1990 BSF 24 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ANSVAR FOR REDERE AF FÆRGER, HANDELSSKIBE OG FISKERFARTØJER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, hvorefter
redere af færger, handelsskibe og fiskerfartøjer skal kunne gøres
ansvarlige, herunder idømmes fængselsstraf, i de tilfælde, hvor det
kan bevises, at den pågældende reder har presset skibsføreren til at
handle i strid med den lovgivning, der gælder vedrørende
arbejdsmiljø og sikkerhed om bord i skibe, der anløber danske havne,
og skibe, der ikke anløber danske havne, men som er danskejede.
Bemærkninger til forslaget
I folketingsåret 1989-90 vedtog Folketinget en ændring af
arbejdsmiljøloven vedrørende ledelsesansvar, lov nr. 380 af 13. juni 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 4605, sp. 5265, sp. 9312
og sp. 9971, samt tillæg A sp. 3267, tillæg B sp. 983 og tillæg C sp. 755.
Baggrunden for lovforslaget var sagen om Sønderborg Yachtværft, hvor det ikke
havde været muligt at idømme ejerne af værftet fængselsstraf på trods af, at
de ansatte havde pådraget sig varige arbejdsskader.
Under behandlingen af lovforslaget kom det frem, at lovforslaget ikke
gjaldt for søfartsområdet. Det mener Socialistisk Folkeparti er forkert.
Netop søfartsområdet er et af de mest belastende vedrørende arbejdsmiljø og
sikkerhed. Der bør derfor være mulighed for at kunne straffe rederen eller
rederne i lighed med, hvad der gælder i virksomheder på land.
Som lovgivningen er i dag, er det skibsføreren, der er ansvarlig, når
hensynet til skibets sikkerhed, besætning og passagerer har været tilsidesat.
Det kendteste - og seneste - eksempel på, at dette har været tilfældet, er
branden på »Scandinavian Star«, hvor 158 mennesker omkom.
Der viste sig at være stor usikkerhed med hensyn til hvor søforhøret
skulle foregå, både Bahama, Norge og Danmark blev nævnt, og som bekendt blev
det her i landet, søforhøret fandt sted.
Dette er bl.a. et af mange eksempler på, at der er usikkerhed med hensyn
til retssikkerheden inden for søfartsområdet, hvilket er et problem, som SF
finder fortjener en afklaring.
Læs alt
SF har endvidere den opfattelse, at ejerforholdet bør være bestemmende
for, hvor et skib er hjemmehørende.
I sagen om »Scandinavian Star« er der ingen tvivl om, at
skibsføreren blev presset af rederen til at sejle, selv om passagerskibet
ikke burde være sejlet fra Oslo.
Ved læsning af de 1.100 sider, som referatet af søforhøret udgør, er der
ingen tvivl om, at det var dette pres fra rederen, der fik katastrofale
følger.
Det er jo skibsrederen, der indkøber skibet og derfor også kender dets
standard. Skibsføreren eller kaptajnen bliver normalt først antaget efter
købet.
At en skibsfører står i en vanskelig situation, når sikkerhedskravene
kræves overholdt, viser også den ældre sag, hvor rederen bag Vognmandsruten
fyrede en skibsfører, da denne nægtede at sejle med den begrundelse, at der
var for mange passagerer om bord i forhold til skibets sikkerhedsbesætning.
Skibsføreren vandt senere sagen ved retten, og rederen fik en betinget
dom; men tilfældet her viser klart, hvor svær en situation en skibsfører kan
komme i, hvis han fastholder gældende sikkerhedsregler til søs!
En anden tragisk ulykke skete i januar 1990, hvor coasteren »M/S
Jotun« forliste i Østersøen.
Punkt for punkt viser søforhøret, at den pågældende skibsfører havde
tilsidesat næsten alle almindelige sikkerhedsbestemmelser under sejladsen fra
Stettin, hvor man løb ind i en storm.
Forliset kostede 4 menneskeliv, herunder kaptajnens, der var partsreder.
Politiets efterforskning af sagen har ikke kunnet afsløre, om de andre
partsredere, bl.a. befragteren, vidste, at skibet var overlastet med 47 tons,
svarende til 4-6 pct. af skibets last.
Men det er klart, at en befragter ved, hvor meget skibet kan laste uden at
overtræde reglerne herom.
Der er også sket tilsidesættelser af sikkerhedsbestemmelserne med hensyn
til bemandingen på danske færger adskillige gange. Situationen er oftest den,
at der mangler en mand af sikkerhedsbesætningen ved afgang fra havn. I de
fleste tilfælde vælger skibsføreren alligevel at sejle, fordi han vil være
den skyldige over for rederen ved de forsinkelser, der opstår, hvis færgen
ikke sejler rettidigt.
I de tre tilfælde, der her er omtalt, kan man ikke bare give skibsføreren
skylden. Også rederen eller rederiet har et ansvar, som Socialistisk
Folkeparti med forslaget ønsker at præcisere.
Det skal for helhedens skyld præciseres, at disse tilfælde ikke er
dagligdagen til søs i dansk skibsfart, men det sker, og desværre ser det ud
til, at det først er når ulykker og katastrofer er sket, der bliver rettet op
på tingene.
Det sidste eksempel på, hvoledes skibsførere ofte er pressede, er når
f.eks. en olietanker, der stikker over 13 m, ikke tager lods om bord ved
sejlads gennem Storebælt, hvilket man skal ifølge IMO's (Den Internationale
Søfartsorganisations) regler.
Storebælt besejles årligt af ca. 20.000 skibe. Der er ca. 5 pct. af dem,
der ifølge IMO's regler skulle tage lods, som ikke gør det, bl.a. med
baggrund i prisen for at have lods.
De fleste husker nok stadig de uhyre store udgifter, det medførte, da et
tankskib - »Exxon Valdez« - grundstødte ved Alaska med olieudslip
til følge. En lignende situation kan finde sted i de danske farvande, hvis
uheldet er ude. Derfor er det vigtigt, at ikke bare skibsføreren, men også
rederen i rederiet kan drages til ansvar i henhold til den danske lovgivning.
Den præventive effekt er vel lige stor, om arbejdsgiveren har en
virksomhed eller skibe.
Hvis man ser på katastrofen om bord på »Scandinavian Star« og
»Jotun«, betød disse to ulykker alene, at 162 mennesker mistede
livet i 1990, langt flere end i nogen anden branche. Derfor er det
Socialistisk Folkepartis opfattelse, at principperne i arbejdsmiljøloven også
bør gælde inden for søfartsområdet.
Tallene taler for sig selv.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 76 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM ANSVAR FOR REDERE AF FÆRGER, HANDELSSKIBE OG FISKERFARTØJER Retsinformation · 5. maj 1992
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. april 2005. EU-domme · 28. april 2005
- 1991 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 21. maj 1992
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 12. juni 2003
- SKAT har efteropkrævet selskabet for told og afgifter med 650.188 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. oktober 2015. Det er SKAT opfattelse, at den… Landsskatteretten · 2. december 2020
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 12. juni 2003 EU-domme · 12. juni 2003