1997 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (HARMONISERING AF KREDITTID) NR L 106 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Danmarks Automobilforhandler Forening,
Danske Biludlejere,
Danske Sælgere,
De Danske Bilimportører,
FDM og
Motorbranchens Arbejdsgiverforening.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Mindretallet har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til
forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende
indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og
virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest
mulige flertal.
Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget
og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for
et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således
ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre
meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.
Læs alt
Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske
gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk
erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske
nøgletal.
Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i
Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det
offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er
vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er
derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.
Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter
i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft
fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med
hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at
uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens
højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i
arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse
til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer
pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et
arbejde frem for at være på dagpenge.
Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig
den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt
efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske
importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er
holdt ude af regeringens indgreb.
Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken
lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det
svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele,
og eksporten svækkes.
Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af
forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens
forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af
selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan
forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men
regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet
nye byrder og omkostninger.
Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte.
Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen
af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på
pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op
- tværtimod.
Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken
tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af
benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye
ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er
med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må
forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere
insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil
reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter
og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af
boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om
de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne
er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det
skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der
tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er
boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig
stigning i boligpriserne er derfor forkert.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter
regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig
venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det
brede samarbejde i de kommende år.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis
betænkningsbidrag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med
Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det
økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå
overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af
økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i
anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som
Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.
For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens
omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt
andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt
erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.
Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller
lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige
udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil
forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for
boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som
boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for
sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere
for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde
og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.
For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer
persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin
og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene,
der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i
landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende
faktor i dagligdagen.
For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den
straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er
mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der
er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for
belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner
incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke
længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne
er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst)
og en stigning i realrenteafgiften.
For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for
skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at
gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling.
Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver
skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i,
at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det
bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv
på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og
ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de
laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes
skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene
blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at
det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere
marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til
følge.
For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af
arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på
arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser
lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen
ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle
medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.
For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige
pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan
heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset
hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige
pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og
misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.
For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at
gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte
selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det
danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen,
der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En
forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af
betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige
forværringer for bolig- og bilejerne.
Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes
opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for
regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.
Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.
Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk
politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for
tryghed og stabilitet i det danske samfund.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Fremskridtspartiet har den opfattelse, at virksomhederne skal gives
rigelig kredittid. Det er vigtigere, at virksomhederne har likviditet til at
overleve, end at staten får penge i kassen hurtigt. Ofte vil det være
således, at en række virksomheder kan have uheld i forhold til betalinger fra
kunder, skred i likviditet som følge af ordreforskydelser m.v. I de
situationer er det op til samfundet at sørge for, at virksomheden kan
fortsætte, og ikke at man nidkært forlanger offentlige afgifter betalt
prompte. Stramning af virksomhedernes kredittid betyder nemlig dels en
væsentlig fordyrelse af virksomhedernes renteudgifter til
likviditetsfinansiering, dels at en række virksomheder ganske enkelt lukker.
Det er ikke i samfundets interesse.
Lovforslaget vil konkret betyde, at bilbranchens tab af likviditet - der
efter regeringens mening bare skal væltes over på forbrugerne - samt de
øvrige stigninger på udsalgspriserne får som følge, at kunderne skal låne
flere penge ved bilkøb. På den måde får staten nogle flere penge eller
hurtigere penge i statskassen, mens borgerne forøger deres gældsætning.
At købe bil sker ikke for sjov. Den håndfuld danskere, som for sjov køber
en Ferrari eller en RR betyder intet, men det gør familier, der er tvunget
til at have bil for at få dagligdagen til at hænge sammen. Så meget mere
urimeligt er det, at familierne nu skal have deres gæld forøget.
Lovforslaget er komplet tåbeligt. Men ændringsforslagene ruller forslaget
en smule tilbage, hvorfor de støttes.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt
Folkeparti stemmer imod.
Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig, at elementer af pinsepakkens
erhvervsdel tages ud, men Kristeligt Folkeparti er imod, at forliget med
venstrefløjen samlet indebærer en forringelse for erhvervslivet, idet
erhvervslivet fortsat rammes af en del af de udgiftskrævende forslag,
samtidig med at selskabsskatten ikke reduceres.
Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag,
idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af flertal (S, SF, RV, EL og
FP):
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2, stk. 1, nr. 6, litra b, indsættes efter
»§ 16«: »eller omfattet af § 7 i lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler«.'
Til § 2
2) Stk. 2-4 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For biler registreret i perioden fra den 1. juli
1998 til den 31. december 1998 er henstanden efter reglerne i § 17, stk. 2, i
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 1 måned.
Stk. 3. I perioden 1. juli 1998 til 31. december 1998 udgør
mindsteavancen efter reglerne i § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, i lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 6,7 pct.
Stk. 4. I perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000
kan virksomhederne mod betaling af rente opnå henstand efter de hidtil
gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. Der stilles sikkerhed for rentebeløb på samme måde som
for afgiftsbeløb, og der beregnes ikke rente for kortere tidsrum end 3
måneder, jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhederne angiver rentebeløbet sammen med
afgiftsbeløbet efter reglerne i § 16, stk. 1.
Stk. 5. For afgiftsbeløb vedrørende biler registreret i perioden
fra den 1. juli 1998 til den 31. december 1998 udgør renten efter stk. 4 1
pct. for de sidste 2 måneder, jf. stk. 2. For afgiftsbeløb vedrørende biler
registreret i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 udgør
renten efter stk. 4 2 pct. for 3 måneder. For afgiftsbeløb vedrørende biler
registreret i perioden fra den 1. januar år 2000 til den 31. december år 2000
udgør renten efter stk. 4 2,5 pct. for 3 måneder.
Stk. 6. Biler, der er købt af eller hvorom der er indgået bindende
kontrakt om køb med slutbrugeren inden den 2. juni 1998, og som anmeldes til
registrering i henhold til færdselsloven efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov
om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., eller anmeldes til
afgiftsberigtigelse over for de statslige told- og skattemyndigheder efter
reglerne i samme lovs § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, inden udgangen af
september måned 1998, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i
registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, og § 17, stk. 2.
Dokumentation for købet skal være indgivet til de statslige told- og
skattemyndigheder inden den 15. juli 1998.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Busser er ikke omfattet af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler. Busser der anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere
bliver imidlertid omfattet af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, såfremt antallet af sæder reduceres af hensyn til
indstigningsforhold m.v. Dette er der ikke taget højde for med den gældende
formulering af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra b. Det
foreslås derfor, at disse busser også bliver omfattet af fritagelsen for
registreringsafgift.
Til nr. 2
Forhandlere, som tidligere har stillet sikkerhed for henstanden med
betalingen af registreringsafgiften i form af let omsættelige aktiver såsom
værdipapirer, vil ikke få særlige likviditetsproblemer med at indbetale
registreringsafgiften ved henstandsordningens aftrapning og ophævelse.
Der er dog også en del forhandlere, der har stillet sikkerhed i form af
bankgaranti eller ikke let omsættelige aktiver, f.eks. bygninger. Da der
allerede stilles fuld sikkerhed som forudsætning for at benytte
henstandsordningen, skulle der normalt ikke opstå problemer med at opnå lån
på almindelige markedsvilkår. Imidlertid har regeringen noteret sig
bilbranchens bekymringer for, at visse forhandlere kan få vanskeligt ved at
opnå anden kredit med den korte overgang, der er for de nye vilkår.
På denne baggrund forslås en længere overgangsordning, hvorved det undgås,
at der vil være forhandlere, der på grund af særlige likviditetsproblemer
påføres problemer.
Den længere overgangsordning går ud på, at forhandleren midlertidigt og
mod fuld sikkerhedsstillelse fortsat kan opnå henstand i 3 måneder, dog
således at den yderligere henstand i forhold til lovforslaget - 2 måneder i
resten af 1998 og 3 måneder i 1999 og 2000 - vil skulle forrentes.
Forrentningen foreslås fastsat til 1 pct., 2 pct. og 2,5 pct. svarende til
henholdsvis ca. 6 pct., ca. 8 pct. og ca. 10 pct. p.a. for henholdsvis 1998,
1999 og 2000. Det er en forrentning, der ligger i overkanten af den rente,
man kan forvente at skulle betale, når man kan stille fuld sikkerhed.
Det er ikke meningen, at henstandsordningen skal være en konkurrent til
almindelige banklån, men netop kun et tilbud til dem, der har særlig
vanskelige likviditetsforhold. Med den stigende forrentning forventes det, at
forholdsvis få og færre over tiden vil benytte sig af overgangsordningen, der
således stort set vil være udfaset, når den ophører.
Samtidig er det præciseret, at den lempelige overgangsregel for biler, der
er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden
lovforslagets fremsættelse alene vedrører slutbrugeres køb. Endvidere er
fristen for dokumentation for kontrakter rykket fra udgangen af juni til den
15. juli 1998.
Ændringsforslaget giver ikke anledning til at ændre overslaget over de
økonomiske virkninger og har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Ændringsforslag
Af skatteministeren:
Til § 2
1) I stk. 1 ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-6«.
2) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Renter efter stk. 4 og 5 behandles skattemæssigt som
renter af henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom,
§ 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. ligningslovens § 17 A, stk.
1.«
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringen er en redaktionel berigtigelse af et af de ændringsforslag til §
2, der blev stillet til 2. behandling.
Til nr. 2
De renter af henstanden med afregning af registreringsafgiften, som
bilforhandlerne efter ændringsforslaget til § 2 til 2. behandling mod
sikkerhed kan vælge at betale til Told og Skat, er et midlertidigt alternativ
til at skaffe finansiering på anden vis. Disse renter har derfor ikke
karakter af morarenter m.v. og bør derfor være fradragsberettigede på linje
med f.eks. bankrenter.
Det foreslås derfor, at det lovfæstes, at de renter, der betales for
henstand i overgangsordningen, er fradragsberettigede. Lovfæstelsen kunne
også være sket ved en ændring af ligningslovens § 17 A, stk. 1, men da der er
tale om en midlertidig ordning, stilles ændringsforslaget i tilslutning til
overgangsordningen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 89 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG AF VISSE PERSONBILER (TILLÆGSAFGIFT FOR PRIVAT ANVENDELSE AF VAREBILER OG FORHØJELSE AF VÆGTAFGIFT FOR VAREBILER) NR L 89 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 9. juli 1998
- 1996 BTL 157 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER NR L 157 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 21. juni 2000
- 1996 BTL 158 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (OMLÆGNING AF FRADRAGET FOR SIKKERHEDSPUDER, PRISTALSREGULERING M.V.) NR L 158 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 23. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen m.v.) Retsinformation · 26. juni 2007
- 1996 BTL 252 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (OMLÆGNING AF VAREBILBESKATNINGEN M.V.) NR L 252 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997