Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTB 94 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 218 OM EFTERGIVELSE AF STATSLÅN TIL UDVIKLINGSLANDE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 94 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTB 94Betænkning over beslutningsforslagFolketinget22. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til ministeren for udviklingsbistand, som

denne har besvaret skriftligt. Spørgsmål og svar er optrykt som

bilag til betænkningen.

Udvalget har særligt bemærket, at ministeren over for udvalget har

tilkendegivet, at erfaringerne med den i aktstykket foreslåede ordning om

gældseftergivelse vil indgå i de forudsete vurderinger af gennemførelsen af

strategien »En Verden i Udvikling« i 1997 og 2000 og dermed vil

indgå i den løbende dialog med Udenrigsudvalget om strategiens gennemførelse

i overensstemmelse med Folketingets dagsorden af 22. marts 1994 og

Udenrigsudvalgets beretning af 16. september 1994.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Lotte Henriksen (S) Helen Beim (S) Hans-Pavia Rosing (S) Jytte Madsen (S)

Frederik Nørgaard (S) Anni Svanholt (SF) Jørgen Estrup (RV) fmd. Holger K.

Nielsen (SF) Irene Sønderby (CD) Knud Enggaard (V) Otto Steenholdt (V) Jens

Vibjerg (V) Jens Hald Madsen (V) Agnete Laustsen (KF) Henriette Kjær (KF)

Frank Dahlgaard (KF) Pia Kjærsgaard (FP) nfmd. Enhedslisten havde ikke

medlemmer i udvalget.

Bilag

Udenrigsudvalgets spørgsmål til ministeren for udviklingsbistand og dennes

svar herpå Udenrigsudvalgets spørgsmål

Spørgsmål nr. 1:

Hvorledes vil ministeren mere præcist anvende kriterierne for eftergivelse

i forhold til de lande, som ministeren forestiller sig at gældslette?

Svar:

Det er hensigten ca. en gang årligt at indhente de fornødne oplysninger

vedrørende de i aktstykke nr. 218 opstillede fire objektive kriterier.

Læs alt

Herefter vil man for lande, som opfylder kriterierne, foretage en konkret

vurdering med hensyn til bl.a. menneskerettighedssituationen og viljen til

økonomiske reformer. Der vil herefter blive taget samlet stilling til,

hvorvidt der skal forelægges en anmodning til Finansudvalget om

gældseftergivelse.

Jeg henviser i øvrigt til vedlagte svar på i alt 12 spørgsmål fra

Finansudvalget i tilknytning til behandlingen af det pågældende aktstykke.

Finansudvalgets spørgsmål

Spørgsmål 1:

Der ønskes fremsendt en liste over de 15 »fattigste« gældslande,

opstillet efter de foreslåede kriterier.

Svar:

Som det fremgår af aktstykke 218, foreslås det fremover at anvende 4

objektive kriterier for udvælgelsen af lande, som er kandidater til at få

eftergivet statslån: (1) Status som mindstudviklet land, (2) fattigdom, dvs.

om landet tilhører Verdensbankens lavindkomstkategori (p.t.

bruttonationalindkomst pr. indbygger under 675 US dollar), (3) forgældethed,

dvs. om landet tilhører Verdensbankens kategori af alvorligt forgældede

lande, hvor gælden skal være over 80 pct. af bruttonationalindkomsten

og/eller 200 pct. af eksporten, og (4) hvorvidt landet er et

programsamarbejdsland. Det understreges, at lande, som samtidig opfylder

flere af disse kriterier, bør prioriteres, men at der herudover også vil

skulle foretages en konkret vurdering land for land.

Vedlagte bilag giver en oversigt over status vedr. de 4 kriterier,

for så vidt angår de 15 udviklingslande med lavest bruttonationalindkomst pr.

indbygger i henhold til Verdensbankens opgørelser for 1993 (Per Capita Income

Guidelines for Operational Purposes, september 1994). Det skal understreges,

at det for en række udviklingslande ikke har været muligt for Verdensbanken

at opgøre bruttonationalindkomsten pr. indbygger - og at disse lande derfor

ikke er medtaget i denne oversigt over verdens fattigste lande (det drejer

sig f.eks. om Sudan, Somalia, Cambodia og Tanzania).

Ud over status vedr. de fire kriterier er samtidig anført, hvorvidt det

pågældende land har restgæld på danske statslån.

Spørgsmål 2:

Der ønskes endvidere oplyst for hvert enkelt land, hvordan forholdet er

mellem landets egne udgifter til sociale formål, militære formål og øvrige

formål.

Svar:

Der knytter sig selvsagt i mange udviklingslande betydelig usikkerhed om

alle opgørelser vedr. fordelingen af de offentlige udgifter på enkelte

budgetposter.

Baseret dels på landenes seneste finanslove, dels på de tal, som

Verdensbanken anvender, kan med disse forbehold opstilles følgende hovedtal

for de 6 lande, hvor der er søgt om eftergivelse af statslån:

Tabel - Andel af offentlige udgifter - pct.

------------------------------------------

Sociale Militære

formål formål

------------------------------------------

Bolivia ........... 37,5 9,8

Egypten ........... 33,6 12,7

Ghana ............. 38 5,3

Nicaragua ......... (ca. 34)*) 9,1

Zimbabwe .......... 33,7 12,1

------------------------------------------

*) Tallet er usikkert.

For Angolas vedkommende findes ikke opgørelser af nyere dato over

de offentlige budgetter, som tillader at besvare spørgsmålet blot nogenlunde

præcist.

Spørgsmål 3:

Hvilke planer har regeringen for at koordinere gældslettelsen med andre

landes planer med henblik på at opnå en større effekt?

Svar:

Spørgsmål vedr. gæld, der skyldes til regeringer, koordineres mellem

OECD-landene i den såkaldte Parisklub. Ifølge Parisklubbens

retningslinjer kan gæld som følge af garanterede eksportkreditter omlægges og

reduceres med op til 67 procent. Gæld som følge af udviklingslån kan i

forbindelse med en Paris-klubaftale omlægges til betaling over en længere

periode, men reduceres ifølge retningslinjerne ikke i denne sammenhæng.

Det står imidlertid kreditorlandene frit for - uden for den formelle

Parisklub-sammenhæng - ensidigt at reducere eller eftergive udviklingslån. Et

rundspørge omfattende Sverige, Norge, Holland, Canada, Tyskland, Frankrig,

Storbritannien og USA har vist, at samtlige disse lande, med undtagelse af

USA, har benyttet sig af disse muligheder og har eftergivet en større del af

de udviklingslån, som er ydet højtforgældede lavindkomstlande, end Danmark

hidtil har gjort.

Den foreslåede eftergivelse af danske statslån vil udgøre et godt grundlag

for internationalt at øge presset på de kreditorlande, som kun har eftergivet

en mindre del af deres statslån, og regeringen vil følge op herpå, bl.a. som

led i den generelle opfølgning af Det sociale Topmøde.

Spørgsmål 4:

Hvilke planer har regeringen for at sammenkæde gældslettelsen med

betingelser til de berørte landes politik med hensyn til militærudgifter,

sociale forhold m.v.?

Svar:

Som nævnt i aktstykket vil de fire objektive kriterier blive suppleret af

en konkret vurdering land for land, hvori vil indgå forholdene med hensyn til

menneskerettigheder og vilje til økonomiske reformer.

For de fem af de seks udviklingslande, som er programsamarbejdslande, er

det tanken, at spørgsmålet om gældseftergivelse skal indgå i

årsforhandlingerne med det pågældende land, hvor - ud over

menneskerettigheder - også spørgsmålet om militærudgifternes omfang og

udviklingen i de sociale forhold spiller en betydelig rolle.

For det sjette land, Angola, er gældseftergivelsen primært et håndslag til

den fredsproces, som nu synes undervejs. Spørgsmålene vedr.

militærudgifternes omfang og de sociale forhold vil herudover indgå i den

dialog, som Danmark vil skulle have med Angola i forbindelse med

gennemførelsen af den planlagte overgangsbistand.

---------------------------------------------------------------------

LIC SI

LDC (lavindkomstland, (alvorligt forgæl-

Land (mindstudviklet dvs. under det land, hvor

land) 695 /dollar) landets udlandsgæld

er over 80 pct. af

BNI og/eller 220 pct.

af eksporten)

---------------------------------------------------------------------

Kenya .......... Nej Ja Ja

Niger .......... Ja Ja Ja

Madagascar ..... Ja Ja Ja

Bangladesh ..... Ja Ja Nej

Guinea-Bissau .. Ja Ja Ja

Malawi ......... Ja Ja Nej

Tchad .......... Ja Ja Nej

Rwanda ......... Ja Ja Ja

Uganda ......... Ja Ja Ja

Burundi ........ Ja Ja Ja

Vietnam ........ Nej Ja Ja

Nepal .......... Ja Ja Nej

Sierra Leone ... Ja Ja Ja

Etiopien ....... Ja Ja Ja

Mozambique ..... Ja Ja Ja

---------------------------------------------------------------------

Program- Evt. restgæld på

Land samarbejdsland danske statslån

i mio. kr.

------------------------------------------------------

Kenya .......... Ja 406

Niger ......... Ja 0

Madagascar .... Nej 0

Bangladesh .... Ja 0

Guinea-Bissau . Nej 0

Malawi ......... Nej 0

Tchad .......... Nej 0

Rwanda ......... Nej 0

Uganda ........ Ja 0

Burundi ........ Nej 0

Vietnam ........ Ja 0

Nepal .......... Ja 0

Sierra Leone ... Nej 19

Etiopien ....... Ja 0

Mozambique ..... Ja 0

------------------------------------------------------

Spørgsmål 5:

For hvert enkelt land ønskes en redegørelse for, hvorledes

menneskerettighederne overholdes.

Svar:

Der kan gives følgende redegørelse for den aktuelle

menneskerettighedssituation i de 6 lande:

Angola

Ved landets første flerpartivalg i september 1992 accepterede den tabende

part, oprørsbevægelsen UNITA, ikke resultatet, og borgerkrigen blussede atter

op. FN indførte derfor i september 1993 våben- og olieembargo mod UNITA. På

trods af indgåelsen af en fredsaftale i november 1994 fortsætter

kamphandlingerne i begrænset omfang. Gennemførelse af fredsaftalen går

langsommere end planlagt, og igangsættelse af FN's fredsbevarende operation

UNAVEM III forsinkes i UNITA-kontrollerede områder.

Under de herskende kaotiske forhold må det erkendes, at basale

menneskerettigheder i vidt omfang ikke respekteres i Angola. Overtrædelser

begås både af regerings- og af UNITA-styrker og må i første række tilskrives

den reelle borgerkrigstilstand samt regeringens og UNITA's manglende evne

eller vilje til at skride ind over for overtrædelserne.

Der er sket visse forbedringer i menneskerettighedssituationen i de

regeringskontrollerede områder. Ytringsfriheden er forbedret i form af en

mere åben og kritisk presse, men der er dog fortsat tale om selvcensur i et

vist omfang. Der findes ikke egentlige politiske fanger, og Den

Internationale Røde Kors Komite (ICRC) har fået adgang til at besøge alle

fængslerne. Røde Kors har trods støtte fra regeringen ikke kunnet redegøre

for et betydeligt antal forsvundne UNITA-medlemmer - angiveligt p.g.a.

obstruktion fra UNITA.

Ud over de brud på menneskerettighederne, som må tilskrives borgerkrigen,

plages Angola af voldsom korruption bl.a. inden for politiet. Retsvæsenet

magter ikke at opfylde borgernes basale rettigheder - f.eks. reglerne for

anholdelse og rettergang - ligesom forholdene i landets fængsler er under al

kritik. Disse forhold må tilskrives en svag forvaltning, et dårligt udbygget

retsvæsen og et generelt dårligt organiseret civilsamfund.

Danmark udsender på anmodning fra FN's generalsekretær en

menneskerettighedsobservatør som led i UNAVEM III.

Bolivia

Bolivia har siden uafhængigheden i 1825 været præget af ustabile politiske

tilstande med vekslende militære og civile regeringer. I henhold til

forfatningen af 1967 er Bolivia en demokratisk republik, og præsidenten er

tillagt den udøvende magt. Siden 1982 har Bolivia haft civilt styre.

Den nuværende præsident, Gonzalo Sanchez de Lozada, der blev valgt i 1993,

har indledt en total omlægning af administrationens struktur i form af en

gennemgribende decentralisering og inddragelse af lokale myndigheder og

borgere.

Præsident Lozada har fortsat den igangværende økonomiske politik med vægt

på sanering af statens udgifter, herunder afhændelse af statsforetagender,

forhøjelse af skatterne og rentenedsættelse med henblik på finansiering af

sociale udgifter. Inflationen er bragt under kontrol; den ventes at blive

under 8 pct. i 1995.

Krænkelser af menneskerettighederne var almindelige under Bolivias mange

militærregeringer - tilbageholdelse af samvittighedsfanger, tortur,

forsvindinger og henrettelser uden dom. Den ny regering har udvist vilje til

at respektere menneskerettighederne og har taget skridt til at opklare

fortidens hændelser. Opklaringsarbejdet skrider kun langsomt frem, men må

forventes at føre til et retsopgør. Regeringen bestræber sig på at tilgodese

den indianske befolkning, som traditionelt har været udsat for grove

menneskerettighedskrænkelser.

Mulighederne for dansk støtte til fremme af respekt for

menneskerettighederne og styrkelse af demokratiske organisationer bliver

undersøgt i forbindelse med opbygningen af det danske bistandsprogram i

Bolivia.

Egypten

Egypten er efter forfatningen af 1971, senest ændret i 1980, en

socialistisk demokratisk republik. Magten er koncentreret hos præsidenten

(Hosni Mubarak), der i 1993 blev genvalgt til en tredje 6-årig valgperiode.

Den lovgivende magt et et to-kammersystem, Folkeforsamlingen og et rådgivende

Shura-råd. Det regerende Nationaldemokratiske Parti, NDP, har et overvældende

flertal i Folkeforsamlingen, idet alle oppositionspartier på nær et

boykottede valget i 1990 i protest mod valgloven.

I 1994 gennemførtes en såkaldt national dialog mellem NDP og de fleste

oppositionspartier. Det næste parlamentsvalg skal finde sted senest i

november 1995. Oppositionen har endnu ikke taget stilling til deltagelse i

valget.

Landets egentlige opposition er at finde uden for Folkeforsamlingen, især

i Det Muslimske Broderskab, der ikke er tilladt, men i praksis tolereret af

regeringen. Broderskabet har nære forbindelser til et af

oppositionspartierne.

Siden begyndelsen af 1992 har militante islamiske ekstremister ført en

voldelig kampagne mod regeringen. Den har især været rettet mod

sikkerhedsmyndighederne, men også ministre, kristne koptere, moderate

sekulært orienterede muslimer samt udenlandske turister har været mål for

attentater. Langt den overvejende del af voldshandlingerne har fundet sted i

et traditionelt uroligt område af Øvre Egypten 300-400 km syd for Kairo. Det

anslås, at knap 700 mennesker er blevet dræbt i de sidste 3 år, heraf ca. 150

siden begyndelsen af 1995.

Efter mordet på præsident Sadat i 1981 gennemførtes en

undtagelseslovgivning, der har været i kraft siden da. Som et led i

bekæmpelsen af de islamiske ekstremister skærpede Folkeforsamlingen

lovgivningen i 1992. Endvidere gik regeringen over til udstrakt brug af

militærdomstole i sager vedrørende islamiske ekstremister. Siden slutningen

af 1992 har domstolene, hovedsagelig de militære, afsagt en række dødsdomme,

og mere end 40 er blevet eksekveret.

Menneskerettighedssituationen i Egypten har været genstand for stigende

opmærksomhed. Rapporter fra lokale og internationale

menneskerettighedsorganisationer taler om langvarige administrative

tilbageholdelser og udbredt anvendelse af tortur under afhøring af anholdte

formodede islamiske ekstremister. Det anføres endvidere, at

sikkerhedsmyndighedernes magtanvendelse under aktioner mod ekstremisterne er

unødigt hård. Regeringen har generelt afvist, at der skulle være tale om

systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og henvist til

sikkerhedssituationen og nødvendigheden af at bekæmpe terrorismen.

Ghana

Ghana var ved selvstændigheden i 1957 et af de mest velstående områder i

Vestafrika. Gennem de efterfølgende årtier havde Ghana en voldsom og

omskiftelig politisk historie med vekslende civile og militære regeringer,

indtil J.J. Rawlings i 1981 for anden gang overtog magten ved et statskup og

indførte et militært styre. Efter ti år ved magten indfriedes i 1992 et løfte

om at genindføre demokratiske tilstande. En ny grundlov blev vedtaget, og der

blev afholdt præsident- og parlamentsvalg.

Ved præsidentvalget fik Rawlings 58 pct. af stemmerne og var dermed valgt

som den 4. republiks præsident. Oppositionen hævdede, at der havde været

valgsvindel og boykottede derfor det efterfølgende parlamentsvalg.

Internationale valgobservatører fandt dog, at valget havde været acceptabelt

efter forholdene, og at de uregelmæssigheder, der havde kunnet konstateres,

næppe havde haft afgørende indflydelse på udfaldet. Resultatet blev, at de

partier, der støttede Rawlings, fik 197 af parlamentets 200 pladser.

Grundloven fra 1992 sikrer ytringsfriheden. Imidlertid domineres de

elektroniske medier af staten, og regeringen har hidtil ikke givet tilladelse

til oprettelse af uafhængige radiostationer, selv om der har været adskillige

ansøgninger herom. Til gengæld er der en fri og uafhængig trykt presse.

Menneskerettighedssituationen gav især i de første år efter revolutionerne

i 1979 og 1981 anledning til bekymring. Der skete imidlertid væsentlige

forbedringer gennem årene, og i perioden op til valgene, hvor politiske

partier igen blev tilladt, blev næsten alle politiske fanger frigivet. Med

vedtagelsen af den nye grundlov, som trådte i kraft i januar 1993, er de

gængse frihedsrettigheder sikret. Tilfælde af politivold forekommer dog

stadig væk, og Ghana har fortsat dødsstraf for særlig alvorlige forbrydelser.

Nicaragua

Nicaraguas nuværende forfatning er fra 1986. Den indebærer et

flerpartisystem og giver præsidenten vidtgående beføjelser.

Ved valget den 25. februar 1990 vandt en nydannet koalition, UNO,

bestående af 14 partier og spændende over hele det politiske spektrum,

uventet over det regerende sandinistparti. Gennemførelsen af valget og

respekten for resultatet heraf bekræftede en positiv demokratisk udvikling i

Nicaragua.

På trods af præsident Chamorros forsøg på at etablere en national

forsoning gennem et samarbejde med sandinistpartiet har den politiske

situation siden valget i 1990 været præget af ustabile forhold med konflikter

inden for og imellem de vigtigste politiske grupperinger, konflikter mellem

den udøvende og lovgivende magt og gentagne afvæbninger og nyetablering af

væbnede grupper.

Efter en periode på mere end et år med manglende beslutningsdygtighed i

den lovgivende forsamling blev den atter funktionsdygtig i begyndelsen af

1994. Den senere tid har været præget af nye spændinger mellem regering og

nationalforsamling over grundlovsændringer vedtaget i februar 1995, som

blandt andet giver mere magt til nationalforsamlingen på bekostning af

præsidentembedet.

Om end der stadig er kritisable forhold i Nicaragua, synes der ikke at

være tale om en systematisk statslig undertrykkelse af menneskerettighederne.

Situationen er bedret betydeligt i forhold til borgerkrigsårene i 1980'erne,

og den nye militærlov fra september 1994, som bl.a. indebærer retsforfølgelse

ved civile domstole af civile lovovertrædelser begået af soldater, er et

væsentligt fremskridt. Som et yderligere tegn på den demokratiske udvikling

skete der en fredelig overdragelse af hærchefembedet i februar 1995, hvor

general Ortega, bror til Nicaraguas tidligere præsident, trådte tilbage fra

posten.

Der er behov for en indsats med henblik på at gøre hær og politi bevidst

om betydningen af fuld overholdelse af menneskerettighederne, ligesom der bør

satses mere på en forbedring af det mangelfulde retssystem.

Størsteparten af menneskerettighedskrænkelserne udøves ikke på baggrund af

en bevidst politik fra regeringens side, men synes at have deres væsentligste

oprindelse i den sociale nød. Derfor er det også af stor betydning, at den

økonomiske krise afhjælpes.

Zimbabwe

Den 8. og 9. april 1995 afholdes parlamentsvalg i Zimbabwe. I det

nuværende parlament besætter to oppositionspartier i alt tre ud af de 150

pladser. Det regerende parti, ZANU-PF, sidder på de resterende 147 pladser.

Der forventes ikke drastiske ændringer i denne situation, idet oppositionen

er stærkt splittet.

Med lukningen af »The Daily Gazette« i december 1994 er

regeringsavisen »The Herald« blevet den eneste landsdækkende

daglige avis. Nyhedsformidlingen via de elektroniske medier kontrolleres af

Zimbabwes statslige radio og tv, der underlagt regeringens kontrol.

Såvel præsidenten som oppositionslederne og lokale

menneskerettighedsorganisationer har gjort meget ud af at understrege

vigtigheden af, at parlamentsvalget gennemføres uden vold.

Zimbabwes forfatning indeholder detaljerede bestemmelser om befolkningens

individuelle rettigheder, der yderligere er indbygget i forskellige nationale

politikker. Selv om et parti er altdominerende, har Zimbabwe aldrig været en

etpartistat.

Siden midten af 1980'erne, hvor sikkerhedsstyrkerne skabte intern uro i

store dele af landet med tilfældige tilbageholdelser, tortur og politiske

mord, er menneskerettighedssituationen forbedret markant. Der er imidlertid

store forsinkelser i retssystemets behandling af sager, og situationen i

landets fængsler er fortsat kritisable.

Spørgsmål 6:

Har andre lande end Danmark foreslået eftergivelse af bistandshjælp?

Spørgsmål 7:

Hvis ja - i hvilket omfang og til hvilke lande?

Svar:

Næsten alle kreditorlande har, i lighed med Danmark, eftergivet

udviklingslån til de fleste lande, som af FN er klassificeret som

mindstudviklede.

Praksis m.h.t. eftergivelse af udviklingslån til andre udviklingslande er

stærkt varierende og afhænger bl.a. af, hvorvidt det pågældende kreditorland

fortsat anvender lånebistand. Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 viser en

nylig forespørgsel til Norge, Sverige, Holland, Canada, Storbritannien,

Frankrig, Tyskland og USA, at Danmark har eftergivet mindre af den

statslånsgæld, der skyldes af højtforgældede lavindkomstlande, end de

adspurgte lande med undtagelse af USA.

Spørgsmål 8:

Har kreditororganet Parisklubben åbnet mulighed for reduktion af

eksportkreditgæld?

Spørgsmål 9:

Hvilke lande har været på tale?

Svar:

Kreditorganet Parisklubben har siden 1989 åbnet mulighed for reduktion af

eksportkreditgæld i forbindelse med omlægning af fattige,

højtforgældede landes gæld. Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 omlægges gæld

som følge af udviklingslån ikke, men kan udskydes til senere betaling.

I perioden oktober 1992-september 1994 har Parisklubben indgået sådanne

aftaler med 16 lande. Danmark har deltaget i aftalerne med Sierra Leone,

Honduras, Senegal og Cameroun, hvor Danmarks tilgodehavender var over det af

Parisklubben fastlagte minimum.

Spørgsmål 10:

Hvad kan der oplyses om midtvejsrevisionen af Lome IV-konventionen?

Svar:

For så vidt angår gælden til EU - fra de 70 lande i Afrika, Vestindien og

Stillehavsområdet (AVS-landene), der i dag er omfattet af Lomesamarbejdet -

er der tale om gæld i relation til de tidligere Lome I-, II- og

III-konventioner samt i begrænset omfang under Yaounde I- og II-aftalerne,

som var Lomekonventionernes forgængere. Bistanden under Lome IV-konventionen

er i overvejende grad gavebistand, og konventionen, som trådte i kraft i

1990, har ingen regler om tilbagebetaling.

I forbindelse med den igangværende midtvejsrevision af Lome

IV-konventionen er spørgsmålet om eftergivelse af den gamle gæld til

Fællesskabet blevet rejst i AVS-landenes memorandum vedrørende

forhandlingsemnerne, men sagen er ikke blevet drøftet i større omfang.

AVS-landene ønsker selvsagt fortsat, at gælden til Fællesskabet bliver

eftergivet, og foreslår samtidig, at der i Lomekonventionen opfordres til

bilateral gældseftergivelse. EU har heroverfor tilkendegivet, at eftergivelse

af gæld til Fællesskabet, som hidrører fra tidligere Lomekonventioner,

formelt ikke vedrører forhandlinger om ændringer i Lome IV-konventionen, samt

at eftergivelse af bilateral gæld skulle forhandles i andre fora. AVS-landene

synes under de seneste drøftelser indstillet på at opgive deres forslag, hvis

man kunne nå til enighed om en fælles erklæring, som fremhæver de

vanskeligheder, AVS-landene møder i deres økonomiske og sociale udvikling som

følge af gældsbyrden.

Dermed vil spørgsmålet reelt blive trukket ud af forhandlingerne om

midtvejsrevisionen af Lome IV-konventionen. Det må til gengæld så forventes,

at spørgsmålet om eftergivelse af den udestående AVS-gæld til Fællesskabet

herefter vil blive taget op til drøftelse som selvstændigt problem. Fra dansk

side er man villig til at gå ind i en sådan drøftelse i EU, idet man samtidig

dog nøje må overveje dels, hvilke AVS-lande der i givet fald især vil få

fordel heraf, dels behovet for at skelne mellem de forskellige former for

gæld (især forskellen mellem gæld vedrørende særlige lån m.v. og vedrørende

låntagning af Den Europæiske Investeringsbanks egne midler).

Spørgsmål 11:

Hvilke kriterier har været anvendt ved nærværende forslag om

gældseftergivelse, og hvilke nye kriterier agtes fremover anvendt?

Svar:

De i aktstykket anførte kriterier og data m.h.t. indkomstniveau og

forgældethed er hentet fra Verdensbankpublikationen »Worlds Debt Tables

1993-94«. De fremtidige overvejelser om, hvorvidt der er nye lande, der

opfylder kriterierne for gældseftergivelse, vil, for så vidt angår disse

kriterier og data, blive baseret på den på det pågældende tidspunkt aktuelle

udgave af publikationen.

Der er herudover ikke overvejelser vedrørende anvendelse af andre

kriterier for gældseftergivelse end de i aktstykket anførte.

Spørgsmål 12:

I ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 1 er bl.a. oplistet en

række lande, som på grund af manglende gæld ikke vil kunne komme i

betragtning med hensyn til gældseftergivelse.

Listen bedes omarbejdet, således at den omfatter de 15 fattigste lande,

som med gæld vil kunne komme i betragtning.

Svar:

Vedlagte bilag identificerer de 15 fattigste lande blandt de

udviklingslande, som fortsat har statslånsgæld til Danmark. Som grundlag for

udarbejdelsen af listen er anvendt bruttonationalindkomst pr. indbygger i

henhold til Verdensbankens opgørelser for 1993 (Per Capita Income Guilines

for Operational Purposes, september 1994), idet man dog samtidig har

inkluderet enkelte lande, hvorom der ikke foreligger en konkret opgørelse af

bruttonationalindkomsten pr. indbygger, men som utvivlsomt hører til i denne

kategori.

For så vidt angår Angola, er dette land rubriceret som mindstudviklet,

idet denne status - jf. aktstykket - i meget nær fremtid vil blive formelt

anerkendt af FN.

Som det fremgår af bilaget, omfatter de 15 lande fem af de seks lande, som

er omfattet af aktstykket (Nicaragua, Ghana, Zimbabwe, Egypten og Angola).

Det sjette land - Bolivia - vil være nummer 16, opgjort efter

bruttonationalindkomst pr. indbygger.

Når ansøgningen om eftergivelse af statslån alene omfatter de nævnte

lande, skal dette ses på bagrund af de i aktstykket nævnte fire objektive

kriterier for udvælgelsen af lande, som er kandidater til at få eftergivet

statslån: (1) Status som mindstudviklet land, (2) fattigdom, dvs. om landet

tilhører Verdensbankens lavindkomstkategori, (3) forgældethed, dvs. om landet

tilhører Verdensbankens kategori af alvorligt forgældede lande, og (4)

hvorvidt landet er et programsamarbejdsland. Som nævnt i aktstykket bliver

disse fire objektive kriterier suppleret af en konkret vurdering land for

land, hvori indgår forholdene med hensyn til menneskerettigheder og vilje til

økonomiske reformer.

---------------------------------------------------------------------

LIC SI

LDC (lavindkomstland, (alvorligt forgæl-

Land (mindstudviklet dvs. under det land, hvor

land) 695 /dollar) landets udlandsgæld

er over 80 pct. af

BNI og/eller 220 pct.

af eksporten)

---------------------------------------------------------------------

Myanmar ........ Ja Ja Ja

Liberia ........ Ja Ja Ja

Afghanistan .... Ja Ja Ikke klassificeret

Sierra Leone ... Ja Ja Ja

Kenya .......... Nej Ja Ja

Indien ......... Nej Ja Nej

Nigeria ........ Nej Ja Ja

Nicaragua ...... Nej Ja Ja

Ghana .......... Nej Ja Ja

Pakistan ....... Nej Ja Nej

Kina ........... Nej Ja Nej

Zimbabwe ....... Nej Ja Nej

Sri Lanka ...... Nej Ja Nej

Egypten ........ Nej Ja Nej

Angola ......... Ja Nej Ja

---------------------------------------------------------------------

Program- Evt. restgæld på

Land samarbejdsland danske statslån

i mio. kr.

------------------------------------------------------

Myanmar ........ Nej 295

Liberia ........ Nej 155

Afghanistan ... Nej 5

Sierra Leone ... Nej 19

Kenya .......... Ja 406

Indien ......... Ja 899

Nigeria ........ Nej 13

Nicaragua ...... Ja 99

Ghana .......... Ja 3

Pakistan ....... Nej 167

Kina ........... Nej 722

Zimbabwe ....... Ja 324

Sri Lanka ...... Nej 106

Egypten ........ Ja 745

Angola ......... Nej 160

------------------------------------------------------

Udenrigsudvalgets spørgsmål

Spørgsmål 2:

Vil ministeren holde udvalget orienteret om erfaringerne med den i

aktstykket foreslåede ordning om gældseftergivelse, herunder specielt

anvendelsen af de opstillede kriterier?

Svar:

De fire objektive kriterier, der er opstillet i aktstykke nr. 218, vil

blive suppleret af en konkret vurdering land for land, hvori vil indgå

forholdene med hensyn til menneskerettigheder og vilje til økonomiske

reformer.

For de fem af de seks udviklingslande, som er programsamarbejdslande, er

det tanken, at spørgsmålet om gældseftergivelse skal indgå i

årsforhandlingerne med det pågældende land. Med det sjette land, Angola, vil

Danmark indgå i en dialog i forbindelse med gennemførelsen af den planlagte

overgangsbistand.

Erfaringerne med den i aktstykket forslåede ordning om gældseftergivelse

vil indgå i de forudsete vurderinger af gennemførelsen af strategien »En

Verden i Udvikling« i 1997 og 2000 og vil dermed indgå i den løbende

dialog med Udenrigsudvalget om strategiens gennemførelse i overensstemmelse

med Folketingets dagsorden af 22. marts 1994 og Udenrigsudvalgets beretning

af 16. september 1994.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter