1994 BTB 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 218 OM EFTERGIVELSE AF STATSLÅN TIL UDVIKLINGSLANDE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 94 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til ministeren for udviklingsbistand, som
denne har besvaret skriftligt. Spørgsmål og svar er optrykt som
bilag til betænkningen.
Udvalget har særligt bemærket, at ministeren over for udvalget har
tilkendegivet, at erfaringerne med den i aktstykket foreslåede ordning om
gældseftergivelse vil indgå i de forudsete vurderinger af gennemførelsen af
strategien »En Verden i Udvikling« i 1997 og 2000 og dermed vil
indgå i den løbende dialog med Udenrigsudvalget om strategiens gennemførelse
i overensstemmelse med Folketingets dagsorden af 22. marts 1994 og
Udenrigsudvalgets beretning af 16. september 1994.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Lotte Henriksen (S) Helen Beim (S) Hans-Pavia Rosing (S) Jytte Madsen (S)
Frederik Nørgaard (S) Anni Svanholt (SF) Jørgen Estrup (RV) fmd. Holger K.
Nielsen (SF) Irene Sønderby (CD) Knud Enggaard (V) Otto Steenholdt (V) Jens
Vibjerg (V) Jens Hald Madsen (V) Agnete Laustsen (KF) Henriette Kjær (KF)
Frank Dahlgaard (KF) Pia Kjærsgaard (FP) nfmd. Enhedslisten havde ikke
medlemmer i udvalget.
Bilag
Udenrigsudvalgets spørgsmål til ministeren for udviklingsbistand og dennes
svar herpå Udenrigsudvalgets spørgsmål
Spørgsmål nr. 1:
Hvorledes vil ministeren mere præcist anvende kriterierne for eftergivelse
i forhold til de lande, som ministeren forestiller sig at gældslette?
Svar:
Det er hensigten ca. en gang årligt at indhente de fornødne oplysninger
vedrørende de i aktstykke nr. 218 opstillede fire objektive kriterier.
Læs alt
Herefter vil man for lande, som opfylder kriterierne, foretage en konkret
vurdering med hensyn til bl.a. menneskerettighedssituationen og viljen til
økonomiske reformer. Der vil herefter blive taget samlet stilling til,
hvorvidt der skal forelægges en anmodning til Finansudvalget om
gældseftergivelse.
Jeg henviser i øvrigt til vedlagte svar på i alt 12 spørgsmål fra
Finansudvalget i tilknytning til behandlingen af det pågældende aktstykke.
Finansudvalgets spørgsmål
Spørgsmål 1:
Der ønskes fremsendt en liste over de 15 »fattigste« gældslande,
opstillet efter de foreslåede kriterier.
Svar:
Som det fremgår af aktstykke 218, foreslås det fremover at anvende 4
objektive kriterier for udvælgelsen af lande, som er kandidater til at få
eftergivet statslån: (1) Status som mindstudviklet land, (2) fattigdom, dvs.
om landet tilhører Verdensbankens lavindkomstkategori (p.t.
bruttonationalindkomst pr. indbygger under 675 US dollar), (3) forgældethed,
dvs. om landet tilhører Verdensbankens kategori af alvorligt forgældede
lande, hvor gælden skal være over 80 pct. af bruttonationalindkomsten
og/eller 200 pct. af eksporten, og (4) hvorvidt landet er et
programsamarbejdsland. Det understreges, at lande, som samtidig opfylder
flere af disse kriterier, bør prioriteres, men at der herudover også vil
skulle foretages en konkret vurdering land for land.
Vedlagte bilag giver en oversigt over status vedr. de 4 kriterier,
for så vidt angår de 15 udviklingslande med lavest bruttonationalindkomst pr.
indbygger i henhold til Verdensbankens opgørelser for 1993 (Per Capita Income
Guidelines for Operational Purposes, september 1994). Det skal understreges,
at det for en række udviklingslande ikke har været muligt for Verdensbanken
at opgøre bruttonationalindkomsten pr. indbygger - og at disse lande derfor
ikke er medtaget i denne oversigt over verdens fattigste lande (det drejer
sig f.eks. om Sudan, Somalia, Cambodia og Tanzania).
Ud over status vedr. de fire kriterier er samtidig anført, hvorvidt det
pågældende land har restgæld på danske statslån.
Spørgsmål 2:
Der ønskes endvidere oplyst for hvert enkelt land, hvordan forholdet er
mellem landets egne udgifter til sociale formål, militære formål og øvrige
formål.
Svar:
Der knytter sig selvsagt i mange udviklingslande betydelig usikkerhed om
alle opgørelser vedr. fordelingen af de offentlige udgifter på enkelte
budgetposter.
Baseret dels på landenes seneste finanslove, dels på de tal, som
Verdensbanken anvender, kan med disse forbehold opstilles følgende hovedtal
for de 6 lande, hvor der er søgt om eftergivelse af statslån:
Tabel - Andel af offentlige udgifter - pct.
------------------------------------------
Sociale Militære
formål formål
------------------------------------------
Bolivia ........... 37,5 9,8
Egypten ........... 33,6 12,7
Ghana ............. 38 5,3
Nicaragua ......... (ca. 34)*) 9,1
Zimbabwe .......... 33,7 12,1
------------------------------------------
*) Tallet er usikkert.
For Angolas vedkommende findes ikke opgørelser af nyere dato over
de offentlige budgetter, som tillader at besvare spørgsmålet blot nogenlunde
præcist.
Spørgsmål 3:
Hvilke planer har regeringen for at koordinere gældslettelsen med andre
landes planer med henblik på at opnå en større effekt?
Svar:
Spørgsmål vedr. gæld, der skyldes til regeringer, koordineres mellem
OECD-landene i den såkaldte Parisklub. Ifølge Parisklubbens
retningslinjer kan gæld som følge af garanterede eksportkreditter omlægges og
reduceres med op til 67 procent. Gæld som følge af udviklingslån kan i
forbindelse med en Paris-klubaftale omlægges til betaling over en længere
periode, men reduceres ifølge retningslinjerne ikke i denne sammenhæng.
Det står imidlertid kreditorlandene frit for - uden for den formelle
Parisklub-sammenhæng - ensidigt at reducere eller eftergive udviklingslån. Et
rundspørge omfattende Sverige, Norge, Holland, Canada, Tyskland, Frankrig,
Storbritannien og USA har vist, at samtlige disse lande, med undtagelse af
USA, har benyttet sig af disse muligheder og har eftergivet en større del af
de udviklingslån, som er ydet højtforgældede lavindkomstlande, end Danmark
hidtil har gjort.
Den foreslåede eftergivelse af danske statslån vil udgøre et godt grundlag
for internationalt at øge presset på de kreditorlande, som kun har eftergivet
en mindre del af deres statslån, og regeringen vil følge op herpå, bl.a. som
led i den generelle opfølgning af Det sociale Topmøde.
Spørgsmål 4:
Hvilke planer har regeringen for at sammenkæde gældslettelsen med
betingelser til de berørte landes politik med hensyn til militærudgifter,
sociale forhold m.v.?
Svar:
Som nævnt i aktstykket vil de fire objektive kriterier blive suppleret af
en konkret vurdering land for land, hvori vil indgå forholdene med hensyn til
menneskerettigheder og vilje til økonomiske reformer.
For de fem af de seks udviklingslande, som er programsamarbejdslande, er
det tanken, at spørgsmålet om gældseftergivelse skal indgå i
årsforhandlingerne med det pågældende land, hvor - ud over
menneskerettigheder - også spørgsmålet om militærudgifternes omfang og
udviklingen i de sociale forhold spiller en betydelig rolle.
For det sjette land, Angola, er gældseftergivelsen primært et håndslag til
den fredsproces, som nu synes undervejs. Spørgsmålene vedr.
militærudgifternes omfang og de sociale forhold vil herudover indgå i den
dialog, som Danmark vil skulle have med Angola i forbindelse med
gennemførelsen af den planlagte overgangsbistand.
---------------------------------------------------------------------
LIC SI
LDC (lavindkomstland, (alvorligt forgæl-
Land (mindstudviklet dvs. under det land, hvor
land) 695 /dollar) landets udlandsgæld
er over 80 pct. af
BNI og/eller 220 pct.
af eksporten)
---------------------------------------------------------------------
Kenya .......... Nej Ja Ja
Niger .......... Ja Ja Ja
Madagascar ..... Ja Ja Ja
Bangladesh ..... Ja Ja Nej
Guinea-Bissau .. Ja Ja Ja
Malawi ......... Ja Ja Nej
Tchad .......... Ja Ja Nej
Rwanda ......... Ja Ja Ja
Uganda ......... Ja Ja Ja
Burundi ........ Ja Ja Ja
Vietnam ........ Nej Ja Ja
Nepal .......... Ja Ja Nej
Sierra Leone ... Ja Ja Ja
Etiopien ....... Ja Ja Ja
Mozambique ..... Ja Ja Ja
---------------------------------------------------------------------
Program- Evt. restgæld på
Land samarbejdsland danske statslån
i mio. kr.
------------------------------------------------------
Kenya .......... Ja 406
Niger ......... Ja 0
Madagascar .... Nej 0
Bangladesh .... Ja 0
Guinea-Bissau . Nej 0
Malawi ......... Nej 0
Tchad .......... Nej 0
Rwanda ......... Nej 0
Uganda ........ Ja 0
Burundi ........ Nej 0
Vietnam ........ Ja 0
Nepal .......... Ja 0
Sierra Leone ... Nej 19
Etiopien ....... Ja 0
Mozambique ..... Ja 0
------------------------------------------------------
Spørgsmål 5:
For hvert enkelt land ønskes en redegørelse for, hvorledes
menneskerettighederne overholdes.
Svar:
Der kan gives følgende redegørelse for den aktuelle
menneskerettighedssituation i de 6 lande:
Angola
Ved landets første flerpartivalg i september 1992 accepterede den tabende
part, oprørsbevægelsen UNITA, ikke resultatet, og borgerkrigen blussede atter
op. FN indførte derfor i september 1993 våben- og olieembargo mod UNITA. På
trods af indgåelsen af en fredsaftale i november 1994 fortsætter
kamphandlingerne i begrænset omfang. Gennemførelse af fredsaftalen går
langsommere end planlagt, og igangsættelse af FN's fredsbevarende operation
UNAVEM III forsinkes i UNITA-kontrollerede områder.
Under de herskende kaotiske forhold må det erkendes, at basale
menneskerettigheder i vidt omfang ikke respekteres i Angola. Overtrædelser
begås både af regerings- og af UNITA-styrker og må i første række tilskrives
den reelle borgerkrigstilstand samt regeringens og UNITA's manglende evne
eller vilje til at skride ind over for overtrædelserne.
Der er sket visse forbedringer i menneskerettighedssituationen i de
regeringskontrollerede områder. Ytringsfriheden er forbedret i form af en
mere åben og kritisk presse, men der er dog fortsat tale om selvcensur i et
vist omfang. Der findes ikke egentlige politiske fanger, og Den
Internationale Røde Kors Komite (ICRC) har fået adgang til at besøge alle
fængslerne. Røde Kors har trods støtte fra regeringen ikke kunnet redegøre
for et betydeligt antal forsvundne UNITA-medlemmer - angiveligt p.g.a.
obstruktion fra UNITA.
Ud over de brud på menneskerettighederne, som må tilskrives borgerkrigen,
plages Angola af voldsom korruption bl.a. inden for politiet. Retsvæsenet
magter ikke at opfylde borgernes basale rettigheder - f.eks. reglerne for
anholdelse og rettergang - ligesom forholdene i landets fængsler er under al
kritik. Disse forhold må tilskrives en svag forvaltning, et dårligt udbygget
retsvæsen og et generelt dårligt organiseret civilsamfund.
Danmark udsender på anmodning fra FN's generalsekretær en
menneskerettighedsobservatør som led i UNAVEM III.
Bolivia
Bolivia har siden uafhængigheden i 1825 været præget af ustabile politiske
tilstande med vekslende militære og civile regeringer. I henhold til
forfatningen af 1967 er Bolivia en demokratisk republik, og præsidenten er
tillagt den udøvende magt. Siden 1982 har Bolivia haft civilt styre.
Den nuværende præsident, Gonzalo Sanchez de Lozada, der blev valgt i 1993,
har indledt en total omlægning af administrationens struktur i form af en
gennemgribende decentralisering og inddragelse af lokale myndigheder og
borgere.
Præsident Lozada har fortsat den igangværende økonomiske politik med vægt
på sanering af statens udgifter, herunder afhændelse af statsforetagender,
forhøjelse af skatterne og rentenedsættelse med henblik på finansiering af
sociale udgifter. Inflationen er bragt under kontrol; den ventes at blive
under 8 pct. i 1995.
Krænkelser af menneskerettighederne var almindelige under Bolivias mange
militærregeringer - tilbageholdelse af samvittighedsfanger, tortur,
forsvindinger og henrettelser uden dom. Den ny regering har udvist vilje til
at respektere menneskerettighederne og har taget skridt til at opklare
fortidens hændelser. Opklaringsarbejdet skrider kun langsomt frem, men må
forventes at føre til et retsopgør. Regeringen bestræber sig på at tilgodese
den indianske befolkning, som traditionelt har været udsat for grove
menneskerettighedskrænkelser.
Mulighederne for dansk støtte til fremme af respekt for
menneskerettighederne og styrkelse af demokratiske organisationer bliver
undersøgt i forbindelse med opbygningen af det danske bistandsprogram i
Bolivia.
Egypten
Egypten er efter forfatningen af 1971, senest ændret i 1980, en
socialistisk demokratisk republik. Magten er koncentreret hos præsidenten
(Hosni Mubarak), der i 1993 blev genvalgt til en tredje 6-årig valgperiode.
Den lovgivende magt et et to-kammersystem, Folkeforsamlingen og et rådgivende
Shura-råd. Det regerende Nationaldemokratiske Parti, NDP, har et overvældende
flertal i Folkeforsamlingen, idet alle oppositionspartier på nær et
boykottede valget i 1990 i protest mod valgloven.
I 1994 gennemførtes en såkaldt national dialog mellem NDP og de fleste
oppositionspartier. Det næste parlamentsvalg skal finde sted senest i
november 1995. Oppositionen har endnu ikke taget stilling til deltagelse i
valget.
Landets egentlige opposition er at finde uden for Folkeforsamlingen, især
i Det Muslimske Broderskab, der ikke er tilladt, men i praksis tolereret af
regeringen. Broderskabet har nære forbindelser til et af
oppositionspartierne.
Siden begyndelsen af 1992 har militante islamiske ekstremister ført en
voldelig kampagne mod regeringen. Den har især været rettet mod
sikkerhedsmyndighederne, men også ministre, kristne koptere, moderate
sekulært orienterede muslimer samt udenlandske turister har været mål for
attentater. Langt den overvejende del af voldshandlingerne har fundet sted i
et traditionelt uroligt område af Øvre Egypten 300-400 km syd for Kairo. Det
anslås, at knap 700 mennesker er blevet dræbt i de sidste 3 år, heraf ca. 150
siden begyndelsen af 1995.
Efter mordet på præsident Sadat i 1981 gennemførtes en
undtagelseslovgivning, der har været i kraft siden da. Som et led i
bekæmpelsen af de islamiske ekstremister skærpede Folkeforsamlingen
lovgivningen i 1992. Endvidere gik regeringen over til udstrakt brug af
militærdomstole i sager vedrørende islamiske ekstremister. Siden slutningen
af 1992 har domstolene, hovedsagelig de militære, afsagt en række dødsdomme,
og mere end 40 er blevet eksekveret.
Menneskerettighedssituationen i Egypten har været genstand for stigende
opmærksomhed. Rapporter fra lokale og internationale
menneskerettighedsorganisationer taler om langvarige administrative
tilbageholdelser og udbredt anvendelse af tortur under afhøring af anholdte
formodede islamiske ekstremister. Det anføres endvidere, at
sikkerhedsmyndighedernes magtanvendelse under aktioner mod ekstremisterne er
unødigt hård. Regeringen har generelt afvist, at der skulle være tale om
systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og henvist til
sikkerhedssituationen og nødvendigheden af at bekæmpe terrorismen.
Ghana
Ghana var ved selvstændigheden i 1957 et af de mest velstående områder i
Vestafrika. Gennem de efterfølgende årtier havde Ghana en voldsom og
omskiftelig politisk historie med vekslende civile og militære regeringer,
indtil J.J. Rawlings i 1981 for anden gang overtog magten ved et statskup og
indførte et militært styre. Efter ti år ved magten indfriedes i 1992 et løfte
om at genindføre demokratiske tilstande. En ny grundlov blev vedtaget, og der
blev afholdt præsident- og parlamentsvalg.
Ved præsidentvalget fik Rawlings 58 pct. af stemmerne og var dermed valgt
som den 4. republiks præsident. Oppositionen hævdede, at der havde været
valgsvindel og boykottede derfor det efterfølgende parlamentsvalg.
Internationale valgobservatører fandt dog, at valget havde været acceptabelt
efter forholdene, og at de uregelmæssigheder, der havde kunnet konstateres,
næppe havde haft afgørende indflydelse på udfaldet. Resultatet blev, at de
partier, der støttede Rawlings, fik 197 af parlamentets 200 pladser.
Grundloven fra 1992 sikrer ytringsfriheden. Imidlertid domineres de
elektroniske medier af staten, og regeringen har hidtil ikke givet tilladelse
til oprettelse af uafhængige radiostationer, selv om der har været adskillige
ansøgninger herom. Til gengæld er der en fri og uafhængig trykt presse.
Menneskerettighedssituationen gav især i de første år efter revolutionerne
i 1979 og 1981 anledning til bekymring. Der skete imidlertid væsentlige
forbedringer gennem årene, og i perioden op til valgene, hvor politiske
partier igen blev tilladt, blev næsten alle politiske fanger frigivet. Med
vedtagelsen af den nye grundlov, som trådte i kraft i januar 1993, er de
gængse frihedsrettigheder sikret. Tilfælde af politivold forekommer dog
stadig væk, og Ghana har fortsat dødsstraf for særlig alvorlige forbrydelser.
Nicaragua
Nicaraguas nuværende forfatning er fra 1986. Den indebærer et
flerpartisystem og giver præsidenten vidtgående beføjelser.
Ved valget den 25. februar 1990 vandt en nydannet koalition, UNO,
bestående af 14 partier og spændende over hele det politiske spektrum,
uventet over det regerende sandinistparti. Gennemførelsen af valget og
respekten for resultatet heraf bekræftede en positiv demokratisk udvikling i
Nicaragua.
På trods af præsident Chamorros forsøg på at etablere en national
forsoning gennem et samarbejde med sandinistpartiet har den politiske
situation siden valget i 1990 været præget af ustabile forhold med konflikter
inden for og imellem de vigtigste politiske grupperinger, konflikter mellem
den udøvende og lovgivende magt og gentagne afvæbninger og nyetablering af
væbnede grupper.
Efter en periode på mere end et år med manglende beslutningsdygtighed i
den lovgivende forsamling blev den atter funktionsdygtig i begyndelsen af
1994. Den senere tid har været præget af nye spændinger mellem regering og
nationalforsamling over grundlovsændringer vedtaget i februar 1995, som
blandt andet giver mere magt til nationalforsamlingen på bekostning af
præsidentembedet.
Om end der stadig er kritisable forhold i Nicaragua, synes der ikke at
være tale om en systematisk statslig undertrykkelse af menneskerettighederne.
Situationen er bedret betydeligt i forhold til borgerkrigsårene i 1980'erne,
og den nye militærlov fra september 1994, som bl.a. indebærer retsforfølgelse
ved civile domstole af civile lovovertrædelser begået af soldater, er et
væsentligt fremskridt. Som et yderligere tegn på den demokratiske udvikling
skete der en fredelig overdragelse af hærchefembedet i februar 1995, hvor
general Ortega, bror til Nicaraguas tidligere præsident, trådte tilbage fra
posten.
Der er behov for en indsats med henblik på at gøre hær og politi bevidst
om betydningen af fuld overholdelse af menneskerettighederne, ligesom der bør
satses mere på en forbedring af det mangelfulde retssystem.
Størsteparten af menneskerettighedskrænkelserne udøves ikke på baggrund af
en bevidst politik fra regeringens side, men synes at have deres væsentligste
oprindelse i den sociale nød. Derfor er det også af stor betydning, at den
økonomiske krise afhjælpes.
Zimbabwe
Den 8. og 9. april 1995 afholdes parlamentsvalg i Zimbabwe. I det
nuværende parlament besætter to oppositionspartier i alt tre ud af de 150
pladser. Det regerende parti, ZANU-PF, sidder på de resterende 147 pladser.
Der forventes ikke drastiske ændringer i denne situation, idet oppositionen
er stærkt splittet.
Med lukningen af »The Daily Gazette« i december 1994 er
regeringsavisen »The Herald« blevet den eneste landsdækkende
daglige avis. Nyhedsformidlingen via de elektroniske medier kontrolleres af
Zimbabwes statslige radio og tv, der underlagt regeringens kontrol.
Såvel præsidenten som oppositionslederne og lokale
menneskerettighedsorganisationer har gjort meget ud af at understrege
vigtigheden af, at parlamentsvalget gennemføres uden vold.
Zimbabwes forfatning indeholder detaljerede bestemmelser om befolkningens
individuelle rettigheder, der yderligere er indbygget i forskellige nationale
politikker. Selv om et parti er altdominerende, har Zimbabwe aldrig været en
etpartistat.
Siden midten af 1980'erne, hvor sikkerhedsstyrkerne skabte intern uro i
store dele af landet med tilfældige tilbageholdelser, tortur og politiske
mord, er menneskerettighedssituationen forbedret markant. Der er imidlertid
store forsinkelser i retssystemets behandling af sager, og situationen i
landets fængsler er fortsat kritisable.
Spørgsmål 6:
Har andre lande end Danmark foreslået eftergivelse af bistandshjælp?
Spørgsmål 7:
Hvis ja - i hvilket omfang og til hvilke lande?
Svar:
Næsten alle kreditorlande har, i lighed med Danmark, eftergivet
udviklingslån til de fleste lande, som af FN er klassificeret som
mindstudviklede.
Praksis m.h.t. eftergivelse af udviklingslån til andre udviklingslande er
stærkt varierende og afhænger bl.a. af, hvorvidt det pågældende kreditorland
fortsat anvender lånebistand. Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 viser en
nylig forespørgsel til Norge, Sverige, Holland, Canada, Storbritannien,
Frankrig, Tyskland og USA, at Danmark har eftergivet mindre af den
statslånsgæld, der skyldes af højtforgældede lavindkomstlande, end de
adspurgte lande med undtagelse af USA.
Spørgsmål 8:
Har kreditororganet Parisklubben åbnet mulighed for reduktion af
eksportkreditgæld?
Spørgsmål 9:
Hvilke lande har været på tale?
Svar:
Kreditorganet Parisklubben har siden 1989 åbnet mulighed for reduktion af
eksportkreditgæld i forbindelse med omlægning af fattige,
højtforgældede landes gæld. Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 omlægges gæld
som følge af udviklingslån ikke, men kan udskydes til senere betaling.
I perioden oktober 1992-september 1994 har Parisklubben indgået sådanne
aftaler med 16 lande. Danmark har deltaget i aftalerne med Sierra Leone,
Honduras, Senegal og Cameroun, hvor Danmarks tilgodehavender var over det af
Parisklubben fastlagte minimum.
Spørgsmål 10:
Hvad kan der oplyses om midtvejsrevisionen af Lome IV-konventionen?
Svar:
For så vidt angår gælden til EU - fra de 70 lande i Afrika, Vestindien og
Stillehavsområdet (AVS-landene), der i dag er omfattet af Lomesamarbejdet -
er der tale om gæld i relation til de tidligere Lome I-, II- og
III-konventioner samt i begrænset omfang under Yaounde I- og II-aftalerne,
som var Lomekonventionernes forgængere. Bistanden under Lome IV-konventionen
er i overvejende grad gavebistand, og konventionen, som trådte i kraft i
1990, har ingen regler om tilbagebetaling.
I forbindelse med den igangværende midtvejsrevision af Lome
IV-konventionen er spørgsmålet om eftergivelse af den gamle gæld til
Fællesskabet blevet rejst i AVS-landenes memorandum vedrørende
forhandlingsemnerne, men sagen er ikke blevet drøftet i større omfang.
AVS-landene ønsker selvsagt fortsat, at gælden til Fællesskabet bliver
eftergivet, og foreslår samtidig, at der i Lomekonventionen opfordres til
bilateral gældseftergivelse. EU har heroverfor tilkendegivet, at eftergivelse
af gæld til Fællesskabet, som hidrører fra tidligere Lomekonventioner,
formelt ikke vedrører forhandlinger om ændringer i Lome IV-konventionen, samt
at eftergivelse af bilateral gæld skulle forhandles i andre fora. AVS-landene
synes under de seneste drøftelser indstillet på at opgive deres forslag, hvis
man kunne nå til enighed om en fælles erklæring, som fremhæver de
vanskeligheder, AVS-landene møder i deres økonomiske og sociale udvikling som
følge af gældsbyrden.
Dermed vil spørgsmålet reelt blive trukket ud af forhandlingerne om
midtvejsrevisionen af Lome IV-konventionen. Det må til gengæld så forventes,
at spørgsmålet om eftergivelse af den udestående AVS-gæld til Fællesskabet
herefter vil blive taget op til drøftelse som selvstændigt problem. Fra dansk
side er man villig til at gå ind i en sådan drøftelse i EU, idet man samtidig
dog nøje må overveje dels, hvilke AVS-lande der i givet fald især vil få
fordel heraf, dels behovet for at skelne mellem de forskellige former for
gæld (især forskellen mellem gæld vedrørende særlige lån m.v. og vedrørende
låntagning af Den Europæiske Investeringsbanks egne midler).
Spørgsmål 11:
Hvilke kriterier har været anvendt ved nærværende forslag om
gældseftergivelse, og hvilke nye kriterier agtes fremover anvendt?
Svar:
De i aktstykket anførte kriterier og data m.h.t. indkomstniveau og
forgældethed er hentet fra Verdensbankpublikationen »Worlds Debt Tables
1993-94«. De fremtidige overvejelser om, hvorvidt der er nye lande, der
opfylder kriterierne for gældseftergivelse, vil, for så vidt angår disse
kriterier og data, blive baseret på den på det pågældende tidspunkt aktuelle
udgave af publikationen.
Der er herudover ikke overvejelser vedrørende anvendelse af andre
kriterier for gældseftergivelse end de i aktstykket anførte.
Spørgsmål 12:
I ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 1 er bl.a. oplistet en
række lande, som på grund af manglende gæld ikke vil kunne komme i
betragtning med hensyn til gældseftergivelse.
Listen bedes omarbejdet, således at den omfatter de 15 fattigste lande,
som med gæld vil kunne komme i betragtning.
Svar:
Vedlagte bilag identificerer de 15 fattigste lande blandt de
udviklingslande, som fortsat har statslånsgæld til Danmark. Som grundlag for
udarbejdelsen af listen er anvendt bruttonationalindkomst pr. indbygger i
henhold til Verdensbankens opgørelser for 1993 (Per Capita Income Guilines
for Operational Purposes, september 1994), idet man dog samtidig har
inkluderet enkelte lande, hvorom der ikke foreligger en konkret opgørelse af
bruttonationalindkomsten pr. indbygger, men som utvivlsomt hører til i denne
kategori.
For så vidt angår Angola, er dette land rubriceret som mindstudviklet,
idet denne status - jf. aktstykket - i meget nær fremtid vil blive formelt
anerkendt af FN.
Som det fremgår af bilaget, omfatter de 15 lande fem af de seks lande, som
er omfattet af aktstykket (Nicaragua, Ghana, Zimbabwe, Egypten og Angola).
Det sjette land - Bolivia - vil være nummer 16, opgjort efter
bruttonationalindkomst pr. indbygger.
Når ansøgningen om eftergivelse af statslån alene omfatter de nævnte
lande, skal dette ses på bagrund af de i aktstykket nævnte fire objektive
kriterier for udvælgelsen af lande, som er kandidater til at få eftergivet
statslån: (1) Status som mindstudviklet land, (2) fattigdom, dvs. om landet
tilhører Verdensbankens lavindkomstkategori, (3) forgældethed, dvs. om landet
tilhører Verdensbankens kategori af alvorligt forgældede lande, og (4)
hvorvidt landet er et programsamarbejdsland. Som nævnt i aktstykket bliver
disse fire objektive kriterier suppleret af en konkret vurdering land for
land, hvori indgår forholdene med hensyn til menneskerettigheder og vilje til
økonomiske reformer.
---------------------------------------------------------------------
LIC SI
LDC (lavindkomstland, (alvorligt forgæl-
Land (mindstudviklet dvs. under det land, hvor
land) 695 /dollar) landets udlandsgæld
er over 80 pct. af
BNI og/eller 220 pct.
af eksporten)
---------------------------------------------------------------------
Myanmar ........ Ja Ja Ja
Liberia ........ Ja Ja Ja
Afghanistan .... Ja Ja Ikke klassificeret
Sierra Leone ... Ja Ja Ja
Kenya .......... Nej Ja Ja
Indien ......... Nej Ja Nej
Nigeria ........ Nej Ja Ja
Nicaragua ...... Nej Ja Ja
Ghana .......... Nej Ja Ja
Pakistan ....... Nej Ja Nej
Kina ........... Nej Ja Nej
Zimbabwe ....... Nej Ja Nej
Sri Lanka ...... Nej Ja Nej
Egypten ........ Nej Ja Nej
Angola ......... Ja Nej Ja
---------------------------------------------------------------------
Program- Evt. restgæld på
Land samarbejdsland danske statslån
i mio. kr.
------------------------------------------------------
Myanmar ........ Nej 295
Liberia ........ Nej 155
Afghanistan ... Nej 5
Sierra Leone ... Nej 19
Kenya .......... Ja 406
Indien ......... Ja 899
Nigeria ........ Nej 13
Nicaragua ...... Ja 99
Ghana .......... Ja 3
Pakistan ....... Nej 167
Kina ........... Nej 722
Zimbabwe ....... Ja 324
Sri Lanka ...... Nej 106
Egypten ........ Ja 745
Angola ......... Nej 160
------------------------------------------------------
Udenrigsudvalgets spørgsmål
Spørgsmål 2:
Vil ministeren holde udvalget orienteret om erfaringerne med den i
aktstykket foreslåede ordning om gældseftergivelse, herunder specielt
anvendelsen af de opstillede kriterier?
Svar:
De fire objektive kriterier, der er opstillet i aktstykke nr. 218, vil
blive suppleret af en konkret vurdering land for land, hvori vil indgå
forholdene med hensyn til menneskerettigheder og vilje til økonomiske
reformer.
For de fem af de seks udviklingslande, som er programsamarbejdslande, er
det tanken, at spørgsmålet om gældseftergivelse skal indgå i
årsforhandlingerne med det pågældende land. Med det sjette land, Angola, vil
Danmark indgå i en dialog i forbindelse med gennemførelsen af den planlagte
overgangsbistand.
Erfaringerne med den i aktstykket forslåede ordning om gældseftergivelse
vil indgå i de forudsete vurderinger af gennemførelsen af strategien »En
Verden i Udvikling« i 1997 og 2000 og vil dermed indgå i den løbende
dialog med Udenrigsudvalget om strategiens gennemførelse i overensstemmelse
med Folketingets dagsorden af 22. marts 1994 og Udenrigsudvalgets beretning
af 16. september 1994.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 218 OM EFTERGIVELSE AF STATSLÅN TIL UDVIKLINGSLANDE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 22. marts 1995
- Betænkning over Forslag til lov om etablering af Institut for Flerpartisamarbejde Retsinformation · 28. april 2010
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en pulje til en forstærket oplysningsindsats om udviklingsarbejde og globalisering i udviklingslande på 45 mio. kr. Retsinformation · 1. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Retsinformation · 19. maj 2012
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 96 af 19. maj 2014 om tilsagn om dansk støtte til Global Green Growth Institute (GGGI) tilbage Retsinformation · 5. juni 2014