Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (HARMONISERING AF KREDITTID) NR L 106 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 106Betænkning over lovforslagFolketinget6. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danske Biludlejere,

Danske Sælgere,

De Danske Bilimportører,

FDM og

Motorbranchens Arbejdsgiverforening.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til

forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende

indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og

virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest

mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget

og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for

et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således

ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre

meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.

Læs alt

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske

gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk

erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske

nøgletal.

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i

Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det

offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er

vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er

derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter

i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft

fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med

hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at

uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens

højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i

arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse

til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer

pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et

arbejde frem for at være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig

den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt

efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske

importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er

holdt ude af regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken

lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det

svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,

og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af

forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens

forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af

selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan

forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men

regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet

nye byrder og omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.

Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen

af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på

pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op

- tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken

tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af

benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye

ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er

med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må

forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere

insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil

reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter

og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af

boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om

de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne

er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det

skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der

tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er

boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig

stigning i boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter

regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig

venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det

brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis

betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med

Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det

økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå

overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af

økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i

anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som

Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens

omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt

andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt

erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.

Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller

lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige

udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil

forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for

boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som

boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for

sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere

for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde

og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer

persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin

og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,

der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i

landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende

faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den

straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er

mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der

er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for

belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner

incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke

længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne

er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)

og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for

skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at

gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.

Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver

skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,

at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det

bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv

på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og

ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de

laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes

skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene

blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at

det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere

marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til

følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af

arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på

arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser

lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen

ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle

medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige

pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan

heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset

hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige

pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og

misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at

gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte

selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det

danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,

der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En

forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af

betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige

forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes

opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for

regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.

Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk

politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for

tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet har den opfattelse, at virksomhederne skal gives

rigelig kredittid. Det er vigtigere, at virksomhederne har likviditet til at

overleve, end at staten får penge i kassen hurtigt. Ofte vil det være

således, at en række virksomheder kan have uheld i forhold til betalinger fra

kunder, skred i likviditet som følge af ordreforskydelser m.v. I de

situationer er det op til samfundet at sørge for, at virksomheden kan

fortsætte, og ikke at man nidkært forlanger offentlige afgifter betalt

prompte. Stramning af virksomhedernes kredittid betyder nemlig dels en

væsentlig fordyrelse af virksomhedernes renteudgifter til

likviditetsfinansiering, dels at en række virksomheder ganske enkelt lukker.

Det er ikke i samfundets interesse.

Lovforslaget vil konkret betyde, at bilbranchens tab af likviditet - der

efter regeringens mening bare skal væltes over på forbrugerne - samt de

øvrige stigninger på udsalgspriserne får som følge, at kunderne skal låne

flere penge ved bilkøb. På den måde får staten nogle flere penge eller

hurtigere penge i statskassen, mens borgerne forøger deres gældsætning.

At købe bil sker ikke for sjov. Den håndfuld danskere, som for sjov køber

en Ferrari eller en RR betyder intet, men det gør familier, der er tvunget

til at have bil for at få dagligdagen til at hænge sammen. Så meget mere

urimeligt er det, at familierne nu skal have deres gæld forøget.

Lovforslaget er komplet tåbeligt. Men ændringsforslagene ruller forslaget

en smule tilbage, hvorfor de støttes.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt

Folkeparti stemmer imod.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig, at elementer af pinsepakkens

erhvervsdel tages ud, men Kristeligt Folkeparti er imod, at forliget med

venstrefløjen samlet indebærer en forringelse for erhvervslivet, idet

erhvervslivet fortsat rammes af en del af de udgiftskrævende forslag,

samtidig med at selskabsskatten ikke reduceres.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,

idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af flertal (S, SF, RV, EL og

FP):

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 1, nr. 6, litra b, indsættes efter

»§ 16«: »eller omfattet af § 7 i lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler«.'

Til § 2

2) Stk. 2-4 udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For biler registreret i perioden fra den 1. juli

1998 til den 31. december 1998 er henstanden efter reglerne i § 17, stk. 2, i

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 1 måned.

Stk. 3. I perioden 1. juli 1998 til 31. december 1998 udgør

mindsteavancen efter reglerne i § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, i lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 6,7 pct.

Stk. 4. I perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000

kan virksomhederne mod betaling af rente opnå henstand efter de hidtil

gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. Der stilles sikkerhed for rentebeløb på samme måde som

for afgiftsbeløb, og der beregnes ikke rente for kortere tidsrum end 3

måneder, jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhederne angiver rentebeløbet sammen med

afgiftsbeløbet efter reglerne i § 16, stk. 1.

Stk. 5. For afgiftsbeløb vedrørende biler registreret i perioden

fra den 1. juli 1998 til den 31. december 1998 udgør renten efter stk. 4 1

pct. for de sidste 2 måneder, jf. stk. 2. For afgiftsbeløb vedrørende biler

registreret i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 udgør

renten efter stk. 4 2 pct. for 3 måneder. For afgiftsbeløb vedrørende biler

registreret i perioden fra den 1. januar år 2000 til den 31. december år 2000

udgør renten efter stk. 4 2,5 pct. for 3 måneder.

Stk. 6. Biler, der er købt af eller hvorom der er indgået bindende

kontrakt om køb med slutbrugeren inden den 2. juni 1998, og som anmeldes til

registrering i henhold til færdselsloven efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov

om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., eller anmeldes til

afgiftsberigtigelse over for de statslige told- og skattemyndigheder efter

reglerne i samme lovs § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, inden udgangen af

september måned 1998, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i

registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, og § 17, stk. 2.

Dokumentation for købet skal være indgivet til de statslige told- og

skattemyndigheder inden den 15. juli 1998.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Busser er ikke omfattet af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler. Busser der anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere

bliver imidlertid omfattet af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, såfremt antallet af sæder reduceres af hensyn til

indstigningsforhold m.v. Dette er der ikke taget højde for med den gældende

formulering af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra b. Det

foreslås derfor, at disse busser også bliver omfattet af fritagelsen for

registreringsafgift.

Til nr. 2

Forhandlere, som tidligere har stillet sikkerhed for henstanden med

betalingen af registreringsafgiften i form af let omsættelige aktiver såsom

værdipapirer, vil ikke få særlige likviditetsproblemer med at indbetale

registreringsafgiften ved henstandsordningens aftrapning og ophævelse.

Der er dog også en del forhandlere, der har stillet sikkerhed i form af

bankgaranti eller ikke let omsættelige aktiver, f.eks. bygninger. Da der

allerede stilles fuld sikkerhed som forudsætning for at benytte

henstandsordningen, skulle der normalt ikke opstå problemer med at opnå lån

på almindelige markedsvilkår. Imidlertid har regeringen noteret sig

bilbranchens bekymringer for, at visse forhandlere kan få vanskeligt ved at

opnå anden kredit med den korte overgang, der er for de nye vilkår.

På denne baggrund forslås en længere overgangsordning, hvorved det undgås,

at der vil være forhandlere, der på grund af særlige likviditetsproblemer

påføres problemer.

Den længere overgangsordning går ud på, at forhandleren midlertidigt og

mod fuld sikkerhedsstillelse fortsat kan opnå henstand i 3 måneder, dog

således at den yderligere henstand i forhold til lovforslaget - 2 måneder i

resten af 1998 og 3 måneder i 1999 og 2000 - vil skulle forrentes.

Forrentningen foreslås fastsat til 1 pct., 2 pct. og 2,5 pct. svarende til

henholdsvis ca. 6 pct., ca. 8 pct. og ca. 10 pct. p.a. for henholdsvis 1998,

1999 og 2000. Det er en forrentning, der ligger i overkanten af den rente,

man kan forvente at skulle betale, når man kan stille fuld sikkerhed.

Det er ikke meningen, at henstandsordningen skal være en konkurrent til

almindelige banklån, men netop kun et tilbud til dem, der har særlig

vanskelige likviditetsforhold. Med den stigende forrentning forventes det, at

forholdsvis få og færre over tiden vil benytte sig af overgangsordningen, der

således stort set vil være udfaset, når den ophører.

Samtidig er det præciseret, at den lempelige overgangsregel for biler, der

er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden

lovforslagets fremsættelse alene vedrører slutbrugeres køb. Endvidere er

fristen for dokumentation for kontrakter rykket fra udgangen af juni til den

15. juli 1998.

Ændringsforslaget giver ikke anledning til at ændre overslaget over de

økonomiske virkninger og har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen

(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink

(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd

. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen

(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kim Behnke (FP)

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 2

1) I stk. 1 ændres »stk. 2-4« til: »stk.

2-6«.

2) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7. Renter efter stk. 4 og 5 behandles skattemæssigt som

renter af henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom,

§ 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. ligningslovens § 17 A, stk.

1.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Ændringen er en redaktionel berigtigelse af et af de ændringsforslag til §

2, der blev stillet til 2. behandling.

Til nr. 2

De renter af henstanden med afregning af registreringsafgiften, som

bilforhandlerne efter ændringsforslaget til § 2 til 2. behandling mod

sikkerhed kan vælge at betale til Told og Skat, er et midlertidigt alternativ

til at skaffe finansiering på anden vis. Disse renter har derfor ikke

karakter af morarenter m.v. og bør derfor være fradragsberettigede på linje

med f.eks. bankrenter.

Det foreslås derfor, at det lovfæstes, at de renter, der betales for

henstand i overgangsordningen, er fradragsberettigede. Lovfæstelsen kunne

også være sket ved en ændring af ligningslovens § 17 A, stk. 1, men da der er

tale om en midlertidig ordning, stilles ændringsforslaget i tilslutning til

overgangsordningen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter