Spring til indhold

Retsinformation

Klage over manglende diagnosticering af blærekræft

KEN nr 10517 af 20/12/2003Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet20. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over manglende diagnosticering af blærekræft

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den

praktiserende læges behandling af patienten den 25. januar 2001.

Den 21. april 1999 havde patienten haft kortvarig

fornemmelse af manglende tømning af blæren ved vandladning, og en

undersøgelse

af urinen viste let reaktion for blod. Ifølge lægen anmodede han patienten om

at komme med ny urinprøve, hvilket dog ikke skete. Ifølge klager henvendte

patienten

sig umiddelbart efter konsultationen med en ny urinprøve og afleverede denne

til lægens sekretær og fik at vide, at der var fundet lidt blod i urinen,

hvilket dog ikke betød noget. Der forelå således modstridende oplysninger fra

klager og lægen. Der forelå ikke yderligere oplysninger i sagen, der kunne

understøtte den ene forklaring frem for den anden, hvorefter tvivlen kom den

indklagede

til gode.

Det fremgik af journalen, at patienten herefter på

grund af andre symptomer den 19. november 1999 henvendte sig til lægen, som

blandt andet undersøgte hendes kolesteroltal. Det fremgår endvidere, at

patienten den 25. januar 2001 klagede over hyppig vandladning, og at en

undersøgelse af urinen viste kraftig reaktion for blod, men i øvrigt normale

forhold, herunder ikke tegn på infektion. Lægen ordinerede dog alligevel

antibiotisk behandling på grund af mistanke om blærebetændelse som årsag til

symptomerne. Ifølge lægens udtalelse til sagen anmoder han sædvanligvis

patienter om at henvende sig med en ny urinprøve, hvis den antibiotiske

behandling er uden effekt. Idet patienten ikke henvendte sig på ny, formodede

han, at der havde været tale om en urinsvejsinfektion, og at behandlingen

havde

været effektiv.

Læs alt

Nævnet oplyste, at det, i situationer med

vandladningsklager og påvisning af blod i urinen flere gange, som ikke

umiddelbart kunne forklares som forårsaget af infektion eller anden lidelse i

urinveje, var normalt at iværksætte udredning med henblik på vurdering af

andre

årsager og især med henblik på kræftlidelser i blære og urinveje. Nævnet

fandt,

at lægen i en situation med gentagen og øget blodtilblanding i urinen og uden

tegn på infektion burde have sikret opfølgning med henblik på diagnostik af

årsagen, eksempelvis ved en aftale om kontrolundersøgelse.

Lignende dokumenter