Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEVARING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

1996/1 BSF 92Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag

til ændring af lov om planlægning og lov om bygningsfredning med

henblik på at styrke bevaringen af bygninger, som er erklæret

bevaringsværdige. Lovændringerne skal omfatte følgende elementer:

A. Ændringer i lov om planlægning:

1) Det skal pålægges kommunerne at fremlægge alternative

løsningsmuligheder, herunder bevaring af bygninger, i tilknytning til

lokalplaner, som indebærer nedrivninger.

2) Der skal indføres mulighed for at afholde en lokal folkeafstemning om

bevaring af en bygning ved vedtagelse af en lokalplan, som indebærer

nedrivning af bygningen.

B. Ændringer i lov om bygningsfredning:

1) Der skal indføres hjemmel til myndighederne, så disse kan foretage

indgreb over for bevaringsværdige bygninger, der forfalder.

2) Udarbejdelse af kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger skal gøres

obligatorisk.

3) Forsøgsordningen med bevaringsfonde skal gøres permanent, og der skal

tilføres flere midler hertil.

4) Den eksisterende skattemæssige fradragsordning for fredede bygninger

omlægges, så støtten i stedet gives i form af rente- og afdragsfri lån mod

pant i ejendommen. Lånet forfalder ved ejerskifte.

5) Retten til fritagelse for betaling af ejendomsskat for fredede

bygninger ophæves og erstattes af en ordning, så ejendomsskatten for fredede

bygninger opsamles i en fredningsfond, som støtter vedligeholdelsen af

fredede og bevaringsværdige bygninger.

6) Der skal etableres kommunale bevaringsråd og regionale kulturmiljøråd,

som er uafhængige af myndighederne, og hvis rådgivning retter sig mod såvel

myndigheder som borgere, og rådene skal have status af egentlige

ankeinstanser.

7) Kriterierne for vurdering af en bygnings bevaringsværdi skal udvides

Læs alt

til også at omfatte en økologisk vurdering.

8) De tidligere gældende fredningsklasser, A og B, genindføres.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Bevaringen af bygninger er et vigtigt element i opbygningen af et

omfattende og rigt kulturmiljø. Men beskyttelsen mod nedrivning af netop

disse bygninger er ikke særlig stor. Nedrivning er imidlertid en

uigenkaldelig handling og har som følge heraf ofte påkaldt sig omfattende

protester. Kortlægning af bevaringsværdige bygninger er et godt initiativ.

Men erfaringen viser, at kortlægning i sig selv ikke sikrer bygningers

bevarelse. Enhedslisten ønsker med beslutningsforslaget at sikre

gennemførelsen af en lovgivning, der i langt højere grad beskytter Danmarks

ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger mod nedrivning.

I 1990 afgav det såkaldte Bygningskulturudvalg betænkning nr. 1198 om

»Bygningsbevaring«. Betænkningen konkluderer, »at en

forstærket indsats på bygningsbevaringsområdet især skal være rettet mod de

bevaringsværdige bygninger« (frem for de fredede), samt »at visse

justeringer af den danske lovgivning er nødvendige for at fremme en enklere

administration og for yderligere at styrke bevaringshensynene«.

Betænkningen indeholder en række konkrete forslag til, hvorledes denne

styrkelse kan gennemføres. Blandt forslagene indgår en forbedring af de

økonomiske rammer for bygningsbevaring, herunder følgende forslag:

- Kommunale bevaringsfonde oprettes. Staten og kommunerne støtter fondene

økonomisk.

- Ejere af bevaringsværdige bygninger fritages for betaling af

indkomstskat af modtagne økonomiske tilskud til istandsættelses- og

restaureringsarbejder.

- Statens Bygningsfredningsfond styrker sin indsats over for de

bevaringsværdige bygninger.

I november 1995 afgav miljø- og energiministeren en redegørelse til

Folketinget om kulturmiljøområdet (redegørelse nr. R 4). Folketinget havde

den 17. januar 1996 en debat om redegørelsen (Folketingets forhandlinger,

1995-96, s. 2813). Redegørelsen indeholdt bl.a. en række forslag til en øget

indsats for de bevaringsværdige bygninger:

- Grundlaget for en øget folkelig inddragelse skal styrkes og forbedres -

f.eks. ved etablering af regionale faglige råd, der kan rådgive i

kulturmiljøspørgsmål.

- Det må overvejes, om bevaringssynsvinklen skal understreges ved

revisionen af kommuneplanerne.

- I kommuneatlasarbejdet (. . .) bør der ske en ændret arbejds- og

udgiftsdeling mellem stat og kommune, og der skal oprettes lokale

bevaringsfonde, der kan yde økonomisk støtte til bevaringsværdige bygninger.

Enhedslisten ønsker med dette beslutningsforslag at skabe opbakning til en

nødvendig yderligere indsats. Forslagsstillerne mener således, at der er

behov for såvel en række ændringer i planlovgivningens regler om lokalplaner

og i bygningsfredningsloven, som forslagsstillerne gerne ser udvidet til en

»frednings- og bevaringslov«.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad A, 1

For at demokratisere lokalplanlægningsprocessen yderligere ønsker

Enhedslisten, at det netop indførte princip i landsplanlægningen om

beskrivelse af alternative udviklingsmuligheder videreføres til også at

omfatte lokalplanforslag. Heri ligger, at når der fremsættes

lokalplanforslag, der indebærer nedrivning af en bevaringsværdig bygning,

skal den alternative løsning - en bevarende renovering - belyses og

offentliggøres som led i høringsprocessen.

De eksisterende regler for høringsproceduren medfører, at borgerne kun får

forelagt et konkret løsningsforslag, når en bevaringsværdig bygning

planlægges nedrevet af kommunen. Den alternative mulighed - bevaring -

beskrives ikke nærmere i høringsmaterialet. Denne »fait

accompli«-procedure gør det vanskeligt for borgerne at forholde sig til

andre løsninger end kommunens valgte og endnu vanskeligere at argumentere

herfor.

Enhedslisten foreslår derfor, at høringsudspillet fra kommunen skal

indeholde reelt alternative løsninger til den af kommunen anbefalede og som

minimum en præsentation af en bevaringsløsning.

Enhedslisten mener grundlæggende, at dette princip bør indføres for ikke

alene lokalplaner omfattende nedrivninger, men for alle lokalplanforslag. Den

demokratiske proces og det lokale engagement vil få et gevaldigt løft, hvis

kommunen pålægges at fremlægge flere forskellige løsningsmodeller, så

borgerne har reelle valgmuligheder at pege på i høringssvar og i en lokal

mobilisering omkring en bestemt løsning. Ofte vil kommunen alligevel allerede

have analyseret forskellige alternative løsninger, men kun den politisk

valgte sendes i dag ud til høring.

Ad A, 2

Enhedslisten finder, at beslutningsprocessen vedrørende de

bevaringsværdige bygninger skal styrkes. Selv med de af regeringen foreslåede

tiltag er beskyttelsen mod nedrivning af netop disse bygninger ikke særlig

stor.

I praksis vil kommunen eller amtet altid have det sidste ord i

beslutningsprocessen, og et »godt« tilbud fra en bygherre kan

tilsyneladende få selv den mest velmenende kommunalbestyrelse til at se stort

på de gode intentioner.

For at give borgerne en sidste ultimativ mulighed for at omvende en

kommunal beslutning om nedrivning finder forslagsstillerne det rimeligt, at

såfremt den lokale folkelige modstand er markant, skal styrkeforholdet kunne

prøves af gennem en lokal folkeafstemning om spørgsmålet.

Enhedslisten foreslår, at såfremt 10 pct. af de stemmeberettigede i det

pågældende område (en kommune, en by eller en bydel) skriver under til fordel

for bevaring af bygningen, skal kommunen gennemføre en bindende

folkeafstemning om spørgsmålet. Enhedslisten mener grundlæggende, at dette

princip bør indføres for ikke alene lokalplaner omfattende nedrivninger, men

for alle lokalplanforslag, hvor der er massiv lokal modstand f.eks. mod

planlagt nybyggeri, mod vejudvidelser og mod godkendelse af butikscentre.

Nærdemokratiet vil blive væsentlig styrket, såfremt man tør give borgerne

denne mulighed for indflydelse. Ikke alene gennem den konkrete magtbeføjelse,

men nok i endnu højere grad som følge af den øgede opmærksomhed, der vil

blive omkring planlægningsarbejdet, når borgerne får en reel kompetence til

at stoppe en kommunal plan.

Ad B, 1

Myndighederne kan ikke i dag gribe ind, såfremt en bevaringsværdig bygning

forfalder, hvilket ofte sker i praksis som led i en bevidst politik fra

ejerens side for at få bygningen revet ned.

Enhedslisten foreslår derfor, at myndighederne (kommune, amt og stat)

gives hjemmel til at kunne foretage en sådan indgriben, så bevaringsværdige

værdier ikke forfalder. Typen af indgreb kan f.eks. være påbud om

vedligeholdelse og om anvendelse af den pågældende bygning.

Ad B, 2

Gennem kommuneatlas sættes fokus på de bevaringsværdige bygninger, som

fremmer en bevarende lokalplanlægning, hvorefter bygningen kun kan nedrives

via en lokalplansændring. Kortlægningen i et atlas giver borgerne et stærkere

redskab i argumentationen for at bevare en bygning. I dag har ca. 50 kommuner

gennemført en kortlægning i form af et kommuneatlas. Enhedslisten foreslår,

at der indsættes en bestemmelse i bygningsfredningsloven, så det gøres

obligatorisk at udarbejde kommuneatlas over de bevaringsværdige bygninger.

Ad B, 3

Kommunerne skal sikres et tilskud til dækning af udgifterne ved at bevare

de bevaringsværdige bygninger. Som et forsøg har nogle få kommuner deltaget i

en ordning med bevaringsfonde, hvor staten finansierer 2/3 af midlerne og den

pågældende kommune resten. Fondens støtte til bevaringsprojekter sker i form

af et lån til ejeren. Enhedslisten foreslår forsøgsordningen gjort permanent

og midlerne i fondene øget fra de planlagte 10-12 mio. kr., som kun kan dække

behovet i 5 kommuner, til 100 mio. kr., så midlerne i højere grad modsvarer

det faktiske behov.

De øgede midler i bevaringsfondene skal fra statens side finansieres ved

omlægning af byfornyelsesmidlerne.

Ad B, 4

Den eksisterende skattemæssige fradragsordning for fredede bygninger

foreslås afskaffet til fordel for en ordning med ydelse af et rente- og

afdragsfrit lån frem til ejerskifte mod pant i ejendommen. Dette sikrer en

åbenhed om, hvilke bygninger der støttes og med hvilke beløb, og hindrer

spekulation i fradragsordninger. Samtidig sikres staten en indtægt ved

videresalg af bygningen.

Ad B, 5

Den eksisterende mulighed for fritagelse for betaling af ejendomsskat

virker ikke hensigtsmæssig, da der ikke er overensstemmelse mellem

ejendomsskattens størrelse - der er meget afhængig af den geografiske

placering - og vedligeholdelsesbehovet.

Enhedslisten foreslår derfor den eksisterende mulighed for fritagelse

ophævet og i stedet erstattet af en ordning, hvor ejendomsskatten via en fond

øremærkes til bevarende vedligeholdelse styret efter behov, og hvor støtten

er betinget af, at myndighederne fremover vil kunne gribe ind ved forfald af

den pågældende bygning.

Ad B, 6

Forslaget præciserer regeringens forslag om rådgivende bevaringsråd i

kommunerne og tilsvarende regionale kulturråd i amterne, idet det med

forslaget slås fast, at rådgivningen retter sig mod såvel myndigheder som

borgere, og at rådene er uafhængige af myndighederne. Endvidere ønsker

forslagsstillerne, at disse råd skal have status af egentlige ankeinstanser,

hvor borgere skal kunne få prøvet en indsigelse, som kommunen eller amtet

ikke følger.

Ad B, 7

Spørgsmålet om bevaringsværdi er ikke alene et spørgsmål om kulturværdier

og æstitik. Ofte vil en økologisk vurdering af ressourcebalancen afsløre, at

det er økologisk bedre at bevare og istandsætte en bygning frem for at rive

den ned og bygge en ny. Kommunerne anvender i dag det såkaldte SAVE-system

som grundlag for kortlægning og vurdering af bevaringsværdien.

Med forslaget vil økologisk livscyklusanalyse integreres som et af

kriterierne i vurderingen af, hvorvidt en bygning er bevaringsværdig, og

hermed indlægges som et nyt kriterium i SAVE-systemet.

Ad B, 8

Frem til 1980 eksisterede begreberne A- og B-fredninger. Ved at genindføre

denne todelte fredningsbetegnelse vil mange bevaringsværdige bygninger kunne

indplaceres som B-fredninger med den større sikkerhed, dette giver mod

nedrivning. Enhedslisten ønsker med forslaget at bakke op bag flere

interesseorganisationers forslag om, at fredningsklasserne A og B

genindføres.

Skriftlig fremsættelse

Bent Hindrup Andersen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bevaring af bevaringsværdige

bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 92).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter