
forældremyndighedens indehaver eller værgen om unges beskæftigelse, skal
dermed ske i alle tilfælde, hvor der er eventuelle risici ved unges
beskæftigelse, idet unge under 15 år ikke må beskæftiges ved arbejde, der kan
være farligt for deres sundhed, sikkerhed eller udvikling.
De unges forældre eller værge skal oplyses om alle foranstaltninger, der
er truffet til imødegåelse af eventuelle risici.
Til nr. 2 og 5 Formålet med ændringsforslaget er at forhindre, at unge
langsomt dropper ud af deres uddannelse på grund af for meget
erhvervsarbejde.
Til nr. 3 Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at unge, som ikke
længere er omfattet af undervisningspligten, ikke lokkes ind i et
ansættelsesforhold uden derved at få denne ansættelsesperiode tilgodeset ved
en fremtidig uddannelse inden for faget. Det er ikke tanken med
ændringsforslaget, at uddannelsesaftalen nødvendigvis skal svare til en
egentlig lærekontrakt, men at kombinationen af uddannelse og arbejde skal
være meritgivende ved senere uddannelse eller ansættelse inden for faget.
Til nr. 4 Formålet med at ændre »og« til: »herunder«,
er at tydeliggøre hovedformålet med bestemmelsen, nemlig at arbejdsministeren
kan fastsætte regler om arbejdstidens tilrettelæggelse generelt og ikke kun i
tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejde for flere
arbejdsgivere.
Til nr. 6 Formålet med at ændre ordlyden i § 62, stk. 2, er at tydeliggøre
bestemmelsens hovedregel om, at de unge skal have en ugentlig hvileperiode på
48 timer i træk.
Til nr. 7 og 8 Ændringsforslagene indebærer, at loven træder i kraft den
22. juni 1996, hvilket svarer til direktivets gennemførelsesfrist. I
arbejdsforhold, der er etableret før lovens ikrafttræden, foreslås, at
underretning skal være foretaget senest den 22. juni 1996.
Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Flertallet ønsker at sikre, at unge under 18 år får tilbud om
uddannelsesforløb i forbindelse med et fuldtidsarbejde af over 3 måneders
varighed, hvis de selv ønsker det. For at sikre at denne mulighed bliver
klargjort for den unge, er flertallet tilfreds med, at ministeren i et
ændringsforslag sikrer, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indberette
arbejdsforholdet til den unges bopælskommune. Med baggrund i erfaringerne
herfra er ministeren villig til i samarbejde med undervisningsministeren at
overveje behovet for genindførelse af princippet om en uddannelsesaftale som
forudsætning for fuldtidsansættelse af unge under 18 år.
Indberetningen til kommunen skal sikre, at kommunen giver den unge
vejledning i, hvilke rettigheder der ligger i bestemmelsen, og hvorledes
arbejdet eventuelt kan godskrives i forbindelse med et eventuelt senere
uddannelsesforløb.
Det skal endvidere sikres, at der stilles de fornødne uddannelsesforløb
til rådighed f.eks. gennem den kommunale ungdomsskole, erhvervsuddannelserne
eller gennem deltagelse (kræver dispensation) på AMU-kurser.
Flertallet har bemærket, at ministeren vil tage kontakt med
arbejdsmarkedets parter med henblik på at søge fremmet, at de unge faktisk
deltager i uddannelsestilbud som en del af arbejdsprocessen. Flertallet har
endvidere bemærket, at ministeren vil rette henvendelse til det
tværministerielle børneudvalg med henblik på med konkrete forslag at få
sikret, at den gruppe unge, som følger en uddannelse, der er forudsat at være
på fuld tid, ikke arbejder erhvervsmæssigt i et omfang, som kan påvirke
muligheden for at gennemføre uddannelsen.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal
(S, SF, RV, EL og CD):
Til § 1 1) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 60,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges
forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens
længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med
arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og
sundhed.«
2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 60
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under
18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning.
Underretningen skal ske, når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en
sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke foretages underretning for
unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter
forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om
underretningspligten og uddannelsesvejledningen.«
Til § 2 3) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 Formålet med at foreslå § 60, stk. 7, ændret i overensstemmelse
med det oprindeligt foreslåede er at sikre, at der altid gives underretning
til forældremyndighedens indehaver eller værgen ved beskæftigelse af unge
under 15 år.
Til nr. 2 Indførelse af en underretningspligt for arbejdsgiveren til
kommunen har til formål at sikre, at unge under 18 år, der har haft
fuldtidsbeskæftigelse i 3 måneder, tilbydes en uddannelsesvejledning. Unge
uden uddannelse får dermed mulighed for vejledning om uddannelse og
uddannelsesmuligheder.
Til nr. 3 Den foreslåede ændring indebærer, at der for arbejdsforhold, der
er etableret før lovens ikrafttræden, skal ske underretning, når loven er
trådt i kraft.
Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)
Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.
Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander
(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt
Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skifterettens kendelse ophæves Domsdatabasen · 30. september 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Retsinformation · 6. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet Retsinformation · 15. august 2001
- Oplysninger i forbindelse med lånetilbud — Realkredit Danmark A/S Det finansielle ankenævn · 11. september 1996
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.) Retsinformation · 7. maj 2025