1994 BTB 69 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR LASERLYSSHOWET »LINIEN-LYSET« DEN 4. MAJ 1995 NR B 69 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt dels i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra HK, KAD samt
en række enkeltpersoner.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) forslaget til folketingsbeslutning til
forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) har nøje fulgt den
løbende debat om »Fredsskulptur 95«.
Mindretallet har den største sympati og respekt for modstandsbevægelsens
indsats under besættelsen, hvor kampen mod diktaturet og nazismen kom til at
kræve store menneskelige omkostninger.
Den frihed, der blev vundet takket være blandt andet modstandsbevægelsen
kamp, gjaldt hele befolkningens ret til at tænke og tale frit i et
demokratisk samfund, hvilket også bør omfatte respekten for ytringsfriheden.
Mindretallet understreger, at der til projektet desuden er knyttet en lang
række kunstneriske aktiviteter såsom koncerter og kunstudstillinger samt
tillige aktiviteter af oplysende og pædagogisk indhold for blandt andre børn
og unge.
Mindretallet noterer, at der har været og fortsat er markant støtte til
projekterne fra en række berørte kommuner og amter, og at alle nødvendige
tilladelser til projekternes gennemførelse nu er givet.
Mindretallet finder, at der ikke er grundlag for at tilslutte sig
forslaget, der således må afvises.
Et mindretal inden for dette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) er enig i mindretallets udtalelse med den tilføjelse, at CD, som
det fremgik af ordførertalen ved førstebehandlingen af forslaget, gerne havde
set, at datoen for afviklingen af selve laserlyset var blevet ændret.
Læs alt
Et andet mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)
ønsker ikke laserprojektet gennemført den 4. maj 1995 og opfordrer derfor
kraftigt til, at projektet afvikles på en anden dato.
Venstre finder det yderst beklageligt, at markeringen af Danmarks
befrielse giver anledning til, at modstandsfolk føler sig sårede og stødte.
Når danske frihedskæmpere føler sig provokeret af laserprojektets
symboler, er det uforståeligt for Venstre, at personerne bag projektet ikke
har rummelighed nok til at vise hensyn og respekt over for de mennesker, vi
alle skylder så meget. Den frihed, der er vores, også den kunstneriske, har
modstandskampen som forudsætning.
Venstre vil følge gennemførelsen af projektet meget nøje og løbende
vurdere, om det kan realiseres i overensstemmelse med de forudsætninger, der
er opstillet i aktstykket til Finansudvalget.
Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, hvis form og indhold ikke
vurderes at være et folketingsanliggende.
Et tredje mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) har den opfattelse, at de mange, meget skarpe
reaktioner fra en lang række medlemmer af modstandsbevægelsen bør vises
respekt. Derfor har Det Konservative Folkeparti opfordret regeringen til at
tage kontakt til Elle-Mie Ejdrup Hansen med henblik på at flytte
gennemførelsen af projektet til en dato, der er mindre kontroversiel end den
4. maj.
Et mindretal inden for dette mindretal (H.P. Clausen (KF)) deler det
synspunkt, at modstandsbevægelsen bør vises respekt, men støttede ikke
henvendelsen til regeringen og mener heller ikke, at Folketinget bør blande
sig i en sag af denne art.
Et fjerde mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget) ønsker, samtidig med at forslaget indstilles til
forkastelse, at understrege, at forslaget på afgørende vis er i modstrid med,
hvad SF forstår ved frihed, herunder kunstnerisk frihed.
Man kan have forskellig opfattelse af, hvad kunst er. Det kan politikere
også. Men det må aldrig blive et anliggende for Folketinget at fastlægge,
hvad kunst er, eller hvad god kunst er.
Folketinget skal derfor heller ikke forholde sig til, om fredsprojektet
»Linien og Lyset« er god kunst eller ikke.
Fredsprojektet »Linien og Lyset« kan være et udmærket supplement
til de andre arrangementer i forbindelse med 50 års dagen, fordi
fredsprojektet »Linien og Lyset« i højere grad skuer fremad end
mange af de andre arrangementer og initiativer i dagene omkring 4.-5. maj.
Det har været fremført som et argument for at stoppe »Linien og
Lyset«, at det skulle krænke bestemte mennesker. Men det kan aldrig være
et argument for at gribe ind over for et kunstprojekt, at mennesker føler sig
krænket. Kunsten må gerne krænke. Det er der megen kunst, der gør. Kunsten må
også gerne provokere og skulle gerne skabe debat.
Fredsprojektet har været flere år undervejs. Det blev allerede præsenteret
for daværende kulturminister Grethe Rostbøll i 1991. Et års tid senere gik
Kulturfonden ind i projektet og blev en slags hovedsponsor. En række andre
uafhængige fonde f.eks. Den Danske Banks Fond og Dronning Margrethes og Prins
Henriks Fond har også bidraget økonomisk til projektet. Det samme gælder en
række kommuner. Også kulturministeriet i Kiel har deltaget med et større
beløb.
Endelig har Folketinget tidligere gennem Finansudvalget bevilget penge til
projektet.
Samtidig kan det konstateres, at »Linien og Lyset« har fået alle
de godkendelser, som er nødvendige, for at projektet kan løbe af stabelen.
Det ville derfor være et hån mod egnes og andres beslutninger og ren
censur, hvis Folketinget greb ind nu. Det gælder også, hvis Folketinget greb
ind og flyttede datoen for projektet, som det også har været foreslået fra
forskellig side.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret og bemærker
i øvrigt:
Den 4. maj 1995 højtideligholdes 50-året for Danmarks befrielse. I den
forbindelse skal modstandsfolkene æres for den indsats, de ydede under 2.
verdenskrig. En indsats, hvor modstandsfolkene risikerede liv og helbred for
den frihed, vi har i dag.
Når den del af højtideligholdelsen, der omhandler laserstrålen langs
Vestkysten, opfattes som krænkende for store dele af de modstandsfolk, som vi
ønsker at ære den 4. og 5. maj 1995, burde Folketingets partier have så stor
respekt for modstandsfolkene, at man gjorde, hvad der er muligt for at stoppe
laserlysshowet eller som minimum forsøgte at flytte arrangementet til en
anden dag, hvor det ikke vil virke så krænkende.
Elle-Mie Ejdrup Hansen har til medierne givet udtryk for, at en
henvendelse fra statsministeren ville få hende til at aflyse arrangementet.
En sådan henvendelse har statsministeren ikke ønsket at foretage, hvilket er
skuffende.
Mindretallet har under udvalgsbehandlingen forsøgt at samle et flertal for
at skrive en beretning, hvor udvalget på en afdæmpet måde skulle opfordre
regeringen til at rette en fornyet henvendelse til Elle-Mie Ejdrup Hansen for
at få hende til at flytte arrangementet til en anden dag. Ikke en gang så
lille et forsøg kunne samle et flertal.
I respekt for modstandsfolkene indstiller mindretallet forslaget til
vedtagelse.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Aage Frandsen (SF) Arne Melchior (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V)
nfmd. Birthe Rønn Hornbech (V) Hans Christian Schmidt (V) H.P. Clausen
(KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (V) Tom Behnke (FP)
Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at gøre den 29. august til national flagdag Retsinformation · 8. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-11126 Retsinformation · 31. maj 2024
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at gøre den 29. august til national flagdag Retsinformation · 18. april 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10649 Retsinformation · 31. maj 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) Retsinformation · 2. december 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om initiativer på baggrund af besættelsestiden 1940-1945 Retsinformation · 19. maj 2005