1992 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN KOMMISSION VEDRØRENDE ØKONOMISK SPEKULATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en uvildig,
hurtigtarbejdende kommission, som skal belyse den økonomiske
spekulations samfundsmæssige konsekvenser og fremsætte forslag til
lovændringer og andre initiativer, som kan dæmpe spekulationen og
forbedre mulighederne for at styrke den langsigtede
kompetenceudvikling i erhvervslivet med hensyn til produkter,
teknologi, markeder og medarbejderkvalifikationer.
Følgende elementer bør indgå i kommissionens arbejde:
1. En ændring af årsregnskabsloven, som sikrer mere ensartede
regnskabsprincipper, større troværdighed og mere gennemsigtighed.
2. En stramning af revisoransvaret i forbindelse med revidering af
årsregnskaber, så det sikres, at tvivlsomme regnskaber ikke fremkommer uden
de nødvendige revisoranmærkninger, og at der skrides strafferetligt ind over
for revisorer, som ikke overholder disse retningslinier.
3. En stramning af bestyrelsesansvaret, så medlemmer af aktieselskabers og
anpartsselskabers bestyrelser motiveres til i alle tilfælde at arbejde
seriøst for selskabets langsigtede interesser.
4. Strammere regler og forbedret kontrol med advokatansvar i forbindelse
med tomme selskaber og fiktive dispositioner.
5. Større ressourcetildeling til henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet og Konkurrencerådet og en ændring af
lovgrundlaget for disse instanser, så der skrides ind over for tvivlsom
forretningspraksis.
6. En styrkelse af bagmandspolitiet med sikring af de fornødne ressourcer
til de påkrævede opgaver.
7. Nødvendigheden af en decideret lovgivning om de børsetiske regler og
straffeforanstaltninger i forbindelse hermed.
8. En vurdering af de forskellige selskabstyper og deres karakteristika og
disses mulige indvirken på spekulationsmulighederne.
9. Modeller for indgreb mod konkursrytteri og for ordninger, der frakender
Læs alt
enkeltpersoner retten til at drive erhvervsmæssig virksomhed.
10. Ændret beskatning af bl.a. ejendomsgevinster og avancer på
værdipapirer, som opmuntrer til langsigtede og stabile investeringer og
modvirker kortsigtede spekulationsinvesteringer.
11. Initiativer på internationalt og EF-niveau, som formindsker eller
fjerner de forøgede muligheder for spekulation som følge af
kapitalliberaliseringerne.
12. En styrkelse af lønmodtagernes indflydelse på virksomhedernes
regnskaber og budgetter og på den langsigtede strategi.
13. En styrkelse af samfundets repræsentanter i bankernes bestyrelser med
en egentlig strategi for deres virksomhed og tilbagemeldingspligt samt en
udvidelse af ordningen til andre finansielle virksomheder.
14. Hovedlinjerne i en strategi, der styrker iværksættelse af nye
virksomheder og øger satsning på kompetenceudvikling i eksisterende
virksomheder med hensyn til produkter, teknologi, markeder og
medarbejderkvalifikationer.
Formålet med kommissionens forslag skal være en forbedring af
erhvervsklimaet for alle de veldrevne virksomheder, der satser på langsigtet
kompetenceudvikling og god forretningsetik, samtidig med en svækkelse af
mulighederne for at drive kortsigtet spekulation i hurtige gevinster.
Bemærkninger til forslaget
En vis spekulation er uundgåelig i et samfundssystem som det danske.
Ubalancer i priser m.v. vil altid udjævnes, fordi nogen ser en mulighed for
at score en gevinst herved. I mindre målestok kan samfundet da også fungere
med en vis spekulation.
Men i de senere år er der sket en udvikling af samfundsøkonomien i retning
mod en kasinoøkonomi såvel i Danmark som i andre markedsøkonomiske samfund og
i samvirket mellem dem. De negative konsekvenser heraf er meget store.
En række erhvervsskandaler, hvoraf Nordisk Fjer og Hafnia er den
foreløbige kulmination, har medført omfattende tab af arbejdspladser og megen
uro. Men disse konsekvenser er kun toppen af isbjerget.
Den virkelige ulykke er, at det har vist sig, at væsentlige dele af dansk
erhvervsliv har været ledet af folk, der har været mere interesseret i at
spille på børsen end i at udvikle deres virksomheder. De negative
konsekvenser heraf kan ikke overvurderes.
Ethvert samfund har brug for, at der sker en stadig tilvækst af nye
virksomheder, og at der sker en stadig kompetenceudvikling i de eksisterende.
Der skal løbende udvikles nye produkter, indføres nye teknologier og opbygges
nye markeder, og medarbejdernes kvalifikationer skal til stadighed oprustes,
så de kan leve op til nutidens krav. Sådan går det også til i veldrevne
virksomheder. Men de mange skandaler har vist, at alt for mange virksomheder
ledes af folk, der interesserer sig mere for kortsigtede spekulationer og for
imperiebygnng end for udvikling af deres virksomheders egentlige grundlag.
Der er mange grunde til, at vi er nået dertil. Kapitalliberaliseringerne
og de øgede tekniske muligheder for hurtige transaktioner har i sig selv
bidraget til en spekulativ økonomi. »Tidsånden« har bidraget -
gulddrengene og ikke den flittige iværksætter blev helte. Et forfald i
moralen har gjort sit - det har vist sig, at man altid kan finde en
statsautoriseret revisor, der er villig til at sætte sit navn under selv det
mest skumle regnskab uden anmærkninger.
Men det centrale er, at selve incitamentstrukturen har ændret sig. Det er
ikke møjsommelig virksomhedsskabelse eller virksomhedsudvikling, der
belønnes. De hurtige spekulationer har været mere tillokkende.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at såvel regeringen som andre partier
vil komme med forslag, der vil gå ind i dele af denne problematik.
Forslagsstillerne vil gå konstruktivt ind i denne debat og vil givetvis kunne
medvirke til at gennemføre mange af forslagene. Nogle af forslagene var
indeholdt i SF's revisorpakke for nogle år siden, af hvilke nogle dengang
blev gennemført, men andre ikke kunne samle flertal, før skadevirkningerne af
en løsagtig lovgivning blev endnu tydeligere. Nedsættelse af en
spekulationskommission bør ikke forsinke gennemførelse af forslag, der
indlysende skal gennemføres.
Men belært af erfaringerne tror forslagsstillerne ikke på, at de
grundlæggende problemer løses ved at reparere på delproblemer. Derfor
foreslås en samlet gennemgang af hele problematikken: Hvordan sikrer vi, at
almindelig, hæderlig virksomhedsudvikling får bedre vilkår og spekulation får
dårligere?
Det foreslås, at kommissionen får et år til at arbejde i, så der kan
lovgives i næste folketingsår. Den skal bestå af uafhængige praktikere og
eksperter, f.eks. revisorer, advokater, tidligere bestyrelsesmedlemmer
(herunder også en medarbejderrepræsentant og et offentligt udpeget medlem af
en banks bestyrelse) samt folk fra de højere læreanstalter, heraf nogle med
kendskab til udenlandske erhvervsforhold.
Bemærkninger til de enkelte punkter
Ad 1
Den eksisterende årsregnskabslov giver urimelig stor frihed til at vælge
regnskabsprincip og dermed også til at gøre regnskaber svært gennemskuelige
og usammenlignelige. I praksis udnyttes lovens fulde spændvidde kun sjældent,
fordi revisororganisationerne har udformet vejledninger til deres medlemmer,
der begrænser valgmulighederne stærkt. Da det imidlertid ikke er obligatorisk
at være medlem af disse organisationer, kan samvittighedsløse revisorer bruge
lovens ord til regnskabsfusk. Det er en uheldig retstilstand. Den foreslåede
kommission bør derfor overveje indskrænkninger i lovens valgmuligheder. Det
bemærkes, at revisororganisationernes mere detaljerede anvisninger ikke
dermed bliver overflødige.
Ad 2
På dette område har flere partier varslet initiativer. Selv om nogle af
disse kan forventes gennemført, bør dette ikke forhindre kommissionen i at
overveje problemstillingen og komme med eventuelle supplerende forslag.
Ad 3
Det har vakt betydelig offentlig opmærksomhed, at bestyrelser i
aktieselskaber tilsyneladende passivt kan lade virksomhederne køre i sænk,
selv om tydelige advarselslamper f.eks. i form af hyppige revisorskift er
rejst, uden at der sker andet, end at de pågældende medlemmer forlader
bestyrelserne. Med magt og honorar følger tilsyneladende ikke ansvar. Det er
uklart, om årsagen er en utilstrækkelig lovgivning eller en slap domspraksis.
Under alle omstændigheder bør kommissionen komme med forslag til sikring af,
at selskabsbestyrelser faktisk føler et ansvar for deres virksomheders
langsigtede udvikling.
Ad 4
I den offentlige debat er advokaterne endnu gået ram forbi. Kommissionen
bør overveje, om dette er velbegrundet, eller om der ikke bør kunne stilles
større krav til dem om ikke at medvirke i de mest odiøse forretninger.
Ad 5
I Industriministeriet er der en række styrelser, der har til formål at
overvåge erhvervslivet. Kommissionen bør overveje, om deres lovgrundlag er
velegnet til udførelse af opgaven, og om de tildelte ressourcer er
tilstrækkelige.
Ad 6
Bagmandspolitiet har fået et dårligt ry i befolkningen på grund af for
mange tabte sager. Alt tyder på, at problemet er manglende professionalisme i
afdelingen på grund af utilstrækkelige ressourcer. Kommissionen bør overveje
midler til at rette op herpå.
Ad 7
De børsetiske regler er for nylig blevet strammet på Fondsbørsens
foranledning og i form af et mere præcist lovgrundlag. Kommissionen bør
overveje, om der er behov for yderligere stramninger.
Ad 8
De forskellige selskabstyper er opstået uden lovgrundlag, men er
efterfølgende for de flestes vedkommende forsynet med et lovgrundlag. Når der
har været diskussion om berettigelsen af de nuværende typer og den nuværende
lovgivning eller mangel på samme, har motivet som regel været begrundet med
skattehensyn. Det kan være nyttigt at anskue problemstillingen fra en anden
synsvinkel, nemlig hvorvidt de forskellige typer bidrager til spekulation
eller til seriøs virksomhedsudvikling.
Et særligt problem, der bør belyses nærmere, opstår i den situation, hvor
et selskab med begrænset ansvar har en meget lille eller negativ
soliditetsgrad og derfor omkostningsfrit eller næsten omkostningsfrit kan
gamble med kreditorers midler.
Ad 9
For nogle år siden blev det muligt at fradømme konkursryttere retten til
at drive virksomhed. Kommissionen bør overveje erfaringerne med den nuværende
retstilstand og eventuelt komme med forslag til ændringer.
Ad 10
Skattereglerne og omkostningsstrukturen i øvrigt spiller en stor rolle
for, om kortsigtet spekulation favoriseres i forhold til langsigtede
investeringer. Kommissionen bør gennemgå regelsættet på de forskellige
områder og komme med forslag til ændringer, så incitamentet til kortsigtet
spekulation formindskes.
Ad 11
Kapitalliberaliseringerne har sammen med den teknologiske udvikling haft
en afgørende betydning for markedsøkonomiernes forvandling til
kasinoøkonomier. Det er næppe muligt at rulle udviklingen tilbage, men
kommissionen bør overveje, om der er passende skridt, der kan tages i de
rette internationale organer og i EF med henblik på at begrænse den
internationale spekulation.
Ad 12
Mens ledelserne i for mange tilfælde har vist sig at interessere sig mere
for spekulation og imperiebygning end for kompetenceopbygning i
virksomhederne, har medarbejderne kun interesse i virksomhedernes langsigtede
trivsel. En styrkelse af lønmodtagernes indflydelse vil derfor også være en
styrkelse af virksomhedernes egentlige grundlag.
Ad 13
Den offentlige repræsentation i pengeinstitutternes bestyrelser har hidtil
ikke haft den store betydning, fordi de pågældende ikke har været brugt til
noget som helst. Kommissionen bør fremsætte forslag til en mere aktiv
anvendelse af den offentlige repræsentation. Samtidig bør ordningen udvides
til at omfatte alle finansielle institutioner.
Ad 14
Det vil næppe være muligt for kommissionen inden for den givne tidsramme
at komme med forslag til en samlet erhvervspolitik. Det ville også i vid
udstrækning være overflødigt, da midlerne er kendte og der kun mangler
politisk vilje til at bruge dem. Det er imidlertid væsentligt, at
kommissionen under sit arbejde ikke kun beskæftiger sig med det negative - at
modvirke spekulation - men hele tiden også har den positive side af sagen for
øje: at styrke seriøs virksomhedsudvikling. Derfor er det fundet
hensigtsmæssigt at give kommissionen mulighed for i skitseform at komme med
forslag, der kan styrke virksomhedsudviklingen, selv om de ikke falder ind
under de øvrige 13 punkter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 02-228.907- Afgift for for sent indsendt årsregnskab ikke eftergivet (18. november 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2003
- Rettens dom (Første Afdeling) af 10. april 2024. — Danske Slagtermestre mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 10. april 2024
- Energinet.dk's afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle krafvarmeværker hjemvist Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2018
- 003-2017 (9. januar 2018) (Afsluttet retssag) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. januar 2018
- 1992 BTL 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (DISCIPLINÆRSYSTEM) NR L 11 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en bankkommission Retsinformation · 27. marts 2010