1992 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF EN STATSGARANTERET JORDBRUGERFOND TIL NY- OG REFINANSIERING AF LANDBRUG
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger hermed regeringen senest oktober 1993 at
fremsætte lovforslag om oprettelse af en statsgaranteret
jordbrugerfond til ny- og refinansiering af landbrug efter følgende
retningslinier:
Formål
1. Jordbrugerfonden er et aktivt økonomisk instrument, hvis formål
er at bevare en alsidig struktur i et bæredygtigt dansk landbrug.
Fondens aktivitetsområde
2. Jordbrugerfonden opkøber landbrugsejendomme.
3. For hver enkelt fondsejet landbrugsejendom oprettes en fra
jordbrugerfondens side uopsigelig kontrakt med en landmand (eller en gruppe
landmænd eller et andelsforetagende), som herved erhverver brugsretten til
ejendommen, idet landmanden altid selv finansierer løsøre samt mindst
halvdelen af udgifterne til besætning.
4. Fonden modtager en ydelse fra indehaveren af brugsretten og
udbetaler afkast til fondens investorer. Der tilstræbes økonomisk balance,
men staten yder et bidrag til en garantiordning.
Fondsejede ejendomme
5. Jordbrugerfondens ejendomme skal drives i overensstemmelse med
almindelig dansk landbrugspraksis - økologisk eller traditionelt.
6. En landmand, som gennem et kontraktligt forhold til
Jordbrugerfonden erhverver brugsretten på en ejendom, er at betragte som ejer
i landbrugslovens forstand.
Fondens organisation
7. Jordbrugerfonden er landsdækkende. Landsfonden forestår
udelukkende finansieringen. Andre opgaver, bl.a. køb af ejendomme og
overdragelse af brugsret, udføres af et antal regionale fonde, der
efterhånden hver kun skal dække en enkelt amtskommune.
8. De regionale fonde ledes af en bestyrelse, som vælges ved
urafstemning blandt de mennesker, der arbejder på fondsejede landbrug i
Læs alt
regionen.
Landsfonden ledes af en bestyrelse. Der vælges fra hver regionale fond 1
medlem til bestyrelsen ved urafstemning blandt de mennesker, der arbejder på
fondsejede landbrug. Staten udpeger 1 medlem til landsfondens bestyrelse.
Bestyrelsen ansætter den daglige ledelse og teknisk/økonomisk/juridisk
ekspertise efter behov.
Ydelse til Jordbrugerfonden
9. Indehaveren af brugsretten til en fondsejet ejendom betaler en
årlig ydelse til Jordbrugerfonden. Den udgør en fast procentdel af fondens
indskud i bedriften og dækker afkast til investorer, bidrag til en
garantifond, bidrag til den regionale fond og administrationsomkostninger.
Ydelsen reguleres i overensstemmelse med udviklingen i prisen på
landbrugsejendomme.
Indehaveren af brugsretten skal kunne stille sikkerhed for 1 års
forpagtningsafgift.
10. Desuden indbetales et beløb til dækning af afskrivninger på
bygninger m.v. Indbetalte beløb kan senere udbetales i forbindelse med
nybyggeri m.v., ligesom den regionale fond efter ansøgning kan øge fondens
indskud i en ejendom i forbindelse med nybyggeri og lign.
Finansiering
11. Landsfonden kan ved aftaler med investorer såsom
pensionskasser låne penge i mindst f.eks. 15 år. Der betales et procentvis
fastsat afkast, der reguleres i overensstemmelse med udviklingen i prisen på
landbrugsejendomme. Tilbagebetaling af lån reguleres på samme vis. Der ydes
afkastgaranti til investorerne, jf. nedenstående.
Garantifond
12. Der oprettes en landsdækkende garantifond, som modtager et
indskud fra statens side på 100 mio. kr. Garantifonden tilføres desuden
løbende en mindre del af de indbetalte ydelser fra de fondsejede
landbrugsejendomme.
13. Hvis prisen på landbrugsejendomme udvikler sig væsentlig
langsommere end nettoprisindekset, sker der en udhuling af værdien af
investorernes afkast. I så fald dækkes deres tab med udbetalinger fra
garantifonden. Der fastsættes nærmere regler herfor.
14. Det tilstræbes, at garantifonden efterhånden opnår en
størrelse, der ud over statsindskuddet svarer til f.eks. 2 års ydelser fra de
fondsejede landbrugsejendomme. Overskydende midler kan herefter anvendes til
at tilbagebetale statsindskuddet og derefter til at nedsætte bidraget til
garantifonden, idet der dog tages hensyn til de regionale jordbrugerfondes
ekspansionsmuligheder.
15. Garantifonden hæfter ikke for manglende indbetaling af
ydelser. Det gør de regionale fonde.
Overdragelse af ejendomme
16. Ønsker en landmand på en fondsejet landbrugsejendom at
overdrage brugsretten til en livsarving (ægtefælle, børn etc.), har denne
fortrinsret, hvis vedkommende er kvalificeret.
17. Herudover sker overdragelse efter en venteliste, som den
regionale fonds bestyrelse fører over kvalificerede ansøgere.
18. Ved overdragelse foretages syn og skøn på bedriften, og den
gamle bruger godskrives forbedringer på fondens ejendom (jord, bygninger og
besætning). Den gamle bruger kan for en rimelig pris sælge løsøre til den ny
bruger, der dog ikke har pligt til at købe.
19. I det tilfælde, hvor ejeren af et landbrug fortsætter som
indehaver af brugsretten, skal en eventuel friværdi ved fondens overtagelse
bindes i fonden indtil kontraktens ophør; dog kan den bruges til
investeringer i løsøre og bygninger med undtagelse af egen beboelse.
Opkøb af truede ejendomme
20. I henhold til Jordbrugerfondens formål vil de regionale fonde
være særlig aktive, når et landbrug udbydes til salg ved tvangsauktion, eller
når en overdragelse eller handel til anden side kan resultere i nedlæggelse
af en i øvrigt sund bedrift.
21. Ved opkøb i en tvangsauktionssituation og ved opkøb af en
tvangsauktionstruet ejendom skal Jordbrugerfonden tilbyde den tidligere ejer
at kunne fortsætte som bruger, hvis den regionale fondsbestyrelse finder det
forsvarligt.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Der er en strukturudvikling på vej i dansk landbrug, hvor der er alvorlig
fare for, at familielandbruget forsvinder og vi får ca. 10.000
industrialiserede landbrug, der vil være helt afhængige af fremmedkapital,
fordi ingen enkeltperson vil kunne finansiere den egenkapital, der er
nødvendig på et sådant brug. Bl.a. aktieselskabsformen er blevet bragt frem
som en mulighed for landbrugets overlevelse. SF er ikke enige med dem, der
peger på den mulighed. Vi tror nemlig ikke på fjerneje af et landbrug; det
vil betyde fremmedgørelse af den enkelte landmand og indskrænkning af
landmandens dispositionsret.
Der er ingen tvingende driftsøkonomisk grund til, at det nødvendigvis skal
gå så galt. De samme fordele kan opnås ved, at flere landbrug slår sig sammen
i andelslandbrug, produktionskollektiver og lignende. Det vil også give
mulighed for maskinfællesskaber, afløserordninger (så arbejdstiden bliver som
i andre dele af arbejdslivet), og afholdelse af ferie og fridage. Alt dette
vil reducere de økonomiske og ikke mindst de menneskelige omkostninger.
Men der er en anden grund til, at skrækvisionen om det industrialiserede,
aktieselskabsejede landbrug kan blive til virkelighed. Det er det faktum, at
et landbrug ved hvert generationsskifte drænes totalt for kapital. Det
afspejler sig i, at landbruget er meget stærkt forgældet, langt mere end i
noget andet EF-land. Det betyder igen, at især yngre landmænd er meget
følsomme over for de udsving i indtjening, som er en uundgåelig del af
landbrugets vilkår. Det er også en hovedårsag til, at sidste års tørke -
sammen med andre faktorer - nu truer med at udløse et rekordstort antal
tvangsauktioner.
Noget må gøres, men tradionelle løsninger duer ikke. Som sædvanligt høres
forslag om fjernelse af jordskatter, fjernelse af skatter og arveafgifter ved
generationsskifte samt nedsættelse eller fjernelse af formuebeskatningen.
Alle traditionelle løsninger er først og fremmest til gavn for den, der
nærmer sig pensionsalderen og lynhurtigt vil kapitalisere landbrugsejendomme
til den pris, som de handles til, med det resultat, at gældsbyrden for den ny
generation af landmænd bliver endnu større.
Derfor er det glædeligt, at Dansk Familielandbrug i en ny rapport seriøst
går ind i overvejelser om en Jordbank, som de foreslår undersøgt af en
jordbankskommision.
Oprettelsen af Jordbanken, eller som SF foretrækker at kalde den,
Jordbrugerfonden, betyder indførelsen af det udødelige ejerskab, som gennem
tiderne er blevet efterlyst fra mange sider under forskellige betegnelser,
f.eks. Andelsselskabet Dansk Landbrug, og hele tiden med det formål at lade
danske bønder overtage landbrugsejendomme een gang for alle og derefter ikke
mere gøre ejendommene til genstand for køb eller salg. Det indebærer den
åbenlyse fordel, at kapitaldrænet, når der kommer en ny bruger til, bliver
minimalt, og at ejendommens samlede gældsbelastning bliver mindre. Dette står
i skarp kontrast til situationen i dag, hvor en enkelt landmand i princippet
alene skal finansiere jordens markedspris, hvis ejendommen er købt i fri
handel.
Hovedideen i Jordbrugerfonden er de aktive landmænds fælleseje af de
tilsluttede landbrug. Det giver rimelige økonomiske vilkår, der kan give
normal arbejdsindkomst jævnt fordelt over alle arbejdsårene. Når der kan
gives en normal arbejdsindkomst ved en normalt dygtigt drevet produktion, er
landmændene ikke samtidig afhængige af fremtidige værdistigninger, hvorfor
landmanden økonomisk vil være i stand til at afstå fra disse, hvilket netop
er eksistensbetingelsen for den næste landmand på ejendommen.
Vi er helt enige i ovennævnte rapports vurdering af forslaget, nemlig, at
»Med disse vilkår og til gengæld en lavere forpagtningsafgift end renter
og afdrag ved selveje vil en meget stor del af landmændene reelt have både
større dispositionsfrihed og ikke mindst større sikkerhed end ved
selvejet.« (Familiebruget i udvikling, s. 72).
Men der er ikke tid til at vente på en kommission. Det er nu,
tvangsauktionerne truer. Derfor bør der hurtigst muligt fremsættes et
lovforslag om en jordbrugerfond. For at hjælpe processen bedst muligt på vej,
har SF med dette beslutningsforslag detaljeret beskrevet, hvordan en sådan
konstruktion kunne se ud, men SF er naturligvis åbne over for andre andre
modeller og variationer over vores egen model.
Det skal nævnes, at modellen formentlig kræver visse ændringer af
landbrugsloven. Lejligheden kan så benyttes til også at fjerne hindringer for
oprettelse af andelsforeningsejet landbrug, produktionskollektiver etc.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at fonden i første omgang bør
koncentrere sig om de mindre landbrug. En naturlig målgruppe vil være de
ejendomme, der står foran tvangsauktion, og ikke mindst dem, der stadig har
en vis solidaritet, men som hurtigt kan miste denne, hvis fonden ikke går
ind. Man kunne forestille sig, at fonden i løbet af de første par år opkøbte
f.eks. 1.000 brug årligt til en gennemsnitlig pris af 2-21/2 mio. kr. Det vil
kræve, at der kan findes private investorer, der hvert år er villige til at
indskyde 2-21/2 mia. kr., hvilket efter forslagsstillernes opfattelse ikke er
urealistisk. Når modellen efter nogle år har vist sine fordele i praksis, er
vi overbevist om, at der vil ske en stadig tilgang af såvel
landbrugsejendomme som investeringskapital til fonden.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
Hovedideen bag beslutningsforslaget er at bremse afviklingen af landbrug,
at lette gældsbyrden i landbruget og at tilskynde til øget bosætning på
landet for dermed at bevare arbejdspladser i tyndt befolkede områder. Fonden
skal ikke betragtes som et fremmedelement, men som et brugbart instrument til
at ændre en katastrofal udvikling i primærlandbruget.
Ad 2
I starten koncentrerer fondene sig om opkøb af økonomisk truede, men
driftsmæssigt sunde landbrug. I en senere fase åbnes for tilslutning fra mere
veletablerede landmænd og opkøb af »tomme landbrugsjendomme«, som
sættes i driftsmæssig stand.
Ad 3
De fondsejede landbrugsejendomme skal være aktive landbrugsbedrifter.
Driften opretholdes af en landmand, som Jordbrugerfonden har indgået en fra
Jordbrugerfondens side uopsigelig kontrakt med. Landmanden erhverver herved
brugsretten til landbrugsejendommen. Brugsretten er uindskrænkelig, så længe
landmanden opfylder de økonomiske forpligtelser over for Jordbrugerfonden og
driver landbrug. Han kan således godt være deltidslandmand.
Brugsretten til en fondsejet landbrugsejendom kan erhverves af en enkelt
person, en gruppe personer, et andelsfortagende eller anden selskabsform,
hvis erhvervelsen er i overensstemmelse med landbrugslovens bestemmelser om
ejerforhold og retten til at drive landbrug.
Før kontrakten indgås, foretages en vurdering af ejendommen, herunder dens
bygninger, for hvilke der fastlægges en afskrivningsprofil, jf. punkt 10. Det
kan i kontrakten evt. fastsættes, at fondens indskud begrænser sig til
jordværdien.
Ad 4
Fondens økonomi er nærmere beskrevet i punkt 9-15.
Ad 5
Jordbrugerfondens ejendomme skal ikke skille sig ud fra andre ejendomme
med hensyn til landbrugspraksis, men drives på almindelig vis. Fonden kan
ikke bestemme det enkelte landbrugs driftsform, men det er forslagsstillernes
vurdering, at de fondsejede landbrug får så god økonomi, at landmanden ikke
vil være nødsaget til at drive rovdrift til skade for miljøet.
Ad 6
Det kontraktlige forhold, som en landmand har til en fondsejet
landbrugsejendom (bør) sidestilles med egentligt ejerforhold på områder, hvor
landbrugsloven gælder. Deraf følger, at det ikke er Jordbrugerfonden, men
landbrugsloven, der regulerer en landmands ret til landbrugsdrift på flere
ejendomme. Dog kan man fra fondens side godt overveje at nægte at oprette
mere end en kontrakt med samme landmand. Man kan også overveje ikke at
oprette kontrakt med en landmand, som i forvejen ejer en landbrugsejendom.
Hovedsigtet skal være at inddrage så mange som muligt i landbrugserhvervet.
Ad 7
Jordbrugerfonden administreres decentralt. Målet er en regionalfond for
hver amtskommune, men dette er næppe realistisk i starten, for så vil nogle
af de regionale fonde formentlig komme til at omfatte meget få brug.
Finansieringsopgaven varetages centralt, dels for at sprede risikoen mest
muligt, dels fordi det svarer bedst til pensionskasser etc.'s landsdækkende
opbygning.
Ad 8 Fonden ledes af demokratisk valgte bestyrelser. Stemmeret har
alle, der er beskæftiget i de fondejede landbrug.
Ad 9 I praksis vil det formentlig være nødvendigt med en vis
efterregulering på det tidspunkt, hvor ejendomsprisstatistikken foreligger.
Den fastsatte procentdel, som ydelsen udgør af fondens indskud i en
ejendom, kan variere fra egn til egn svarende til forskellene i de regionale
medlemsbidrag, som direkte tilgår de regionale fonde.
Det kræves, at den enkelte bruger kan stille sikkerhed for betaling af et
års ydelser. Det kan eventuelt fastsættes, at denne sikkerhed skal have form
af forudbetaling af 1 års ydelser.
Amtskommunal og kommunal grundskyld betales af forpagteren.
Ad 10
Formålet med bestemmelsen er, at der er sikkerhed for fondens indskud, og
at der løbende spares op til nybygninger m.v.
Ad 11
Det foreslås, at finansieringen fremskaffes ved, at Landsfonden indgår
aftaler med private investorer om, at disse indskyder penge mod et aftalt
afkast. Indskuddet skal i det enkelte tilfælde have en betydelig varighed -
mindst f.eks. 15 år - for at undgå spekulation over for fonden.
Det er forslagsstillernes vurdering, at en investering på de skitserede
vilkår vil være attraktivt for bl.a. pensionskasser og anden tålmodig
kapital. Der påregnes et afkast, der ligger omkring de 6 procent. Dette
forudsætter dog formentlig en garantiordning som den, der er skitseret
nedenfor.
Ad 12-15
Prisen på landbrugsejendomme stiger normalt mindst svarende til den
almindelige inflation. Det giver investorerne en god sikkerhed for deres
afkast. Der er imidlertid en vis risiko for, at landbrugsejendomme i løbet af
en investerings løbetid kan stige mindre i pris end den almindelige
inflation. Det vil få potentielle investorer til at kræve en risikopræmie for
at gå ind i Jordbrugerfonden. Investorer og jordbrugere har derfor en fælles
interesse i, at der opbygges en garanti, der tager højde for denne situation:
Investorerne opnår en sikkerhed, og jordbrugerne opnår en lavere
forpagtningsafgift.
Det foreslås derfor i punkt 12, at der opbygges en garantifond, som
modtager et startindskud fra staten på 100 mio. kr. og desuden løbende
tilføres en mindre del af forpagtningsafgifterne, f.eks. 2/3 procentpoint.
Garantien træder, jf. punkt 13, i kraft, hvis prisen på landbrugsejendomme
har udviklet sig langsommere end nettoprisindekset, og forskellen overstiger
en bagatelgrænse (1/2 procentpoint p.a.). Det beløb, investor mangler i
afkast, udbetales så fra garantifonden. Et eksempel kan belyse mekanismen:
Mio. kr.
Investor indskyder i 1994............ 100,00
Afkast i 1998 før regulering (6 pct.) 6,00
Prisstigning på landbrugsejendomme
i alt fra 1994 til 1998 ............. 8,0 pct.
Reguleringsfaktor: .................. 1,08
Afkast før garanti (6,00x1,08) ...... 6,48
Stigning i nettoprisindekset i alt fra
1994 til 1998 ....................... 15,0 pct.
1/2 pct.-point fradrages
pr. år i 4 år .......................- 2,0 pct.
Garanteret stigning ................. 13,0 pct.
Faktisk stigning .................... 8,0 pct.
Mangler ............................. 5,0 pct.
Garantibeløb (5 pct. af 6 mio. kr.) . 0,30
I alt til investor (6,48+0,30) ...... 6,78
Garantifonden vil med de anvendte procentsatser balancere, selv om prisen
på landbrugsejendomme falder med ca. 11 pct. i forhold til den almindelige
inflation. Hvis prisen falder relativt mindre eller begynder at vokse, vil
garantifonden også begynde at vokse, hvilket må anses for det helt
overvejende sandsynlige alternativ, i hvert fald på mellemlangt sigt.
Når garantifonden som beskrevet i punkt 14 ud over det oprindelige
statsindskud har opsamlet en tilstrækkelig kapital - f.eks. defineret som 2
års forpagtningsafgift - og der herudover er rimelige reserver til
garantidækning af ekspansion, bruges overskydende midler først til, at staten
får sit indskud tilbage med passende forrentning, og derefter til en så vidt
mulig varig nedsættelse af ydelsen fra landbrugerne.
Hvis og så længe garantifondens kapital er mindre end en fastsat
minimumsgrænse, f.eks. svarende til 1/2 års ydelse, skal opkøb af nye
landbrug ophøre. Det giver en yderligere sikkerhed for, at garantifonden ikke
tømmes, men risiko for, at investorerne må finde sig i ikke at få udbetalt
noget garantibeløb.
Garantifonden er en garanti for investorerne, ikke for jordbrugerne.
Derfor har den, jf. punkt 15, ikke til opgave at dække eventuelt manglende
indbetalinger. Det klares gennem sikkerhedsstillelsen for et års ydelse, jf.
punkt 9. Det er op til den enkelte regionale fond, om der skal ydes henstand,
der ikke er dækket af denne sikkerhed. Det må i givet fald ske på grundlag af
formue, der er opsparet gennem det regionale medlemsbidrag, som udgør en
beskeden andel af ydelserne (f.eks. 1/4 pct.-point i starten).
Ad 16
Det er et fundamentalt krav, at brugsretten skal kunne gå i arv. Det kan
være til ægtefælle eller til andre livsarvinger i arvelovens forstand.
Arvingen skal være kvalificeret til at drive landbrug.
Ad 17
Ønsker den gamle bruger ikke at gøre brug af denne »arveret«,
tilbydes bedriften til den, der står for tur på den regionale fonds
venteliste. Personer, der ønsker det, optages på ventelisten, hvis
bestyrelsen for den regionale fond finder dem kvalificerede.
Formålet med ventelistesystemet er at give alle kvalificerede lige chancer
uden hensyn til »forbindelser« og lign.
Ad 18
Hvis den gamle og den ny bruger frit kunne aftale en pris for f.eks.
ejendommens bygninger, kunne den gamle bruger presse den ny til at betale en
overpris. Det ville reelt videreføre de nuværende forhold, hvor fremtidige
indtjeningsmuligheder, herunder offentlige tilskud, kapitaliseres.
På den anden side skal den til enhver tid siddende bruger have en
tilskyndelse til at vedligeholde og forny bygninger, behandle jorden godt
etc. Brugeren har nemlig en meget stor grad af frihed i sine dispositioner,
og det må afspejle sig i et tilsvarende økonomisk ansvar.
Derfor skal der ved overdragelse foretages en vurdering af, hvilke
forbedringer der er sket på bygninger, jord og besætning. Brugeren skal have
godtgjort disse forbedringer ved en udbetaling fra fonden (idet der dog
bortses fra urentable overinvesteringer).
I de tilfælde, hvor der er sket forringelser, hæfter brugeren omvendt for
disse.
Løsøre kan handles frit mellem den ny og den gamle bruger. Forlanges en
overpris, kan den ny bruger blot købe sit løsøre andetsteds.
Det er ikke urimeligt, at en bruger på denne måde kan få udbetalt et beløb
af en vis størrelse, der bl.a. kan bruges til udbetaling af en ny bolig og
lign. Der er i øvrigt tradition i dansk landbrug for, at landmanden sikrer
sin alderdom ved at sælge gården, før han går på pension. Denne mulighed
eksisterer kun i begrænset omfang for landmænd, som har kontrakt med
Jordbrugerfonden. Derfor bør alderdommen sikres gennem en henlæggelse,
opsparing eller en »landmandspension«. Denne opgave bør varetages
af landbrugets organisationer. Den hører ikke naturligt hjemme i
Jordbrugerfonden, men Jordbrugerfonden bør oplyse og rådgive kommende og
aktuelle medlemmer om problemstillingen.
Ad 19
Hvis en ejer af en landbrugsejendom ønsker at indgå en brugskontrakt med
Jordbrugerfonden, skal det ikke udløse udbetaling af en eventuel betydelig
friværdi til privat forbrug. Det vil dræne kapital ud af bedriften. Derfor
foreslås det, at friværdien bindes i fonden, så længe forpagteren forbliver
på ejendommen. Den kan dog helt eller delvis udbetales til finansiering af
nyinvesteringer i ejendommen.
Ad 20
Skal Jordbrugerfonden være med til at bevare en alsidig landbrugsstruktur
i Danmark, er det nødvendigt, at fonden interesserer sig for
tvangsauktionstruede, men i øvrigt sunde bedrifter. I en tid, hvor man
oplever, at store gårde opnår gældssanering ved, at kreditorerne afskriver en
del af deres gæld, bør Jordbrugerfonden rette sin aktivitet mod opkøb af små
og mellemstore landbrug.
Ad 21
Årsager til tvangsauktioner i landbruget er ofte konjunkturbestemte.
Landmandens driftsmæssige indsats kan være upåklagelig og alligevel
»ryger gården på tvangsauktion«. I sådanne situationer vil det være
naturligt at oprette kontrakt med den pågældende ejer eller i tilfælde, hvor
landbrugsejendommen i en årrække har været drevet af en forpagter, som bor på
landbrugsejendommen, da at oprette kontrakt med den pågældende forpagter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 BSF 109 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF EN STATSGARANTERET JORDBRUGERFOND TIL NY- OG REFINANSIERING AF LANDBRUG Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om Jordbrugerfonden Retsinformation · 11. januar 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Danmarks Økologiske Jordbrugerfond Retsinformation · 28. januar 2017
- 1987 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME NR L 27 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1988
- 1992 BTL 254 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI FOR GÆLDSSANERINGSLÅN TIL JORDBRUGERE NR L 254 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statslig jordbrugsfond Retsinformation · 2. marts 2022