1985 BTB 18 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 1 VEDRØRENDE DISPOSITIONER MED HENSYN TIL STATENS AKTIER I KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 18 1985-86, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget til
folketingsbeslutning og det tilgrundliggende aktstykke (nr. 324 i
folketingsåret 1984-85 og nr. 1 i 1985-86) stillet spørgsmål til
ministeren for Grønland og finansministeren. Ministrenes
besvarelser af de stillede spørgsmål optrykkes som bilag til
nærværende betænkning.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af
udvalget) forslaget til forkastelse.
Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse
uændret.
Collet (KF) Henning Andersen (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Bo
Kristensen (KF) Svend Erik Hovmand (V) fmd. Povl Brøndsted (V) Nør
Christensen (CD) Kofod-Svendsen (KrF) Baadsgaard (S)
Camre (S) nfmd. Helle Degn (S) Erenbjerg (S)
Nørgaard-Sørensen (S) Erling Olsen (S) Ingerlise Koefoed (SF)
Jes Lunde (SF) Bilgrav-Nielsen (RV)
Partierne FP, VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
FINANSMINISTERIET
København, den 24. juni 1985
Folketingets finansudvalg
folketinget
Vedlagt fremsendes i 40 eksemplarer besvarelse af finansudvalets
spørgsmål i skrivelse af 13. juni 1985 (Bil. nr. 23.159).
Palle Simonsen
BUDGETDEPARTEMENTET
Den 24. juni 1985
Besvarelse af spørgsmål
Læs alt
fra finansudvalget i skrivelse af 13. juni 1985
(Bilag nr. 23.159)
Spørgsmål 1:
Hvor stort et beløb forventer regeringen at staten som minimum får
ved salg af aktierne i Kryolitselskabet?
Svar:
Statens aktieandel i Kryolitselskabet agtes solgt ved en
tenderemission, hvor kursen bestemmes af efterspørgselsforholdene
på salgstidspunktet. Et konsortium bestående af større
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser og fonde
garanterer afsætningen af aktierne til en minimumskurs, der vil
blive fastsat umiddelbart forud for salget af aktierne.
Spørgsmål 2:
Hvilket udbytte fik staten i 1984 af aktierne i Kryolitselskabet?
Svar:
Statens udbytte af aktierne i Kryolitselskabet udgjorde i 1984 16,1
mill. kr.
Spørgsmål 3:
Hvilket udbytte forventes i 1985 af de aktier i Kryolitselskabet, som
staten agter at sælge?
Svar:
Staten forventer et udbytte af aktierne i Kryolitselskabet i 1985 af
samme størrelsesorden som i 1984.
Spørgsmål 4:
Hvor meget sparer staten i rente, hvis det for aktierne hjemtagne
beløb anvendes til nedbringelse af statsgælden?
Svar:
Den effektive bruttorente af statens løbende obligationssalg udgør
for tiden omkring 11 pct. p.a. Da renten af statsobligationerne er
skattepligtig indkomst for investorerne, forbedres statsfinanserne
med et beløb svarende til den effektive rente efter skat af
aktiesalgsprovenuet.
Spørgsmål 5:
Vil finansministeren bekræfte, at staten kun har økonomisk fordel af
salget af aktierne i Kryolitselskabet, hvis den, jfr. spørgsmål 4,
sparede renteudgift er større end statens udbytte af aktierne ved
fortsat besiddelse? (Der tænkes anlagt en vurdering af
renteudgifter henholdsvis aktieudbytter for en periode på 10 år).
Svar:
Såfremt staten beholdt aktieandelen i Kryolitselskabet, ville de
årlige indtægter herfra bestå af udbytte af statens aktieandel,
indkomstskat af udbyttebetalingerne til de private aktionærer samt
formueskat af de private aktionærer. Efter et salg af statens
aktieandel består de årlige bidrag til statsbudgettet af sparede
renteudgifter efter skat af aktiesalgsprovenuet, indkomstskat af
udbyttebetalingerne på hele den udvidede aktiekapital samt
formueskat af en væsentlig større formueværdi.
Det økonomiske resultat for staten af henholdsvis at beholde og at
afhænde aktierne i Kryolitselskabet afhænger således af en række
faktorer, for hvilke der ikke foreligger sikre skøn. Det gælder
den fremtidige renteudvikling og udbyttebetaling, salgskursen for
aktierne og investorernes sammensætning efter indkomst-,
beskatnings- og formueforhold. Ved en samlet vurdering af de
alternative betalingsstrømme og usikkerheden på skønnene antages
det imidlertid, at en afhændelse af aktieandelen vil være en
økonomisk fordel for staten.
Selv om det var muligt at foretage en mere præcis vurdering af de
statsfinansielle konsekvenser af
aktiebesiddelsen/aktieafhændelsen, ville en offentliggørelse af
statens forventede aktiesalgsprovenu kunne påvirke kursen
uhensigtsmæssigt ved det forestående aktiesalg.
MINISTERIET FOR GRØNLAND
23. august 1985
Folketingets finansudvalg,
Christiansborg,
1218 København K
Vedlagt fremsendes i 40 eksemplarer svar på de i finansudvalgets
skrivelse af 14. august 1985 (Bilag nr. 9.09) rejste spørgsmål i
forbindelse med behandlingen af aktstykke nr. 324
»Kryolitselskabet, udstedelse af fondsaktier til staten«.
Besvarelsen af spørgsmål 1, hvori er indeholdt besvarelse af pkt. 12,
er udarbejdet af finansministeriet, som endvidere har erklæret sig
enig i besvarelsen af spørgsmål 5, hvorfor der ikke vil fremkomme
særskilte kommentarer fra finansministeren.
Tom Høyem
/ Gunnar Martens
Besvarelse af spørgsmål fra finansudvalget i skrivelse
af 14. august 1985 (Bilag nr. 9.09)
Spørgsmål 1:
Hvad er den langsigtede økonomiske filosofi ved at afhænde statens
aktier i forhold til at beholde det løbende afkast?
Spørgsmål 12:
Kan det oplyses, hvor stort et merprovenu det offentlige vil få ved
beskatning af private aktionærer som følge af salget af statens
aktiepost?
Svar:
For at belyse det økonomiske resultat for det offentlige af
henholdsvis at beholde og at afhænde aktierne i Kryolitselskabet
må der opstilles forudsætninger for udviklingen i en række
faktorer, for hvilke der ikke foreligger sikre skøn. Det gælder
således salgskursen for aktierne, aktieinvestorernes sammensætning
efter indkomst-, beskatnings- og formueforhold, det fremtidige
aktieudbytte samt renteudgiftsbesparelsen for det offentlige ved
anvendelsen af aktiesalgsprovenuet til nedbringelse af statsgælden
eller den løbende låntagning.
I omstående tabel 1 er foretaget et skøn over konsekvenserne for det
offentlige i år 1 og år 10 af henholdsvis at beholde og at afhænde
aktierne. I beregningerne over fortsat aktiebesiddelse indgår
statens udbytteindtægter og udbytteskat fra de private aktionærer.
I beregningerne over aktieafhændelse indgår det offentliges
sparede renteudgifter efter skat og udbytteskat fra de private
aktionærer.
Beregningerne er endvidere foretaget for to situationer: I den ene
forudsættes, at alle aktier udenfor staten ejes af personligt
skattepligtige. I den anden forudsættes, at de ejes af
realrenteafgiftspligtige. For sidstnævne investorgruppe er
aktieafkast afgiftsfrit. Der er derimod ikke taget hensyn til
formueskat eller aktieavanceskat, jfr. nedenfor. For så vidt angår
selskabsskatten til det offentlige vil denne ikke blive påvirket
af, at staten sælger sin aktiepost.
Beregningsforudsætningerne er som følger:
- Salgskursen for statens aktieandel på 97,5 mill. kr. udgør 600,
hvilket private kryolitaktier har været omsat til i 1985.
- Selskabets udbyttebetaling på 26,2 mill. kr. for regnskabsåret 1984
vokser med 6 pct. p.a. svarende til den gennemsnitlige årlige
vækst i perioden 1970-84.
- Aktiesalgsprovenuet placeres (eller anvendes til nedbringelse af
statsgælden) til en effektiv rente på 10,5 pct. svarende til den
aktuelle gennemsnitlige effektive obligationsrente.
- Aktieudbytte og obligationsafkast beskattes marginalt med 50 pct.
som kapitalafkast.
- Dobbeltbeskatningen af aktieudbytte ophæves fra 1990 ifølge
skattereformaftalen.
Tabel. Økonomiske konsekvenser af besiddelse/afhændelse af statens
kryolitaktier
---------------------------------------------------------------------
År 1 År 10
-------------------------------------------
Mill. kr. Personlig. Realrente Personligt Realrente
skattepl. afgiftspl. skattepl. afgiftspl.
---------------------------------------------------------------------
Besiddelse
Statens aktieudbytte 16,1 16,1 27,2 27,2
Udbytteskat 3,8 - - -
-------------------------------------------
I alt 19,9 16,1 27,2 27,2
-------------------------------------------
Afhændelse
Statens renteudgifter
efter skat 30,7 30,7 30,7 30,7
Udbytteskat 9,8 - - -
-------------------------------------------
I alt 40,5 30,7 30,7 30,7
-------------------------------------------
Det fremgår af tabellen, at afhændelse under de nævnte
beregningsforudsætninger vil være en væsentlig fordel for det
offentlige i en årrække efter afhændelse af aktierne, og at
fordelen vil være voksende med andelen af personligt
skattepligtige investorer. I år 10 efter afhændelsen, hvor
beregningsresultatet er uafhængigt af investorsammensætningen som
følge af ophævelsen af dobbeltbeskatningen, er der med de gjorte
beregningsforudsætninger næsten balance mellem fortsat besiddelse
og afhændelse.
Fordelen ved afhændelse vil være større, såfremt aktiesalgskursen er
højere end den forudsatte kurs på 600. Statens
renteudgiftsbesparelse i forbindelse med afhændelse er desuden
undervurderet, idet modstykket til nedbringelsen af statsgælden er
forudsat at være en nedgang i personligt skattepligtiges
obligationsbeholdninger. Hvis en del af de afhændede aktier købes
af realrenteafgiftspligtige investorer - hvilket er sandsynligt -
må disse beholdninger af obligationer blive lavere end ellers.
Renteudgiftsbesparelsen efter skat vil derfor være større. Dette
skyldes, at den effektive realrenteafgiftssats skønnes at være
lavere end den forudsatte personlige marginalskattesats på 50 pct.
for kapitalafkast. Endelig må det antages, at
formueskatteprovenuet, der ikke indgår i beregningerne, vil være
større ved afhændelse end ved besiddelse af aktierne, idet den
unoterede skattekurs er væsentligt lavere end den forudsatte
salgskurs.
Det har ikke været muligt at skønne over eventuelle ændringer i
provenuet af beskatningen af aktieavancer som følge af afhændelsen
af statens aktieandel. For realrenteafgiftspligtige investorer er
disse avancer afgiftsfrie, medens skattefritagelse hos personligt
skattepligtige investorer forudsætter tre års besiddelse.
Udgangspunktet for regeringens beslutning om at afhænde
kryolitaktierne er dels det forestående ophør af den egentlige
kryolitvirksomhed, dels at regeringen ikke ønsker direkte
statsligt engagement i industriproduktion, der i den danske
økonomi normalt finder sted som privat virksomhed. Dette har over
en lang årrække vist sig at være til gavn for den danske økonomi,
når virksomhederne er i effektiv konkurrence og tilvejebringer
kapital på markedsvilkår. Hertil kommer - som beregningerne
ovenfor viser - at en afhændelse af kryolitaktierne under de
gjorte forudsætninger er en økonomisk fordelagtig disposition.
Spørgsmål 2:
Hvilke banker og sparekasser har deltaget i salgskonsortiet?
Svar:
Følgende banker og sparekasser deltager i salgskonsortiet:
Privatbanken, Andelsbanken, Bikuben, Den danske Bank,
Grønlandsbanken, Handelsbanken, Provinsbanken og Sparekassen SDS.
Spørgsmål 3:
Hvem indgår i garantikonsortiet?
Svar:
Garantikonsortiet er ikke dannet på nuværende tidspunkt, men følgende
er blevet indbudt til at deltage som garanter for salget:
Privatbanken, Andelsbanken, Bikuben, Den danske Bank,
Grønlandsbanken, Handelsbanken, Provinsbanken, Sparekassen SDS,
Den almindelige Brandforsikring, Andelspensionsforeningen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Baltica-Skandinavia
Livsforsikring, Forsikringsaktieselskabet Codan, Dansk
Erhvervsinvestering, Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse,
Hafnia-Haand i Haand, Kgl. Brand, Kommunernes Pensionskasse,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Magistrenes Pensionskasse,
Pensionsforsikringsanstalten, Pensionskassernes
Administrationskontor, Statsanstalten for Livsforsikring og Tryg
Forsikring.
Det vides ikke, om alle ovennævnte selskaber vil deltage i
garantikonsortiet, men der er konstateret en meget stor
forhåndsinteresse.
Spørgsmål 4:
Hvorledes har man fundet frem til de omkostninger (størrelse og art),
der er forbundet med salget?
Svar:
Omkostningsbudgettet ser efter den seneste vurdering ud som følger:
Salgsprovision 1.460.000 kr.
Garantiprovision 2.680.000 kr.
Emissionsprovision 2.925.000 kr.
Børsstempel 2.925.000 kr.
Diverse afgifter 400.000 kr.
Revision 2.500.000 kr.
Div. salgsomkostninger 2.110.000 kr.
Salgsprovisionen og emissionsprovisionen er beregnet som henholdsvis
1/4 og 1/2 pct. af afregningskursværdien, her forsigtigt anslået
til 600, medens garantiprovisionen udgør 1/2 pct. af
minimumsværdien, som er anslået til kurs 550. For så vidt angår
provisionsprocenterne er de fastsat med udgangspunkt i
eksisterende kutymer ved emission af aktier. Herunder er det taget
i betragtning, at der er tale om en handel af betydelig størrelse.
Revision omfatter revision af halvårsregnskab til prospekt samt
revision af prospektmateriale.
Børsstempel andrager 1/2 pct. af kursværdien, og diverse afgifter
består af kapitaltilførselsafgift i forbindelse med
aktieudvidelsen, d.v.s. 1 pct. af 30 mill. kr., og af
registreringsafgift på 4 promille af aktieudvidelsen.
Diverse salgsomkostninger omfatter udgifter i forbindelse med
salgsprospekt, salgsbrochure, annoncering, salgsblanketter,
introduktionsmøder og trykning af aktier og eventuelt
interimsbeviser.
Salgsomkostningerne er skønsmæssigt anslået af ministeriet på
baggrund af oplysninger fra selskabet og selskabets
bankforbindelse.
Spørgsmål 5:
Hvorledes vil man »markedsføre« aktierne?
Svar:
Markedsføringen varetages af salgskonsortiet på selskabets
henholdsvis statens vegne. Der fremstilles et omfattende
salgsprospekt, som meget detaljeret redegør for Kryolitselskabet
og dets datterselskaber, herunder ikke mindst for økonomien og
fremtidsudsigterne. Endvidere udarbejdes en salgsbrochure, ligesom
der i begrænset omfang annonceres. På grund af salgets særlige
karakter forventes en betydelig presseomtale uden omkostning for
selskabet eller staten. Prospekter og brochurer leveres til
pengeinstitutterne, som varetager det videre salgsarbejde over for
kunderne. Endelig vil der cirka en uge før første salgsdag blive
afholdt et introduktionsmøde for garanterne og alle interesserede
køberkredse i øvrigt.
Spørgsmål 6:
Med hvilken begrundelse foreslås beløbet 50 mill. kr. af
nettoprovenuet til anvendelse til særlige grønlandske formål?
Spørgsmål 7:
Er dette spørgsmål, jfr. spørgsmål 6, og anvendelsen heraf forhandlet
med Grønlands Hjemmestyre? I benægtende fald: hvorfor ikke? - I
bekræftende fald: hvad er hjemmestyrets indstilling?
Svar:
For anvendelse af et beløb på 50 mill. kr. af nettoprovenuet til
særlige grønlandske formål taler alene rimelighedshensyn.
Kryolitproduktionen har en lang historie i grønlandsk sammenhæng,
og det forekommer derfor nærliggende, at Grønland tilgodeses med
en mindre andel af nettoprovenuet for at markere afslutningen på
kryolitvirksomheden i Grønland.
Statens aktieudbytte fra Kryolitselskabet Øresund er indtil 1985
indgået i beregningen af nettobevillingsrammen for ministeriet for
Grønlands virksomhed, men regeringen har ved beregningen af
ministeriets bevillingsrammer for de kommende år kompenseret dette
beløb.
Salget af statens aktiepost i Kryolitselskabet Øresund har løbende
været drøftet mellem repræsentanter fra regeringen og Grønlands
landsstyre. Herunder har landsstyret stillet forslag om, at en
langt større andel af nettoprovenuet ved aktiesalget kom Grønland
tilgode.
Landsstyret har i forskellige sammenhænge peget på, at der bør gøres
mere for det grønlandske boligbyggeri og sundhedsvæsen, hvilket
der hermed skulle være skabt mulighed for. Koordination af arktisk
forskning og forbedring af den arktiske forsknings
arbejdsbetingelser i Danmark er højt prioriteret af regeringen, og
en øget indsats på dette område skønnes nødvendig, såfremt Danmark
skal få det fulde udbytte af sin viden om og indsats i Arktis.
Spørgsmål 8:
Er bestyrelsen for Kryolitselskabet bekendt med aktstykkets indhold
og fremsendelse til finansudvalget?
Svar:
Forhandlingerne om omdannelse af selskabet og vilkårene herfor er
forhandlet direkte mellem regeringen og de private aktionærer.
Aktstykkets indhold og fremsendelse til finansudvalget har ikke
været behandlet i bestyrelsen. Ændringerne vil skulle godkendes af
selskabets bestyrelse og generalforsamling, inden omdannelsen
iværksættes.
Spørgsmål 9:
Hvor meget har staten fået af aktieselskabet i skat i hele perioden
(1939-1985)?
Spørgsmål 10:
Hvor meget har staten fået i udbytte i alt (1939-1985)?
Spørgsmål 11:
Hvad har statens nettoudgifter til Grønland været i perioden
1939-1985?
Svar:
Der henvises til vedlagte oversigt, idet det dog kun har været muligt
delvis at fremskaffe oplysninger fra tidsrummet under 2.
verdenskrig.
Oversigt over skat og statens aktieudbytte fra Kryolitselskabet
Øresund A/S samt statens nettoudgifter vedrørende Grønland i årene
1939-84
---------------------------------------------------------------------
Skat fra Kryo- Aktieudbytte Nettoudgifter
År litselskabet fra Kryolits. vedr. Grønland
-----------------------------------------------------------------
- mill. kr. -
---------------------------------------------------------------------
1939...... - 3,5 0
1940...... 2,8 1,6 -
1941...... 1,6 1,5 -
1942...... 0,9 1,5 -
1943...... 0,7 1,3 -
1944...... 0,6 1,1 -
1945...... 20,2 2,6 2
1946...... 4,6 3,1 23
1947...... 4,7 6,1 10
1948...... 6,6 4,6 20
1949...... 8,3 4,7 36
1950...... 10,7 4,3 46
1951...... 18,7 4,8 59
1952...... 21,5 4,8 49
1953...... 14,5 4,8 59
1954...... 16,9 4,5 78
1955...... 9,9 4,5 61
1956...... 12,9 4,5 73
1957...... 13,1 4,1 85
1958...... 11,1 4,5 102
1959...... 6,9 5,1 131
1960...... 7,7 4,5 138
1961...... 6,3 4,8 170
1962...... 6,1 4,8 191
1963...... 7,5 4,7 209
1964...... 9,1 4,7 249
1965...... 8,2 5,2 355
1966...... 6,7 5,2 387
1967...... 7,6 5,7 462
1968...... 9,6 5,9 534
1969...... 11,1 6,4 588
1970...... 13,2 7,1 644
1971...... 12,9 7,1 707
1972...... 10,1 7,1 809
1973...... 11,7 7,1 779
1974...... 16,9 8,6 966
1975...... 15,8 7,1 1.131
1976...... 15,1 7,6 1.237
1977...... 16,1 7,6 1.193
1978...... 18,7 7,6 1.324
1979...... 24,1 11,4 1.676
1980...... 22,1 10,7 1.956
1981...... 18,5 11,4 2.058
1982...... 12,2 12,8 2.338
1983...... 26,6 15,5 2.371
1984...... 20,9 16,1 2.563
Det har kun været muligt delvis at fremskaffe oplysninger for
tidsrummet under 2. verdenskrig.
MINISTERIET FOR GRØNLAND
27. august 1985
Finansudvalget,
Christiansborg,
1218 København K
Under henvisning til finansudvalgets skrivelse af 26. august 1985,
bilag nr. 9.10, fremsendes vedlagt en besvarelse i 40 eksemplarer
af de i skrivelsen stillede spørgsmål.
Tom Høyem
/ Gunnar Martens
BILAG TIL BREV NR. 24.363
27. august 1985
Besvarelse af spørgsmål fra finansudvalget i skrivelse
af 26. august 1985 (Bilag nr. 9.10)
Spørgsmål 13:
Hvad skal den del af provenuet fra salget af kryolitaktierne, som
ifølge ministerens udsagn skal tilgå Grønland, bruges til?
Spørgsmål 14:
Er det ministerens planer at finansiere et dansk polarinstitut med
midler fra salget af kryolitaktierne?
Svar:
Som nævnt i aktstykket tænkes provenuet anvendt til formål inden for
sundhedsvæsenet, boligbyggeri og arktisk forskning.
25 mill. kr. ønskes anvendt til investeringer inden for
sundhedsvæsenet, først og fremmest til en tiltrængt forbedring af
sygehuset i Frederikshåb ved tilbygning af en sengefløj og
ombygning af det eksisterende sygehus. Denne opgave projekteres i
1986 (ca. 2 mill. kr.) og der skaffes plads i ministeriets
anlægsplan til gennemførelsen i 1987 ved at anvende 23 mill. kr.
af kryolitaktieindtægterne i 1986 til fremrykning af allerede
projekterede arbejder i forbindelse med den igangværende fornyelse
af centralsygehuset i Godthåb.
Det resterende beløb anvendes til boligbyggeri og arktisk forskning,
og indenfor boligbyggeriet formentlig i form af ydelse af 60 pct.
statstilskud til en større mængde kommunalt boligbyggeri, end der
er mulighed for indenfor de nuværende bevillingsrammer.
Arktisk forskning må anses at få en meget central betydning fremover.
Der vil derfor være brug for en institution, der kan koordinere og
indsamle viden om arktiske forhold til brug for inden- og
udenlandsk forskning. Instituttet forudses endvidere at samarbejde
med tilsvarende institutter i udlandet. En arbejdsgruppe
vedrørende arktisk forskning er i færd med at afslutte sit arbejde
og arbejdsgruppens redegørelse forventes afleveret i nær fremtid.
Ovennævnte formål vil efter drøftelse med hjemmestyret blive
specificeret på ændringsforslag til finanslov for 1986.
Spørgsmål 15:
Hvor stor en andel af midlerne fra salget af kryolitaktierne har
Grønlands landsråd fremsat ønske om at anvende til grønlandske
formål?
Spørgsmål 16:
Hvilke grønlandske formål ønsker Grønlands landsråd tilgodeset med
midlerne fra salget af kryolitaktierne?
Svar:
Grønlands landsstyre har under drøftelser med henholdsvis
statsministeren og ministeren for Grønland fremsat ønske om, at
halvdelen af nettoprovenuet ved salget af kryolitaktierne anvendes
til grønlandske formål. Landsstyret har i den forbindelse peget
på, at midlerne passende kunne anvendes til finansiering af den
for Grønland udarbejdede energiplan. Energiplanen omfatter en
delvis omlægning af energiforsyningen fra olie til vandkraft og
kul og vil koste ca. 2 mia kr. at gennemføre. Da der ikke er afsat
midler hertil på statens investeringsplan, må den fremtidige
energiforsyning hovedsageligt påregnes finansieret ved
lånoptagning.
MINISTERIET FOR GRØNLAND
10. oktober 1985
Finansudvalget,
Christiansborg,
1240 København K
I forbindelse med folketingets behandling af beslutningsforslag nr. B
18 har finansudvalget stillet følgende spørgsmål:
Hvornår har sagen været behandlet i Kryolitselskabet Øresund A/S'
bestyrelse, og hvilken holdning havde bestyrelsen til spørgsmålet?
Svar:
Bestyrelsen har ved flere lejligheder været orienteret om sagen, og
bortset fra et enkelt af de af staten udpegede medlemmer har der
fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer været accept af den foreslåede
fremgangsmåde, hvilket er kommet til udtryk ved, at bestyrelsen -
dog med en enkelt undtagelse - har accepteret indkaldelse til en
ekstraordinær generalforsamling for der at godkende statens
præferencer, og at selskabet går på børsen.
Tom Høyem
/ Gunnar Martens
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 BTL 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET NR L 11 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 584 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 84 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR LANDBRUGSVARER M.V. NR L 84 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 337 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BTL 225 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KØD M.M. NR L 225 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 910 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTB 52 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REFORM AF STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR B 52 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 200 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VISSE STRUKTURFORANSTALTNINGER INDEN FOR FISKERIET M.V. NR L 200 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 676 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE INDEN FOR JORDBRUGSERHVERVENE NR L 103 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 351 Retsinformation · 21. maj 1988