Spring til indhold

Retsinformation

1997 BTL 67 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF KVÆLSTOF INDEHOLDT I GØDNINGER M.M. NR L 67 1997-98. 2. SAMLING

1997/2 BTL 67Betænkning over lovforslagFolketinget6. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Industri

og Henkel Barnængen A/S.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,

Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) har følgende betænkningsbidrag til L 55, L

56, L 58 og L 67:

Mindretallet erkender et medansvar for Vandmiljøplanen fra 1987.

Mindretallet må konstatere, at den politiske målsætning om at reducere

landbrugets markbidrag med 50 pct. eller 100.000 tons kvælstof endnu ikke kan

registreres med de målemetoder, som anvendes, til trods for at de

anvisninger, som blev givet i 1987 og senere, stort set blev fulgt til punkt

og prikke.

Mindretallet har derfor følt sig forpligtet til at tage et medansvar for

den revision af Vandmiljøplanen, som resulterede i aftalen om Vandmiljøplan

II.

Det er regeringens ansvar at gennemføre aftalen, og mindretallet vil ikke

undlade at gøre opmærksom på, at miljømålsætningen kan respekteres og

opfyldes på en for landbrugserhvervet lempeligere måde end den, regeringen

har skitseret i de fire lovforslag, som skal udmønte Vandmiljøplan II.

De mange spørgsmål, som er rejst i forbindelse med forhandlingerne om

Vandmiljøplan II, og udvalgsarbejdet vidner om, at det er utrolig kompliceret

at forene gode politiske intentioner med de naturlove, som er en fast

bestanddel af bondens hverdag.

Mindretallet vil kraftigt opfordre regeringen til at inddrage

landbrugserhvervet i de praktiske udformninger af Vandmiljøplan II's

Læs alt

regelsæt.

Et mindretal (Dansk Folkepartis, Enhedslistens og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) har

følgende betænkningsbidrag til L 55, L 56, L 58 og L 67, samlet kaldet

Vandmiljøplan II:

Enhedslisten kan ikke stemme for Vandmiljøplan II, fordi den er et

politisk makværk.

Ud over at målsætningen er for ringe til at kunne skabe rent vandmiljø,

generer den landmændene med endnu mere detailstyring af deres driftsledelse.

Det bryder landmændene sig ikke om. Derfor kan det forventes, at

kreativiteten bliver rettet mod at omgå den nye spændetrøje af regler.

Samtidig er aftalen helt afhængig af den enkelte landmands gode vilje, fordi

der er masser af muligheder for landmændene til i gødningsregnskabet at

sløre, hvis de gøder, som de altid har gjort. Alle med forstand på landbrug

ved, at gødningsregnskabet er fuldstændig uegnet som kontrolinstrument, og

det er der allerede kommet en stribe af ekspertudtalelser om. Hvis Venstre,

Det Konservative Folkeparti, regeringen og Socialistisk Folkeparti har til

hensigt, at Vandmiljøplan II skal overholdes, vil de være nødsaget til

indføre et decideret gødningspoliti, hvad der også er afsat over 20 mio. kr.

til årligt.

Nej til effektiv model

Havde regeringen og Socialistisk Folkeparti holdt fast i aftalen med

Enhedslisten om en afgift på kvælstoftab over et vist niveau, havde der

derimod været lagt op til en sund kappestrid mellem landmænd om at bruge

deres faglige viden til at slippe for at betale afgift på kvælstoftab.

Det samlede kvælstoftab kan opgøres simpelt via momsregnskabet. Alt

kvælstof, som indkøbes i form af foder og gødning, står opført her, for at

momsen kan blive refunderet. Hvis man senere glemmer at opføre salg i sit

momsregnskab, vil man ikke kunne dokumentere, at kvælstofindholdet i de

solgte afgrøder og kød ikke er tabt. Derfor vil en landmænd stå i valget

mellem at snyde sig selv i skat eller anføre det rigtige kvælstoftab. Hvordan

landmændene vil holde på kvælstoffet, bør være deres egen sag. I praksis vil

græsmarker og sædskifter være vigtige redskaber, og derved vil økologisk

landbrug blive fremmet.

Plan for rent vand udskudt

Efter vedtagelsen af Vandmiljøplan II skal man igen til at vente og se, om

det hjælper, selv om det er helt usandsynligt. Således er det igen udskudt 5

år at få gennemført en plan, som virker på vandmiljøet. Landmændene er igen

taget som gidsler - de ved ikke, hvad de kan regne med, når de planlægger

bedriftens fremtid, og store fejlinvesteringer er derfor uundgåelige.

Økologien giver rent vand

Fremme af økologisk landbrug er den eneste vej til et rent vandmiljø,

efter at det med den nye vandmiljøplan er opgivet at indføre et økonomisk

incitament til at holde på kvælstoffet. Når EU bestemmer, at Danmark skal

finde sig i gensplejsning, vækstfremmere, pesticider og tilsætningsstoffer,

er det godt med økologisk fødevareproduktion som alternativ.

Enhedslistens konkrete kritik af Vandmiljøplan II

Vandmiljøplan II er opbygget som et skrivebordsregnestykke

De enkelte poster i Vandmiljøplan II's regnestykke modarbejder hinanden:

På den ene side må landmændene nu bringe mindre mængder husdyrgødning på

markerne (højere udnyttelsesprocent), og på den anden side henstiller

forligspartierne til, at landmændene udnytter foderet bedre, så der kommer

mindre kvælstof i gødningen. Det er endvidere umuligt at kontrollere, om de

fleste af posterne i skrivebordsregnestykket bliver efterlevet.

Målsætningen er blot, at EU's nitratdirektiv skal opfyldes. Det vil sige,

at den nuværende grænseværdi for nitratindhold i grundvandet skal overholdes.

Det betyder, at målet er højst 10 gange så meget nitrat i grundvandet, som

der var i 1950'erne, inden brugen af kunstgødning blev udbredt. EU kræver, at

harmonikravet reguleres ned, hvilket umiddelbart lyder positivt, men det

fører til, at strukturudviklingen øges, fordi jordpriserne stiger, uden at

det nedsætter kvælstofudvaskningen.

Kunstgødningsforbruget og gødningsregnskabet er de instrumenter, man vil

anvende til at kontrollere, om Vandmiljøplan II indfries. Til illustration af

problemstillingen med at anvende gødningsregnskabet som kontrolinstrument

beregnede Danmarks Miljøundersøgelser, at landmændene i 1996 havde en

udnyttelsesprocent af husdyrgødningen på 22 (dvs. at de 78 pct. er

kvælstoftab), mens landmændenes egne indberetninger til Plantedirektoratet i

gødningsregnskaberne viste et gennemsnit på 54 pct. i gødningsudnyttelse, jf.

Vandmiljø-97, Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1997.

De våde enge er et vådeskud

Våde enge, som får nitraten i drænvandet til at fordampe som frit

kvælstof, hjælper ikke på nedsivningen til grundvandet. Alligevel tæller de

med i regnestykket, som primært er lavet af hensyn til, at der ikke må komme

for meget nitrat i grundvandet. Det er rensningsfilosofferne, der står bag,

og en økologisk bevidsthed om, at kvælstof er en ressource, er volapyk for

rensningsfilosoffer.

- Det bliver også meget dyrt for staten. Det er hovedstrategien, at der

skal betales årlig kompensation på seks et halvt tusinde kroner pr. hektar.

Det betyder, at staten i stedet kunne have eksproprieret og sikret sig

dispositionsretten over jorden for et beløb svarende til almindeligvis 5 års

udbetalinger.

- Da engene primært skal findes på frivillig basis, bliver der ikke tale

om de store sammenhængende områder, som naturmæssigt er mest interessante.

- Endelig er formålet med de våde enge maksimal kvælstoffjernelse, og det

betyder, at engene skal stå så meget under vand som muligt, hvilket

modarbejder brug til græsning. Hvis staten i stedet stillede store

græsningsarealer billigt til rådighed, ville der blive økonomi i at fede de

70.000 tyrekalve op, som i dag eksporteres levende til udlandet med det

formål at udløse kalvedræberpræmie, eller til opfedning som tremmekalve.

SFL-områder

Allerede i dag bliver ordningen udnyttet af færre, end der er penge til,

fordi den ikke er attraktiv nok. Derfor er det usandsynligt, at målet bliver

nået.

Skovrejsning

Det er alt for dyrt at betale private op til 70.000 kr. pr. ha for at

rejse skov. Staten kan gøre det for det samme inkl. køb af jord.

Bedre foderudnyttelse

Bedre foderudnyttelse er ren snak, og der er ingen konkrete instrumenter

endsige muligheder for at eftervise, at det sker. På grund af stramningen af

harmonikravet for svin vil landmændene have direkte interesse i ikke at hæve

foderudnyttelsen, fordi der så kommer mindre kvælstof i gødningen. Mængden af

kvælstof i foderindkøbet er netop ikke medtaget i Vandmiljøplan II.

Stramning af harmonikravet for svin

Stramning af harmonikravet fra 1,7 til 1,4 for svin giver højere

jordpriser på grund af den øgede efterspørgsel. Det vil øge

strukturudviklingen. Selvfølgelig vil husdyrgødningen blive fordelt bedre og

dermed mindske overgødskning med fosfor; men det vil ikke nedsætte

kvælstofbelastningen, da landmændene konkret vil udskifte husdyrgødning med

kunstgødning. Medmindre man mener, at kunstgødning er vejen frem for at

nedsætte nitratudvaskningen, giver stramning af harmonikravet ingen nedsat

kvælstofudvaskning. Der er i gennemsnit 0,9 dyreenheder pr. ha i Danmark, så

det vil heller ikke sætte nogen begrænsninger på husdyrproduktionen - ikke

engang på Mors. Desuden vil det resultere i, at der eksporteres flere levende

grise til færdigfedning i Tyskland (i 1997 var det 850.000 smågrise samt

250.000 levende slagtesvin, som blot skulle slagtes til en lidt højere

notering på et tysk slagteri) for at undgå den relativt højere gødningsmængde

i forhold til indtjening, som slagtesvin giver i forhold til et sohold.

Selvfølgelig er det udmærket, at man skal have mere jord, så landmanden bedre

kan fodre sine dyr med hjemmedyrket foder, men det er meget problematisk, at

presset på at eje jord øges.

Skærpede krav til udnyttelse af N i husdyrgødning

Dette punkt vil føre til, at husdyrgødningen tæller for en større mængde

kvælstof, og derfor vil der være plads til mindre kunstgødning, før

gødningsnormen nås.

Mere økologisk landbrug er ren hensigtserklæring

Den samlede vandmiljøplan fremmer ikke omstillingen til økologisk

landbrug, og den foreslår udelukkende en øget målsætning uden konkrete

instrumenter bag, som kan få flere til at lægge om. 10 mio. kr. til afsætning

af økologiske varer er udmærket, men det ændrer på ingen måde de samlede

konsekvenser af Vandmiljøplan II. Den ekstrabevilling i Vandmiljøplan II, der

sørger for, at der er penge nok til at udbetale arealtilskud til fremtidens

økologiske omlæggere, er udmærket; men det ændrer ikke ved, at selv en

borgerlig regering vil være nødt til at finde pengene til omlægningstilskud

for ikke at få skyld for bevidst at stoppe udviklingen. Afsnittet om økologi

er et figenblad for at gøre det sværere at kritisere Vandmiljøplan II for at

være blottet for fremme af økologisk landbrug.

Efterafgrøder

Formålet med efterafgrøder er at forhindre kvælstoffet i at forsvinde

vinteren over. At sørge for, at alle bedrifter har mindst 6 pct. græsareal er

udmærket, men det er reelt kun svinebønder, som ligger under med i gennemsnit

4 pct. græsarealer. Selv planteavlere ligger i gennemsnit på 6 pct. Arealet

med vinterkorn er eksploderet, siden reglen med 65 pct. vintergrønne marker

blev indført. Det har ført til større udvaskning af kvælstof på grund af den

høje gødskningsnorm og udbringning af gødning om efteråret, og det har ført

til øget sprøjtning. I stedet burde der dyrkes vårkorn med udlagt græs på de

420.000 ha, som, siden reglen om de vintergrønne marker blev indført for 10

år siden, er konverteret fra vårkorn til vinterkorn. Det ville beregnet med

Miljøstyrelsens egne tal resultere i, at udvaskningen blev nedsat med 16.000

tons kvælstof.

Nedsat gødningsnorm med 10 pct.

Gødningsnormen er ikke noget instrument, som egner sig til miljøformål. På

sandjorde må man gøde mere, fordi der er større udvaskning. Regner det mere,

må man også gøde mere osv. Der er opstillet en utrolig bureaukratisk

lovgivning, hvor hver jordbonitetsklasse har et fast udbytte for hver

afgrøde, hvor landmanden skal bevise, at der før har været højere udbytte,

for at få lov til at gøde efter et højere udbytte. Endelig kan landmanden jo

dyrke afgrøder med høj gødningsnorm såsom vinterafgrøder i stedet for

vårkorn, hvilket giver en ca. 30 pct. større gødningsnorm.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen

(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink

(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd

. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen

(KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kim Behnke (FP)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

To af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) finder det betænkeligt, at bedriftsindehavernes

retssikkerhed ved myndighedernes kontrol i virkeligheden er mindre end i

forhold til personer, der er sigtet inden for strafferetsplejen. Flertallet

finder det desuden betænkeligt, at det er samme myndighed, der kontrollerer

og eventuelt senere foretager anmeldelse til politiet.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,

Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis, Enhedslistens og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen

(S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink

(CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.

Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim

Behnke (FP)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 2:

Ad lovforslagets § 22: Ministeren bedes oplyse, i hvilke tilfælde

»det skønnes nødvendigt« at udøve kontrollen uden retskendelse.

Svar:

Den formulering, der er anvendt i lovforslagets § 22, svarer til

lovgivningen i andre nyere afgiftslove, og formuleringen følger i øvrigt

anbefalingen i Justitsministeriets modelbestemmelse, der er beskrevet i

betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for retsplejen.

Både skatte- og afgiftsmæssigt har lovreglerne været tolket således, at

det ikke er nødvendigt, at der fremskaffes en retskendelse for at foretage

kontrol i en virksomhed. Hidtil har den altovervejende del af kontrolbesøgene

på såvel skatte- som afgiftssiden da også været gennemført uden

vanskeligheder, og det har været hovedreglen, at besøgene er afviklet i en

fordragelig atmosfære.

Dette betyder, at udgående afgiftskontroller i praksis gennemføres uden

retskendelse i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Endvidere kan jeg oplyse, at det af Justitsministeriets redegørelse af 17.

december 1996 om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til

privat ejendom uden retskendelse fremgår, at der i tilfælde, hvor adgang til

privat ejendom er hjemlet af kontrolhensyn eller som middel til at fremskaffe

oplysninger, ikke bør stilles krav om retskendelse. Det skyldes, at et krav

om retskendelse ikke ville tjene noget formål i disse tilfælde, hvor

domstolene reelt ikke har noget at tage stilling til.

Spørgsmål nr. 4:

Hvordan vurderer ministeren muligheden for at udforme en bagatelgrænse

eller lignende, således at der bliver afgiftfritagelse for små

landbrugsbedrifter på f.eks. under 30 hektar, som ikke er registreret efter

lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvis bedriften

ingen husdyrgødning bruger og mindre kvælstof end dens afgrødevalg tilsiger,

f.eks. således at disse bedrifters kvælstofkvote svarer til N-normen for

vårbyg for hele det dyrkede areal eksklusive arealer med ærter og bælgsæd?

Svar:

I henhold til L 67 er der afgiftsfrihed for gødning, der leveres til

landbrugsbedrifter, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af

gødning og om plantedække.

Dette er simpelt og overskueligt for såvel de registrerede virksomheder

som for de statslige told- og skattemyndigheder.

Bagatelgrænsen, som der peges på i spørgsmålet, er betinget af en række

forhold, herunder at bedriften ikke bruger husdyrgødning og tildeler kvælstof

under det niveau, som en normal kvoteberegning tilsiger.

Konstatering af, at disse betingelser er opfyldt, forudsætter, at der skal

indsættes særlige regler for mindre landbrugsbedrifter, der ikke er

registreret i henhold til ovennævnte lov, i L 67. Dette vil indebære

yderligere administration for de registrerede virksomheder og for de

statslige told- og skattemyndigheder. Der vil i realiteten skulle opbygges et

regelsæt, som i store træk svarer til reglerne i forslag til lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,

Det er derfor min vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre en

bagatelgrænse på de anførte betingelser, samt at denne i øvrigt ikke ville

medføre nogen væsentlig administrativ lettelse for de berørte virksomheder.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter