Spring til indhold

Retsinformation

Klage over information og behandling i forbindelse med anlæggelse af permanent colostomi

KEN nr 9918 af 20/03/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over information og behandling i forbindelse med anlæggelse af permanent

colostomi

Nævnet lagde desuden vægt på, at der i forbindelse med

tilbagelægning af transversostomien den 11. december 2002 opstod problemer

med

at få de 2 tarmender til at nå hinanden, og det blev derfor nødvendigt at

frigøre (dissekere) tarmen, hvorved ca. 15 cm at tarmen viste tegn på

utilstrækkelig blodforsyning og måtte fjernes. Det blev nødvendigt at frigøre

hele tarmen, og der måtte fjernes endnu 5 cm af tarmen. Den tilbageværende

tarmstump kunne herefter nå over til og blev syet sammen med (side-to-side)

den

anden del af tyktarmen. Overlæge D kontrollerede, at sammensyningen var tæt

og

vurderede, at begge tarmender var fuldt levedygtige.

Det fremgår af overlæge Ds udtalelse til sagen, at han

ikke undersøgte patienten før ved selve operationen, og at han givetvis i

forbindelse med operationen talte med ham om operationen, selvom det ikke

fremgik af journalen. Han anførte endvidere, at information af patienter

efter

hans opfattelse skulle foregå på det tidspunkt, hvor lægerne har fundet

indikation for operationen. Denne opfattelse er i overensstemmelse med den

fremsendte ”Instruks P 14 om patientinformation før og efter

operation”, der

blev godkendt til brug den 8. marts 2002. Det er herefter den læge, der

stiller

operationsindikationen i ambulatoriet eller på sengeafdelingen, der er pålagt

informationspligten ved planlagt kirurgi.

Det fremgår af den gældende vejledning for information

af patienter før og efter operation, at informationen af patienter

Læs alt

sædvanligvis

sker i ambulatoriet på det tidspunkt, hvor lægerne har fundet indikation for

at

tilbyde operation. Er der tale om akut kirurgi, er det dog altid operatørens

ansvar at give den fornødne operation til patienten.

Nævnet oplyste, at problemstillingen kan ændre sig fra

det tidspunkt hvor operationsindikationen stilles, til det tidspunkt hvor

operationen påbegyndes. Derfor forekom den gældende instruks efter nævnets

opfattelse ikke at være hensigtsmæssigt udformet. Det burde efter nævnets

opfattelse være den opererende kirurg, der burde sikre sig, at patienten var

fyldestgørende informeret, før operationen påbegyndtes.

På denne baggrund finder nævnet, at det havde været

hensigtsmæssigt, om administrerende overlæge G havde anførte dette i

instruksen

” Patientinformation - før og efter operationen”.

Nævnet lagde endelig vægt på, at patienten dagen efter

blev informeret om indgrebet af overlæge E herunder om, at der ikke var

fundet

tegn på spredning af kræftsygdommen. Den 14. december 2002 var patienten

forkvalmet samtidigt med, at der desuden var faldende urinmængde. Reservelæge

F

undersøgte ham og fandt mavesmerter, efter at den smertestillende behandling

var ophørt. Hun fandt maven øm, men uden tegn på irritation af bughinden og

desuden naturlige tarmlyde som tegn på, at tarmen fungerede normalt. Dagen

efter fandt overlæge E ifølge journalen tegn på tarmslyng. Han meldte

patienten

til operationsgangen, men der var på dette tidspunkt ikke ledige

operationslejer,

hvorfor han først kunne operere efter ca. 4 timer. Patienten var på dette

tidspunkt informeret om, at der ville kunne blive tale om (midlertidig)

stomi,

hvilket fremgår af journalen samme dag. Ved operationen viste det sig, at

tarmen var voldsomt udspændt, og at der var tegn på utilstrækkelig

blodforsyning af tarmen som følge af strækning af blodkarrene. Overlæge E

fandt

det herefter nødvendigt at fjerne det sidste stykke af tyktarmen (coecum,

colon

ascendens og et lille stykke af colon transversum). Under operationen var der

sket en betydelig forurening af operationsfeltet med afføring, og overlæge E

valgte derfor at anlægge en stomi i højre lyske (fossa iliaca). Det var

herefter tanken senere at sy tarmen sammen (ilio-rectal anastomose).

Da lægerne ved undersøgelsen den 15. december 2002

fandt patientens mave udspændt med muskelværn, var det efter nævnets

opfattelse

relevant at foretage fornyet operation på grund af mistanke om

komplikationer.

Lignende dokumenter