Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTB 69 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR LASERLYSSHOWET »LINIEN-LYSET« DEN 4. MAJ 1995 NR B 69 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTB 69Betænkning over beslutningsforslagFolketinget27. april 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra HK, KAD samt

en række enkeltpersoner.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) forslaget til folketingsbeslutning til

forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) har nøje fulgt den

løbende debat om »Fredsskulptur 95«.

Mindretallet har den største sympati og respekt for modstandsbevægelsens

indsats under besættelsen, hvor kampen mod diktaturet og nazismen kom til at

kræve store menneskelige omkostninger.

Den frihed, der blev vundet takket være blandt andet modstandsbevægelsen

kamp, gjaldt hele befolkningens ret til at tænke og tale frit i et

demokratisk samfund, hvilket også bør omfatte respekten for ytringsfriheden.

Mindretallet understreger, at der til projektet desuden er knyttet en lang

række kunstneriske aktiviteter såsom koncerter og kunstudstillinger samt

tillige aktiviteter af oplysende og pædagogisk indhold for blandt andre børn

og unge.

Mindretallet noterer, at der har været og fortsat er markant støtte til

projekterne fra en række berørte kommuner og amter, og at alle nødvendige

tilladelser til projekternes gennemførelse nu er givet.

Mindretallet finder, at der ikke er grundlag for at tilslutte sig

forslaget, der således må afvises.

Et mindretal inden for dette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) er enig i mindretallets udtalelse med den tilføjelse, at CD, som

det fremgik af ordførertalen ved førstebehandlingen af forslaget, gerne havde

set, at datoen for afviklingen af selve laserlyset var blevet ændret.

Læs alt

Et andet mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)

ønsker ikke laserprojektet gennemført den 4. maj 1995 og opfordrer derfor

kraftigt til, at projektet afvikles på en anden dato.

Venstre finder det yderst beklageligt, at markeringen af Danmarks

befrielse giver anledning til, at modstandsfolk føler sig sårede og stødte.

Når danske frihedskæmpere føler sig provokeret af laserprojektets

symboler, er det uforståeligt for Venstre, at personerne bag projektet ikke

har rummelighed nok til at vise hensyn og respekt over for de mennesker, vi

alle skylder så meget. Den frihed, der er vores, også den kunstneriske, har

modstandskampen som forudsætning.

Venstre vil følge gennemførelsen af projektet meget nøje og løbende

vurdere, om det kan realiseres i overensstemmelse med de forudsætninger, der

er opstillet i aktstykket til Finansudvalget.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, hvis form og indhold ikke

vurderes at være et folketingsanliggende.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) har den opfattelse, at de mange, meget skarpe

reaktioner fra en lang række medlemmer af modstandsbevægelsen bør vises

respekt. Derfor har Det Konservative Folkeparti opfordret regeringen til at

tage kontakt til Elle-Mie Ejdrup Hansen med henblik på at flytte

gennemførelsen af projektet til en dato, der er mindre kontroversiel end den

4. maj.

Et mindretal inden for dette mindretal (H.P. Clausen (KF)) deler det

synspunkt, at modstandsbevægelsen bør vises respekt, men støttede ikke

henvendelsen til regeringen og mener heller ikke, at Folketinget bør blande

sig i en sag af denne art.

Et fjerde mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) ønsker, samtidig med at forslaget indstilles til

forkastelse, at understrege, at forslaget på afgørende vis er i modstrid med,

hvad SF forstår ved frihed, herunder kunstnerisk frihed.

Man kan have forskellig opfattelse af, hvad kunst er. Det kan politikere

også. Men det må aldrig blive et anliggende for Folketinget at fastlægge,

hvad kunst er, eller hvad god kunst er.

Folketinget skal derfor heller ikke forholde sig til, om fredsprojektet

»Linien og Lyset« er god kunst eller ikke.

Fredsprojektet »Linien og Lyset« kan være et udmærket supplement

til de andre arrangementer i forbindelse med 50 års dagen, fordi

fredsprojektet »Linien og Lyset« i højere grad skuer fremad end

mange af de andre arrangementer og initiativer i dagene omkring 4.-5. maj.

Det har været fremført som et argument for at stoppe »Linien og

Lyset«, at det skulle krænke bestemte mennesker. Men det kan aldrig være

et argument for at gribe ind over for et kunstprojekt, at mennesker føler sig

krænket. Kunsten må gerne krænke. Det er der megen kunst, der gør. Kunsten må

også gerne provokere og skulle gerne skabe debat.

Fredsprojektet har været flere år undervejs. Det blev allerede præsenteret

for daværende kulturminister Grethe Rostbøll i 1991. Et års tid senere gik

Kulturfonden ind i projektet og blev en slags hovedsponsor. En række andre

uafhængige fonde f.eks. Den Danske Banks Fond og Dronning Margrethes og Prins

Henriks Fond har også bidraget økonomisk til projektet. Det samme gælder en

række kommuner. Også kulturministeriet i Kiel har deltaget med et større

beløb.

Endelig har Folketinget tidligere gennem Finansudvalget bevilget penge til

projektet.

Samtidig kan det konstateres, at »Linien og Lyset« har fået alle

de godkendelser, som er nødvendige, for at projektet kan løbe af stabelen.

Det ville derfor være et hån mod egnes og andres beslutninger og ren

censur, hvis Folketinget greb ind nu. Det gælder også, hvis Folketinget greb

ind og flyttede datoen for projektet, som det også har været foreslået fra

forskellig side.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret og bemærker

i øvrigt:

Den 4. maj 1995 højtideligholdes 50-året for Danmarks befrielse. I den

forbindelse skal modstandsfolkene æres for den indsats, de ydede under 2.

verdenskrig. En indsats, hvor modstandsfolkene risikerede liv og helbred for

den frihed, vi har i dag.

Når den del af højtideligholdelsen, der omhandler laserstrålen langs

Vestkysten, opfattes som krænkende for store dele af de modstandsfolk, som vi

ønsker at ære den 4. og 5. maj 1995, burde Folketingets partier have så stor

respekt for modstandsfolkene, at man gjorde, hvad der er muligt for at stoppe

laserlysshowet eller som minimum forsøgte at flytte arrangementet til en

anden dag, hvor det ikke vil virke så krænkende.

Elle-Mie Ejdrup Hansen har til medierne givet udtryk for, at en

henvendelse fra statsministeren ville få hende til at aflyse arrangementet.

En sådan henvendelse har statsministeren ikke ønsket at foretage, hvilket er

skuffende.

Mindretallet har under udvalgsbehandlingen forsøgt at samle et flertal for

at skrive en beretning, hvor udvalget på en afdæmpet måde skulle opfordre

regeringen til at rette en fornyet henvendelse til Elle-Mie Ejdrup Hansen for

at få hende til at flytte arrangementet til en anden dag. Ikke en gang så

lille et forsøg kunne samle et flertal.

I respekt for modstandsfolkene indstiller mindretallet forslaget til

vedtagelse.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist

Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Aage Frandsen (SF) Arne Melchior (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V)

nfmd. Birthe Rønn Hornbech (V) Hans Christian Schmidt (V) H.P. Clausen

(KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (V) Tom Behnke (FP)

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter