1992 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IDENTISKE REGLER I FORBINDELSE MED TILDELING AF ALLE FORMER FOR OFFENTLIGE TILSKUD OG GARANTIER INDEN FOR DET DANSKE RIGSFÆLLESKAB
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at stille som ufravigelig betingelse
og forudsætning for tildeling af alle former for offentlige tilskud
og garantier inden for det danske rigsfælleskab, at det sikres, at
følgende er gældende i den del af rigsfælleskabet uden for Danmark,
der modtager offentlige tilskud og garantier m.m.:
1) Ministeransvarlighedsregler svarende til de gældende regler i Danmark,
2) Immunitetsregler for ministre og for folkevalgte svarende til de
gældende regler i Danmark,
3) Habilitetsregler for ministre og for folkevalgte svarende til de
gældende regler i Danmark,
4) Habilitetsregler i øvrigt svarende til de gældende regler i Danmark,
5) Offentlighed i forvaltningen svarende til de gældende regler i Danmark,
6) At en særlig banklov (med hensyn til Finanstilsynets tilsynsmuligheder)
lever op til den danske bank- og sparekasselovs bestemmelser,
7) At den danske Rigsrevision opnår adgang til revision af alle områder,
hvortil der ydes offentlige tilskud eller garantier m.m. fra Danmark,
og at der i de færøske og grønlandske lovgivninger findes regler om:
8) At der i forbindelse med tildeling af sociale ydelser stilles krav om,
at de regler om indkomstforhold, formueforhold og formueafkast, der lægges
til grund for ydelsens beregning, svarer til de gældende regler i Danmark,
9) At der sikres kontrolmuligheder i forbindelse med tildeling af sociale
ydelser og dagpenge, der svarer til de kontrolmuligheder, det danske
CPR-nummersystem og folkeregistrering giver.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Hele det danske rigsfællesskab uden for Danmark (Grønland og Færøerne)
modtager overførsler fra den danske stat til dækning af bestemte udgifter.
Således foregår der en økonomisk overførsel fra skatteydere i Danmark til
borgere både på Færøerne og i Grønland.
Generelle bemærkninger
Læs alt
Med baggrund i de økonomiske overførsler ønsker forslagsstillerne med
beslutningsforslaget at sikre, at der fremover skal gælde mindst samme regler
- men ikke strengere regler - i forbindelse med tildeling og anvendelse af
alle former for offentlige tilskud og garantier som i Danmark.
Forslagsstillerne mener, at udbetaling af offentlige midler kun bør ske,
såfremt der i alle dele af rigsfællesskabet mindst gælder ensartede regler
bortset fra størrelsen af sociale ydelser. Derfor ønsker forslagsstillerne,
så længe den danske stat skal opretholde tildelingen af bloktilskud m.m. til
andre dele af det danske rigsfællesskab, at der som et minimum indføres de i
forslaget nævnte regler i alle de dele af det danske rigsfællesskab, der
modtager bloktilskud.
I 1993 vil Grønland modtage ca. 2,5 mia. kr. i bloktilskud. Færøerne vil
modtage ca. 800 mio. kr. i bloktilskud. Dertil kommer diverse garantier og
kautioner. Senest har et flertal i Folketinget (alle partier undtagen
Fremskridtspartiet) vedtaget at yde Færøerne en lånegaranti på 500 mio. kr.
(Forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 (se Folketingstidende 1992-93,
forhandlingerne sp. 607, 694 og 997 samt tillæg A sp. 1475) og
Finansudvalgets aktstykke nr. 22 om ydelse af en statsgaranti på 500 mio. kr.
til Færøerne).
Vedtagelse af nærværende beslutningsforslag vil medføre, at der stilles
samme krav i forbindelse med modtagelse af offentlige tilskud eller ydelser i
hele rigsfællesskabet.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1-4:
Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende
tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det
være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle
dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde
forskellige tilskud og garantier.
I dag er der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og revision
af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden for
Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I
bemærkningerne til punkt 8 og 9 forelægges eksempler herpå fra Færøerne.
Fremskridtspartiet frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable
som på Færøerne.
Den færøske lovgivning vedrørende ministeransvarlighed,
immunitetsbestemmelser og habilitetsregler for ministre og folkevalgte og
habilitetsregler i øvrigt lever ikke op til de krav, der stilles i den danske
lovgivning på samme områder.
Dette belyses bl.a. af den kendsgerning, at formanden for Sjovinnubankins
bestyrelse, Birger Danielsen, er medlem af Lagtinget. Et af
bestyrelsesmedlemmerne i Sjovinnubankin, Jens Peter Arge, er tillige direktør
i Tryggingarsambandid (jf. statsminister Poul Schluters svar af 28. oktober
1992 på spørgsmål 42 vedrørende beslutningsforslag nr. B 10).
Ad 5:
Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende
tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det
være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle
dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde
forskellige tilskud og garantier.
I dag gælder der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og
revision af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden
for Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I
bemærkningerne til punkt 8 og 9 fremlægges eksempler herpå fra Færøerne.
Fremskridtspartiet frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable
som på Færøerne.
Den 12. februar 1992 blev der i det færøske Lagting fremsat et forslag til
en ny færøsk offentlighedslov (Lagtingsmal nr. 93/1989). Hvis forslaget
vedtages, vil lovgivningen slet ikke leve op til de krav, der gælder i
Danmark med hensyn til adgang til indsigt i den offentlige forvaltning.
Ad 6 og 7:
Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende
tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det
være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle
dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde
forskellige tilskud og garantier.
I dag gælder der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og
revision af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden
for Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I
bemærkningerne til punkt 8 og 9 fremlægges eksemplerne fra Færøerne -
Fremskridtspartiet frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable
som på Færøerne.
Så længe den danske stat skal tildele bloktiskud og statsrefusion m.m til
de dele af rigsfællesskabet, der ligger uden for Danmark, er det en nødvendig
forudsætning, at det danske Finanstilsyn har samme tilsynsmuligheder og
beføjelser som Finanstilsynet har i danske banker og sparekasser. Det har
Finanstilsynet ikke i dag.
På samme vis gælder det naturligvis, at det er en nødvendig forudsætning,
at Rigsrevisionen har mulighed for at kontrollere alle områder, hvortil der
ydes offentlige tilskud eller garantier m.m. fra Danmark. Der må derfor
lovgives om, at den danske Rigsrevision opnår adgang til revision af alle
områder, hvortil der ydes offentlige tilskud eller garantier fra Danmark.
Hvis ikke en sådan lovgivning gennemføres, står den danske Rigsrevision i den
situation, at den ikke tillades adgang til revision af institutioner, der får
offentlige tilskud eller garantier fra Danmark.
Når Rigsrevisionen skal have adgang til kontrol af bloktilskud, skyldes
det, at danske kommuner har en særlig uafhængig revision i Kommunernes
Revisionsafdeling.
Ad 8 og 9:
Uanset Fremskridtspartiets kritiske holdning til den alt for omfattende
tildeling af offentlige tilskud og garantier til Grønland og Færøerne må det
være en absolut forudsætning, at der mindst gælder samme betingelser i alle
dele af riget, når politiske flertal måtte vedtage eller fastholde
forskellige tilskud og garantier.
I dag gælder der langt lempeligere forhold i relation til kontrol og
revision af midler tildelt til de dele af rigsfælleskabet, der ligger uden
for Danmark. Forholdene i Grønland og på Færøerne er stærkt kritisable. I den
følgende tekst fremlægges eksempler herpå fra Færøerne. Fremskridtspartiet
frygter, at forholdene i Grønland er lige så kritisable som på Færøerne.
De manglende regelsæt, der har relation til forvaltningen af det danske
rigsfællesskabs øvrige dele, har givet anledning til en meget lemfældig
omgang med de tildelte økonomiske midler. Således offentliggjorde
Rigsrevisionen den 17. november 1992 et notat til statsrevisorerne om en
gennemgang af de sociale refusionsregnskaber på Færøerne. I dette notat blev
det påpeget, at der på Færøerne hersker en række problemer i forbindelse med
udbetaling af sociale ydelser.
Følgende forhold blev i den forbindelse klarlagt:
- at der i forbindelse med tildeling af sociale ydelser bør stilles krav
om, at de regler om formueforhold og formueafkast, der lægges til grund for
ydelsens størrelse bør svare til de gældende regler i Danmark,
- at der bør sikres kontrolmuligheder i forbindelse med tildeling af
sociale ydelser, der svarer til de kontrolmuligheder det danske
CPR-nummersystem samt folkeregistrering giver.
Årsagerne til de problemer, der på Færøerne hersker i forbindelse med
udbetaling af sociale ydelser, kan generelt relateres til følgende forhold:
- at ressourceindsatsen i den centrale forvaltning af det sociale
lovkompleks på Færøerne er helt utilstrækkelig til at sikre en administration
i overensstemmelse med indhold og forudsætninger i sociallovgivningen (jf. p.
15 i ovennævnte notat fra Rigsrevisionen).
- at landsstyret ikke har foretaget udfyldning af de lovbestemmelser, hvor
udfyldning er foreskrevet/hjemlet. Der er i alt 28 bestemmelser, hvorefter
landsstyret kan/skal fastsætte nærmere regler for administration.
- at dokumentation for indtægts- og formueforhold i en del sager har været
utilstrækkelig.
- at der ikke findes formaliserede procedurer, hvad angår regulering af
satser efter pensionslovgivningen.
- at der eksisterer fortolkningsmæssige problemer i pensionslovgivningen
omhandlende tilkendelseskompetence, beregning af formue i forbindelse med
indtægtsopgørelse, tilbagebetaling af personligt tillæg og ekstraydelser til
pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.
Ovennævnte forhold har bl.a. kunnet give anledning til følgende:
- at af ca. 7.000 folkepensionssager blev ca. 400 beregnet manuelt. Der
blev ikke foretaget kontrol af disse beregningers rigtighed. Ved den årlige
omberegning af pensionsydelserne blev der tilsyneladende ikke udført kontrol,
f.eks. ved samkøring med andre offentlige registre med henblik på at sikre,
at der ikke uberettiget blev ydet andre offentlige ydelser, f.eks. via
forsorgsloven.
- at det ikke til brug for pensionsberegninger er muligt at foretage
kontrol af formueberegningen, fordi der ikke kan fremskaffes dokumentation
fra banker eller skattemyndigheder.
- at der ikke i medfør af lovgivning er fastsat nærmere regler for
beregning af formueafkast, samt at det er vanskeligt at modregne skyldige
beløb, idet der ikke må foretages fradrag i det skattepligtige beløb.
- at en ca. 24-årig mandlig invalidepensionist blev betalt 479.100 kr.
(heraf hjemmehjælp kr. 395.477) for ophold på et center i Aalborg Kommune.
Det blev oplyst Rigsrevisionen, at der på dette center var plejepersonale som
på et plejehjem. Efter Rigsrevisionens vurdering forekom det ikke klart, om
udgifterne var statsrefusionsberettigede, eller om udgiften var dækket af
bloktilskud.
- at udgifter i en anden sag på 16.000 kr. til hjælpemidler til en
pensionist med relativ stor indtægt og med betydelig formue var
refusionsberettigede.
- at det i forbindelse med udbetaling af dagpenge ved sygdom eller fødsel
til lønmodtagere samt dagpenge til andre (frivillig sikring) er muligt at
oprette en sag med et fiktivt personnummer (p-tal), idet der ikke er maskinel
registerkontrol (til folkeregister eller lignende). Den eneste kontrol af
p-tallet er formentlig checkcifferkontrol, men der gennemføres ikke
systematisk uddatakontrol. Der findes en kortfattet instruks for
sagsbehandlingen på dagpengeområdet. Den omfatter dog ikke selve
edb-behandlingen. Der føres ikke journalark.
- at der i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp i Torshavn Kommune
ikke stilles krav om tilbagebetaling af de ydelser, der medgår til afdrag på
gæld i fast ejendom (terminsydelser). Der er ingen registrering af afdragene.
I en sag manglede dokumentation for formueforhold. I en anden sag manglede
dokumentation for en forhøjelse af den månedlige husleje for 2.000 kr. til
4.000 kr.
- at sagsbehandleren havde tilkendt en klient dagpengemaksimum på 10.039
kr. i en sag, hvor den pågældende i 1990 havde haft en månedlig indtægt på
8.682 kr. Begrundelsen for tildelingen af dagpengemaksimum var, at klientens
hustru, som ikke var fast tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke modtog sociale
ydelser. Det blev oplyst Rigsrevisionen, at der ikke kunne dokumenteres en
højere indtægt end det angivne beløb, men at manden, hvis han kom i arbejde,
ville få en højere indkomst end dagpengemaksimum. Rigsrevisionen anfører i
notatet af 17. november 1992 til statsrevisorerne om en gennemgang af de
sociale refusionsregnskaber på Færøerne, at Almannastovan var enig med
Rigsrevisonen i, at det var uholdbart (ulovligt) at praktisere loven på denne
måde.
- at der i forbindelse med administration af forsorgshjælp m.v. for de
øvrige kommuner på Færøerne i forbindelse med automatiske udbetalinger over
edb-systemet ikke er indlagt stop på betalinger (manglende
attestationskontrol). Vedrørende de manuelle udbetalinger
(»papirudbetalinger«) er der fastsat særlige attestationsregler.
Der er efter det til Rigsrevisonen oplyste udarbejdet udkast tilinterne
retningslinier for administration af området, som indeholder de fornødne
bestemmelser. Retningslinierne er dog endnu ikke godkendt af landsstyret. På
dette område er der heller ikke foretaget registrering af afdrag på
terminsydelser. Der bliver foretaget registrering i edb-systemet
(tilbagebetalingspligtige beløb på særlige konti) vedrørende invalidebiler og
boligændringer, men den interne kontrol bliver ikke gennemført systematisk.
- at der ydes en statsrefusion på 25 pct. til alkoholikerbehandling.
Tilskuddet er gået til alkoholikerbehandlingsinstitutionen
»Heilbrigdid«. Der er blevet fast betalt 1.070 kr. pr. dag pr.
klient. Derudover er der blevet ydet underskudsdækning til institutionen.
Imidlertid har Rigsrevisionen ikke fundet det godtgjort, at der kunne ydes
institutionstilskud til sygebehandling med hjemmel i forsorgslovens § 15,
stk. 2, idet der i henhold til loven skal være tale om personlige udgifter
til sygebehandling m.v. og ikke som i dette tilfælde tilskud til
institutioner. Rigsrevisionen bemærker i notatet af 17. november 1992 til
statsrevisorerne om en gennemgang af de sociale refusionsregnskaber på
Færøerne, at der ifølge det oplyste ikke ydes statsrefusion i forbindelse med
en tilsvarende behandling på Blå Kors alkoholikerbehandlingshjem.
Fremskridtspartiet har via den af Fremskridtspartiet udpegede statsrevisor
bedt om en lignende revision i Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/1208 af 23. december 2015 om statsstøtte ydet af Italien til Banca Tercas (Sag SA.39451 (2015/C) (ex 2015/NN)) (meddelt under nummer C(2015) 9526) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 23. december 2015
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2020/1472 af 20. marts 2020 om Danmarks statsstøtte SA.39078 — 2019/C (ex 2014/N) til Femern A/S (meddelt under nummer C(2020) 1683) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 20. marts 2020
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11. marts 2014 om statsstøtte SA.34445 (12/C) ydet af Danmark med henblik på overdragelsen af ejendomsrelaterede aktiver fra FIH til Finansiel Stabilitet (meddelt under nummer C(2014) 1280) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2014/884/EU) EU-lovgivning · 11. marts 2014
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/104 af 22. maj 2018 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Fælles Råd EU-Mexico, der er nedsat ved aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side, for så vidt angår ændring af det fælles råds afgørelse nr. 2/2000 og 2/2001 for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union AFGØRELSE Nr. 1/2018 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD EU-MEXICO af … om ændring af afgørelse nr. 2/2000 AFGØRELSE Nr. 2/2018 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD EU-MEXICO af … om ændring af afgørelse nr. 2/2001 EU-lovgivning · 22. maj 2018