1992 BSF 96 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØTTE TIL AFVIKLING AF ATOMKRAFTVÆRKET IGNALINA I LITAUEN SAMT BISTAND TIL LITAUEN TIL OPBYGNING AF ENERGIFORSYNING UDEN ATOMKRAFT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til
- at optage forhandlinger med Litauens regering om kortlægning af de
indenlandske energiressourcer i Litauen samt udformning af en plan for
energiforsyning i Litauen uden anvendelse af atomkraft,
- i samarbejde med andre vestlige lande at tilbyde overtagelse af
atomkraftværket i Ignalina-værket som foreslået af Litauens udenrigsminister
og kombinere denne overtagelse med gennemførelse af en afviklingsplan for
atomkraftværket i Ignalina,
- at tilbyde dansk finansiering af de nødvendige forundersøgelser, som
også omfatter energibesparelser, samt opførelse af mindst et færdigt
konventionelt fyret kraftvarmeværk i Litauen,
- at finansiere bygning af kraftvarmeværker baseret på indenlandske
brændsler og vedvarende energi. Der bør ydes støtte til import af brændsler
til nye og eksisterende/ombyggede kraftvarmeværker. Regeringen bør i denne
forbindelse udnytte de nye muligheder, der er givet Elkraft og Elsam for
opførelse og drift af kraftvarmeværker i udlandet, gennemføre projekter inden
for elbesparelser og udnyttelse af vedvarende energi samt udnytte den viden,
der findes inden for den danske sektor for vedvarende energi,
- at afsætte midler til i samarbejde med Litauens regering at gennemføre
en energioplysningskampagne, der forklarer baggrunden for afvikling af
atomkraft og de miljø- og beskæftigelsesmæssige fordele, den alternative plan
indeholder, og
- at søge støtte til dette projekt blandt andre nordiske lande, i
internationale finansieringsinstitutter og i EF til gennemførelse af planen.
Bemærkninger til forslaget
Efter omvæltningerne og friheden for de baltiske lande og andre øst- og
centraleuropæiske lande er sikkerheden i atomkraftværkerne blevet bragt
stadig mere i fokus.
De fleste atomkraftværker er bygget efter samme koncept som værket i
Tjernobyl, og de finansielle og teknologiske muligheder for at bringe
Læs alt
værkerne i »forsvarlig« stand forekommer uoverstigelige. De
post-kommunistiske stater er i deres energiforsyning meget afhængige af
leverancer fra de farlige atomkraftværker. De har hverken de nødvendige
finansielle midler eller tilstrækkelig teknologisk viden og erfaring til at
planlægge og igangsætte en alternativ energipolitik, der muliggør afvikling
af atomkraft.
Litauen er en stat med en forholdsvis lille befolkning (ca. 3,5 mio.), der
er veluddannet og meget selvbevidst. Der er store uudnyttede muligheder inden
for biobrændsler, vedvarende energi i øvrigt samt store muligheder for
besparelser i forbrugsleddet. Takket være atomkraftværket er der
overskudsproduktion af el, men til gengæld har sammenbrudet i samhandelen med
det tidligere Sovjetunionen betydet næsten total afbrydelse af import af olie
og gas til opvarmning. Den nye regering i Litauen har dog optaget
forhandlinger med Rusland om afvikling af tidligere gæld i forbindelse med
leverancer af gas. Ender disse forhandlinger positivt, er der udsigt til
genoptagelse af gas- og olieleverancer, dog formodentligt til
verdensmarkedspriser.
Litauen og de øvrige baltiske lande har i bestræbelserne for at få olie og
gas fra staterne i det tidligere Sovjetunionen optaget forhandlinger med
lokale myndigheder i det tidligere Sovjetunionen og indgået aftaler om
byttehandel. I en overgangsperiode kunne Vesten som led i afvikling af
Ignalina-værket tilbyde betaling for ekstra leverancer af gas og olie fra det
tidligere Sovjetunionen samt kul fra Polen. Herved ville støtte samtidig
kanaliseres til en større kreds af kriseramte post-kommunistiske stater.
Alternativet til den nuværende energiforsyningssituation er udvikling af
kraftvarme, sådan at brændslet udnyttes maximalt gennem kombinationen af
produktion af el og varme. På det område har Danmark stor viden og erfaring.
Litauen bør også have støtte i form af olieleverancer i overgangsperioden.
Opførelse af kraftvarmeværker i Litauen baseret på indenlandske brændsler og
på kombination af kul/biobrændsler (»fluid bed«), eventuelle værker
baseret på fossile brændsler med maksimal miljøsikkerhed og samtidig
afvikling af atomkraftværket i Ignalina vil fjerne nogle af de store
miljømæssige risici for Danmark og for Europa som helhed. Udnyttes det
potentiale vi har inden for den danske energisektor, vil der i projekterings-
og opførelsesfasen kunne skabes arbejdspladser i Danmark. Dertil kommer gode
muligheder for støtte fra EF og internationale finansieringsinstitutioner. En
del af finansieringen af opførelsen af kraftvarmeværkerne bør kunne ske
gennem bidrag fra elsektorens henlæggelser.
Litauens økonomi er i disse år i en så dårlig forfatning, at omstillingen
af energiforsyningen skal ske med 100 pct. udenlandsk finansiering. I 1992
havde Litauen en nedgang i produktionen på ca. 50 pct. og en inflation på
flere tusinde procent. Det er på denne dystre baggrund, at Litauens regering
og befolkning naturligt nok ikke føler at have overskud til at engagere sig
aktivt i denne sag. Det er vigtigt, at et alternativt projekt vil skabe
mindst lige så mange arbejdspladser og lige så stor forbedring af Litauens
økonomi som fortsat drift af atomkraftværket i Ignalina. I projektet skal
naturligvis indgå uddannelse af litauisk arbejdskraft, sådan at de nye
kraftvarmeværker kan drives videre af litauerne selv. Det er næppe det store
problem at benytte den veluddannede arbejdskraft ved Ignalina-værket på
ikkeatomkraftværker.
Hvis Litauen ikke meget snart får forelagt et alternativ, er der reel
mulighed for udvidelse af Ignalina-værket med endnu en blok. Der forhandles
herom mellem de tre baltiske lande samt Hviderusland, der i dag modtager en
del af elproduktionen fra Ignalina-værket.
Da atomkraftproblemet i Litauen også er et stort problem for andre
nordiske lande, f.eks. Sverige, bør der omkring dette projekt kunne skabes
nordisk enighed og samarbejde. Forslagsstillerne opfordrer stærkt regeringen
til at tage kontakt med andre nordiske lande og med EF for at opnå samarbejde
og finansiel støtte til projektet.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN NY ENERGIFORSYNINGSSTRUKTUR Retsinformation · 8. april 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om revision af Euratom-traktaten Retsinformation · 28. marts 2006
- 1987 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ELAFREGNINGSFORHOLD M.V. FOR DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om revision af Euratom-traktatens bestemmelser og afvikling af traktatens bestemmelser vedrørende fremme af nuklear energi Retsinformation · 13. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til atomkraft Retsinformation · 1. december 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) Retsinformation · 7. april 2006