1996 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEVARING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag
til ændring af lov om planlægning og lov om bygningsfredning med
henblik på at styrke bevaringen af bygninger, som er erklæret
bevaringsværdige. Lovændringerne skal omfatte følgende elementer:
A. Ændringer i lov om planlægning:
1) Det skal pålægges kommunerne at fremlægge alternative
løsningsmuligheder, herunder bevaring af bygninger, i tilknytning til
lokalplaner, som indebærer nedrivninger.
2) Der skal indføres mulighed for at afholde en lokal folkeafstemning om
bevaring af en bygning ved vedtagelse af en lokalplan, som indebærer
nedrivning af bygningen.
B. Ændringer i lov om bygningsfredning:
1) Der skal indføres hjemmel til myndighederne, så disse kan foretage
indgreb over for bevaringsværdige bygninger, der forfalder.
2) Udarbejdelse af kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger skal gøres
obligatorisk.
3) Forsøgsordningen med bevaringsfonde skal gøres permanent, og der skal
tilføres flere midler hertil.
4) Den eksisterende skattemæssige fradragsordning for fredede bygninger
omlægges, så støtten i stedet gives i form af rente- og afdragsfri lån mod
pant i ejendommen. Lånet forfalder ved ejerskifte.
5) Retten til fritagelse for betaling af ejendomsskat for fredede
bygninger ophæves og erstattes af en ordning, så ejendomsskatten for fredede
bygninger opsamles i en fredningsfond, som støtter vedligeholdelsen af
fredede og bevaringsværdige bygninger.
6) Der skal etableres kommunale bevaringsråd og regionale kulturmiljøråd,
som er uafhængige af myndighederne, og hvis rådgivning retter sig mod såvel
myndigheder som borgere, og rådene skal have status af egentlige
ankeinstanser.
7) Kriterierne for vurdering af en bygnings bevaringsværdi skal udvides
Læs alt
til også at omfatte en økologisk vurdering.
8) De tidligere gældende fredningsklasser, A og B, genindføres.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Bevaringen af bygninger er et vigtigt element i opbygningen af et
omfattende og rigt kulturmiljø. Men beskyttelsen mod nedrivning af netop
disse bygninger er ikke særlig stor. Nedrivning er imidlertid en
uigenkaldelig handling og har som følge heraf ofte påkaldt sig omfattende
protester. Kortlægning af bevaringsværdige bygninger er et godt initiativ.
Men erfaringen viser, at kortlægning i sig selv ikke sikrer bygningers
bevarelse. Enhedslisten ønsker med beslutningsforslaget at sikre
gennemførelsen af en lovgivning, der i langt højere grad beskytter Danmarks
ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger mod nedrivning.
I 1990 afgav det såkaldte Bygningskulturudvalg betænkning nr. 1198 om
»Bygningsbevaring«. Betænkningen konkluderer, »at en
forstærket indsats på bygningsbevaringsområdet især skal være rettet mod de
bevaringsværdige bygninger« (frem for de fredede), samt »at visse
justeringer af den danske lovgivning er nødvendige for at fremme en enklere
administration og for yderligere at styrke bevaringshensynene«.
Betænkningen indeholder en række konkrete forslag til, hvorledes denne
styrkelse kan gennemføres. Blandt forslagene indgår en forbedring af de
økonomiske rammer for bygningsbevaring, herunder følgende forslag:
- Kommunale bevaringsfonde oprettes. Staten og kommunerne støtter fondene
økonomisk.
- Ejere af bevaringsværdige bygninger fritages for betaling af
indkomstskat af modtagne økonomiske tilskud til istandsættelses- og
restaureringsarbejder.
- Statens Bygningsfredningsfond styrker sin indsats over for de
bevaringsværdige bygninger.
I november 1995 afgav miljø- og energiministeren en redegørelse til
Folketinget om kulturmiljøområdet (redegørelse nr. R 4). Folketinget havde
den 17. januar 1996 en debat om redegørelsen (Folketingets forhandlinger,
1995-96, s. 2813). Redegørelsen indeholdt bl.a. en række forslag til en øget
indsats for de bevaringsværdige bygninger:
- Grundlaget for en øget folkelig inddragelse skal styrkes og forbedres -
f.eks. ved etablering af regionale faglige råd, der kan rådgive i
kulturmiljøspørgsmål.
- Det må overvejes, om bevaringssynsvinklen skal understreges ved
revisionen af kommuneplanerne.
- I kommuneatlasarbejdet (. . .) bør der ske en ændret arbejds- og
udgiftsdeling mellem stat og kommune, og der skal oprettes lokale
bevaringsfonde, der kan yde økonomisk støtte til bevaringsværdige bygninger.
Enhedslisten ønsker med dette beslutningsforslag at skabe opbakning til en
nødvendig yderligere indsats. Forslagsstillerne mener således, at der er
behov for såvel en række ændringer i planlovgivningens regler om lokalplaner
og i bygningsfredningsloven, som forslagsstillerne gerne ser udvidet til en
»frednings- og bevaringslov«.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad A, 1
For at demokratisere lokalplanlægningsprocessen yderligere ønsker
Enhedslisten, at det netop indførte princip i landsplanlægningen om
beskrivelse af alternative udviklingsmuligheder videreføres til også at
omfatte lokalplanforslag. Heri ligger, at når der fremsættes
lokalplanforslag, der indebærer nedrivning af en bevaringsværdig bygning,
skal den alternative løsning - en bevarende renovering - belyses og
offentliggøres som led i høringsprocessen.
De eksisterende regler for høringsproceduren medfører, at borgerne kun får
forelagt et konkret løsningsforslag, når en bevaringsværdig bygning
planlægges nedrevet af kommunen. Den alternative mulighed - bevaring -
beskrives ikke nærmere i høringsmaterialet. Denne »fait
accompli«-procedure gør det vanskeligt for borgerne at forholde sig til
andre løsninger end kommunens valgte og endnu vanskeligere at argumentere
herfor.
Enhedslisten foreslår derfor, at høringsudspillet fra kommunen skal
indeholde reelt alternative løsninger til den af kommunen anbefalede og som
minimum en præsentation af en bevaringsløsning.
Enhedslisten mener grundlæggende, at dette princip bør indføres for ikke
alene lokalplaner omfattende nedrivninger, men for alle lokalplanforslag. Den
demokratiske proces og det lokale engagement vil få et gevaldigt løft, hvis
kommunen pålægges at fremlægge flere forskellige løsningsmodeller, så
borgerne har reelle valgmuligheder at pege på i høringssvar og i en lokal
mobilisering omkring en bestemt løsning. Ofte vil kommunen alligevel allerede
have analyseret forskellige alternative løsninger, men kun den politisk
valgte sendes i dag ud til høring.
Ad A, 2
Enhedslisten finder, at beslutningsprocessen vedrørende de
bevaringsværdige bygninger skal styrkes. Selv med de af regeringen foreslåede
tiltag er beskyttelsen mod nedrivning af netop disse bygninger ikke særlig
stor.
I praksis vil kommunen eller amtet altid have det sidste ord i
beslutningsprocessen, og et »godt« tilbud fra en bygherre kan
tilsyneladende få selv den mest velmenende kommunalbestyrelse til at se stort
på de gode intentioner.
For at give borgerne en sidste ultimativ mulighed for at omvende en
kommunal beslutning om nedrivning finder forslagsstillerne det rimeligt, at
såfremt den lokale folkelige modstand er markant, skal styrkeforholdet kunne
prøves af gennem en lokal folkeafstemning om spørgsmålet.
Enhedslisten foreslår, at såfremt 10 pct. af de stemmeberettigede i det
pågældende område (en kommune, en by eller en bydel) skriver under til fordel
for bevaring af bygningen, skal kommunen gennemføre en bindende
folkeafstemning om spørgsmålet. Enhedslisten mener grundlæggende, at dette
princip bør indføres for ikke alene lokalplaner omfattende nedrivninger, men
for alle lokalplanforslag, hvor der er massiv lokal modstand f.eks. mod
planlagt nybyggeri, mod vejudvidelser og mod godkendelse af butikscentre.
Nærdemokratiet vil blive væsentlig styrket, såfremt man tør give borgerne
denne mulighed for indflydelse. Ikke alene gennem den konkrete magtbeføjelse,
men nok i endnu højere grad som følge af den øgede opmærksomhed, der vil
blive omkring planlægningsarbejdet, når borgerne får en reel kompetence til
at stoppe en kommunal plan.
Ad B, 1
Myndighederne kan ikke i dag gribe ind, såfremt en bevaringsværdig bygning
forfalder, hvilket ofte sker i praksis som led i en bevidst politik fra
ejerens side for at få bygningen revet ned.
Enhedslisten foreslår derfor, at myndighederne (kommune, amt og stat)
gives hjemmel til at kunne foretage en sådan indgriben, så bevaringsværdige
værdier ikke forfalder. Typen af indgreb kan f.eks. være påbud om
vedligeholdelse og om anvendelse af den pågældende bygning.
Ad B, 2
Gennem kommuneatlas sættes fokus på de bevaringsværdige bygninger, som
fremmer en bevarende lokalplanlægning, hvorefter bygningen kun kan nedrives
via en lokalplansændring. Kortlægningen i et atlas giver borgerne et stærkere
redskab i argumentationen for at bevare en bygning. I dag har ca. 50 kommuner
gennemført en kortlægning i form af et kommuneatlas. Enhedslisten foreslår,
at der indsættes en bestemmelse i bygningsfredningsloven, så det gøres
obligatorisk at udarbejde kommuneatlas over de bevaringsværdige bygninger.
Ad B, 3
Kommunerne skal sikres et tilskud til dækning af udgifterne ved at bevare
de bevaringsværdige bygninger. Som et forsøg har nogle få kommuner deltaget i
en ordning med bevaringsfonde, hvor staten finansierer 2/3 af midlerne og den
pågældende kommune resten. Fondens støtte til bevaringsprojekter sker i form
af et lån til ejeren. Enhedslisten foreslår forsøgsordningen gjort permanent
og midlerne i fondene øget fra de planlagte 10-12 mio. kr., som kun kan dække
behovet i 5 kommuner, til 100 mio. kr., så midlerne i højere grad modsvarer
det faktiske behov.
De øgede midler i bevaringsfondene skal fra statens side finansieres ved
omlægning af byfornyelsesmidlerne.
Ad B, 4
Den eksisterende skattemæssige fradragsordning for fredede bygninger
foreslås afskaffet til fordel for en ordning med ydelse af et rente- og
afdragsfrit lån frem til ejerskifte mod pant i ejendommen. Dette sikrer en
åbenhed om, hvilke bygninger der støttes og med hvilke beløb, og hindrer
spekulation i fradragsordninger. Samtidig sikres staten en indtægt ved
videresalg af bygningen.
Ad B, 5
Den eksisterende mulighed for fritagelse for betaling af ejendomsskat
virker ikke hensigtsmæssig, da der ikke er overensstemmelse mellem
ejendomsskattens størrelse - der er meget afhængig af den geografiske
placering - og vedligeholdelsesbehovet.
Enhedslisten foreslår derfor den eksisterende mulighed for fritagelse
ophævet og i stedet erstattet af en ordning, hvor ejendomsskatten via en fond
øremærkes til bevarende vedligeholdelse styret efter behov, og hvor støtten
er betinget af, at myndighederne fremover vil kunne gribe ind ved forfald af
den pågældende bygning.
Ad B, 6
Forslaget præciserer regeringens forslag om rådgivende bevaringsråd i
kommunerne og tilsvarende regionale kulturråd i amterne, idet det med
forslaget slås fast, at rådgivningen retter sig mod såvel myndigheder som
borgere, og at rådene er uafhængige af myndighederne. Endvidere ønsker
forslagsstillerne, at disse råd skal have status af egentlige ankeinstanser,
hvor borgere skal kunne få prøvet en indsigelse, som kommunen eller amtet
ikke følger.
Ad B, 7
Spørgsmålet om bevaringsværdi er ikke alene et spørgsmål om kulturværdier
og æstitik. Ofte vil en økologisk vurdering af ressourcebalancen afsløre, at
det er økologisk bedre at bevare og istandsætte en bygning frem for at rive
den ned og bygge en ny. Kommunerne anvender i dag det såkaldte SAVE-system
som grundlag for kortlægning og vurdering af bevaringsværdien.
Med forslaget vil økologisk livscyklusanalyse integreres som et af
kriterierne i vurderingen af, hvorvidt en bygning er bevaringsværdig, og
hermed indlægges som et nyt kriterium i SAVE-systemet.
Ad B, 8
Frem til 1980 eksisterede begreberne A- og B-fredninger. Ved at genindføre
denne todelte fredningsbetegnelse vil mange bevaringsværdige bygninger kunne
indplaceres som B-fredninger med den større sikkerhed, dette giver mod
nedrivning. Enhedslisten ønsker med forslaget at bakke op bag flere
interesseorganisationers forslag om, at fredningsklasserne A og B
genindføres.
Skriftlig fremsættelse
Bent Hindrup Andersen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bevaring af bevaringsværdige
bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 92).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGSFREDNING OG LOV OM PLANLÆGNING(OFFENTLIGHED I FREDNINGS- OG BEVARINGSARBEJDET OG STØTTE TIL FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1985 BRB 146 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING NR B 146 1985-86, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING (BEVARINGSPLANLÆGNING M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Mulighed for digital bekendtgørelse, bemyndigelse til at bygningsarbejder kan ske efter skriftlig underretning m.v.) Retsinformation · 4. oktober 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten Retsinformation · 1. juni 2001
- Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Retsinformation · 20. marts 2018