1996 BSF 98 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UAFHÆNGIG VURDERING AF FORSLAG OM ÆNDRING AF MAASTRICHT-TRAKTATEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til forud for afholdelsen af en
folkeafstemning at anmode uafhængige juridiske eksperter om at lade
udarbejde et responsum om forholdet mellem den danske grundlov og
det traktatforslag om ændring af Maastricht-Traktaten, som bliver
resultatet af EU's igangværende regeringskonference.
Bemærkninger til forslaget
I folketingssamlingen 1991-92 stillede SF et forslag til
folketingsbeslutning om uafhængig vurdering af forslag til traktat om Den
Europæiske Union (nr. B 77 af Gade (SF) m.fl. fremsat den 10. marts 1992, se
Folketingstidende 1991-92, FF sp. 7774 og Tillæg A sp. 5931).
SF foreslog dengang, at »Folketinget opfordrer regeringen til at
anmode uafhængige juridiske eksperter om at lade udarbejde et responsum om
forholdet mellem forslag til traktat om Den Europæiske Union og den danske
grundlov«.
Efter Enhedslistens opfattelse burde et flertal i Folketinget dengang have
lyttet til SF og sørget for, at der blev gennemført en sådan undersøgelse.
Nu efterprøver domstolene, om Maastricht-Traktaten er forenelig med den
danske grundlov.
Det er forslagsstillernes forhåbning, at et flertal i Folketinget vil være
med til at sikre, at fejlen fra 1992 og 1993 ikke gentages. Dengang blev der
afholdt to folkeafstemninger (2. juni 1992 og 18. maj 1993), uden at vælgerne
havde mulighed for at læse uafhængige eksperters bedømmelse af
grundlovsproblemet.
Enhedslisten anmodede i et brev af 8. marts 1993 til udenrigsministeren
om, at regeringen imødekommer SF's krav fra foråret 1992 om at lade
uafhængige eksperter udtale sig om omfanget af suverænitetsafgivelse.
I Sverige lod man i 1993 en grundlovskommission tage stilling til
forholdet mellem Unionstraktaten og den svenske grundlov.
En kommende Maastricht-II-Traktat vil med stor sikkerhed indeholde endnu
større grundlovsproblemer end den nuværende Maastricht-Traktat. Bl.a. vil der
Læs alt
blive tale om at give EU øgede beføjelser på en række områder. Samtidig vil
de eksisterende grundlovsproblemer med bl.a. artikel 235 blive videreført i
en ny traktat.
Hvis det ved den verserende retssag om forholdet mellem den nuværende
Maastricht-Traktat og grundloven viser sig, at grundlovens § 20 er overtrådt
i forbindelse med Maastricht-Traktaten og tidligere indgåede traktater med
EF, så vil dette jo i endnu højere grad være tilfældet med en ny traktat.
Blandt de nye grundlovsproblemer, som rejser sig i forbindelse med
Maastricht-II-Traktaten kan flere meget alvorlige spørgsmål allerede nu
identificeres:
1) I forbindelse med det tysk-franske forslag om fleksibilitet eller
såkaldt udvidet samarbejde vil der opstå et grundlæggende problem i forhold
til den danske grundlov. Hvis der i Traktaten indbygges regler, som gør det
muligt enten ved enstemmighed eller ved flertalsbeslutninger at vedtage nye
områder, hvor Unionen får beføjelser, men hvor ikke alle medlemsstater
deltager fra starten, så vil dette indebære, at der tages stilling til
konkret overførsel af beføjelser fra medlemslande til Unionen. Dette kan
handle om regulære suverænitetsoverdragelser.
Hvis Danmark i en konkret sag er med til at godkende et udvidet samarbejde
efter en ny traktatprocedure om fleksibilitet, så behøver Danmark ikke i
første omgang selv at deltage i det pågældende udvidede samarbejde. Al
erfaring viser imidlertid, at danske regeringer har ringe modstandskraft og
derfor før eller siden vil forsøge at få Danmark med i sådan et udvidet
samarbejde. Spørgsmålet er så, om dette kan ske ved en simpel beslutning i
Folketinget, eller om det må betragtes som et traktatspørgsmål, der skal
behandles efter reglerne enten i grundlovens § 19, 20 eller 88. Efter
forslagsstillernes opfattelse kan det naturligvis ikke godkendes, at en
traktatbestemmelse om fleksibilitetsprocedure bliver en smutvej for danske
regeringer til at omgå grundlovens bestemmelser om suverænitetsoverdragelse.
Man kan imidlertid frygte, at dette vil blive tilfældet, især hvis der ikke i
de kommende traktatbestemmelser om fleksibilitet indbygges regler om, at de
enkelte medlemsstaters forfatninger skal respekteres. Dette problem løses
ikke, ved at fleksibilitet skal vedtages ved enstemmighed. Enstemmighed
forhindrer jo ikke, at en dansk regering stemmer ja til et udvidet samarbejde
og dernæst siden hen indlemmer Danmark i et sådant samarbejde uden at skele
til grundlovens regler om suverænitetsoverdragelse.
2) Spørgsmålet om Unionen som juridisk person. Hvis Unionen udstyres med
status som juridisk person, vil der være tale om at overføre suverænitet i
ubegrænset omfang, hvilket kun kan ske efter en ændring af grundloven. Dette
spørgsmål kræver derfor i sig selv en omfattende grundlovsundersøgelse.
Det skal igen understreges, at forslagsstillerne finder, at de i den
nugældende Maastricht-Traktat indeholdte grundlovsproblemer allerede i sig
selv er uoverstigelige.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en uafhængig vurdering af forslag
om ændring af Maastricht-Traktaten.
(Beslutningsforslag nr. B 98).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BSF 25 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILBAGETRÆKNING AF BESKÆFTIGELSESFORSLAG Retsinformation · 10. oktober 1996
- 1997 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UAFHÆNGIG VURDERING AF AMSTERDAMTRAKTATEN Retsinformation · 21. oktober 1997
- 1997 BSF 8 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UAFHÆNGIG VURDERING AF AMSTERDAMTRAKTATEN Retsinformation · 9. juli 1998
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 20. februar 2013
- 1996 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FLERTALSAFGØRELSER OM AFGIFTER Retsinformation · 11. oktober 1996