Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTB 13 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD ROCKERGRUPPER NR B 13 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTB 13Betænkning over beslutningsforslagFolketinget17. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder. I

udvalgsbehandlingen er indgået en række svar på spørgsmål, som

udvalget har stillet til justitsministeren vedrørende lovforslag L

22 (forslag til lov om forbud om ophold i bestemte ejendomme).

Der er af to mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)

beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet afviser

beslutningsforslaget og ændringsforslagene med henvisning til, at

bestemmelsen i grundlovens § 78, stk. 2, indebærer, at anklagemyndigheden

generelt har en pligt til at søge de i bestemmelsen nævnte foreninger opløst

ved dom. Grundlovens § 78 regulerer ikke i øvrigt politiets og

anklagemyndighedens pligter. Flertallet henviser i den forbindelse til det

som bilag optrykte svar på spørgsmål 145 til lovforslag L 22.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse

med det af mindretallet under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at justitsministeren nu, som øverst ansvarlig for

anklagemyndigheden, bør anvende grundlovens § 78 til at forbyde/opløse de to

rockerorganisationer Hells Angels og Bandidos.

At disse to foreninger/organisationer »virker ved eller søger at nå

deres mål ved vold«, fremgår klart af justitsministerens egne

bemærkninger til L 22. Her fastslås det, at der i øjeblikket føres en

rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos.

Det anføres endvidere, at disse foreninger/organisationer i deres

indbyrdes krig anvender raketter, automatvåben og bomber. Endelig anføres

det, at de allerede har begået drab og adskillige drabsforsøg.

Når dette sammenholdes med foreningernes tidligere kriminelle aktiviteter,

herunder de talrige voldsdomme, som de enkelte medlemmer er idømt, forekommer

Læs alt

det mindretallet at være helt evident, at det er justitsministerens ret og

pligt at anvende grundlovens § 78 over for Hells Angels og Bandidos.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget)

vil ved 2. (sidste) behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin

stilling til dette og de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Det er vigtigt at få stoppet rockernes aktiviteter. Det er vigtigt, at

politi og anklagemyndighed gør en ekstraordinær indsats for at få samlet

tilstrækkeligt med beviser til, at de kriminelle rockergrupper kan blive

opløst. Beslutningsforslaget er dog ikke egnet til vedtagelse i den

foreliggende form. Fremskridtspartiet stiller derfor ændringsforslag,

hvorefter beslutningsforslaget kan vedtages. Efterfølgende er det så

regeringens opgave at fremkomme med nødvendige lovforslag.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling til beslutningsforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. (sidste) behandling.

Ændringsforslag

Til tekstenAf et mindretal (FP):

1) Ordene »et omgående forbud mod« udgår, og i stedet

indsættes: »retsforfølgelse af grupper, der antages at være involveret i

gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes

voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer. Anklagemyndigheden

kan herefter rejse tiltale mod og krav om opløsning af«.

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et andet mindretal (KF):

2) Ordet »rockergrupper« ændres til:

»rockergrupperne Hells Angels og Bandidos«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det er meget vigtigt, at der gives politi og anklagemyndighed

den nødvendige lovhjemmel til at få opløst rockergrupper i Danmark. Det har

været diskuteret, hvilken lovhjemmel grundlovens § 78 i sig selv giver i den

anledning. For at være helt sikker på, at der er den fornødne lovhjemmel, er

det forslagsstillernes opfattelse, at en særskilt lovgivning hjemlet i

grundlovens § 78, stk. 5, vil være et velegnet redskab. Da begrebet

rockergrupper ikke er tilstrækkelig entydigt, er der med ændringsforslaget

givet den fornødne ramme for, at anklagemyndigheden kan gennemføre de

nødvendige sager til opløsning af rockergrupperne.

Til nr. 2 Forslagsstillerne ønsker at præcisere, at forbudet skal rette

sig mod rockergrupperne Hells Angels og Bandidos.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per

Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist

(RV) fmd. Helge Bo Jensen (EL) Arne Melchior (CD) Birthe Rønn Hornbech

(V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam

Møller (KF) John Vinther (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Kim Behnke (FP)

Bilag

Udvalgets spørgsmål 145 til justitsministeren vedrørende L 22

(Forslag til lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme)

og ministerens svar herpå Spørgsmål nr. 145:

Ad høringens referat, jf. bilag 31, side 15 m.fl.

Der ønskes en fyldestgørende beskrivelse af fremgangsmåden ved brug af

grundlovens § 78.

Svar:

Justitsministeriet kan - i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 117

- oplyse følgende:

1. En forening kan ikke opløses administrativt, jf. herved

grundlovens § 78, stk. 3, 1. pkt. En forening kan foreløbigt forbydes

administrativt, men der skal straks anlægges sag til dens opløsning, jf.

grundlovens § 78, stk. 3, 2. pkt., og retsplejelovens § 807, stk. 1.

Opløsning af en forening kan således ske ved dom. Det kan ske, hvis

foreningens øjemed er ulovligt, jf. herved grundlovens § 78, stk. 1,

modsætningsvis.

Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en forenings øjemed, har givet

anledning til nogen tvivl i den statsretlige litteratur.

Om spørgsmålet anfører Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 3 (1989),

side 96 f., bl.a.:

». . . (F)or bedømmelsen af en forenings lovlighed er en vurdering af

foreningens øjemed eller formål af afgørende betydning. At en forening

foretager enkeltstående ulovlige, eventuelt strafbare, handlinger, kan give

anledning til sanktioner over for ulovligheden, men kan i almindelighed ikke

i sig selv begrunde en opløsning af foreningen. Ulovligheden kan være en

isoleret fejl i en ellers veldreven virksomhed, som ikke er karakteriseret af

noget ulovligt. Når en forening således skal bedømmes på dens øjemed eller

formål, kan man ikke nøjes med at efterse formålsbestemmelsen i foreningens

eventuelle vedtægter. Afgørende er en bedømmelse af den virksomhed, som

foreningen reelt står for eller må forventes at ville stå for, ikke hvad der

er stipuleret i vedtægterne, om end dette ikke er uden betydning. Formålet er

ikke blot at betragte som et fremtidigt resultat, men omfatter også de

midler, hvormed dette resultat tænkes realiseret. For bedømmelsen af en

forening, der arbejder for en ny forfatning, kan det være afgørende, om

forfatningen tænkes etableret ved en voldelig revolution eller ved en

grundlovsmæssig forfatningsændring. Noget andet er, at vold eller andre

ulovligheder, der udgår fra andre end foreningen selv, ikke kan indgå i

bedømmelsen af formålets lovlighed.

En forenings øjemed eller formål omfatter foreningens normale og godkendte

virksomhed, såvel den aktuelle som den forventede.

Når foreningens øjemed (formål) er fastlagt, er næste spørgsmål, om

øjemedet er ulovligt. Dette kan fremgå af udtrykkelig lovbestemmelse, eller

af en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov. Da kompetencen til at opløse

foreninger er henlagt til domstolene . . ., antages, at opløsningen kan hvile

på sådanne retskilder, som domstolene gør brug af, dvs. foruden lov tillige

retspraksis og forholdets natur (almindelige retsgrundsætninger) . . .«

Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. gennemarbejdede udgave ved Ole

Espersen (1980), side 747 f., anfører bl.a. følgende herom:

»Dette udtryk kan ikke forstås som gående blot på det yderste mål der

tilstræbes gennem foreningen. At ændre forfatningen er f.eks. i sig selv et

legitimt formål, men det er klart at en forening der tilsiger at nå dette mål

ved anvendelse af vold ikke kan siges at have lovligt øjemed. Dette udtryk må

indbefatte også de anvendte midler, det vil sige al den virksomhed der tænkes

udfoldet gennem foreningen. Øjemedet omfatter altså den hele

foreningsvirksomhed men på den anden side kun for så vidt virksomheden indgår

som led i det der planmæssigt tilstræbes. En erhvervsdrivende forening,

f.eks., har naturligvis ikke et ulovligt øjemed blot fordi den lejlighedsvis

begår overtrædelser af næringslovgivningen. En forenings øjemed, kan vi

herefter sige, omfatter al den foreningsaktivitet, der må påregnes som en

normal, planmæssig bestanddel af foreningens virke når forudsætningerne for

sådan aktivitet er til stede. . .

I øjemedsbegrebet indgår altså et subjektivt moment som udtryk for en plan

eller hensigt og dette kan give anledning til vanskelige bevisspørgsmål. Det

hører naturligvis til sjældenhederne at en forening i sine vedtægter åbent

proklamerer at tilsigte ulovligheder. . . I de fleste tilfælde må øjemedet

udledes af de nærmere omstændigheder, især den virksomhed foreningen faktisk

har udfoldet. Således bestemte lov nr. 123 af 28. april 1934, der forbød

sammenslutninger og korps, som har til hensigt ved ulovlig magtanvendelse at

udøve en indflydelse på politiske eller offentlige anliggender, at hensigten

skal anses tilkendegivet ved at sammenslutningen eller korpset ved udrustning

med våben o.lign. eller ved militærlignende organisation og øvelser gøres

egnede til benyttelse ved magtanvendelse. Og en højesteretsdom har efter

omstændighederne antaget at en forening der selv angav sit formål som

»kun selskabelighed« i virkeligheden også havde til formål at være

tilholdssted for mandspersoner - med homoseksuelle tilbøjeligheder.'

Hos Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979),

side 387, anføres bl.a.:

»Udtrykket »lovligt øjemed« rejser visse

fortolkningsproblemer. I almindelig sprogbrug er ordet øjemed ensbetydende

med formål eller hensigt. Man kunne derfor antage, at der måtte lægges vægt

på, hvad der bestemmes i foreningsvedtægternes paragraf, eller hvad der i

øvrigt har været stifternes subjektive hensigt. Hvis formål og hensigt har

været lovlige, men foreningens virksomhed går ud over formålsbestemmelsens

grænser eller den oprindelige hensigt, må virksomhedens karakter være

afgørende. En enkeltstående lovovertrædelse kan dog ikke være tilstrækkelig,

men virksomhedens generelle karakter må tages i betragtning. En sondring

mellem mål og midler kan i nogle tilfælde være relevant, således at

foreningens øjemed må anses for ulovligt alene i kraft af midlets ulovlighed,

jf. forudsætningen i § 78, stk. 2. Hvis målet f.eks. er at afskaffe det

parlamentariske system gennem en grundlovsændring, er foreningsformålet

lovligt. Hvis samme mål søges nået gennem revolution, er det ulovligt. En

tilsvarende sondring kan dog ikke anlægges i alle tilfælde, og navnlig ikke,

hvor formålet ikke er at hidføre en tilstand, men at udfolde en bestemt

aktivitet. Hvis formålet f.eks. er at dyrke hasardspil offentligt i strid med

strfl. § 204, kan mål og midler ikke adskilles. Formålet må som helhed

betragtes som ulovligt, idet det tager sigte på den ulovlige aktivitet.'

Om spørgsmålet anfører Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1954,

side 681 ff., bl.a. følgende:

»Borgernes grundlovsmæssige ret til at danne foreninger er i følge

grundlovens § 78, stk. 1, betinget af, at foreningens øjemed er lovligt. Man

kan ikke af denne udtryksmåde slutte, at de midler, hvorved en forening vil

opnå sit foreningsøjemed er uden betydning. Borgernes grundlovsmæssige ret

til at danne foreninger gælder ligeså lidt, når der er tale om ulovlige

midler, . . . som når selve øjemedet er ulovligt. En sondring mellem øjemed

og midler er i øvrigt meget vanskelig at gennemføre. Det bliver da

principielt hele den ved foreningens dannelse tilsigtede foreningsvirksomhed,

der må være lovlig. Øjemedet kan dog ikke i grundlovens forstand anses for

ulovligt ved enhver nok så ubetydelig ulovlighed i den måde, hvorpå

foreningsvirksomheden tænkes udført. Ved bedømmelsen af øjemedet må i første

række ses hen til foreningsaftalens (vedtægternes) indhold; men også andre

forhold kan indicere en ulovlig virksomhed.«

Den omstændighed, at en forening en enkelt eller få gange mere tilfældigt

overtræder lovgivningen eller opfordrer til overtrædelse heraf, kan på

baggrund af det anførte næppe medføre, at foreningens øjemed kan anses for at

være ulovligt efter § 78, stk. 1, og at foreningen derfor kan opløses ved

dom.

Hvis foreningen derimod som et almindeligt led i dens virksomhed

overtræder lovgivningen eller opfordrer hertil, kan der være grund til at

overveje spørgsmålet om opløsning af foreningen under henvisning til dens

øjemed.

3. Grundlovens § 78, stk. 2, har følgende ordlyd:

». . .

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved

vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes

tænkende, bliver at opløse ved dom.«

Bemærkningerne til grundlovens § 78, stk. 2, jf. Rigsdagstidende 1952-53,

Tillæg A II, sp. 3565, indeholder ikke nærmere oplysninger om bestemmelsens

rækkevidde. Heller ikke forfatningskommissionens betænkning af 1953 (side 41)

indeholder nærmere oplysninger herom.

I det forslag til grundlov, som blev fremsat for Folketinget den 5.

oktober 1938 (Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg A, sp. 2335 f.), var der i § 82

bl.a. fastsat følgende:

»§ 82 Borgerne har Ret til uden forudgaaende Tilladelse at danne

Foreninger i ethvert lovligt Øjemed.

Foreninger, der virker for en Omstyrtning af denne Grundlov eller for at

berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§

71, 74-75 og 81-83 tilsikrede Rettigheder, eller som virker ved eller søger

at naa deres Maal ved Vold, Anstiftelse af Vold eller lignende strafbar

Paavirkning af anderledes tænkende, kan af Regeringen kræves opløst ved Dom.

. . .

Sager om Opløsning af politiske Foreninger bliver at anlægge ved

Rigsretten.«

Bestemmelsen svarede til § 85 i et forslag til en ny grundlov, der var

udarbejdet af et flertal i forfatningskommissionen af 1937. I bemærkningerne

til dette forslag var der bl.a. anført følgende (Rigsdagstidende 1938-39,

Tillæg A, sp. 2465 f.):

»Medens 1ste Stykke gentager den gældende Regel om Borgernes Adgang

til uden forudgaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt

Øjemed, tilsiger 2det Stykke at fastslaa, at der kan være Foreninger af en

saadan Karakter, at det er rimeligt i selve Forfatningen at foreskrive, at de

af Regeringen skal kunne kræves opløst ved Dom. Dette gælder dels, hvor

Foreningen virker for en Omstyrtning af selve Forfatningen, altsaa en Ændring

af denne ved voldelige eller lignende retsstridige Midler, eller søger at naa

sit Maal ved strafbar Paavirkning af Medborgerne, men ogsaa, hvor den - omend

ad sædvanlig forfatningsmæssig Vej - vil virke for at berøve Borgerne eller

Grupper af disse nogle af de Rettigheder, der - som Trosfrihed, Trykkefrihed,

Forenings- og Forsamlingsfrihed - maa betragtes som umistelige i ethvert

demokratisk Samfund.

. . .

Ved Udformningen af disse Regler har man særligt haft for Øje, at ogsaa de

Foreninger, der mere i det skjulte søger at virke gennem Ophidselse til og

Anstiftelse af en voldelig Adfærd mod andre, bør kunne rammes. Om man i andre

Tilfælde skrider til Sagsanlæg til Opløsning af en Forening, vil derimod i

højere Grad bero paa et Skøn, men den nyindføjede Regel afgiver naturligvis

ikke Grundlag for en Modsætningsslutning om, at alle andre Foreninger end de

der nævnte ubetinget skulde være lovlige . . . I øvrigt gentages blot de

gældende Regler med Tilføjelse af Bestemmelsen om Henlæggelse af visse Sager

til Rigsretten.«

Under behandlingen i Rigsdagen blev bestemmelsen i forslagets § 82, stk.

2, ændret, således at bestemmelsen fik følgende indhold:

»Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold,

Anstiftelse til Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes

tænkende eller virker for at berøve Borgerne eller Grupper af disse nogen af

de Borgerne personligt ved §§ 71, 74, 75, 81, 82 og 83 tilsikrede

Rettigheder, bliver at opløse ved Dom.«

I bemærkningerne til ændringsforslaget (Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg B,

sp. 286) var der anført følgende:

»Ved den foreslaaede nye Affattelse af Paragraffens 2det Stykke

imødekommer man den Kritik, som er fremsat mod Bestemmelsen, som denne

fremtræder i Forslaget. Som det af Kommissionens Motiver fremgaar, er der ved

Ordene »Omstyrtning af denne Grundlov« kun tænkt paa en

Ȯndring af denne ved voldelige eller lignende retsstridige

Midler«. Udtrykket »Omstyrtning af denne Grundlov« maa da,

naar henses til Regelens øvrige Indhold, anses for overflødigt og udelades

for ikke at give Anledning til Misforstaaelse.'

Bestemmelsen i grundlovens § 78, stk. 2, er behandlet flere steder i den

statsretlige litteratur.

Peter Germer, Statsforfatningsret, 2. udgave (1995), side 281, anfører

bl.a. følgende om bestemmelsen:

». . . Denne bestemmelse må forstås således, at den grundlovssikrede

foreningsfrihed ikke omfatter foreninger, der som et regelmæssigt led i

foreningsvirksomheden anvender vold eller lignende ulovlige midler, som

f.eks. afpresning eller bestikkelse. Abstrakt forherligelse af revolutionære

handlinger i en forenings program bringer ikke foreningen ind under

grundlovens § 78, stk. 2. Samfundskritiske foreninger betjener sig ofte af en

revolutionær terminologi. Den skarpeste kritik af det bestående samfund vil

typisk blive fremført i militante vendinger, og indgreb på grundlag af den

revolutionære terminologi kan derfor være ensbetydende med indgreb over for

alternative politiske opfattelser. . .«

Om bestemmelsen anfører Henrik Zahle, a.st., side 94 f., bl.a.:

». . . Sådanne foreninger ville også uden denne regel være ulovlige,

og betydningen af den udtrykkelige bestemmelse i grl. § 78, stk. 2, er

derfor, at det påhviler regeringen (anklagemyndigheden) at rejse en sag til

opløsning af en sådan forening - anklagemyndigheden er ikke beføjet til efter

en konkret bedømmelse af behovet for en sag om straf og opløsning at undlade

at rejse sag mod en forening omfattet af reglen.«

Hos Alf Ross, a.st., side 743 f., hedder det bl.a.:

»Grdl. § 78 (2) indeholder en regel der gør det til pligt for

anklagemyndigheden at rejse sag til opløsning mod visse foreninger der altså

direkte af grundloven er erklæret ulovlige. Det drejer sig om foreninger der

virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller

lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende. Bestemmelsen er ikke af

større interesse fordi sådanne foreninger også uden grundlovsbestemmelsen vil

være ulovlige, således at det normalt ville være anklagemyndighedens pligt

til at rejse sag til opløsning og eventuelt straf, jf. rpl. § 723 (2).

Betydningen af grdl. § 72 ligger deri at den udelukker enhver adgang i

henhold til rpl. § 723 (2) til at undlade at rejse sag.«

Max Sørensen, a.st., side 390 f., anfører bl.a. følgende:

»I en enkelt gruppe af tilfælde er det gjort til pligt for

vedkommende myndighed, det vil i sidste instans sige justitsministeren, at

rejse sag, nemlig over for foreninger, der virker ved eller søger at nå deres

mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af

anderledes tænkende . . . Der bruges det udtryk, at sådanne foreninger

»bliver at opløse ved dom« . . . Dette udtryk betyder ikke andet

end at der er pligt til at rejse sag som allerede nævnt. Det kan ikke forstås

således, at domstolene selv skal tage et initiativ, og ejheller således at

domstolene skulle være begrænset i deres frie bedømmelse af, om de nævnte

betingelser er opfyldt. Anklagemyndighedens og regeringens påstand om, at en

forening søger at nå sit mål ved vold m.m. er altså ikke uden videre bindende

for domstolene. . .'

Poul Andersen, a.st., side 686, anfører bl.a. følgende:

». . . Det er første Led i den af 1939 vedtagne Bestemmelse, som

herved er blevet ophøjet til Grundlovsbestemmelse, medens man ikke har

optaget Bestemmelsen om Foreninger, der virker for at berøve Borgerne visse

Frihedsrettigheder. Naar det som ovenfor S. 681 antages, at Foreninger, der

virker ved ulovlige Midler, falder udenfor den i § 78, 1. Stk. hjemlede

Foreningsfrihed, gør det i 2. Stk. nævnte Foreninger det selvfølgelig ogsaa;

thi der er her tale om kvalificeret Ulovlighed. Men Bestemmelsen indeholder

et grundlovmæssigt Paabud om Opløsning af de omhandlede Foreninger, som ikke

ved Lov vil kunne gøres lovlige.

Grundlovens Paabud om Opløsning er formentlig uden større praktisk

Betydning. Da Domstolene ikke kan skride ind af egen Drift, bliver det

Regeringen, der kommer til at træffe Afgørelse af, om der skal rejses Sag mod

Foreningen . . ., og de for Afgørelsen opstillede Kriterier er saa vage, at

der ikke bliver synderlig Forskel paa Regeringens Stilling her og i H.t. §

78, 3. Stk. Man tænke blot paa en Situation, hvor en Regering maatte overveje

at rejse Sag mod det kommunistiske Parti, der jo vedkender sig i en given

Situation at ville skride til Anvendelse af Vold. . .«

Som det bl.a. fremgår af det anførte, pålægger bestemmelsen i grundlovens

§ 78, stk. 2, anklagemyndigheden en pligt til at rejse sag ved domstolene til

opløsning af de foreninger, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen

indebærer endvidere, at de foreninger, som er omfattet af bestemmelsen, ikke

ved lov kan gøres lovlige.

På baggrund af forslaget om affattelsen af § 82, stk. 2, fra 1938-39, kan

det ikke antages, at bestemmelsen i grundlovens § 78, stk. 2, alene tager

sigte på voldsudøvelse af samfundsomvæltende karakter. Også foreninger, der

har til formål at udøve eller faktisk som et led i foreningens aktiviteter

udøver vold eller opfordrer til vold skal opløses efter grundlovens § 78,

stk. 2. Den omstændighed, at foreningen ved enkeltstående lejligheder har

opfordret til vold, eller at foreningens medlemmer i forbindelse med

foreningsmøder eller -aktivitet har udøvet vold, kan dog næppe antages at

medføre, at foreningen skal opløses ved dom.

Fastlæggelsen af den nærmere rækkevidde af bestemmelsen i grundlovens §

78, stk. 2, kan i øvrigt ikke antages at have den store praktiske betydning.

Dette skyldes, at enhver forening, hvis øjemed er ulovligt, kan opløses ved

dom. De foreninger, der er omfattet af § 78, stk. 2, ville - også uden den

udtrykkelige bestemmelse i grundlovens § 78, stk. 2 - være ulovlige, således

at anklagemyndigheden som udgangspunkt ville have pligt til at rejse sag til

opløsning af foreningerne.

4. En forening kan ikke blot opløses ved dom, men

også ved lov, jf. Alf Ross, a.st., side 740.

Det er den overvejende opfattelse i den forfatningsretlige litteratur, at

lovgivningsmagten herved er frit stillet, og at en forening derfor kan

opløses, selv om dens øjemed i øvrigt måtte anses for lovligt, jf. Poul

Andersen, a.st., side 685, Max Sørensen, a.st., side 387, og Alf Ross, a.st.,

side 746.

Politiske og religiøse foreninger nyder dog i kraft af andre bestemmelser

i grundloven en vis beskyttelse, jf. grundlovens § 31, stk. 2, og § 67.

5. Hvis en forening opløses, ophører den særlige retsorden, som

foreningen udgør, med at eksistere, og medlemmernes rettigheder og pligter

efter foreningens regler ophører med at gælde, jf. Max Sørensen, a.st., side

391. Opløsningens retsvirkninger fastsættes i øvrigt ved lov, jf. grundlovens

§ 78, stk. 5. Der er ikke vedtaget nogen lov, der generelt fastlægger

retsvirkningerne af, at en forening er opløst ved dom.

Efter straffelovens § 132 a straffes den, som deltager i fortsættelsen af

en forenings virksomhed, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen

eller opløst ved dom. Det samme gælder den, som efter forbud eller opløsning

indtræder som medlem i en sådan forening.

Efter straffelovens § 75, stk. 5, kan der ske konfiskation af foreningens

formue, arkiv, protokoller og lignende, når en forening opløses ved dom.

Sker opløsningen ved lov, kan der tages stilling til de pågældende

spørgsmål i selve loven.

6. Det er - som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 117 - kun

sket i ganske få tilfælde, at en forening er opløst ved dom.

Lovgivningsmagtens adgang til at opløse en forening er så vidt ses kun

blevet benyttet i et enkelt tilfælde, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941 om

forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed.

Besvarelse af spørgsmål nr. 489 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del

- bilag 1217).

Folketingsåret 1994-95 Spørgsmål:

Hvad er årsagen til, at der i handlingsplanen om organiseret kriminalitet

og rockerkriminalitet fra marts 1995 (alm. del - bilag 728) kun er statistik

over rockerkriminaliteten frem til 1990? Vil ministeren fremskaffe og

tilsende udvalget tal for rockerkriminaliteten for perioden efter 1990?

Svar:

De i spørgsmålet nævnte oplysninger om rockerkriminaliteten findes i

handlingsplanens bilag 3, der er udarbejdet af rigspolitichefembedet.

Justitsministeriet har derfor til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Rigspolitichefen.

Rigspolitichefen har oplyst, at oversigten i handlingsplanens bilag 3, s.

6, ikke har karakter af en egentlig statistik over rockerkriminaliteten, men

tjener til illustration af omfanget og karakteren af især den personfarlige

kriminalitet, som er begået af medlemmer af Hells Angels. Rigspolitichefen

har samtidig oplyst, at oversigten - i modsætning til det, der er anført i

bilaget - alene omfatter kriminalitet, der kan henføres til personer, der var

medlemmer af Hells Angels i 1986.

Når oversigten kun omfatter perioden frem til 1990, skyldes dette ifølge

Rigspolitichefen navnlig, at oversigten bygger på en tidligere foretaget

undersøgelse.

Der vedlægges en af Rigspolitichefen udarbejdet oversigt over domme for

overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer,

som de 54 personer, der i januar 1995 var fuldgyldige medlemmer, af Hells

Angels, står registreret med i Det Centrale Kriminalregister.

Oversigten omfatter kun endelige domme, idet domme under anke ikke er

medtaget. Verserende sager er således ikke medtaget. Oversigten omfatter

heller ikke udenretlige bødevedtagelser.

Rigspolitichefen

Domme vedr. 54 personer, som i januar 1995 var fuldgyldige medlemmer af

Hells Angels Danmark Domme afsagt i perioden op til 31/12-89:

Manddrab, samt medvirken (§ 237 + evt. § 23) 13

Forsøg på manddrab (§ 237 jf. § 21) 10

Legemsbeskadigelse m/døden til følge (gl. § 245, stk. 2) 3

Legemsbeskadigelse m/grov skade til følge (gl. § 245, stk. 2) 3

Legemsbeskadigelse (gl. § 245, stk. 1) 5

Kvalificeret vold med grov skade (§ 246) 1

Vold med skade på legeme (gl. § 244, 3) 11

Vold med skade på legeme (§ 245, stk. 2) 1

Kvalificeret vold (§ 245, stk. 1) 2

Vold af særlig farlig karakter (gl. § 244, 2) 9

Vold mod sagesløs (gl. § 244, stk. 4) 69

Vold (§ 244) 3

Legemskrænkelse (gl. § 244, stk. 1) 3

Voldtægt (§ 216) 2

Forbrydelser mod kønssædeligheden (§§ 217-236) 3

Andre forbrydelser mod liv og legeme (§§ 249-255) 6

Brandstiftelse (§§ 180-182) 1

Salg og smugling af narkotika (§ 191) 6

Røveri (§ 288) 14

Afpresning, åger m.v. (§§ 281-284) 23

Ulovlig tvang (§ 260) 14

Vold og lignende mod nogen i off. tjeneste 5

Hjælp til undvigelse 1

Grov forstyrrelse af offentlig ro og orden 8

Falsk forklaring og falsk anklage 8

Forbrydelser vedr. bevismidler (§§ 171-179) 8

Freds- og æreskrænkelser (§§ 263-274) 10

- trussel på livet (§ 266) 6

Indbrud i kontorer m.v. 81

Indbrud i beboelse 14

Indbrud i fritidshuse 4

Tyveri af køretøjer 5

Tyveri fra køretøjer 50

Tyveri af/i/fra køretøjer 12

Ulovlig omgang med hittegods (§ 277) 2

Underslæb, bedrageri og mandatsvig (§§ 278-280) 3

Hærværk (§§ 291-292) 23

Brugstyveri (§ 293) 98

Våbenloven 95

Lov om euforiserende stoffer 25

Det skal bemærkes, at straffelovens voldsbestemmelser, er ændret pr. 1.

juli 1989.

Domme afsagt i tiden fra 01/01-90 til 01/09-95

Forsøg på manddrab (§ 237 jf. § 21) 1

Kvalificeret vold m. grov skade (§ 246) 1

Kvalificeret vold (§ 245, stk. 1) 11

Vold (§ 244) 20

Andre forbrydelser mod liv og legeme (§§ 249-255) 2

Kvalificeret frihedsbedrøvelse (§ 261, stk. 2) 4

Frihedsberøvelse (§ 261, stk. 1) 2

Ulovlig tvang (§ 260) 3

Salg og smugling af narkotika (§ 191) 18

Afpresning, åger m.v. (§§ 281-284) 11

Vold og lignende mod nogen i off. tjeneste 16

Fornærmelig tiltale (§ 121) 4

Hjælp til undvigelse 3

Falsk forklaring og falsk anklage 2

Forbrydelser vedr. bevismidler (§§ 171-179) 4

Freds- og æreskrænkelser (§§ 263-274) 1

- trussel på livet (§ 266) 3

Indbrud i kontorer m.v. 1

Indbrud i fritidshuse 1

Tyveri fra fritidshuse 2

Underslæb, bedrageri og mandatsvig (§§ 278-280) 3

Hærværk (§§ 291-292) 3

Brugstyveri (§ 293) 6

Våbenloven 36

Lov om euforiserende stoffer 11

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter