Spring til indhold

Retsinformation

1995 BSF 38 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS GODKENDELSE AF DEN I KØBENHAVN DEN 29. SEPTEMBER 1995 UNDERTEGNEDE OVERENSKOMST OM ÆNDRING AF SAMARBEJDSOVERENSKOMSTEN MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE

1995/1 BSF 38Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender den i

København den 29. september 1995 undertegnede overenskomst om ændring af

samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark godkender den i

København den 29. september 1995 undertegnede overenskomst om ændringer af

samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Bemærkninger til forslaget

De nordiske statsministre og Nordisk Råds Præsidium besluttede den 15.

november 1994 at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, bestående af

parlamentarikere og samarbejdsministre fra de nordiske lande, med den opgave

at analysere det nordiske samarbejde i lyset af de umiddelbart forestående

folkeafstemninger i Finland, Norge og Sverige og medlemskab af EU, der som

bekendt førte til, at Finland og Sverige tilsluttede sig Unionen.

Resultatet af arbejdsgruppens arbejde blev fremlagt i rapporten

»Nordisk Samarbejde i En Ny Tid«, som blev overgivet til Nordisk

Råd og behandlet på den 46. session i Reykjavik den 28. februar - 2. marts

1995. De fleste af rapportens henstillinger kan rummes inden for den gældende

Helsingforsaftale. Dog er der med henvisning til en rapport om ligebehandling

i Norden (Åsling-rapporten) foreslået indførelse af en generel regel om

ligebehandling af nordiske statsborgere samt en række bestemmelser om

ændringer af Nordisk Råds organisation og samarbejdsformer. Nordisk Råd

besluttede at anmode Nordisk Ministerråd og de nordiske landes regeringer om

i samarbejde med Nordisk Råds Præsidium at udarbejde et ministerrådsforslag

om de ændringer af Helsingforsaftalen, som følger af rapportens

henstillinger.

Ministerrådsforslag om ændringer af Helsingforsaftalen blev vedtaget, og

den ændrede Helsingforsaftale blev i overensstemmelse hermed undertegnet på

Nordisk Råds ekstraordinære session i København den 29. september 1995.

Til de enkelte artikler kan følgende bemærkes:

Læs alt

Artikel 2:

De nordiske statsministre har - som led i arbejdet med at forenkle

medborgernes muligheder for at rejse, tage ophold og beskæftigelse i Norden -

anmodet om en vurdering af mulighederne for og hensigtsmæssigheden af en

nordisk ikke-diskrimineringsklausul i Helsingforsaftalen. Nordisk Ministerråd

anmodede derefter den tidligere svenske industriminister Nils G. Åsling om at

klarlægge forudsætningerne for klausulen.

Af Nils Åslings rapport fremgår, at en nordisk ikke-diskrimineringsklausul

er af en anden juridisk natur end EU-rettens, der i princippet indgår i et

overstatsligt retssystem i modsætning til den nordiske konsensusordning. Ved

udarbejdelsen af den nordiske klausul er der hentet inspiration fra

EU-retten, men det traditionelle nordiske samarbejdes karakter er lagt til

grund. Der er således ikke tale om en juridisk bindende regel, men en

bestemmelse, som pålægger de nordiske lande en pligt til at tilstræbe, at

fremtidige regler ligebehandler statsborgere i de nordiske lande.

Forslaget om en nordisk ikke-diskrimineringsklausul fik tilslutning på

Nordisk Råds session i Reykjavik.

Artikel 48:

Ændringen er en konsekvens af ændringerne af artiklerne 52, 53, og 54.

Artikel 51:

Som noget nyt indføres begrebet temasessioner. Ændringen skyldes ønsket om

at fremme smidigheden i Nordisk Råds arbejde.

Artikel 52:

Ændringen er en konsekvens af de nordiske statsministres henstilling om,

at det nordiske samarbejde følger kalenderåret. Dernæst er de tidligere

specifikke bestemmelser om medlemmernes antal overført til Nordisk Råds

forretningsorden. Artiklens andet stykke er ændret i konsekvens af ønsket om,

at repræsentanter for hver partigruppe indgår i Præsidiet. Endvidere er den

gældende bestemmelse om suppleringsvalg overført til forretningsordenen.

Artikel 53:

Reglerne om nominering og valg til Rådets forskellige organer overføres

til forretningsordenen.

Artikel 54:

Ordlyden af artiklens første stykke er forenklet og tilpasset en samtidig

ændring af Ministerrådets sekretariatsfunktion.

Artikel 55:

Artiklens andet stykke er ophævet under henvisning til, at Nordisk Råds

arbejdsrelationer bør reguleres i forretningsordenen.

Overenskomst

om

ændring af samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som ved overenskomster af 13. februar 1971, 11. marts 1974, 15. juni 1983,

6. maj 1985, 21. august 1991 og 18. marts 1993 har ændret

samarbejdsoverenskomsten af 23. marts 1962 mellem de nordiske lande, og

som ønsker at forny og udvikle det nordiske samarbejde i lyset af de

nordiske landes udvidede deltagelse i det europæiske samarbejde,

er blevet enige om følgende:

I

Artiklerne 2, 48, 51, 52, 53, 54 og 55 i samarbejdsoverenskomsten får

følgende nye ordlyd:

Artikel 2

Ved udformningen af love og andre retsregler i de nordiske lande skal

statsborgere i de øvrige nordiske lande sidestilles med landets egne

statsborgere. Dette gælder inden for samarbejdsoverenskomstens virkeområde.

Undtagelse fra første stykke kan dog gøres, hvis krav om statsborgerskab

er grundlovsfæstet, nødvendigt på grund af andre internationale forpligtelser

eller det i øvrigt af særlige grunde skønnes nødvendigt.

Artikel 48

Danmarks Riges delegation består af de af Folketinget valgte medlemmer og

de af regeringen udpegede repræsentanter samt Færøernes og Grønlands i andet

stykke nævnte delegationer. Finlands delegation består af de af Riksdagen

valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsentanter samt af Ålands i

andet stykke nævnte delegation. For hvert af de øvrige lande består

delegationen af de af den folkevalgte forsamling valgte medlemmer og de af

regeringen udpegede repræsentanter.

Færøernes delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af

landsstyret udpegede repræsentanter. Grønlands delegation består af de af

Landstinget valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter.

Ålands delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af

landskapsstyrelsen udpegede repræsentanter.

Ved »delegation« forstås i artikel 58, andet stykke, landets

delegation.

Artikel 51

Plenarforsamlingen består af alle medlemmer af Rådet.

Plenarforsamlingen holder ordinær session mindst en gang om året.

Ekstraordinære sessioner eller temasessioner holdes, når Præsidiet træffer

beslutning herom, eller når mindst to regeringer eller mindst femogtyve

valgte medlemmer begærer det.

Rådets beføjelser udøves af plenarforsamlingen, såfremt ikke andet er

særligt foreskrevet.

Plenarforsamlingens forhandlinger er offentlige, såfremt

plenarforsamlingen ikke beslutter andet.

Artikel 52

Plenarforsamlingen udpeger for et kalenderår ved den årlige ordinære

session et præsidium bestående af en præsident og det antal medlemmer, som er

anført i Nordisk Råds forretningsorden.

Forskellige politiske meningsretninger skal være repræsenteret i

Præsidiet. Hvert land skal være repræsenteret i Præsidiet.

Medlemmerne af Præsidiet skal være valgte medlemmer af Rådet.

Præsidiet varetager Rådets løbende forretninger og repræsenterer i øvrigt

Rådet i den udstrækning, som fremgår af denne overenskomst og Rådets

forretningsorden.

Rådets formandskab varetages på skift af de nordiske lande i

overensstemmelse med Nordisk Råds forretningsorden.

Artikel 53

Plenarforsamlingen bestemmer udvalgenes antal og virksomhedsområder.

Udvalgene har til opgave at forberede sagernes behandling i Rådet.

Artikel 54

Rådet bistås i sin virksomhed af et præsidiesekretariat.

Artikel 55

Regeringerne, Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre, Ålands

landskapsstyrelse, Ministerrådet, Rådets Præsidium og udvalgene samt ethvert

medlem har ret til at stille forslag i Rådet.

II

Overenskomsten træder i kraft femten dage efter den dag, da samtlige

parter har givet det finske udenrigsministerium meddelelse om deres

godkendelse af overenskomsten.

Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om modtagelsen

af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

III

Orginalteksten til denne overenskomst deponeres i det finske

udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige parter bekræftede genparter

deraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter

undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København, den 29. september 1995 i et eksemplar på dansk,

finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter