1997 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE DETAILSALGSPAKNINGER OG VISSE POSER AF PAPIR ELLER PLAST M.V. (VÆGTBASERET EMBALLAGEAFGIFT) NR L 90 1997-98. 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra:
Aage Mottlau A/S,
Brancheforening for Flaskegenbrug,
Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter,
Danisco Distillers,
Dansk Handel & Service,
Dansk Industri,
FDB,
Karton & Miljø og
Legetøjsbranchens Fællesråd.
En af henvendelserne til udvalget og skatteministerens kommentar hertil
samt nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren og det af et mindretal
under nr. 8 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 3-7 af et mindretal
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) har den opfattelse, at man skal være tilbageholdende med brug af
vores ressourcer. Derfor er der god fornuft i, at der indføres afgift på
Læs alt
emballager. Men afgiften skal have et miljøsigte.
Det skal derfor være således, at emballageafgiften giver et incitament til
mere miljørigtig adfærd. Imidlertid løser regeringen ikke denne opgave med
nærværende lovforslag. Regeringen er mest optaget af at sikre et provenu til
statskassen og er mindre optaget af miljøsiden. Den første emballageafgift
udviklede sig til kaos og tragikomiske situationer, hvor metaldåser med
aerosoldrivgasser blev billigere end plastflasker med manuelle spraypumper.
Dertil kom, at en række danskproducerede emballager blev så kostbare, at de
blev erstattet af importerede miljøskadelige emballager. Dette cirkus blev
for meget selv for den afgiftshungrende regering.
Derfor nærværende lovforslag.
Regeringen har lyttet til en del af debatten og derfor stillet en række
realistiske ændringsforslag, som alle støttes af mindretallet.
Men miljøsigtet er stadig underordnet i forhold til finansministerens krav
om provenu til statskassen. Det er ærgerligt, eftersom befolkningens aktive
medvirken derved mindskes.
En emballageafgift skal være således indrettet, at den tilskynder til mere
miljøvenlig adfærd. Findes der f.eks. komposterbare eller spiselige
emballager, skal de selvfølgelig ikke afgiftsbelægges, men være et billigere
alternativ for producenter og forbrugere. Derfor støtter mindretallet
Enhedslistens ændringsforslag (nr. 8) på dette punkt.
Regeringens lovforslag vil ikke give valgmuligheder, eftersom man jo skal
hente remoulade, ketchup, vaskemiddel, mælk og frugtjuice hjem fra butikkerne
indpakket i emballage. I stedet skulle man afgiftsbelægge overemballering.
Det vil have et miljøsigte. Men hvad skal forbrugeren gøre, når der købes
frugtjuice? Hvordan skal man tage produktet med hjem? Alle typer emballager
belægges med afgift uanset deres miljøpåvirkning. Forbrugerne skulle jo gerne
stimuleres til at vælge de emballager, der belaster miljøet mindst. Men det
vil give et provenutab for statskassen, hvorfor regeringen fravælger den
miljørigtige og bæredygtige løsning.
Endelig er det Fremskridtspartiets opfattelse, at en emballageafgift skal
være neutral for befolkningens skattebelastning. Provenuet skal derfor
tilbageføres til virksomheder og forbrugere. Regeringens politik betyder, at
man lader afgiftsprovenuet indgå i statens samlede økonomi. Hvis forbrugerne
mindsker deres emballageforbrug, vil statskassen lide tab. Den dårlige
sammenhæng bliver bedst undgået, hvis afgiften slet ikke indgår i statens
finansiering, men derimod krone for krone returneres til borgere og
virksomheder i form af lempelse i andre skatter eller afgifter. Da vil der
være miljø, bæredygtighed og sund, fornuftig økonomi i sagen. Nærværende
lovforslag er en simpel afgiftsopkrævning pakket ind i nogle letkøbte
miljøargumenter, som ikke holder.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren under nr. 1 og 2
stillede ændringsforslag og for de øvrige af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Mindretallet bemærker, at det foreliggende lovforslag efter mindretallets
mening ikke har en tilstrækkelig miljøprofil. Således finder mindretallet, at
afgiften skal sammensættes, så den medvirker til udfasning af en række
uønskede materialer som pvc og tungmetaller samt udfasning af uønskede
kemikalier, således som dette kommer til udtryk i Miljøstyrelsens oversigt
herover.
Selv om det er regeringens politik at opretholde et meget stort
energibidrag fra affaldsforbrænding, fordi dette fejlagtigt opfattes som en
del af den vedvarende energiproduktion, finder mindretallet, at
emballagepolitikken skal sigte på at fjerne emballagen fra
forbrændingsanlæggene. Derfor skal en emballageafgift have indbygget en
samlet dynamik, som dels sigter på minimering af emballagen, dels sigter på
at fremme anvendelsen af emballage, som genbruges eller kan komposteres, dvs.
kan indgå i det økologiske kredsløb sammen med husholdningernes organiske
affald. Heri ligger endvidere, at godkendelse som komposterbar emballage
indebærer, at emballagen ikke må indeholde økologisk betænkelige stoffer i
komposteret tilstand.
Mindretallet har derfor stillet en række ændringsforslag, der imødekommer
disse ønsker til dynamisk emballageafgift:
For en række materialer foreslås afgiften sat op til det dobbelte. Dette
vil fremme interessen for de øvrige materialer. Det foreslås at fordoble
afgiften på normal plast, blik, stål og laminater. Det vil fremme emballagen
af papir, pap, glas og træ. Afgifterne foreslås yderligere fordoblet, såfremt
emballagen indeholder pvc, tungmetaller eller uønskede kemikalier, jf. den af
Miljøstyrelsen udarbejdede liste herover.
Endelig foreslås det, at glas og al komposterbar emballage skal friholdes
fra afgiften, hvilket netop vil indføre den dynamik, som kan sikre, at
emballageafgiften får den rette økologiske profil.
Mindretallet ser endvidere gerne, at en væsentlig del af provenuet af
afgiften afsættes til et udviklingsprogram, der kan fremme udviklingen og
anvendelsen af komposterbar emballage som et miljørigtigt alternativ til de
gængse emballager. Målet er således at nå frem til udvikling og anvendelse af
emballager, der vil kunne få et grønt Ø-mærke, dvs. emballager, som er
produceret ud fra økologiske råmaterialer og på økologisk forsvarlig måde, og
som efter brug via kompostering kan indgå i det økologiske kredsløb
Skatteministeren har stillet et ændringsforslag, som indfører en større
differentiering af emballagematerialerne, bl.a. under henvisning til øget
miljømæssig effekt. Imidlertid anses miljøeffekten herved at være yderst
begrænset i forhold til den bureaukratiske virkning af differentieringen.
Mindretallet mener således, at de af mindretallet stillede ændringsforslag er
betydelig lettere at administrere og samtidig har en væsentlig større
miljøeffekt.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil
ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet
vil stemme for de af skatteministeren og det af et mindretal under nr. 8
stillede ændringsforslag og imod de under nr. 3-7 af et mindretal stillede
ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti bemærker, at vi overordnet ønsker at flytte skat fra
arbejde til forbrug til gavn for miljøet, således som det er intentionen med
lovforslaget.
Kristeligt Folkeparti kan dog ikke tage ansvar for lovforslaget, som det
foreligger på nuværende tidspunkt, idet det ikke i tilstrækkeligt omfang er
gennemarbejdet.
Kristeligt Folkeparti finder, at flere elementer i lovforslaget ikke
fremmer miljøvenlig adfærd. For det første er afgiften på engangsemballage
baseret på emballagematerialernes vægt og ikke deres miljøbelastning. For det
andet beskattes engangsemballage med en lavere sats end returemballage,
hvilket fremmer anvendelse af engangsmateriale.
Kristeligt Folkeparti havde ellers hellere set, at der blev fastlagt en
særlig afgiftssats for emballager fremstillet af genvundne materialer.
Kristeligt Folkeparti finder endelig, at lovforslaget lægger
uforholdsmæssigt store administrative byrder på de virksomheder, der skal
administrere ordningen.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL):
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 1, stk.
1, ændres »50« til: »20«.
2) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 2 indsættes som stk. 3-8:
»Stk. 3. For salgsemballager og multipak omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 3-18, bortset fra de af stk. 1 og 2 omfattede beholdere, betales
der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af
pr. kg
1) fleksibelt fiberbaseret materiale ................. 19 kr. 50 øre
2) ikke fleksibelt fiberbaseret materiale,
virgint samt tekstiler ........................... 7 kr. 50 øre
3) ikke fleksibelt fiberbaseret materiale, genvundet .. 6 kr. 00 øre
4) plast, formfast ................................... 7 kr. 50 øre
5) plast, formfast og højfyldt ...................... 4 kr. 50 øre
6) plast, formfast og UN-godkendt .................... 6 kr. 00 øre
7) plast, fleksibel .................................. 30 kr. 00 øre
8) aluminium ......................................... 11 kr. 25 øre
9 hvidblik og andre stålemballager ................... 3 kr. 75 øre
10) hvidblik og andre stålemballager, UN-godkendt .... 3 kr. 00 øre
11) glas og keramik .................................. 75 øre
12) laminat .......................................... 15 kr. 00 øre
13) træ .............................................. 6 kr. 00 øre
Stk. 4. I den afgiftspligtige vægt efter stk. 3 indgår alle dele
af emballagen. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften
som summen af afgifterne af hvert enkelt materiale. Udgør et materiale mere
end 90 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette
materiale og efter emballagens samlede vægt.
Stk. 5. For emballage eller emballagedele, der består af
sammensatte materialer, som ikke kan skilles ad, beregnes afgiften efter
afgiftssatsen for laminatemballage, jf. dog stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6. Papir og karton, der vejer op til og med 100 g pr. m2,
afregnes som emballage nævnt i stk. 3, nr. 1.
Stk. 7. Såfremt der ikke foreligger dokumentation for, at
indholdet af genvundet materiale udgør mindst 50 pct. i emballage af karton
og pap nævnt i stk. 3, nr. 3, skal der betales afgift efter stk. 3, nr. 2.
Stk. 8. Såfremt der ikke foreligger dokumentation for, at
indholdet af fyldstof i emballage nævnt i stk. 3, nr. 5, udgør mindst 50
pct., skal der betales afgift efter stk. 3, nr. 4.«»
Af et mindretal (EL):
3) I det under nr. 5 foreslåede § 2, stk. 3,
affattes nr. 2 således:
»2) plast ................................. 22 kr. 62 øre.«
4) I det under nr. 5 foreslåede § 2, stk. 3,
affattes nr. 4 således:
»4) hvidblik og andre stål- emballager ... 5 kr. 00 øre«
5) I det under nr. 5 foreslåede § 2, stk. 3, udgår i
nr. 5 ordene »glas og«.
6) I det under nr. 5 foreslåede § 2, stk. 3,
affattes nr. 6 således:
»6) laminat ............................... 21 kr. 6 øre«.
7) I nr. 5 indsættes i det foreslåede § 2, stk. 5,
som 2. pkt.:
»For emballage, som indeholder pvc, tungmetaller og uønskede
kemikalier, jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, beregnes
afgiften som det dobbelte af afgiftssatsen for den pågældende
materialekategori.«
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (V, KF, DF,
FP og KRF):
8) I nr. 5 indsættes efter det foreslåede stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk. 6. Der svares ikke afgift af emballager af materiale,
som af Miljøstyrelsen er godkendt som komposterbart.«
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
9) Nr. 6 affattes således:
»6. § 3 affattes således:
»§ 3. Den, der med henblik på salg fremstiller
afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 2 a,
skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 2. Den, der driver mellemhandel med ubrugte afgiftspligtige
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 2 a, kan anmelde sin
virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 3-18, skal anmelde sin virksomhed til registrering.
Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 3, som har et årligt salg af
afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog
ikke registreres eller betale afgift.
Stk. 5. Registrering kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis
virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at
de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 15 ikke kan udføres
på rimelig måde.
Stk. 6. Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet sælger
afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres efter denne lov hos de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 7. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.«»
10) Nr. 8 affattes således:
»8. I § 4, stk. 1, indsættes efter
»afgiftspligtige varer«: »eller virksomhedens forbrug af egne
ubrugte varer«.'
11) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 3:
»4. brugte varer, hvoraf der tidligere er betalt
afgift,».
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.«
12) Nr. 11 affattes således:
»11. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder meddeler
virksomheder bevilling til godtgørelse af den erlagte afgift af beholdere
omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, der brugte leveres tilbage og sælges til
fornyet anvendelse i udlandet. Det er endvidere en betingelse for
godtgørelsen, at beholderne eller tilsvarende beholdere er modtaget fra
udlandet og afgiftsberigtiget af virksomheden mindre end 1 år, før de leveres
tilbage.«»
13) Nr. 12 affattes således:
»12. § 6, stk. 6 og 7, affattes således:
»Stk. 6. Emballage, der hos den detailhandlende påfyldes
eller på anden måde anvendes til emballering af varer omfattet af § 1, nr.
18, med henblik på salg til den endelige bruger, er fritaget for afgift.
Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de
nærmere regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter stk.
1-6.«»
14) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 7 a,
stk. 4, ændres »500« til: »2.500«.
15) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 15, stk. 5, ændres to steder
»detailsalgspakninger« til: »emballager«.'
16) Nr. 17 affattes således:
»17. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 1,
1. pkt.,» til: »§ 3, stk. 1, 3 eller 6«.'
17) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 18, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 3, stk.
1,» til: »§ 3, stk. 5,».«
Til § 2
18) I stk. 1 udgår 2. pkt.
19) I stk. 2 udgår 2. pkt.
20) I stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 5,» til:
»§ 3, stk. 3 eller 6,».
21) Stk. 3, 2. pkt., udgår.
22) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1
eller 2, i lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af
papir eller plast m.v., og som efter lovens ikrafttræden ikke med henblik på
salg vil fremstille afgiftspligtige poser eller varer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1 eller 2, i lov om afgift af visse emballager samt visse poser af
papir eller plast m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, eller drive
mellemhandel med sådanne ubrugte varer, skal afmeldes fra registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at volumengrænsen for, hvilken emballage der er afgiftsfri,
nedsættes fra 50 l til 20 l. Herved videreføres den volumengrænse, der findes
i den gældende lovgivning. Enhver form for emballage med et rumindhold på
over 20 l er herefter afgiftsfri, uanset om der er tale om salgsemballage,
multipak eller transportemballage. Transportemballage er fortsat afgiftsfri
uanset rumindhold. En volumengrænse på 20 l sikrer, at transportemballage i
langt de fleste tilfælde holdes uden for afgiften, uden at der skal foretages
en særskilt vurdering af, om der er tale om transportemballage eller f.eks.
multipak.
Til nr. 2
Det foreslås, at de oprindeligt foreslåede 7 materialeafgiftssatser
differentieres yderligere, så der i alt bliver tale om 13 forskellige
afgiftssatser. Herved opnås der en forbedring af afgiftens miljøvirkning og
en højere grad af konkurrencemæssig ligestilling mellem forskellige
materialeanvendelser. Samtidig foreslås der justeringer i vægtningen mellem
de forskellige afgiftssatser.
Det foreslås for det første, at afgiftssatsen for papir, karton, pap og
tekstiler opdeles på 3 forskellige satser for henholdsvis papir (fleksibelt
fiberbaseret materiale), virgint karton og pap (ikke fleksibelt fiberbaseret
materiale) og tekstiler samt genvundet karton og pap. Der kan herved tages
større hensyn til vægtforskellene på materialerne. Det betyder bl.a., at der
kan tages hensyn til, at emballager fremstillet af genvundet karton og pap er
tungere end tilsvarende virgint (nyproduceret) karton og pap.
Der er fastsat en objektiv vægtgrænse, der afgrænser papir fra pap. Hvis
papir eller karton vejer op til og med 100 g pr. m2, skal det afgiftsbelægges
som papir (fleksibelt fiberbaseret materiale).
Det foreslås for det andet, at afgiftssatsen for plast opdeles på 4
forskellige satser for henholdsvis formfast plast, formfast og højfyldt
plast, UN-godkendt plastemballage samt fleksibel plast. Formfast og fleksibel
plast er to forskellige emballeringstyper, hvor der kan opnås større
konkurrenceneutralitet ved at afgiftsbelægge efter to forskellige vægtindeks.
Dette er også begrundelsen for at differentiere mellem almindelig formfast
plast og højfyldt plast.
Fleksibel plast adskiller sig fra formfast plast ved, at det ikke som
formfast plast har samme volumen tom som påfyldt.
Det er en betingelse for anvendelsen af de særlige satser for genvundet
fiberbaseret materiale og højfyldt plast, at virksomheden kan dokumentere, at
emballagen består af mindst 50 pct. genvundet materiale henholdsvis fyldstof.
Dokumentationen kan f.eks. have karakter af en tro og love-erklæring fra
virksomheden.
For såvel plastemballage som blik- og stålemballage foreslås der særlige
satser for UN-godkendt emballage (FN-godkendt). UN-godkendelsen af emballage
indebærer, at der med emballeringen er taget sikkerhedsmæssige hensyn. Det
fører imidlertid til en tungere emballage, og det tages der hensyn til ved at
indføre en forholdsvis lavere sats. Det er en forudsætning for at anvende
satsen for UN-godkendt emballage, at godkendelsen fremgår på selve
emballagen.
Ifølge lovforslaget skal enhver del af en emballage vejes og
afgiftsbelægges efter de enkelte materialesatser. Det blev dog oprindeligt
foreslået, at hvis emballagen for 95 pct.'s vedkommende består af eet
materiale, kan hele emballagen afgiftsbelægges efter satsen for dette
materiale. Det foreslås, at denne grænse nedsættes til 90 pct. Herved opnås
der en lettere administration af afgiften for såvel danske
påfyldningsvirksomheder som for importører af færdigvarer, og det vurderes,
at der ikke skabes særlige omgåelsesmuligheder herved i forhold til det
tidligere forslag.
Med udvidelsen af materialekategorierne og justeringen af afgiftssatserne
skønnes forslaget fortsat at være provenuneutralt. Det skønnes, at der er
behov for yderligere 100.000 kr. til etableringsudgifter og yderligere 1
årsværk i driften.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at afgiftssatsen for plast fordobles.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at afgiftssatsen for hvidblik og andre
stålemballager fordobles.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer, at der ikke beregnes afgift af emballager af
glas.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indebærer, at afgiftssatsen for laminat fordobles.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer, at der for emballager, der indeholder pvc,
tungmetaller og uønskede kemikalier, beregnes den dobbelte afgift af satsen
for de pågældende materialekategorier.
Til nr. 8
Ændringsforslaget indebærer, at der ikke beregnes afgift af materiale af
komposterbart materiale.
Til nr. 9
Efter de gældende regler skal virksomheder, der fremstiller
afgiftspligtige detailsalgspakninger eller poser med henblik på salg,
registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Virksomheder, der
driver mellemhandel med ubrugte afgiftspligtige varer, har mulighed for at
blive registreret.
Det foreslås, at det fremover kun er de fremstillingsvirksomheder, der
fremstiller poser eller beholdere til spiritus, vin og øl samt mineralvand og
andre varer tilsat kulsyre, som skal registreres.
For så vidt angår emballage til de varegrupper, der er omfattet af den
foreslåede ny § 1, stk. 1, nr. 3-18, foreslås det, at kun virksomheder, der
pakker eller aftapper disse varer på emballage, skal registreres. Det er
vurderingen, at allerede den foreslåede frivillige registrering ville føre
til, at afgiftspligten i realiteten ville blive overført fra
emballageproducenterne til pakkerne og fylderne.
Det er disse virksomheder, der har de bedste forudsætninger for at afgøre
afgiftspligten og foretage den nødvendige vægtmæssige opgørelse af de enkelte
dele af den endelige emballage. Hertil kommer, at man sikrer en entydighed i
afgiftspligten. Det foreslås, at virksomhederne ikke skal registreres eller
betale afgift, hvis de kun har et årligt salg svarende til en afgift på under
2.500 kr. Med afgiftens nuværende udformning er en obligatorisk registrering
af pakkerne og fylderne den bedste administrative løsning. Hvis afgiften
senere udvides til at omfatte varegrupper, som er udsat for emballering i
detailledet, er det tanken at ændre registreringsbestemmelserne, så det
sikres, at detailhandlere ikke bliver afgiftspligtige.
Ved salg af varer i detailledet er det typisk, at varerne puttes i poser,
pakkes ind i gavepapir eller f.eks. samles i en papkasse. Denne form for
indpakning af varerne er ikke salgsemballage og er dermed helt uden for
afgiftsområdet.
Til nr. 10
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det for en række varegruppers
vedkommende nu kun er de virksomheder, der emballerer varer, som skal
registreres.
Til nr. 11
Som følge af de foreslåede ændringer vedrørende registrering præciseres
det, at der ikke skal betales afgift af brugte varer, der genanvendes som
emballage, og hvoraf der er betalt afgift ved den første anvendelse.
Til nr. 12
Det foreslås, at forslaget om at nedsætte afgiftsgodtgørelsen ved udførsel
af brugte flasker til fornyet anvendelse i udlandet udgår. Det skyldes, at
man er blevet opmærksom på, at afgiftsgodtgørelsen understøtter
indsamlingssystemet af flasker i Danmark. Det er dog i stedet tanken på et
senere tidspunkt at overveje, om godtgørelsesordningen kan udformes på en
anden måde, der mere direkte præmierer og understøtter de eksisterende
indsamlings- og genbrugssystemer.
Det foreslås herudover, at det stilles som en ny betingelse for
afgiftsgodtgørelse, at de brugte flasker sælges til udlandet og ikke blot
afhændes vederlagsfrit. Bestemmelsen foreslås for at skærpe sikkerheden for,
at flaskerne rent faktisk bliver anvendt på ny. Told- og Skattestyrelsen skal
fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentation for salget af
flaskerne.
Til nr. 13
Det foreslås ud fra administrative hensyn, at der ikke skal betales afgift
af bægre, bakker, papir og anden emballage, der hos den detailhandlende,
f.eks. slagtere og viktualiehandlende, påfyldes f.eks. mayonnaise eller
salatdressing med henblik på salg til den endelige forbruger. Kantiner,
restauranter og storkøkkener, der sælger de nævnte varer til den endelige
forbruger, er også omfattet af bestemmelsen.
En lignende bestemmelse var med i det oprindelige lovudkast, som blev
sendt til høring. Det er tanken at bibeholde bestemmelsen, så længe afgiften
ikke er generel, og dermed så længe afgiftspligten ikke generelt kan placeres
hos emballageproducenterne.
Til nr. 14
Det foreslås, at forhøjelsen af bagatelgrænsen for afgiftsfrihed på 2.500
kr. årligt også kommer til at gælde for importører af afgiftspligtige varer.
Det er tanken at opjustere denne bagatelgrænse, hvis kommende udvidelser af
afgiftsgrundlaget gør det påkrævet.
Til nr. 15-17, 20 og 21
Der er tale om konsekvensændringer.
Til nr. 18 og 19
Ændringen er en konsekvens af, at forslaget om nedsættelsen af
afgiftsgodtgørelsen ved udførsel af flasker udgår.
Til nr. 22
Som følge af, at en del af de fremstillingsvirksomheder og mellemhandlere,
der hidtil har været registreret, ikke længere skal eller kan blive
registreret, fastsættes det, at disse virksomheder skal afmeldes fra
registrering.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Bilag 1
En af henvendelserne til udvalget og skatteministerens kommentar
hertil
AAGE MOTTLAU A/S
Rugmarken 38
3520 Farum
Den 8. juni 1998
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Ang. forslag til lov om ændring af visse detailsalgspakninger m.m.
Da vort firma først har modtaget høringsliste samt ovennævnte forslag om
lovændring torsdag den 4. juni 1998, har vi desværre ikke haft mulighed for
at svare før nu.
Jeg håber inderligt, at De vil give Dem tid til at gennemlæse denne
skrivelse og indsigelse imod at pålægge legetøjsemballage en afgift baseret
på vægt samt materialesammensætning.
Vi driver et mindre legetøjs-import firma, som er grundlagt i 1919 og
derfor nok er det ældste i Danmark af denne art.
Vort mål har altid været at fremskaffe legetøj af høj kvalitet med stor
legeværdi til danske børn.
Vi er et team på 5 ansatte med en års-omsætning fra lager på kr.
12.000.000,- excl. moms.
Vi lagerfører 4.468 stk. forskellige typer legetøj, hvoraf ingen har ens
emballage.
Vi sælger på årsbasis 245.547 stk.enheder af disse 4.468 forskellige
varenumre.
Vort daglige lager er på ca. 128.500 stk. enheder.
Vi har en udskiftning i vort sortiment pr. år med ca. 1.000 nye artikler.
Det er derfor helt klart for os, at vort firma på intet tidspunkt vil
kunne tilpasse os en sådan lov, hvis den skulle blive vedtaget. Hvis vi
skulle registrere emballage-vægt og sammensætning for 4.468 stk. forskellige
varer, ville vi først skulle anskaffe en meget kostbar micro-vægt, samt
ødelægge emballagen på mindst 1.200 stk. varer (blister-)kort m.m. der skulle
skæres op, som herefter ville være usalgbare, samt udpakke 3.200 stk. andre
artikler for herved at kunne registrere emballagevægt og sammensætning for
disse.
Vi har vurderet, at denne første registrering af vort lager i dag ville
tage en hurtigtarbejdende mand ca. 7-8 måneder, hvor han intet andet kunne
foretage sig.
Når denne registrering var afsluttet, måtte vi investere i et nyt
EDB-anlæg, samt et meget kostbart EDB-program, specielt lavet så dette kunne
håndtere de meget store data, som skal til for at opfylde en evt. ny lov.
Derudover vil vi i fremtiden skulle tilføre de ca. 1000 nye varer pr. år,
som er en normal udskiftning i vort program.
Vi vurderer at opstartomkostningerne for vort lille firma vil ligge på ca.
kr. 300.000,- til kr. 450.000,- (Arbejdsløn, ødelagte varer, EDB-maskine og
programmer) Herefter vil det nok koste os ca. pr. år kr. 50.000,- til
100.000,- at administrere en evt. lov.
Som det fremgår af ovennævnte, vil omkostningerne for at kunne levere
oplysninger langt overstige evt. afgift, der skulle betales.
Vort firma vil iøvrigt ikke være i stand til at afsætte tid til dette
arbejde, da vi i dag kæmper for at tilpasse vort EDB med år »2000«
- og dette er meget tidskrævende og koster os mindst kr. 250.000,-.
Vi lever jo ikke af at veje emballage men af at sælge legetøj.
Følgende er nogle generelle kommentarer til lovforslaget:
»Legetøj«
Importør/detaillist
I loven omtales disse ofte som vidt forskellige, samt at det kun er
importører og evt. danske fabrikanter, som skal betale denne emballageafgift.
Således at detailhandlen ikke vil få arbejde med at administrere den lov.
Vi mener, at dette er helt forkert, samt at denne lov også vil ramme både
forbrugeren og detailhandlen meget hårdt.
Mange danske legetøjsdetaillister køber i dag mange varer direkte fra
fabrikker i EU og betaler direkte til disse fabrikker. Vort firma formidler
mange af disse handler og fra vort lille firma er der kun tale om ca. 3.500
forskellige artikler, som mange små detailhandlere selv importerer.
Dette gør disse detailhandlere kun for at tilbyde de danske forbrugere
produkter til så lave priser som muligt.
Dette er en udvikling, som er taget meget til i de sidste år. Og som vil
stige enormt i fremtiden.
Dette er vel også en af grundtankerne med EU, at samhandel skulle blive
lettere og derved give forbrugerne bedre priser.
Hvis derfor detailhandlere som køber varer fra andre EU-lande m.m. også
skal svare afgift af deres import (emballage) vil de ikke være i stand til at
administrere loven. Mange af de danske legetøjsbutikker er typiske »mand
og kone« butikker og hvor skulle de kunne skaffe oplysninger med mere
over de mange tusinde forskellige artikler, de i dag og fremover vil købe fra
andre EU-lande.
I forvejen er vort firma og kunder hårdt ramt på vor omsætning i Modeltog.
Disse sælges meget billigere i Tyskland og mange danskere køber derfor disse
produkter der, eller får dem sendt pr. post fra små tyske detailhandlere
direkte til deres danske hjem. Med tysk moms, som jo bekendt er 10 pct.
lavere end den danske.
Som det sikkert også er Dem bekendt, skal vi jo i Danmark hver gang vi får
leveret en sending Modeltog fra udlandet, gennemgå hvert lokomotiv, til
signal m.m. - og svare den danske stat en afgift af hver af de små pærer på
50 øre.
Dette er en meget gammel dansk lov, som ikke findes noget andet sted på
Jorden. Så hvis de danske importører af Modeltog, udover afgifter på pærer,
10 pct. højere moms, også skal administrere en emballageafgift, tror vi at de
giver op over for konkurrence fra Syd.
Emballageændringer
Der nævnes også, at afgiften vil have den virkning, at emballage grundet
afgiften fremover skulle blive mindre ressourcekrævende. Det mener vi ikke er
korrekt.
De ganske få lejetøjsfabrikker der findes i Danmark, sælger kun en meget
lille del af deres produktion i Danmark og vil derfor selvfølgelig tilpasse
deres emballage til lande uden for Danmark, hvor de har deres marked.
Danske legetøjsimportører har i dag stort set ingen indflydelse på
emballagen.
De må jo huske, at vi kommer fra et »miniland« og de største
problemer er ofte blot at få lov at få leveret de små antal, vi kan bruge i
Danmark.
Så danske krav er umulige i den virkelige verden.
Men kom der et samlet krav fra EU, er det jo selvfølgelig noget andet.
Detailemballage nævnes ofte som et unødvendigt onde.
Det mener vi ikke, at det er.
I gamle dage var legetøj ofte emballeret i en brun papæske uden billede.
Dengang fik man en »profi« betjening i den gamle legetøjsbutik.
Disse butikker har udviklingen lukket for mange år siden og erstattet med
selvbetjeningsbutikker.
Det er derfor meget vigtigt, at emballagen er af høj kvalitet, så
forbrugeren udfra emballagen kan se/få de oplysninger, som er vigtige for at
hun/han kan træffe sit valg/ønske.
Det er også meget vigtigt, som De måske allerede ved, at der er plads på
emballagen til oplysninger om de manbge lovkrav der er om legetøj:
CE-mærkning, advarsler, aldersangivning, samt for visse varer også
produktsammensætning m.m.
Disse oplysninger er ofte på de sprog, der benyttes i EU og derfor
pladskrævende på emballagen.
Så god emballage er meget vigtig.
Tyskland
Der er også nævnt, at firmaer, der allerede handler med Tyskland, vil
kende til det tyske system.
Her må der være tale om danske exportører til Tyskland - og så vidt jeg
forstår, er der tale om import og ikke export, der skal betale
afgiften.
Og tyske firmaer, der sælger til Danmark, derfor ikke kender til de tyske
regler. Vi har spurgt flere tyske firmaer om det tyske system og alle har
fortalt os det samme; det virker ikke og det påtænkes at ændre det.
Vi mener derfor ikke en evt. lov om afgift på emballage til legetøj vil
ændre emballagen, men blot vil være en extra »skat på børns leg med godt
legetøj«. Så hvis det er børnene, man ønsker der skal betale en extra
skat, må der kunne findes en lettere måde at opkræve denne på.
Skulle De, efter at have læst dette, fået lyst til at besøge een af
Danmarks ældste legetøjsimportører mens vi endnu er her, skulle det glæde os
meget.
Med venlig hilsen
AAGE MOTTLAU A/S
Preben Mottlau
Aage Mottlau A/S mener, at den foreslåede vægtbaserede afgift vil være
administrativt meget besværlig og belastende for legetøjsimportører.
Kommentar:
Det er rigtigt, at enhver form for emballage til legetøj skal vejes med
henblik på beregning af afgift efter de foreslåede regler. Normalt må det
forventes, at oplysningerne om emballagens vægt kan fremskaffes hos
legetøjsproducenten. Det vil i hvert fald være tilfældet, når der er tale om
danske producenter, og når der er tale om producenter, som også leverer til
det tyske marked, hvor der allerede eksisterer et vægtbaseret system.
Det kan dog ikke afvises, at der vil være tilfælde med import af legetøj,
hvor importøren selv må fremskaffe sig vægtoplysningerne. Det er naturligvis
forholdsvis administrativt belastende, hvis der er tale om import af små,
skiftende mængder af varer.
Der er ikke krav om afgiftsbetaling hos detailhandlere, medmindre
detailhandlerne selv direkte importerer varer. For at undgå helt urimelige
situationer er der foreslået en bagatelregel, hvor importører fritages for at
betale afgift, hvis den samlede årlige afgift er på under 500 kr.
Jeg agter at stille et ændringsforslag til 2. behandling, hvorefter
bagatelgrænsen hæves til 2.500 kr.
Skatteministerens kommentar til henvendelsen fra Legetøjsbranchens
Fællesråd
Legetøjsbranchens Fællesråd har fremlagt et notat i forbindelse med
foretrædet for Skatteudvalget den 10. juni 1998. Fællesrådet oplyser en række
tal for legetøjsmængderne og mener, at provenuet står i skærende kontrast til
omkostningerne ved administrationen af afgiften på legetøjsområdet.
Fællesrådet anslår det samlede provenu på legetøjsområdet til at være omkring
5,8 mio. kr.
Kommentar:
Den vægtbaserede afgift er en lav afgift i forhold til de hidtidige
volumenbaserede afgifter. Afgiftens niveau er fastsat under hensyntagen til
ikke at risikere miljømæssigt uhensigtsmæssige reaktioner på afgiften.
Administrationsudgifterne er derfor også forholdsmæssigt høje i forhold til
provenuet, hvis man sammenligner med andre afgifter, som først og fremmest er
provenumæssigt bestemt.
Jeg forventer i øvrigt, at branchen i vid udstrækning kan drage
administrativ nytte af, at et vægtbaseret system allerede er kendt for varer,
som afsættes på det tyske marked.
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 6:
Hvorfor fremgår det ikke af lovforslagets bemærkninger, at det var et
udkast til lovforslag, der har været forelagt Erhvervsministeiets testpanel,
og at udkastet blev ændret på en række punkter efter testpanelets udtalelse
og inden fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget, hvorved testpanelets
vurdering som gengivet i bemærkningerne ikke er dækkende i relation til det
fremsatte lovforslag?
Spørgsmål 7:
Kan ministeren bekræfte, at bemærkningerne i lovforslaget om, at
lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel, i realiteten
indebærer, at ministeren har ført Folketinget bag lyset?
Svar:
Når det ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det var et udkast
til lovforslag, der har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel, og at
udkastet blev ændret på en række punkter inden fremsættelsen, skyldes det, at
det er normal procedure, at et lovudkast sendes til høring, og denne gang
også til testpanelet, og at man efterfølgende søger at imødekomme de ønsker,
der fremkommer i høringsprocessen.
Forslaget er således ændret på forskellige områder som følge af den
foretagne høring. Tidsmæssigt har det dog ikke været muligt at høre
testpanelet på ny.
Jeg beklager, hvis formuleringerne i lovforslaget har kunnet misforstås.
Kun en tåbe ville forsøge at føre Folketinget bag lyset. Det kunne jeg
aldrig drømme om.
Jeg kan i øvrigt henvise til mine besvarelser på bilag 16-17.
Spørgsmål 8:
Hvad betyder udvidelsen af materialekategorierne og justeringen af
afgiftssatserne for provenuet, og er ministeren villig til at indføre en
revisionsbestemmelse, så man i givet fald giver kompensation til de berørte
virksomheder, såfremt provenuet af afgiften bliver større end skønnet?
Svar:
Som nævnt i bemærkningerne til ændringsforslaget skønnes det med
udvidelsen af materialekategorierne og justeringen af afgiftssatserne fortsat
at være provenuneutralt. Lovforslagets provenuforudsætninger og grundlaget
for afgiftssatserne er dog forbundet med en vis usikkerhed, som især skyldes
kvaliteten af de tilgængelige oplysninger om emballagemængder og -materialer.
Lovens afgiftssatser vil blive taget op til revision i samarbejde med
brancheorganisationerne senest den 1. januar 2000 med henblik på at
gennemføre de ændringer, der måtte vise sig at være behov for. Det er tanken
samtidig at overveje den udvidelse af det afgiftspligtige område, som er
nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Endvidere har udvalget modtaget en henvendelse fra Dansk Industri.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de under nr.
2-4 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet erkender, at der kan være nogle tekniske og
afgrænsningsmæssige problemer forbundet med emballage til legetøj, men
mindretallet mener, at disse problemer kan løses, og kan af hensyn til
lovforslagets miljøsigte ikke støtte, at emballage til legetøj udgår af det
afgiftspligtige område.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil
ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL):
1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 1, stk.
1, udgår nr. 16.
Nr. 17 og 18 bliver herefter nr. 16 og 17.
Af skatteministeren, tiltrådt af et udvalget:
2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3, stk.
1 og 2, ændres »nr. 1 eller 2,» til: »nr.
1-4,».
3) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Virksomheder, der pakker eller aftapper varer nævnt
i § 1, stk. 1, nr. 1-4, kan anmelde sin virksomhed til registrering.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
4) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3, stk.
3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 3-18« til: »nr.
5-18«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af EL):
5) I det under nr. 21 foreslåede § 21 b, stk. 1, nr.
2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-8«.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er fra flere sider blevet gjort opmærksom på afgrænsningsproblemer
forbundet med emballage til legetøj. For det første kan det nævnes, at det
f.eks. ikke umiddelbart forekommer klart, hvorvidt en kasse til et puslespil
er en salgsemballage eller en del af legetøjet, og tilsvarende eksempler kan
findes for andre typer legetøj. For det andet er det heller ikke klart,
hvornår der er tale om legetøj eller hobbyartikler. Når der henses til, at
det er tanken med loven at indhøste erfaringer, der kan smidiggøre en
eventuel senere udvidelse til flere eller alle varegrupper, forekommer det
derfor uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at vælge en varegruppe, der
kan give anledning til store problemer. Det foreslås som følge heraf, at
emballage til legetøj udgår af det afgiftspligtige område.
Der skønnes at være et meget begrænset provenutab som følge af ændringen.
Til nr. 2-4
I det af skatteministeren tidligere stillede ændringsforslag er det med
henblik på at efterkomme et ønske fra bryggerierne om ikke at blive
registreret foreslået, at producenter af emballage til øl, vin, spiritus og
læskedrikke med kulsyre skal være registrerede. Imidlertid aftapper
bryggerierne også juice, dvs. læskedrikke uden kulsyre m.v., og vand, og der
er i det tidligere ændringsforslag indsat en bestemmelse om, at virksomheder,
der aftapper eller pakker bl.a. disse varer, skal registreres.
Det foreslås derfor nu, at det bliver obligatorisk også for producenter af
emballage til læskedrikke uden kulsyre m.v. samt vand at lade sig registrere,
samt at virksomheder, der pakker eller aftapper sådanne varer, kan lade sig
registrere. Dette indebærer, at bryggerierne kan vælge at lade sig registrere
på grund af deres aftapning af juice og vand, men også kan undlade dette. For
så vidt angår de fire første varegrupper omfattet af lovforslagets § 1, stk.
1, svarer registreringsreglerne herefter til de gældende regler, dog udvidet
med den frivillige registreringsregel for pakkere og aftappere.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at der i det af skatteministeren tidligere
stillede ændringsforslag er stillet forslag om at indsætte nye bestemmelser i
§ 2, stk. 6-8, vedrørende den afgiftspligtige vægt.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen
(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink
(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd
. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen
(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v. og andre afgiftslove Retsinformation · 25. oktober 2000
- SKAT har opkrævet yderligere 831.614 kr. i emballageafgift for perioden 1. oktober 2010 – 30. september 2013. Selskabet har opgjort emballageafgift efter den… Landsskatteretten · 4. oktober 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005) Retsinformation · 20. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af mineralvand m.v. samt emballageafgiftsloven (Nedsættelse af mineralvandsafgiften samt emballageafgiften for kildevandsflasker) Retsinformation · 8. december 2006
- 1997 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE DETAILSALGSPAKNINGER OG VISSE POSER AF PAPIR ELLER PLAST M.V. (VÆGTBASERET EMBALLAGEAFGIFT) Retsinformation · 30. juni 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer) Retsinformation · 21. juni 2004