Spring til indhold

Retsinformation

1992 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IDENTISKE REGLER I FORBINDELSE MED TILDELING AF ALLE FORMER FOR OFFENTLIGE TILSKUD OG GARANTIER INDEN FOR DET DANSKE RIGSFÆLLESKAB

1992/1 BSF 47Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. december 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at stille som ufravigelig betingelse

og forudsætning for tildeling af alle former for offentlige tilskud

og garantier inden for det danske rigsfælleskab, at det sikres, at

følgende er gældende i den del af rigsfælleskabet uden for Danmark,

der modtager offentlige tilskud og garantier m.m.:

1) Ministeransvarlighedsregler svarende til de gældende regler i Danmark,

2) Immunitetsregler for ministre og for folkevalgte svarende til de

gældende regler i Danmark,

3) Habilitetsregler for ministre og for folkevalgte svarende til de

gældende regler i Danmark,

4) Habilitetsregler i øvrigt svarende til de gældende regler i Danmark,

5) Offentlighed i forvaltningen svarende til de gældende regler i Danmark,

6) At en særlig banklov (med hensyn til Finanstilsynets tilsynsmuligheder)

lever op til den danske bank- og sparekasselovs bestemmelser,

7) At den danske Rigsrevision opnår adgang til revision af alle områder,

hvortil der ydes offentlige tilskud eller garantier m.m. fra Danmark,

og at der i de færøske og grønlandske lovgivninger findes regler om:

8) At der i forbindelse med tildeling af sociale ydelser stilles krav om,

at de regler om indkomstforhold, formueforhold og formueafkast, der lægges

til grund for ydelsens beregning, svarer til de gældende regler i Danmark,

9) At der sikres kontrolmuligheder i forbindelse med tildeling af sociale

ydelser og dagpenge, der svarer til de kontrolmuligheder, det danske

CPR-nummersystem og folkeregistrering giver.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

Hele det danske rigsfællesskab uden for Danmark (Grønland og Færøerne)

modtager overførsler fra den danske stat til dækning af bestemte udgifter.

Således foregår der en økonomisk overførsel fra skatteydere i Danmark til

borgere både på Færøerne og i Grønland.

Generelle bemærkninger

Læs alt

Med baggrund i de økonomiske overførsler ønsker forslagsstillerne med

beslutningsforslaget at sikre, at der fremover skal gælde mindst samme regler

- men ikke strengere regler - i forbindelse med tildeling og anvendelse af

alle former for offentlige tilskud og garantier som i Danmark.

Forslagsstillerne mener, at udbetaling af offentlige midler kun bør ske,

såfremt der i alle dele af rigsfællesskabet mindst gælder ensartede regler

bortset fra størrelsen af sociale ydelser. Derfor ønsker forslagsstillerne,

så længe den danske stat skal opretholde tildelingen af bloktilskud m.m. til

andre dele af det danske rigsfællesskab, at der som et minimum indføres de i

forslaget nævnte regler i alle de dele af det danske rigsfællesskab, der

modtager bloktilskud.

I 1993 vil Grønland modtage ca. 2,5 mia. kr. i bloktilskud. Færøerne vil

modtage ca. 800 mio. kr. i bloktilskud. Dertil kommer diverse garantier og

kautioner. Senest har et flertal i Folketinget (alle partier undtagen

Fremskridtspartiet) vedtaget at yde Færøerne en lånegaranti på 500 mio. kr.

(Forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 (se Folketingstidende 1992-93,

forhandlingerne sp. 607, 694 og 997 samt tillæg A sp. 1475) og

Finansudvalgets aktstykke nr. 22 om ydelse af en statsgaranti på 500 mio. kr.

til Færøerne).

Vedtagelse af nærværende beslutningsforslag vil medføre, at der stilles

samme krav i forbindelse med modtagelse af offentlige tilskud eller ydelser i

hele rigsfællesskabet.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1-4:

Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende

tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det

være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle

dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde

forskellige tilskud og garantier.

I dag er der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og revision

af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden for

Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I

bemærkningerne til punkt 8 og 9 forelægges eksempler herpå fra Færøerne.

Fremskridtspartiet frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable

som på Færøerne.

Den færøske lovgivning vedrørende ministeransvarlighed,

immunitetsbestemmelser og habilitetsregler for ministre og folkevalgte og

habilitetsregler i øvrigt lever ikke op til de krav, der stilles i den danske

lovgivning på samme områder.

Dette belyses bl.a. af den kendsgerning, at formanden for Sjovinnubankins

bestyrelse, Birger Danielsen, er medlem af Lagtinget. Et af

bestyrelsesmedlemmerne i Sjovinnubankin, Jens Peter Arge, er tillige direktør

i Tryggingarsambandid (jf. statsminister Poul Schluters svar af 28. oktober

1992 på spørgsmål 42 vedrørende beslutningsforslag nr. B 10).

Ad 5:

Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende

tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det

være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle

dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde

forskellige tilskud og garantier.

I dag gælder der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og

revision af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden

for Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I

bemærkningerne til punkt 8 og 9 fremlægges eksempler herpå fra Færøerne.

Fremskridtspartiet frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable

som på Færøerne.

Den 12. februar 1992 blev der i det færøske Lagting fremsat et forslag til

en ny færøsk offentlighedslov (Lagtingsmal nr. 93/1989). Hvis forslaget

vedtages, vil lovgivningen slet ikke leve op til de krav, der gælder i

Danmark med hensyn til adgang til indsigt i den offentlige forvaltning.

Ad 6 og 7:

Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende

tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det

være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle

dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde

forskellige tilskud og garantier.

I dag gælder der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og

revision af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden

for Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I

bemærkningerne til punkt 8 og 9 fremlægges eksemplerne fra Færøerne -

Fremskridtspartiet frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable

som på Færøerne.

Så længe den danske stat skal tildele bloktiskud og statsrefusion m.m til

de dele af rigsfællesskabet, der ligger uden for Danmark, er det en nødvendig

forudsætning, at det danske Finanstilsyn har samme tilsynsmuligheder og

beføjelser som Finanstilsynet har i danske banker og sparekasser. Det har

Finanstilsynet ikke i dag.

På samme vis gælder det naturligvis, at det er en nødvendig forudsætning,

at Rigsrevisionen har mulighed for at kontrollere alle områder, hvortil der

ydes offentlige tilskud eller garantier m.m. fra Danmark. Der må derfor

lovgives om, at den danske Rigsrevision opnår adgang til revision af alle

områder, hvortil der ydes offentlige tilskud eller garantier fra Danmark.

Hvis ikke en sådan lovgivning gennemføres, står den danske Rigsrevision i den

situation, at den ikke tillades adgang til revision af institutioner, der får

offentlige tilskud eller garantier fra Danmark.

Når Rigsrevisionen skal have adgang til kontrol af bloktilskud, skyldes

det, at danske kommuner har en særlig uafhængig revision i Kommunernes

Revisionsafdeling.

Ad 8 og 9:

Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende

tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det

være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle

dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde

forskellige tilskud og garantier.

I dag gælder der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og

revision af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden

for Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I den

følgende tekst fremlægges eksempler herpå fra Færøerne. Fremskridtspartiet

frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable som på Færøerne.

De manglende regelsæt, der har relation til forvaltningen af det danske

rigsfællesskabs øvrige dele, har givet anledning til en meget lemfældig

omgang med de tildelte økonomiske midler. Således offentliggjorde

Rigsrevisionen den 17. november 1992 et notat til statsrevisorerne om en

gennemgang af de sociale refusionsregnskaber på Færøerne. I dette notat blev

det påpeget, at der på Færøerne hersker en række problemer i forbindelse med

udbetaling af sociale ydelser.

Følgende forhold blev i den forbindelse klarlagt:

- at der i forbindelse med tildeling af sociale ydelser bør stilles krav

om, at de regler om formueforhold og formueafkast, der lægges til grund for

ydelsens størrelse bør svare til de gældende regler i Danmark,

- at der bør sikres kontrolmuligheder i forbindelse med tildeling af

sociale ydelser, der svarer til de kontrolmuligheder det danske

CPR-nummersystem samt folkeregistrering giver.

Årsagerne til de problemer, der på Færøerne hersker i forbindelse med

udbetaling af sociale ydelser, kan generelt relateres til følgende forhold:

- at ressourceindsatsen i den centrale forvaltning af det sociale

lovkompleks på Færøerne er helt utilstrækkelig til at sikre en administration

i overensstemmelse med indhold og forudsætninger i sociallovgivningen (jf. p.

15 i ovennævnte notat fra Rigsrevisionen).

- at landsstyret ikke har foretaget udfyldning af de lovbestemmelser, hvor

udfyldning er foreskrevet/hjemlet. Der er i alt 28 bestemmelser, hvorefter

landsstyret kan/skal fastsætte nærmere regler for administration.

- at dokumentation for indtægts- og formueforhold i en del sager har været

utilstrækkelig.

- at der ikke findes formaliserede procedurer, hvad angår regulering af

satser efter pensionslovgivningen.

- at der eksisterer fortolkningsmæssige problemer i pensionslovgivningen

omhandlende tilkendelseskompetence, beregning af formue i forbindelse med

indtægtsopgørelse, tilbagebetaling af personligt tillæg og ekstraydelser til

pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Ovennævnte forhold har bl.a. kunnet give anledning til følgende:

- at af ca. 7.000 folkepensionssager blev ca. 400 beregnet manuelt. Der

blev ikke foretaget kontrol af disse beregningers rigtighed. Ved den årlige

omberegning af pensionsydelserne blev der tilsyneladende ikke udført kontrol,

f.eks. ved samkøring med andre offentlige registre med henblik på at sikre,

at der ikke uberettiget blev ydet andre offentlige ydelser, f.eks. via

forsorgsloven.

- at det ikke til brug for pensionsberegninger er muligt at foretage

kontrol af formueberegningen, fordi der ikke kan fremskaffes dokumentation

fra banker eller skattemyndigheder.

- at der ikke i medfør af lovgivning er fastsat nærmere regler for

beregning af formueafkast, samt at det er vanskeligt at modregne skyldige

beløb, idet der ikke må foretages fradrag i det skattepligtige beløb.

- at en ca. 24-årig mandlig invalidepensionist blev betalt 479.100 kr.

(heraf hjemmehjælp kr. 395.477) for ophold på et center i Aalborg Kommune.

Det blev oplyst Rigsrevisionen, at der på dette center var plejepersonale som

på et plejehjem. Efter Rigsrevisionens vurdering forekom det ikke klart, om

udgifterne var statsrefusionsberettigede, eller om udgiften var dækket af

bloktilskud.

- at udgifter i en anden sag på 16.000 kr. til hjælpemidler til en

pensionist med relativ stor indtægt og med betydelig formue var

refusionsberettigede.

- at det i forbindelse med udbetaling af dagpenge ved sygdom eller fødsel

til lønmodtagere samt dagpenge til andre (frivillig sikring) er muligt at

oprette en sag med et fiktivt personnummer (p-tal), idet der ikke er maskinel

registerkontrol (til folkeregister eller lignende). Den eneste kontrol af

p-tallet er formentlig checkcifferkontrol, men der gennemføres ikke

systematisk uddatakontrol. Der findes en kortfattet instruks for

sagsbehandlingen på dagpengeområdet. Den omfatter dog ikke selve

edb-behandlingen. Der føres ikke journalark.

- at der i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp i Torshavn Kommune

ikke stilles krav om tilbagebetaling af de ydelser, der medgår til afdrag på

gæld i fast ejendom (terminsydelser). Der er ingen registrering af afdragene.

I en sag manglede dokumentation for formueforhold. I en anden sag manglede

dokumentation for en forhøjelse af den månedlige husleje for 2.000 kr. til

4.000 kr.

- at sagsbehandleren havde tilkendt en klient dagpengemaksimum på 10.039

kr. i en sag, hvor den pågældende i 1990 havde haft en månedlig indtægt på

8.682 kr. Begrundelsen for tildelingen af dagpengemaksimum var, at klientens

hustru, som ikke var fast tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke modtog sociale

ydelser. Det blev oplyst Rigsrevisionen, at der ikke kunne dokumenteres en

højere indtægt end det angivne beløb, men at manden, hvis han kom i arbejde,

ville få en højere indkomst end dagpengemaksimum. Rigsrevisionen anfører i

notatet af 17. november 1992 til statsrevisorerne om en gennemgang af de

sociale refusionsregnskaber på Færøerne, at Almannastovan var enig med

Rigsrevisonen i, at det var uholdbart (ulovligt) at praktisere loven på denne

måde.

- at der i forbindelse med administration af forsorgshjælp m.v. for de

øvrige kommuner på Færøerne i forbindelse med automatiske udbetalinger over

edb-systemet ikke er indlagt stop på betalinger (manglende

attestationskontrol). Vedrørende de manuelle udbetalinger

(»papirudbetalinger«) er der fastsat særlige attestationsregler.

Der er efter det til Rigsrevisonen oplyste udarbejdet udkast tilinterne

retningslinier for administration af området, som indeholder de fornødne

bestemmelser. Retningslinierne er dog endnu ikke godkendt af landsstyret. På

dette område er der heller ikke foretaget registrering af afdrag på

terminsydelser. Der bliver foretaget registrering i edb-systemet

(tilbagebetalingspligtige beløb på særlige konti) vedrørende invalidebiler og

boligændringer, men den interne kontrol bliver ikke gennemført systematisk.

- at der ydes en statsrefusion på 25 pct. til alkoholikerbehandling.

Tilskuddet er gået til alkoholikerbehandlingsinstitutionen

»Heilbrigdid«. Der er blevet fast betalt 1.070 kr. pr. dag pr.

klient. Derudover er der blevet ydet underskudsdækning til institutionen.

Imidlertid har Rigsrevisionen ikke fundet det godtgjort, at der kunne ydes

institutionstilskud til sygebehandling med hjemmel i forsorgslovens § 15,

stk. 2, idet der i henhold til loven skal være tale om personlige udgifter

til sygebehandling m.v. og ikke som i dette tilfælde tilskud til

institutioner. Rigsrevisionen bemærker i notatet af 17. november 1992 til

statsrevisorerne om en gennemgang af de sociale refusionsregnskaber på

Færøerne, at der ifølge det oplyste ikke ydes statsrefusion i forbindelse med

en tilsvarende behandling på Blå Kors alkoholikerbehandlingshjem.

Fremskridtspartiet har via den af Fremskridtspartiet udpegede statsrevisor

bedt om en lignende revision i Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter