Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 96 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØTTE TIL AFVIKLING AF ATOMKRAFTVÆRKET IGNALINA I LITAUEN SAMT BISTAND TIL LITAUEN TIL OPBYGNING AF ENERGIFORSYNING UDEN ATOMKRAFT

1992/1 BSF 96Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til

- at optage forhandlinger med Litauens regering om kortlægning af de

indenlandske energiressourcer i Litauen samt udformning af en plan for

energiforsyning i Litauen uden anvendelse af atomkraft,

- i samarbejde med andre vestlige lande at tilbyde overtagelse af

atomkraftværket i Ignalina-værket som foreslået af Litauens udenrigsminister

og kombinere denne overtagelse med gennemførelse af en afviklingsplan for

atomkraftværket i Ignalina,

- at tilbyde dansk finansiering af de nødvendige forundersøgelser, som

også omfatter energibesparelser, samt opførelse af mindst et færdigt

konventionelt fyret kraftvarmeværk i Litauen,

- at finansiere bygning af kraftvarmeværker baseret på indenlandske

brændsler og vedvarende energi. Der bør ydes støtte til import af brændsler

til nye og eksisterende/ombyggede kraftvarmeværker. Regeringen bør i denne

forbindelse udnytte de nye muligheder, der er givet Elkraft og Elsam for

opførelse og drift af kraftvarmeværker i udlandet, gennemføre projekter inden

for elbesparelser og udnyttelse af vedvarende energi samt udnytte den viden,

der findes inden for den danske sektor for vedvarende energi,

- at afsætte midler til i samarbejde med Litauens regering at gennemføre

en energioplysningskampagne, der forklarer baggrunden for afvikling af

atomkraft og de miljø- og beskæftigelsesmæssige fordele, den alternative plan

indeholder, og

- at søge støtte til dette projekt blandt andre nordiske lande, i

internationale finansieringsinstitutter og i EF til gennemførelse af planen.

Bemærkninger til forslaget

Efter omvæltningerne og friheden for de baltiske lande og andre øst- og

centraleuropæiske lande er sikkerheden i atomkraftværkerne blevet bragt

stadig mere i fokus.

De fleste atomkraftværker er bygget efter samme koncept som værket i

Tjernobyl, og de finansielle og teknologiske muligheder for at bringe

Læs alt

værkerne i »forsvarlig« stand forekommer uoverstigelige. De

post-kommunistiske stater er i deres energiforsyning meget afhængige af

leverancer fra de farlige atomkraftværker. De har hverken de nødvendige

finansielle midler eller tilstrækkelig teknologisk viden og erfaring til at

planlægge og igangsætte en alternativ energipolitik, der muliggør afvikling

af atomkraft.

Litauen er en stat med en forholdsvis lille befolkning (ca. 3,5 mio.), der

er veluddannet og meget selvbevidst. Der er store uudnyttede muligheder inden

for biobrændsler, vedvarende energi i øvrigt samt store muligheder for

besparelser i forbrugsleddet. Takket være atomkraftværket er der

overskudsproduktion af el, men til gengæld har sammenbrudet i samhandelen med

det tidligere Sovjetunionen betydet næsten total afbrydelse af import af olie

og gas til opvarmning. Den nye regering i Litauen har dog optaget

forhandlinger med Rusland om afvikling af tidligere gæld i forbindelse med

leverancer af gas. Ender disse forhandlinger positivt, er der udsigt til

genoptagelse af gas- og olieleverancer, dog formodentligt til

verdensmarkedspriser.

Litauen og de øvrige baltiske lande har i bestræbelserne for at få olie og

gas fra staterne i det tidligere Sovjetunionen optaget forhandlinger med

lokale myndigheder i det tidligere Sovjetunionen og indgået aftaler om

byttehandel. I en overgangsperiode kunne Vesten som led i afvikling af

Ignalina-værket tilbyde betaling for ekstra leverancer af gas og olie fra det

tidligere Sovjetunionen samt kul fra Polen. Herved ville støtte samtidig

kanaliseres til en større kreds af kriseramte post-kommunistiske stater.

Alternativet til den nuværende energiforsyningssituation er udvikling af

kraftvarme, sådan at brændslet udnyttes maximalt gennem kombinationen af

produktion af el og varme. På det område har Danmark stor viden og erfaring.

Litauen bør også have støtte i form af olieleverancer i overgangsperioden.

Opførelse af kraftvarmeværker i Litauen baseret på indenlandske brændsler og

på kombination af kul/biobrændsler (»fluid bed«), eventuelle værker

baseret på fossile brændsler med maksimal miljøsikkerhed og samtidig

afvikling af atomkraftværket i Ignalina vil fjerne nogle af de store

miljømæssige risici for Danmark og for Europa som helhed. Udnyttes det

potentiale vi har inden for den danske energisektor, vil der i projekterings-

og opførelsesfasen kunne skabes arbejdspladser i Danmark. Dertil kommer gode

muligheder for støtte fra EF og internationale finansieringsinstitutioner. En

del af finansieringen af opførelsen af kraftvarmeværkerne bør kunne ske

gennem bidrag fra elsektorens henlæggelser.

Litauens økonomi er i disse år i en så dårlig forfatning, at omstillingen

af energiforsyningen skal ske med 100 pct. udenlandsk finansiering. I 1992

havde Litauen en nedgang i produktionen på ca. 50 pct. og en inflation på

flere tusinde procent. Det er på denne dystre baggrund, at Litauens regering

og befolkning naturligt nok ikke føler at have overskud til at engagere sig

aktivt i denne sag. Det er vigtigt, at et alternativt projekt vil skabe

mindst lige så mange arbejdspladser og lige så stor forbedring af Litauens

økonomi som fortsat drift af atomkraftværket i Ignalina. I projektet skal

naturligvis indgå uddannelse af litauisk arbejdskraft, sådan at de nye

kraftvarmeværker kan drives videre af litauerne selv. Det er næppe det store

problem at benytte den veluddannede arbejdskraft ved Ignalina-værket på

ikkeatomkraftværker.

Hvis Litauen ikke meget snart får forelagt et alternativ, er der reel

mulighed for udvidelse af Ignalina-værket med endnu en blok. Der forhandles

herom mellem de tre baltiske lande samt Hviderusland, der i dag modtager en

del af elproduktionen fra Ignalina-værket.

Da atomkraftproblemet i Litauen også er et stort problem for andre

nordiske lande, f.eks. Sverige, bør der omkring dette projekt kunne skabes

nordisk enighed og samarbejde. Forslagsstillerne opfordrer stærkt regeringen

til at tage kontakt med andre nordiske lande og med EF for at opnå samarbejde

og finansiel støtte til projektet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter