Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (UNGE UNDER 18 ÅR) NR L 98 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 98Betænkning over lovforslagFolketinget31. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Børnerådet,

Danske Dagblades Forening,

FTF,

HK/Handel,

Jensen, Pia Glud, Hammel, m.fl. og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har over for udvalget oplyst, at hun, efter at loven har

fungeret i et år, vil vurdere, om der på grundlag af erfaringerne med den nu

foreslåede § 60, stk. 7, er behov for at udvide underretningspligten, således

at arbejdsgivere, der beskæftiger unge under 15 år eller unge, som stadig er

undervisningspligtige, skal gøre forældre eller værge bekendt med de unges

beskæftigelse, herunder arbejdstidens længde, samt de ulykkes- og

sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de

foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 7 og 8 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige af

arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet har hele tiden været imod, at EU vedtager direktiver, der

omfatter andet end udnyttelse af børn i industrien.

Læs alt

Arbejdsministeren har ikke ønsket at tage hensyn til mindretallets

synspunkter bl.a. med hensyn til børns og unges muligheder for

fritidsarbejde, eksempelvis avisudbringning m.v. Desuden har

arbejdsministeren valgt venstrefløjen som samarbejdspartner i Europaudvalget

i relation til forhandlinger i Ministerrådet uden at lytte til Venstre og Det

Konservative Folkeparti. Det er mindretallets klare opfattelse, at forældre

er opmærksomme på børns og unges fritidsarbejde, men at ministeren af

ideologiske grunde vender sig imod børns naturlige fritidsaktiviteter.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

af arbejdsministeren under nr. 4, 6, 7 og 8 og de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

finder, at forslagene fra kommissionen vedrørende børn og unges

erhvervsarbejde skal lægges til grund ved den endelige vedtagelse af

lovforslaget. Mindretallet har derfor hæftet sig ved kommissionens bekymring

for den gruppe af unge (ca. 2 pct.), der arbejder alt for meget, samtidig med

at de er under uddannelse. Kommissionen foreslog, at regeringens

tværministerielle børneudvalg skulle have til opgave at undersøge, hvilke

initiativer der var nødvendige at tage i den anledning. Det er mindretallets

opfattelse, at dette lovforslag er den rette anledning til at komme med en

egentlig lovændring. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag, der

indebærer, at der sættes et loft over, hvor meget denne gruppe unge må

arbejde. Dette forslag skal især ses på baggrund af den meget høje andel af

unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er mindretallets

opfattelse, at dette frafald vil blive begrænset, ved en vedtagelse af dette

ændringsforslag. Denne opfattelse har arbejdsministeren ikke lagt afstand

til, jf. ministerens svar på spørgsmål 24, hvoraf det fremgår, at ministeren

ikke vil udelukke, at det viser sig påkrævet at begrænse arbejdstiden for

unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er undervisningspligtige.

Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag om, at

arbejdsministeren efter forhandling med undervisningsministeren skal kunne

fastsætte regler om, at der skal oprettes en uddannelsesaftale, når unge

arbejder på fuld tid 3 måneder inden for et uddannelsesmæssigt område.

Formålet med en sådan uddannelsesaftale er at forhindre, at unge

»lokkes« ind i et ansættelsesforhold, der kan have karakter af en

forlænget prøveperiode, uden at det reelt er meritgivende. Da disse unge

samtidig vænnes til et større forbrug, kan de derved miste interessen for at

gå i gang med en egentlig uddannelse, hvorved leveniveauet som oftest vil

falde.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) vil stemme

imod lovforslagets endelige vedtagelse, såfremt lovforslaget alene indebærer

en implementering af Rådets direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen

og dermed ikke tager udgangspunkt i en hensigtsmæssig udformning af dansk

lovgivning.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Det har efter mindretallets opfattelse aldrig været meningen, at EU ville

forhindre danske børn i at gå med aviser, plukke jordbær i sommerferien eller

udføre andet fritidsjob. Udgangspunktet for forbudet var børns fabriksarbejde

i de sydeuropæiske lande.

De danske ministre har ganske enkelt ikke været gode nok til at

argumentere for, at danske børns udbringning af aviser og lignende skulle

undtages fra forbudet.

At danske ministre ikke har gjort deres arbejde godt nok, skal ikke gå ud

over danske børn og deres mulighed for ved fritidsjob at tjene lidt

lommepenge.

For mange børn er fritidsjob den eneste mulighed for at få lommepenge,

idet forældrene efter at være flået i skat kun lige har til dagen og vejen.

Desuden er det sundt for børn at få lov til at have et fritidsjob, hvor de

lærer lidt om, hvad det vil sige at få en opgave og udføre den med den

ansvarsbevidstgørelse, der ligger i det.

Fritidsjobbets omfang for et avisbud er ikke større end den tid, et andet

barn bruger på at gå til sport, spejder eller lignende fritidsfornøjelser.

Med hensyn til alt det vrøvl, der har været fremført om, at børn kommer til

skade i forbindelse med deres fritidsjob, er der ingen tvivl om, at der er

flere børn, der kommer til skade ved sportsaktiviteter og andre

fritidsfornøjelser.

Fremskridtspartiet kan ikke stærkt nok tage afstand fra det foreliggende

lovforslag, der på ingen måde hjælper danske børn og unge, men kun er til

skade for dem.

Ændringsforslag

Til § 1Af arbejdsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV

og CD):

1) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 60, stk.

7, affattes således:

»Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der

er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges

forældre eller værge bekendt med eventuelle risici samt med alle de

foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.«

Af et mindretal (SF og EL):

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61, stk.

2, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:

»For unge under 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten,

men som følger en uddannelse, som er forudsat at være på fuld tid, må

arbejdstiden ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i andre

uger end skoleuger.«

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte regler om, at der skal være oprettet en

uddannelsesaftale, når unge under 18 år har en arbejdstid som nævnt i stk. 1

i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, CD

og EL):

4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61

ændres i stk. 5, nr. 1, »og beregning« til: »herunder

beregning«.

Af et mindretal (SF og EL):

5) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 61

indsættes i stk. 5, nr. 3, der bliver stk. 6, nr. 3, efter

»skoleferien« ordene: »tilsvarende gælder for andre unge under

18 år, der følger en uddannelse, som er forudsat at være på fuld tid«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, CD

og EL):

6) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 62

affattes stk. 2 således:

»Stk. 2 Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18

år have to sammenhængende fridøgn. Hvis det ikke er muligt at lægge de to

fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til

en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på

søndage.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af FP):

Til § 2 7) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. juni 1996.«

8) I stk. 2 ændres »1. juni 1996« til: »22.

juni 1996«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Formålet med at ændre § 60, stk. 7, er, at der kun foretages den

tilpasning af de danske regler, som er nødvendig i forhold til direktivet.

Den foreslåede generelle pligt for arbejdsgiverne til at underrette

forældremyndighedens indehaver eller værgen om unges beskæftigelse, skal

dermed ske i alle tilfælde, hvor der er eventuelle risici ved unges

beskæftigelse, idet unge under 15 år ikke må beskæftiges ved arbejde, der kan

være farligt for deres sundhed, sikkerhed eller udvikling.

De unges forældre eller værge skal oplyses om alle foranstaltninger, der

er truffet til imødegåelse af eventuelle risici.

Til nr. 2 og 5 Formålet med ændringsforslaget er at forhindre, at unge

langsomt dropper ud af deres uddannelse på grund af for meget

erhvervsarbejde.

Til nr. 3 Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at unge, som ikke

længere er omfattet af undervisningspligten, ikke lokkes ind i et

ansættelsesforhold uden derved at få denne ansættelsesperiode tilgodeset ved

en fremtidig uddannelse inden for faget. Det er ikke tanken med

ændringsforslaget, at uddannelsesaftalen nødvendigvis skal svare til en

egentlig lærekontrakt, men at kombinationen af uddannelse og arbejde skal

være meritgivende ved senere uddannelse eller ansættelse inden for faget.

Til nr. 4 Formålet med at ændre »og« til: »herunder«,

er at tydeliggøre hovedformålet med bestemmelsen, nemlig at arbejdsministeren

kan fastsætte regler om arbejdstidens tilrettelæggelse generelt og ikke kun i

tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejde for flere

arbejdsgivere.

Til nr. 6 Formålet med at ændre ordlyden i § 62, stk. 2, er at tydeliggøre

bestemmelsens hovedregel om, at de unge skal have en ugentlig hvileperiode på

48 timer i træk.

Til nr. 7 og 8 Ændringsforslagene indebærer, at loven træder i kraft den

22. juni 1996, hvilket svarer til direktivets gennemførelsesfrist. I

arbejdsforhold, der er etableret før lovens ikrafttræden, foreslås, at

underretning skal være foretaget senest den 22. juni 1996.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Flertallet ønsker at sikre, at unge under 18 år får tilbud om

uddannelsesforløb i forbindelse med et fuldtidsarbejde af over 3 måneders

varighed, hvis de selv ønsker det. For at sikre at denne mulighed bliver

klargjort for den unge, er flertallet tilfreds med, at ministeren i et

ændringsforslag sikrer, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indberette

arbejdsforholdet til den unges bopælskommune. Med baggrund i erfaringerne

herfra er ministeren villig til i samarbejde med undervisningsministeren at

overveje behovet for genindførelse af princippet om en uddannelsesaftale som

forudsætning for fuldtidsansættelse af unge under 18 år.

Indberetningen til kommunen skal sikre, at kommunen giver den unge

vejledning i, hvilke rettigheder der ligger i bestemmelsen, og hvorledes

arbejdet eventuelt kan godskrives i forbindelse med et eventuelt senere

uddannelsesforløb.

Det skal endvidere sikres, at der stilles de fornødne uddannelsesforløb

til rådighed f.eks. gennem den kommunale ungdomsskole, erhvervsuddannelserne

eller gennem deltagelse (kræver dispensation) på AMU-kurser.

Flertallet har bemærket, at ministeren vil tage kontakt med

arbejdsmarkedets parter med henblik på at søge fremmet, at de unge faktisk

deltager i uddannelsestilbud som en del af arbejdsprocessen. Flertallet har

endvidere bemærket, at ministeren vil rette henvendelse til det

tværministerielle børneudvalg med henblik på med konkrete forslag at få

sikret, at den gruppe unge, som følger en uddannelse, der er forudsat at være

på fuld tid, ikke arbejder erhvervsmæssigt i et omfang, som kan påvirke

muligheden for at gennemføre uddannelsen.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal

(S, SF, RV, EL og CD):

Til § 1 1) Den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 60,

stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der

er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges

forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens

længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med

arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og

sundhed.«

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 60

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under

18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning.

Underretningen skal ske, når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en

sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke foretages underretning for

unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter

forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om

underretningspligten og uddannelsesvejledningen.«

Til § 2 3) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Formålet med at foreslå § 60, stk. 7, ændret i overensstemmelse

med det oprindeligt foreslåede er at sikre, at der altid gives underretning

til forældremyndighedens indehaver eller værgen ved beskæftigelse af unge

under 15 år.

Til nr. 2 Indførelse af en underretningspligt for arbejdsgiveren til

kommunen har til formål at sikre, at unge under 18 år, der har haft

fuldtidsbeskæftigelse i 3 måneder, tilbydes en uddannelsesvejledning. Unge

uden uddannelse får dermed mulighed for vejledning om uddannelse og

uddannelsesmuligheder.

Til nr. 3 Den foreslåede ændring indebærer, at der for arbejdsforhold, der

er etableret før lovens ikrafttræden, skal ske underretning, når loven er

trådt i kraft.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter