1990 BTB 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KØRSELSORDNINGER FOR SVÆRT BEVÆGELSESHÆMMEDE NR B 60 1990-91, 2. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser af 23. april og 2.
maj 1991 fra henholdsvis Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget og
Hovedstadsområdets Trafikselskab.
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret, idet flertallet udtaler følgende:
Hovedsigtet med vedtagelsen af beslutningsforslaget er i transportmæssig
henseende at stille stærkt bevægelseshæmmede i hele landet mere lige med
mennesker med fuld førlighed. Der henvises tillige til ministerens svar på
udvalgets spørgsmål 1, som er optrykt som bilag til betænkningen.
Flertallet er opmærksomt på, at vedtagelsen af beslutningsforslaget kan
virke forskelligt i forhold til trafikselskabernes kundeunderlag. Derfor
opfordres regeringen til at tage hensyn hertil, eventuelt gennem »det
udvidede totalbalanceprincip« (DUT-princippet), således at der kan
kompenseres for de pålagte merudgifter gennem bloktilskud. De allerede
aftalte 5 x 50 mio. kr., jf. lov om buskørsel, som blev vedtaget af
Folketinget den 30. maj 1990 , er uafhængige af dette beslutningsforslag.
Flertallet forventer, at regeringens initiativer til opfølgning af
beslutningsforslagets vedtagelse sker straks i det nye folketingsår, således
at ordningen kan træde i kraft senest den 1. maj 1992.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse med følgende bemærkninger:
Fremskridtspartiet har altid ønsket at hjælpe svært bevægelseshæmmede, men
har også altid været imod de amtskommunale trafikselskaber.
Fremskridtspartiet vil stadig arbejde for at få oprettet individuelle
Læs alt
kørselsordninger, der hviler på rationelle tiltag ud fra lokale og andre
behov, der kan etableres efter et frit udbud.
Tove Lindbo Larsen (S) Hans Erenbjerg (S) Søren Hansen (S) J. K.
Hansen (S) fmd. Helge Mortensen (S) Kaj Poulsen (S) Jimmy Stahr (S)
Tommy Dinesen (SF) Arne Melchior (CD) Aagaard (KF) Agnete Laustsen (KF) Svend
Heiselberg (V) Helge Sander (V) Ernst B. Schmidt (FP) nfmd. Ole Donner
(FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 1:
»Udvalget ønsker oplyst, hvorledes de enkelte plejehjem får dækket
deres udgifter til kørsel for plejehjemsbeboerne ud over en eventuel kørsel
til behandling, terapi og lignende herunder ønskes oplyst, hvem der i givet
fald yder tilskud til denne kørsel.«
Svar:
I et plejehjem skal der kunne gives den fornødne omsorg og pleje efter
den enkeltes behov. Herudover har plejehjemsbeboerne ret til ydelser, der
sædvanligvis gives i et plejehjem. Hvad der er sædvanlige ydelser, varierer
fra kommune til kommune og fra plejehjem til plejehjem. Der er ikke herudover
fastsat regler om befordring af plejehjemsbeboere ud over kørsel til
behandling, terapi og lignende.
Det følger heraf, at det er den kommune, som driver plejehjemmet, eller
som har indgået overenskomst med et privat plejehjem, herunder et selvejende
plejehjem, der fastsætter omfanget af kørselsordningen for plejehjemmets
beboere, og hvilken betaling der skal ydes herfor. Kommunen kan herunder
fastsætte, at udgifterne afholdes over plejehjemmets drift. Det gælder også i
de tilfælde, hvor plejehjemmet råder over egen bil, som eventuelt kan være
anskaffet ved frivillige bidrag. Herudover kan der til plejehjemsbeboere ydes
kørsel efter bestemmelsen i bistandslovens § 61 om befordring med
individuelle transportmidler, når helbredsmæssige grunde taler derfor.
Endelig vil befordring kunne ydes som personligt tillæg til pensionen.
Herudover er der i visse amter mulighed for at benytte de amtslige
trafikselskabers handicap-/ældrekørsel, i det omfang disse har bestemt, at
plejehjemsbeboere skal være omfattet af ordningen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 36 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN LOKALE OG REGIONALE KOLLEKTIVE PERSONBEFORDRING UDEN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK NR L 36 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 7. april 1992
- 1989 BTL 120 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BUSKØRSEL NR L 120 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1990
- 1991 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN LOKALE OG REGIONALE KOLLEKTIVE PERSONBEFORDRING UDEN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET Retsinformation · 29. april 1992
- 1991 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM HOVEDSTADSOMRÅDETS KOLLEKTIVE PERSONTRAFIK Retsinformation · 29. april 1992
- Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets om adgangen til at give afslag på optagelse i handicapkørselsordning til en svært bevægelsehæmmet, der på grund af et synshandicap ikke har et ganghjælpemiddel Retsinformation · 29. august 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet samt lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik (Individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan) Retsinformation · 13. januar 2005