Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 98 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN UAFHÆNGIG VURDERING AF FORSLAG OM ÆNDRING AF MAASTRICHT-TRAKTATEN

1996/1 BSF 98Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. februar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til forud for afholdelsen af en

folkeafstemning at anmode uafhængige juridiske eksperter om at lade

udarbejde et responsum om forholdet mellem den danske grundlov og

det traktatforslag om ændring af Maastricht-Traktaten, som bliver

resultatet af EU's igangværende regeringskonference.

Bemærkninger til forslaget

I folketingssamlingen 1991-92 stillede SF et forslag til

folketingsbeslutning om uafhængig vurdering af forslag til traktat om Den

Europæiske Union (nr. B 77 af Gade (SF) m.fl. fremsat den 10. marts 1992, se

Folketingstidende 1991-92, FF sp. 7774 og Tillæg A sp. 5931).

SF foreslog dengang, at »Folketinget opfordrer regeringen til at

anmode uafhængige juridiske eksperter om at lade udarbejde et responsum om

forholdet mellem forslag til traktat om Den Europæiske Union og den danske

grundlov«.

Efter Enhedslistens opfattelse burde et flertal i Folketinget dengang have

lyttet til SF og sørget for, at der blev gennemført en sådan undersøgelse.

Nu efterprøver domstolene, om Maastricht-Traktaten er forenelig med den

danske grundlov.

Det er forslagsstillernes forhåbning, at et flertal i Folketinget vil være

med til at sikre, at fejlen fra 1992 og 1993 ikke gentages. Dengang blev der

afholdt to folkeafstemninger (2. juni 1992 og 18. maj 1993), uden at vælgerne

havde mulighed for at læse uafhængige eksperters bedømmelse af

grundlovsproblemet.

Enhedslisten anmodede i et brev af 8. marts 1993 til udenrigsministeren

om, at regeringen imødekommer SF's krav fra foråret 1992 om at lade

uafhængige eksperter udtale sig om omfanget af suverænitetsafgivelse.

I Sverige lod man i 1993 en grundlovskommission tage stilling til

forholdet mellem Unionstraktaten og den svenske grundlov.

En kommende Maastricht-II-Traktat vil med stor sikkerhed indeholde endnu

større grundlovsproblemer end den nuværende Maastricht-Traktat. Bl.a. vil der

Læs alt

blive tale om at give EU øgede beføjelser på en række områder. Samtidig vil

de eksisterende grundlovsproblemer med bl.a. artikel 235 blive videreført i

en ny traktat.

Hvis det ved den verserende retssag om forholdet mellem den nuværende

Maastricht-Traktat og grundloven viser sig, at grundlovens § 20 er overtrådt

i forbindelse med Maastricht-Traktaten og tidligere indgåede traktater med

EF, så vil dette jo i endnu højere grad være tilfældet med en ny traktat.

Blandt de nye grundlovsproblemer, som rejser sig i forbindelse med

Maastricht-II-Traktaten kan flere meget alvorlige spørgsmål allerede nu

identificeres:

1) I forbindelse med det tysk-franske forslag om fleksibilitet eller

såkaldt udvidet samarbejde vil der opstå et grundlæggende problem i forhold

til den danske grundlov. Hvis der i Traktaten indbygges regler, som gør det

muligt enten ved enstemmighed eller ved flertalsbeslutninger at vedtage nye

områder, hvor Unionen får beføjelser, men hvor ikke alle medlemsstater

deltager fra starten, så vil dette indebære, at der tages stilling til

konkret overførsel af beføjelser fra medlemslande til Unionen. Dette kan

handle om regulære suverænitetsoverdragelser.

Hvis Danmark i en konkret sag er med til at godkende et udvidet samarbejde

efter en ny traktatprocedure om fleksibilitet, så behøver Danmark ikke i

første omgang selv at deltage i det pågældende udvidede samarbejde. Al

erfaring viser imidlertid, at danske regeringer har ringe modstandskraft og

derfor før eller siden vil forsøge at få Danmark med i sådan et udvidet

samarbejde. Spørgsmålet er så, om dette kan ske ved en simpel beslutning i

Folketinget, eller om det må betragtes som et traktatspørgsmål, der skal

behandles efter reglerne enten i grundlovens § 19, 20 eller 88. Efter

forslagsstillernes opfattelse kan det naturligvis ikke godkendes, at en

traktatbestemmelse om fleksibilitetsprocedure bliver en smutvej for danske

regeringer til at omgå grundlovens bestemmelser om suverænitetsoverdragelse.

Man kan imidlertid frygte, at dette vil blive tilfældet, især hvis der ikke i

de kommende traktatbestemmelser om fleksibilitet indbygges regler om, at de

enkelte medlemsstaters forfatninger skal respekteres. Dette problem løses

ikke, ved at fleksibilitet skal vedtages ved enstemmighed. Enstemmighed

forhindrer jo ikke, at en dansk regering stemmer ja til et udvidet samarbejde

og dernæst siden hen indlemmer Danmark i et sådant samarbejde uden at skele

til grundlovens regler om suverænitetsoverdragelse.

2) Spørgsmålet om Unionen som juridisk person. Hvis Unionen udstyres med

status som juridisk person, vil der være tale om at overføre suverænitet i

ubegrænset omfang, hvilket kun kan ske efter en ændring af grundloven. Dette

spørgsmål kræver derfor i sig selv en omfattende grundlovsundersøgelse.

Det skal igen understreges, at forslagsstillerne finder, at de i den

nugældende Maastricht-Traktat indeholdte grundlovsproblemer allerede i sig

selv er uoverstigelige.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en uafhængig vurdering af forslag

om ændring af Maastricht-Traktaten.

(Beslutningsforslag nr. B 98).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter