Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 140 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF ØL- OG MINERALVANDSDÅSER MED PANT

1996/1 BSF 140Beslutningsforslag som fremsatFolketinget2. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

indførelse øl- og mineralvandsdåser i Danmark.

Lovgivningen skal have følgende rammer:

- Øl- og mineralvandsdåser skal frit kunne importeres, produceres,

påfyldes, distribueres og sælges i Danmark.

- Etablering af pantordning for øl- og mineralvandsdåser efter svensk

model.

- EF's emballagedirektiv nr. 94/62/EF implementeres fuldt og helt i

Danmark.

- Der skal være en passende overgangsordning.

Bemærkninger til forslaget

Danmark er det eneste land i EU, hvor det ikke er tilladt at købe øl- og

mineralvand på metaldåser.

Det danske system med returflasker med en høj pant har i mange år betydet,

at returprocenten i Danmark er over 90. En del af æren for den høje

returprocent er den høje pant, hvilket betyder, at de fleste medbringer

returflasker ved køb af øl- og mineralvand. Endvidere bliver de flasker, som

efterlades i naturen og andre steder, hurtigt indsamlet.

Der er ingen tvivl om, at det danske system er godt og bevaringsværdigt.

Forslagsstillerne ønsker således ikke at ændre på det bestående

returflaskesystem, men ønsker at give forbrugerne en valgmulighed mellem

flasker og dåser ved at indføre et supplerende retursystem for dåser.

Dåser har endvidere en række praktiske fordele:

- de holder bedre indholdet koldt under varme forhold,

- de går ikke itu, når de tabes,

- de kræver ikke plastkasser til transport, men kan emballeres i

miljøvenligt pap,

- de er en mere kompakt emballageform end flasker, både i fyldt og tom

(sammenpresset) form.

I de argumenter, regeringen hidtil har fremført imod metaldåser, er der

Læs alt

ikke taget højde for ovennævnte fordele. I stedet har regeringen i

redegørelsen om miljøvurdering af emballage til øl og læskedrikke, som blev

afgivet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 2. maj 1996, jf.

alm. del - bilag 851, folketingsåret 1995-96, valgt at strække

miljøelastikken så langt, at argumentationen næsten virker desperat. På side

4 i et notat vedlagt redegørelsen skrives der under overskriften

»Usikkerhed«: »Der er generel store usikkerheder og

variationer forbundet dels med resultaterne i kortlægningen og dels med

resultaterne i miljøvurderingen« - hvilket på dansk betyder, at det

meste er gætterier. Regeringen (mis)bruger altså miljøargumentet til at holde

metaldåserne ude af Danmark.

Regeringen tilslutter sig tilsyneladende ikke det indre markeds principper

om fri bevægelighed af varer over de interne landegrænser.

Der skal indføres et pantsystem efter svensk model, således at det

forhindres, at dåserne bortkastes i naturen. I Sverige er der opnået en

genanvendelsesprocent på over 90. I Sverige bliver der ved køb af øl og

mineralvand på dåse pålagt et pantbeløb, og der er opstillet automater, som

kan »fodres« med de tomme dåser. Dåserne tælles af maskinen, som

udskriver en pantbon, der kan indløses. Dåserne bliver herefter presset

sammen og bragt til genanvendelse.

Selv om den svenske genanvendelsesprocent for dåser ikke er så høj som den

danske for flasker, betyder det imidlertid ikke, at der i Danmark ikke kan

opnås den samme returprocent for dåser som for flasker. I Sverige er

returpanten pr. dåse kun 50 øre. Dansk Handel & Service, der er en

paraplyorganisation for næsten alle danske dagligvareforhandlere, anbefaler

en pant på 1,25 kr. pr. dåse, altså det samme som for flasker.

Det er samtidig vigtigt at sikre, at der ikke sker en

afgiftsdiskriminering af dåser i forhold til flasker. Det nytter ikke at

ophæve dåseforbudet, hvis der i stedet indføres et nyt og skjult forbud mod

dåser i form af høje eller diskriminerende afgifter på dåser.

Forslagsstillerne henviser i den forbindelse til B 129, forslag til

folketingsbeslutning om implementering af EF's emballagedirektiv nr. 94/62/EF

og omlægning af afgifterne for visse detailsalgspakninger.

Med hensyn til tilrettelæggelse af pantsystemet kan der tænkes flere

muligheder. Dansk Handel & Service har gjort opmærksom på, ». . . at

dagligvarehandelen er indstillet på at påtage sig opgaven at udforme og

indføre et system for indsamling og bortskaffelse af dåser, som til fulde vil

opfylde de miljømæssige hensyn«, jf. alm. del - bilag 916, Miljø- og

Planlægningsudvalget, folketingsåret 1995-96. Opgaven med at tilrettelægge

pantsystemet således, at det passer bedst muligt ind i detailhandelens

arbejdsgang, kan dermed overlades til detailhandelen selv.

Niveauet for panten kan f.eks. enten fastlægges lovmæssigt, eller den kan

fastlægges af den private sektor i samarbejde med Miljø- og

Energiministeriet. For at holde denne statslige deltagelse udgiftsneutral for

skatteyderne vil det være at anbefale, at den afgift, der pålægges dåser,

svarer til statens bidrag til pantordningen.

Regeringen opfordres til at tage initiativ til at sikre, at de nuværende

affaldsordninger bliver løbende justeret og opdateret i takt med den tekniske

udvikling. Formålet skal være at tilskynde til øget og mere effektiv

genanvendelse af emballage i den nuværende affaldsstrøm.

I dag kan vi allerede købe en række dåseprodukter uden problemer. Det er

således muligt både at købe sportsdrik, kakaomælk, frugtjuice, flåede

tomater, gulerødder, ferskner m.v. på dåse. De dåser, der i dag anvendes i

Danmark til drikke- og fødevarer, bliver typisk smidt ud og genbruges kun i

de affaldsanlæg, der kan frasortere metal. En indførelse af et retursystem

for dåser til øl- og sodavandsprodukter vil give mulighed for på frivillig

basis at udvide retursystemet til andre dåser end dem, der anvendes til øl-

og sodavandsprodukter.

Man kunne f.eks. i returautomaterne for øl- og sodavandsdåser yderligere

indbygge et »hul« til brug for brugte konservesdåser, som

forbrugeren ønsker at returnere, på samme måde som det i dag er muligt

frivilligt at returnere vinflasker, aviser, batterier osv. Der er altså her

tale om, at konservesdåser, der i dag er tilladt på det danske marked, og som

i dag smides væk til skade for miljøet, vil blive genbrugt. Det vil mindske

det samlede forbrug af råstoffer til dåsefremstilling og affaldsmængderne.

Det forudsættes dog, at det kan ske på en måde, der fortsat sikrer

overholdelsen af alle sundhedsmæssige og hygiejniske forskrifter.

En lovliggørelse af dåseemballage til øl- og sodavandsprodukter vil kunne

bidrage til et bedre miljø. Ved anvendelse af dåser kan der transporteres

langt mere af et givent produkt pr. kubikmeter, end der kan ved brug af

flasker. Desuden vil dåserne kræve et langt mindre omfang af returtransport,

idet dåserne forinden er blevet komprimeret, og desuden vejer de langt mindre

end flasker. I dag transporteres der ialt ca. 1 kg. emballage og øl for at

levere kunden 33 cl. øl (330 g flaske plus 330 g øl ud og 330 g flaske retur

- ialt 990 g). Energiforbruget ved transporten samt arbejdsmiljøbelastningen

ved et sådant system er særdeles betydelig. Til sammenligning vil transporten

af 33 cl. øl på dåse kræve transport af ialt ca. 360 g (15 g dåse plus 330 g

øl ud og 15 g dåse retur - ialt 360 g).

Endvidere er det vigtigt at erindre, at brug af genbrugsflasker kræver

rensning med miljøskadeligt sæbevand. Etiketter og kapsler til flasker

genbruges ikke, hvorfor miljøet også derved belastes. Der smides årligt 2

mia. ølkapsler ud. Det svarer til 6.000 tons metal hvert år. Ville det ikke

være bedre, om en del af øllene blev solgt på dåser, som blev genbrugt?

Regeringen og venstrefløjspartierne burde også bemærke de fordele, som

dåser vil have for arbejdsmiljøet på salgsstederne. I mange år har de ansatte

i supermarkeder, hos købmænd m.v. lidt under konsekvenserne af dåseforbudet.

Flasker vejer ca. 300 g stykket og dåser kun ca. 15 g stykket, hvilket har

betydet et belastende arbejdsmiljø for de butiksansatte.

Selv om det i dag er forbudt at indføre dåser til videresalg, er det

allerede i dag tilladt at indføre øl og sodavand på dåse fra andre lande,

såfremt det er slutbrugeren, som forestår indførslen.

Det er ulogisk, og Danmark bør være mere konsekvent på dette område. Uden

et generelt retursystem for dåser vil dåserne ikke blive genbrugt og i stedet

gå til affald.

EU-Kommissionen har besluttet at sende Danmark en åbningskrivelse, fordi

Danmarks implementering af EU's emballagedirektiv bibeholder tekniske

handelshindring i forhold til udenlandske producenter af øl og sodavand.

Regeringen mener at kunne opretholde et forbud mod dåser til øl og

sodavand og samtidig implementere EF's emballagedirektiv fuldt ud. Det er

EU-Kommissionen uenig i, idet direktivet fastslår, at et lands

genbrugssystemer ikke må stride mod EU's øvrige bestemmelser - herunder

bestemmelsen om varernes frie bevægelighed. Det danske flaskegenbrugssystem

benyttes som påskud til at udelukke dåser fra det danske marked; det strider

netop imod EU's bestemmelser om varernes frie bevægelighed.

Desuden er et af hovedformålene med direktivet, at det skal vurderes, om

en bestemt slags emballage strider imod direktivets grundlæggende miljøkrav.

Det gør dåser ikke. Men medmindre regeringen af Folketinget med nærværende

forslag pålægges at indføre dåser i Danmark, vil der kunne gå mange år, før

dåser tillades, idet en sag ved EF-Domstolen under alle omstændigheder vil

tage flere år.

Regeringen har således valgt en strategi, hvormed man håber at købe tid.

En sådan adfærd er præcis magen til den forhalingstaktik, som med rette

kritiseres kraftigt af den danske regering, når det er andre EU-lande, der

praktiserer den. Såvel EU's miljøkommissær, Ritt Bjerregaard, som en række

fremtrædende EU-eksperter er i dagspressen citeret for, at Danmark er sikker

på at tabe sagen. Mistanken om forhalingstaktikken er derfor begrundet.

Folketinget bør derfor med vedtagelsen af dette forslag sikre, at Danmark

selv tilrettelægger indførelsen af dåser i Danmark, før vi dømmes til at

følge EF-Domstolens påbud i sagen.

Miljø- og energiministeren betegner det i øvrigt som »et godt

spørgsmål«, hvorfor det ikke er lykkedes at løse sagen i mindelighed

mellem ham selv og miljøkommisær Ritt Bjerregaard, begge Socialdemokrater.

Forslagsstillerne vil derfor gerne anmode miljø- og energiministeren om

»et godt svar« på dette gode spørgsmål.

Åbningen af det danske marked for øl og sodavand på dåser vil næppe føre

til stor import af øl og sodavandsprodukter på dåse. Mange udenlandske

bryggerier har i årenes løb søgt at få danskerne til at drikke deres øl eller

sodavand. Resultatet taler for sig selv - danskerne foretrækker de danske

produkter.

Når danskere i mange år har søgt til Tyskland for at købe øl og sodavand

på dåse, skyldes det primært den noget lavere pris på produkterne som følge

af lavere udenlandske afgifter på øl og sodavand, og ofte køber danskerne

alligevel de danske produkter, når de køber ind i udlandet.

Dette beslutningsforslag er primært fremsat for at give Folketinget

lejlighed til at tilkendegive en holdning til det danske dåseforbud. Det skal

endnu en gang pointeres, at dette forslag ikke har til hensigt at afstedkomme

nogen som helst ændring af det nuværende returflaskesystem.

Skriftlig fremsættelse

Aage Brusgaard (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af øl- og

mineralvandsdåser med pant.

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter