1996 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 77 VEDRØRENDE DSB REDERI A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer trafikministeren til at trække aktstykke nr.
77 af 19. november 1996 tilbage fra Finansudvalget. I aktstykket
søger ministeren om tilslutning til, at DSB Rederi A/S får forøget
sin egenkapital med ca. 590 mio. kr. som følge af apportindskud fra
DSB. Herudover søger ministeren om hjemmel til, at DSB får
nulstillet sin saldo på -153 mio. kr. i Nationalbanken.
Bemærkninger til forslaget
Trafikministeren har i aktstykke nr. 77 bedt om tilslutning til, at DSB
Rederi A/S overtager en række havnearealer fra DSB i form af et
apportindskud. Værdien af de pågældende havnearealer er i aktstykket opgjort
til ca. 590 mio. kr. Opgørelsen af denne værdi er dog tvivlsom. Som det
fremgår af B.T. fra den 25. november 1996, har de berørte havnekommuner
noteret langt lavere værdier for arealerne end den værdi, der opgives i
aktstykket. Værdien af Gedser Havn er eksempelvis i aktstykket opgjort til 62
mio. kr., mens den 20. alm. vurdering er på 1,8 mio. kr. Rødby Havn er opført
til 234 mio. kr., mens den 20. alm. vurdering siger 64 mio. kr.
Der hersker derfor mistanke om, at DSB og DSB Rederi A/S har set en fordel
ved at få arealerne opvurderet kraftigt. Fordelen derved vil være, at
trafikministeren kan dække over det faktum, at DSB Rederi A/S har store
økonomiske problemer. I aktstykket må ministeren da også erkende, at
soliditeten i DSB Rederi A/S er helt nede på 16 pct. på trods af, at loven
foreskriver 35 pct.
I Finansudvalget har ministeren i svar på spørgsmål 8 (der er optrykt på
bilag 2 til nærværende beslutningsforslag) erkendt problemerne med
soliditeten samt det forhold, at kun med apportindskuddet kommer rederiet til
at overholde gældende lovgivning. Det er stærkt kritisabelt, at man vedtager
et soliditetskrav på 35 pct., hvorefter ministeren bare kan se bort herfra.
Hvorfor vedtog Folketinget et soliditetskrav, hvis ministeren til enhver tid
bare kan gøre, som det passer ham? I den finansielle sektor sikrer
Finanstilsynet, at lovens soliditetskrav overholdes. Her har vi en situation,
Læs alt
hvor ministeren skal føre tilsyn med et selskab, hvor han selv ejer alle
aktierne!
Fra første færd har projektet med DSB Rederi A/S været problematisk. De
politiske partier bag projektet troede naivt, at DSB Rederi A/S kunne
opretholde de samme monopolbegunstigelser, som DSB nød godt af i årtier.
Første skud for boven blev, at EU forlangte fri konkurrence på
Helsingør-Helsingborgoverfarten. Dernæst kom sagen om stop for statstilskud
til Århus-Kalundborg-ruten (»Ask« og »Urd«), og endelig
kom et stop for monopol på Rødby-Puttgarden-overfarten. Det er selvfølgelig
alt sammen noget, der har påvirket økonomien i driften af DSB Rederi A/S, men
ansvaret skal placeres hos de naive politikere, som forventede, at
planøkonomien, monopolismen og statsstyret kunne fortsætte i Danmark.
Nu må det imidlertid være ved den tid, hvor der bliver ærlighed i sagen om
DSB Rederi A/S. Ærlighed er ikke at overføre nogle havnearealer til oppustede
værdier fra DSB til DSB Rederi A/S, eller at DSB får nulstillet et underskud
i Nationalbanken på 153 mio. kr., hvilket jo er et direkte statstilskud.
Ærlighed er, at DSB Rederi A/S hurtigst muligt bliver udsat for ægte og
fri konkurrence som et 100 pct. privat ejet rederi. Hvis rederiet da kan
overleve, vil Fremskridtspartiet hilse det velkommen. Men hvis det viser sig,
at rederiet ikke kan klare sig, så må markedskræfterne overlade ruterne til
andre, rentable foretagender.
DSB Rederi A/S får med aktstykket adgang til at disponere over en række
havne og faciliteter. Det er netop den type monopolsituationer, som påkalder
sig EU's opmærksomhed. Ministeren har i svar på spørgsmål 6 (optrykt på bilag
2 til beslutningsforslaget) i Finansudvalget tilkendegivet, at sagen vil gå
til »underretening« i EU-Kommissionen.
Men det er jo langtfra nok, når der ses på forløbet af HH-sagen og
Rødby-sagen. Regeringen bør belært af de nævnte sager afholde sig fra at give
DSB Rederi A/S monopol på disse havne. Løfterne om, at der skal gives plads
til andre skibe i fornødent omfang, ved vi ikke vil blive efterlevet. Når man
ser på de mange manøvrer, som blev udtænkt og udført omkring HH-linien og
hindring af konkurrence, så tilsiger DSB's historie ikke, at man vil være
venlig og imødekommende over for andre konkurrerende rederier.
Derfor skal DSB Rederi A/S ikke have monopol på havnene. DSB Rederi A/S må
skaffe sin soliditet gennem andre aktiviteter end overtagelse af havnearealer
fra DSB. Havnene bør i stedet omdannes til selvstændige forretninger, som har
en kommerciel interesse i, at flest mulige operatører kan besejle havnene.
EU bør også tage stilling til, om de 153 mio. kr. »tilskud« fra
Nationalbanken er lovligt statstilskud. Der forsøges jo på mange måder at
flytte offentlige midler fra skatteyderne og over til DSB og DSB Rederi A/S.
EU har allerede afvist, at der fortsat kan ydes tilskud til f.eks.
Århus-Kalundborg-ruten. Regeringen bør sikre sig, at de 153 mio. kr. kan ydes
i tilskud uden at få en statsstøtte-sag på halsen.
DSB Rederi A/S har ladet arealerne vurdere af et foretagende, der kalder
sig IPD. Af ministerens svar på Finansudvalgets spørgsmål 3 (der er optrykt
på bilag 2 til beslutningsforslaget) fremgår, at det er en række firmaer i
Århus, der står bag IPD.
I en sag, hvor Told og Skat ikke ser sig i stand til at foretage en
vurdering til trods for, at man er vant til at vurdere alle hånde offentlige
og private ejendomme, så bør man udvise ekstra omhu. Når der viser sig så
markante forskelle mellem den 20. alm. vurdering og IPD's vurdering i DSB's
favør, så må man bede om, at der foretages vurdering fra mindst en anden
uafhængig kilde. Det er ikke sket. Den væsentligste årsag til den høje pris
er, at der indgår et kraftigt element af »goodwill« i vurderingen
af havnen. Det er helt naturligt, at arealerne er mere værd som del af en
aktiv virksomhed end som tomme kvadratmetre. Men da goodwill er som at sælge
elastik i metermål, så bør der være mere end en vurdering af værdien.
Endelig opstår der et beskatningsspørgsmål. DSB Rederi A/S er at regne for
et aktieselskab, der skal virke efter private forhold. Det betyder, at
rederiet må betale skat til de berørte kommuner af det opskruede
opgørelsesbeløb! Eller opnår man en aftale om lavere beskatning? Hvordan
håndteres dette statstilskud i så tilfælde? Regeringen har fastholdt -
hvilket er udmærket - at DSB Rederi A/S skal betale den oprindelige købspris
til statskassen inden udgangen af 1996, jf. det på bilag 2 optrykte svar på
Finansudvalgets spørgsmål 5.
Det betyder, at DSB Rederi A/S skal betale stiftertilgodehavendet på 1,2
mia. kr. Hvordan vil DSB Rederi A/S finde disse penge? Vil man belåne de
overvurderede havnearealer? I givet fald kan der nemt opstå en ny skandalesag
med overbelånte arealer.
Fremskridtspartiet har ingen indvendinger mod, at der sker salg af aktier
i DSB Rederi A/S, og at det sker senest i 1998. Men forudsætningerne er
unægtelig blevet tillempet af regeringen og forligspartierne. Hvem vil købe
aktierne? Og hvilken pris kan man opnå? Ærlighed tilsiger, at man sælger alle
aktierne og ikke kun 25 pct. Hvordan forventer man, at private investorer vil
indskyde 25 pct. af aktiekapitalen, når de kan se, at staten som eneaktionær
har forvaltet sit hverv så dårligt? Hvis staten fortsat sidder på 75 pct. af
aktierne, kan den dårlige styring af DSB Rederi A/S fortsætte, og de(n)
private indskyder(e) kan se frem til at miste penge, når politiske hensyn går
forud for gode kommercielle hensyn.
Bemærkninger til forslagets tekst
Beslutningsforslaget har som aktstykket to elementer: dels
apportindskuddet på de 590 mio. kr. i form af stærkt overvurderede
havnearealer, dels nulstilling af DSB's gæld i Nationalbanken.
Da DSB Rederi A/S mangler 600 mio. kr., er det jo imponerende, at man er
nået frem til, at havnearealerne har en værdi af 590 mio. kr. Hvorfor tør
ministeren ikke lade foretage en ekstra, uvildig undersøgelse, ligesom det er
praksis i alle andre salgssager, hvor værdigrundlaget er så usikkert? Når
Told og Skat ikke vil have noget med sagen at gøre, viser det noget om
projektets skrøbelige grundlag.
Gælden i Nationalbanken bliver nulstillet, og hvad sker der så?
Nationalbanken mister provenuet, hvorved bankens overskud falder og statens
indtægt herfra falder. Altså bliver det skatteyderne, som nok en gang må
grave en tur i lommeulden. Der henvises i denne forbindelse til det på bilag
2 optrykte svar på Finansudvalgets spørgsmål 1.
Sagen har en sådan karakter, at Fremskridtspartiet ikke mener, den er
velegnet til at blive afgjort alene i Folketingets Finansudvalg.
Formålet med nærværende beslutningsforslag er derfor primært at sikre
offentligheden fuld indsigt i sagen og dens mange besynderlige aspekter.
Fremskridtspartiet er fuldt ud opmærksom på, at regeringen har et forlig med
en række partier, og at disse sikkert vil stemme imod alt, der går på tværs
af forliget - den oplysning får offentligheden så også kendskab til.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg hermed tillade mig at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke
nr. 77 vedrørende DSB Rederi A/S tilbage fra Finansudvalget.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg skal i øvrigt henvise til forslagets tekst og de bemærkninger, som
ledsager dette, samt ikke mindst til aktstykkets tekst.
Bilag 1
77
Trafikministeriet.
København, den 19. november 1996.
a. Trafikministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til,
som opfølgning på den aftale, der blev indgået i tilknytning til den
politiske aftale af 14. maj 1996 om ændring af lov om DSB Rederi A/S, samt
som opfølgning på den politiske aftale af 24. oktober 1996 om supplement til
rammeaftalen for DSB:
- at øge rederiets egenkapital ved at foretage apportindskud af DSB's
havneterminaler i Helsingør, excl. leje 1, Gedser og Rødby (jf. bilag) med
virkning fra 1. januar 1997. Markedsværdien af havnene er opgjort til ca. 590
mio. kr.
- at nulstille saldoen på DSB's særlige Nationalbankkonto for salg af
ejendomme, som pr. 1. 1. 1996 var -153 mio. kr., hvorved DSB's rammer på
forslag til tillægsbevillingslov for 1996 øges tilsvarende.
Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at overføre
ejerskabet til leje 1 i Helsingør Statshavn med tilhørende opmarcharealer fra
DSB til Statshavnsadministrationen, Frederikshavn, ved en udgiftsneutral
ressortændring.
EU-kommissionen underrettes om indskuddet af de tre havneterminaler som
apportindskud i DSB Rederi A/S.
b. De politiske aftaler
I tilknytning til den politiske aftale af 14. maj 1996 om ændring af lov
om DSB Rederi A/S aftalte parterne bag rammeaftalen for DSB,
regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, at undersøge
mulighederne for, at DSB afhænder terminalerne i Helsingør, excl. leje 1,
Gedser og Rødby til DSB Rederi A/S. Det aftaltes samtidig, at DSB friholdes
for bevillingsmæssige virkninger af forslaget i den resterende del af
rammeaftaleperioden, dvs. til og med 1998.
I supplement til rammeaftalen for DSB af 24. oktober 1996 bekræftede
parterne dette, og det aftaltes, at DSB kompenseres for nettoindtægtstabet
fra havnene i 1997 og 1998 ved overførsel af en del af provenuet ved det
kommende salg af aktier i DSB Rederi A/S, samt at den negative saldo på DSB's
særlige Nationalbankkonto for salg af ejendomme nedskrives til nul med
virkning fra 1. januar 1996.
Udviklingen i aktieselskabet siden stiftelsen
DSB Rederi blev ved lov nr. 231 af 4. april 1995 om DSB Rederi A/S
omdannet til aktieselskab med virkning fra 1. januar 1995. Formålet med
omdannelsen var bl.a., at selskabet hurtigere kunne tilpasse sig til nye
markedsmæssige muligheder. I øvrigt var forventningerne på
stiftelsestidspunktet, at hovedopgaven var en rolig afvikling af
Storebælts-overfarterne mv. og i takt hermed en indskrænkning af rederiets
aktiviteter.
Udviklingen i færgeteknologien med nye hurtigfærger påvirkede vilkårene på
Kattegat og medførte ændringer i omkostningsstrukturen inden for færgedrift.
Hertil kom indførelsen af konkurrence på Helsingør-Helsingborg overfarten med
de konsekvenser, der fulgte heraf, bl.a. blev antallet af rederiets færger
reduceret på overfarten. DSB Rederi A/S fandt det derfor alt i alt økonomisk
og konkurrencemæssigt nødvendigt at omlægge virksomhedens strategi og
anskaffe ny tonnage på flere af rederiets overfarter.
Den ændrede strategi betød, at der ikke som oprindeligt forudsat var
grundlag for at flytte overtallige tjenestemænd fra Storebælt til f.eks.
Østersøen, fordi det samlede personalebehov ville falde kraftigere end
forudsat, da loven blev vedtaget. Dette resulterede i, at selskabet på
regnskabet for 1995 foretog en ekstraordinær hensættelse på i alt 432 mio.
kr. til dækning af forventede merudgifter til rådighedsløn og pension.
De øgede hensættelser medførte, at soliditeten i regnskabet for 1995 faldt
fra de i lov om DSB Rederi A/S forudsatte ca. 35 procent til ca. 16 procent.
Faldet i soliditeten var et resultat af den nævnte omlægning af
virksomhedens strategi, som herudover forventes at ville øge indtjening og
soliditet.
På kort sigt vurderes soliditetsniveauet imidlertid at være
uhensigtsmæssigt lavt i forhold til den soliditet, som normalt kræves i
branchen.
Det var baggrunden for den politiske aftale af 14. maj 1996 om at
undersøge mulighederne for, at DSB afhænder terminalerne i Helsingør, excl.
leje 1, Gedser og Rødby til DSB Rederi A/S.
Formålet med et apportindskud
Målet med et ikke-kontant kapitalindskud, et såkaldt apportindskud, i form
af havneterminaler er at bringe rederiets soliditet tilbage på det
oprindelige niveau og dermed forbedre selskabets muligheder for
lånefinansiering i forbindelse med udvidelse og ændringer af rederiets
aktiviteter.
Et apportindskud i rederiet i den nævnte størrelsesorden må anses for en
økonomisk hensigtsmæssig disposition forud for lånoptagelse bl.a. for at
sikre finansiering af de nødvendige investeringer. En forbedring af
kapitalgrundlaget i selskabet er derudover især vigtig forud for salg af
aktier, bl.a. fordi de potentielle købere kan være andre
transportvirksomheder, som ønsker at indgå i et gensidigt økonomisk
forpligtende samarbejde med rederiet. Et apportindskud forud for salg af
aktier ventes således at forøge selskabets handelsværdi mere end værdien af
havnene. Set fra statens side er der således tale om en markedsøkonomisk
hensigtsmæssig disposition.
Konkurrencen på færgeområdet
Havnene udgør en naturlig del af DSB Rederi A/S's produktionsanlæg, og er
derfor et naturligt supplement til rederiets bestand af fysiske aktiver.
Havnene udgør imidlertid en infrastrukturdel, som også kan være af interesse
for andre rederier, som måtte ønske at besejle de samme eller lignende ruter
i de pågældende farvande.
I forbindelse med undersøgelserne af afhændelsesspørgsmålet har det været
overvejet, om overdragelsen af havnene til rederiet kan være til skade for
konkurrencen på færgeområdet.
Sagen vedrørende konkurrerende færgefart mellem Helsingør og Helsingborg
har vist, at EU's konkurrenceregler regulerer misbrug af dominerende stilling
på havneområdet på en sådan måde, at det ikke af konkurrencemæssige årsager
kan anses for fornødent at forhindre en operatør på færgeområdet i at eje
havne.
De pågældende havne er endvidere som andre havne, hvortil der er offentlig
adgang, omfattet af det almindelige princip, at der er modtagepligt for skibe
(herunder færger) i det omfang, pladsforholdene tillader det.
DSB's stilling i forbindelse med terminaloverdragelsen
Det forudsættes i aftalen af 14. maj 1996, at DSB friholdes for
bevillingsmæssige virkninger af aftalen, herunder overdragelse af havne til
rederiet, i den resterende del af rammeaftaleperioden.
DSB skal derfor kompenseres for nettotabet af driftsindtægter i form af
havneafgifter mv. som følge af, at DSB overdrager de nævnte havne til
rederiet. Der vil senere til Finansudvalget blive fremsendt særskilt
anmodning om hjemmel hertil.
Rederiet skal efter regning refundere DSB's udgifter i forbindelse med
udskillelsen og overdragelsen af havnene mv.
Endvidere kompenseres DSB ved at nedskrive den negative saldo på DSB's
særlige Nationalbankkonto for salg af ejendomme til nul med virkning fra 1.
januar 1996. Saldoen androg -153 mio. kr. pr. 1. januar 1996.
Overdragelsen af leje 1 i Helsingør til Statshavnen gennemføres som en
ressortændring, således at DSB's nettotab herved modsvares af en
bevillingsmæssig korrektion på finanslovsforslag for 1997, som forventes at
blive på 2,2 mio. kr. årligt.
Vurderingen af havneterminalerne mv.
Trafikministeriet har bedt firmaet International Port Development, IPD, om
at foretage en nærmere vurdering af den forventede markedsværdi af de nævnte
havneanlæg mv. samt nogle få arealer og bygninger, som hører med. IPD har
opgjort markedsværdien til ca. 590 mio. kr.
Opgørelsen er i hovedsagen baseret på, at havnene er vurderet som
produktionsanlæg og vurderet ud fra den pris, en investor forventes at ville
give. IPD har vurderet de nuværende anlæg mv. De medfølgende ejendomme incl.
nogle få bygninger udgør kun en lille del af den samlede vurderingssum.
Udgangspunktet for den nævnte vurdering har været, at DSB og
Statshavneadministrationen i Frederikshavn, ligesom DSB og DSB Rederi A/S i
fællesskab har udarbejdet et kortgrundlag, som viser hvilke arealer mv.,
rederiet skal erhverve, og hvilke sporarealer mv., DSB skal beholde.
Da overdragelsesdokumenter endnu ikke foreligger, må DSB tage en række
forbehold. Udgangspunktet for de endelige overdragelsesdokumenter vil således
være, at DSB's nuværende aktiviteter mv. ikke må hindres, besværliggøres
eller fordyres. Herunder skal DSB's adgang til alle former for nødvendige
installationer sikres.
Overdragelsen omfatter de i fællesskab udarbejdede kortbilag, som lå til
grund for IPD's vurdering, med markerede arealer og havneområder med de der
værende bygninger, anlæg og øvrige rette tilhørende. Overdragelsen sker med
forbehold for øvrige myndigheders godkendelse.
Modtageren overtager det overdragne således, som det er og forefindes, og
med de rettigheder og forpligtelser, hvormed det har tilhørt DSB herunder
eksisterende lejekontrakter, aftaler, 3. mands rettigheder mv. Der kan ikke
gøres krav gældende over for DSB som følge af forurening, miljøforhold i
øvrigt eller fejl og mangler af nogen art ved det overdragne.
Ved overdragelsen sikres DSB's togdrift og 3. mands rettigheder ved
tinglysning af deklarationer. Deklarationerne tinglyses på ejendommene forud
for al pantegæld.
Overdragelsen til Statshavnsadministrationen i Frederikshavn følger
reglerne for overførsel mellem statslige institutioner. Med hensyn til
overdragelsen til DSB Rederi A/S skal DSB efterfølgende udarbejde sædvanlige
overdragelsesdokumenter med de nødvendige betingelser mv., herunder skøde mv.
Disse vil blive udformet således, at DSB Rederi A/S uden forbehold indtræder
i alle DSB's rettigheder og forpligtigelser vedrørende havneanlæggene,
bygningerne og arealerne, herunder ansvaret for alle eventuelle
forureningsproblemer, som måtte vise sig. Dette gælder også den af
Europa-Linien A/S (nu DSB Rederi A/S) rejste sag mod DSB med påstand om
tilbagebetaling af for høje havneafgifter opkrævet i Gedser Havn i knap 3 år,
fra 1987-89, samt evt. andre retstvister o.lign.
I. Ejendommenes beliggenhed, matrikelnumre, grundareal mv.:
A. Rødby Færge- og Trafikhavn. Matr. nr. 410b, 410c, 410d, 410e, 411b,
527, 528, 529, 533b, 543, 544, 547, 548, 549b Alle Rødby markjorder, i alt
142000 (m2) heraf 4000 (m2) fredskov. Del af matr. nr. 549a Rødby markjorder,
466000 (m2), heraf 7200(m2) fredskov og 295100 (m2) havnebassin. Mindre
justering af skel for matr. nr. 549a må påregnes for overholdelse af
udstykningsloven.
B. Gedser Færge- og Fiskerihavn. Matr. nr. 25, 26, 27a, 27b, 28, 29, 33,
34, 35, 37, 38, 39, 40, 41, 36 alle Gedesskov Huse, Gedesby, i alt 34500
(m2). Matr. nr. 42d samt del af 42a, i alt 134800(m2) heraf 19000 (m2)
fredskov. Hertil kommer 68900 (m2) havnebassin og et ca. 2500 (m2) tilsandet
(ikke matrikuleret areal), som ikke er registreret tilhørende DSB.
C. Helsingør Havn, leje 2 og 3 med tilhørende opmarchareal. Del af Matr.
nr. 566b Helsingør Bygrunde, 46200 (m2) samt del af Helsingør
stationsbygning, Hovedbygningen beliggende på Matr. 566a, i alt ca. 2600 (m2)
vil blive udskilt som ejerlejlighed.
D. Helsingør Havn, Leje 1 med tilhørende havne- og opmarchareal. Lod af
matr nr. 566a Helsingør Bygrunde, 1776 (m2), samt del af matr. nr. 566b,
11300 (m2)
II. De anførte ejendomme og arealer mv. under A, B og C overdrages til DSB
REDERI A/S, Dampfærgevej 10, 2100 København Ø, AS reg. nr. 221922.
Helsingør Leje 1 med tilhørende havne- og opmarcharealer, punkt D,
overdrages til Statshavnsadministrationen, Frederikshavn, Havnepladsen 9900
Frederikshavn.
III. Som det fremgår ovenfor er der tale om et apportindskud, hvorved
havneterminaler incl. arealer mv. overdrages til DSB Rederi A/S ved DSB's
foranstaltning.
Overdragelsen sker jfr. nedenfor pr. 1. januar 1997.
Det overdragne henligger for DSB Rederi A/S's regning og risiko fra denne
dato, men den tinglysningsmæssige adkomst kan ikke afsluttes, før samtlige
forhold er afklaret og gennemført. Tilskødning kan således af tidsmæssige
årsager ikke ske på dato for overtagelse.
IV. Havneanlæg mv., den bogførte kapitalværdi pr 01.01.1997:
A. Rødby Færgehavn, 211.039.000,- kr. Rødby Trafikhavn, 23.766.000,- kr.
B. Gedser Havn, 62.266.000,- kr.
C. Helsingør leje 2 og 3 mv., 123.581.000,- kr.
D. Helsingør leje 1 med tilhørende arealer, opgjort til 31.313.000 kr.
V. Matr. nr. 410b Rødby Markjorder er prioriteret med kreditforeningslån
med obligationsrestgæld på kr. 754.424,- Lånet, som forfalder ved ejerskifte,
skal indfries eller overtages af DSB Rederi A/S.
Øvrige ejendomme er ikke prioriterede og overdrages således fri for
pantegæld.
VI. Ejendommene overdrages, som de er og forefindes.
VII. Ejendommene overdrages pr 01.01.1997.
VIII. Samtlige omkostninger i forbindelse med ejendommenes overdragelse,
gennemførelse og berigtigelse afholdes af DSB Rederi A/S
(Statshavnsadminstrationen), herunder DSB's omkostninger til overdragelsernes
gennemførelse.
c. Forelæggelsen sker med henvisning til den politiske aftale af 14. maj
1996 og med henblik på, at DSB Rederi A/S kan overtage havneterminalerne mv.
pr. 1. januar 1997.
d. Told- og Skattestyrelsen har vurderet værdien af arealer og bygninger
og har intet at bemærke til de af IPD anslåede værdier heraf. Styrelsen mener
ikke at have erfaring og grundlag, som sætter den i stand til at vurdere
havnene som produktionsanlæg.
e. Under henvisning til ovenstående, og med baggrund i aftalen af 14. maj
1996 om DSB Rederi A/S mv., anmoder Trafikministeriet om tilslutning til:
- at øge rederiets egenkapital ved apportindskud af DSB's havneterminaler
i Helsingør mv., excl. leje 1, Gedser og Rødby svarende til en værdi af ca.
590 mio. kr. med virkning fra 1. januar 1997 mod tegning af yderligere aktier
i selskabet
- at den negative saldo på DSB's særlige Nationalbank-konto for salg af
ejendomme nedskrives til kr. 0 med virkning fra 1. januar 1996, hvor saldoen
var -153 mio. kr. således at DSB fra denne dato kan disponere over alle
indtægter ved salg af ejendomme
- at ejerskabet til leje 1 i Helsingør Statshavn med tilhørende
opmarcharealer overføres fra DSB til Statshavnsadministrationen,
Frederikshavn, og at overdragelsen gennemføres som en udgiftsneutral
ressortændring. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf - i størrelsesorden
2,2 mio. kr. - indarbejdes på finansloven for 1997.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Jan Trøjborg
/ Anne Jøker
Til Finansudvalget.
Bilag 2
Finansudvalgets spørgsmål 1, 3, 5, 6 og 8 vedrørende aktstykke 77 og
trafikministerens besvarelse heraf
Spørgsmål 1:
»Hvad er årsagen til, at DSB har en negativ salgssaldo i
Nationalbanken?»
Svar:
Bl.a. i forbindelse med den første rammeaftale for DSB, 1990-93, fra 1990
blev der forudsat væsentlige salg af ejendomme. Da ejendomsmarkedet ikke
mindst i Københavnsområdet i de følgende år var meget svagt, var det hverken
muligt at opnå de forudsatte priser eller sælge i det forudsatte omfang. DSB
akkumulerede derfor i perioden et overtræk på sin konto i Nationalbanken med
heraf følgende rentebelastning.
På finansloven for 1994 blev der ved tekstanmærkning nr. 82 givet
tilslutning til at gøre denne salgsmanko rentefri. Det blev i praksis gjort
ved, at DSB fik en ny rentefri konto i Nationalbanken.
Ved at overføre 400 mio. kr. fra den nye konto til DSB's almindelige
forretningskonto i Nationalbanken fik den nye konto en negativ saldo på de
400 mio. kr. Saldoen på kontoen var gennem ejendomssalg primo 1996 nedbragt
til -153 mio. kr.
Spørgsmål 3:
»Hvem står bag selskabet IPD, der har vurderet havnearealerne? Når
der er tale om arealer, der som anført af Told og Skat er meget vanskelige at
prisfastsætte, er det så ikke normal praksis, at mindst to firmaer giver bud
på vurderingen?»
Svar:
IPD, International Port Development, er en sammenslutning af flere
firmaer, som til den enkelte opgave sammensætter projektstaben med
medarbejdere fra de virksomheder, som har den relevante baggrund.
IPD har i dette tilfælde omfattet firmaerne: Rambøll, Århus Havn, PLS
Consult, Ovesen & Kristensen.
Normalt gælder, at der skal indhentes vurdering fra Told og Skat.
Det er yderst sjældent, at Told og Skat ikke ser sig i stand til at
vurdere en ejendom. Hidtil er dette primært sket ved salg på Færøerne og i
Grønland.
Spørgsmål 5:
»Giver aktsstykket anledning til ændringer i planen om, at DSB Rederi
A/S skal betale den aftalte købesum til staten?»
Svar:
Det er stadig forudsætningen, at stiftertilgodehavendet indbetales til
staten.
Spørgsmål 6:
»I hvilket omfang har regeringen påtænkt at søge godkendelse af
apportindskuddet af havnearealerne hos EU-Kommissionen? Der peges i
aktstykket på problemerne fra sagen vedrørende HH-linien med 3. parts adgang.
Hvad skal der i nærværende sag foretages desangående?»
Svar:
Trafikministeriet vil, såfremt Finansudvalget tiltræder aktstykket,
fremsende dette til EU-Kommissionen til underretning.
Som omtalt i aktstykket udgør havnene en naturlig del af DSB Rederi
A/S« produktionsanlæg og er derfor et naturligt supplement til rederiets
bestand af fysiske aktiver. Havnene udgør imidlertid en infrastrukturdel, som
også kan være af interesse for andre rederier, som måtte ønske at besejle de
samme eller lignende ruter i de pågældende farvande.
I forbindelse med undersøgelserne af afhændelsesspørgsmålet har det været
overvejet, om overdragelsen af havnene til rederiet kan være til skade for
konkurrencen på færgeområdet.
Sagen vedrørende konkurrerende færgefart mellem Helsingør og Helsingborg
har vist, at EU's konkurrenceregler regulerer misbrug af dominerende stilling
på havneområdet på en sådan måde, at det ikke af konkurrencemæssige årsager
kan anses for fornødent at forhindre en operatør på færgeområdet i at eje
havne.
De pågældende havne er endvidere som andre havne, hvortil der er offentlig
adgang, omfattet af det almindelige princip, at der er modtagepligt for skibe
(herunder færger) i det omfang, pladsforholdene tillader det.
Spørgsmål 8:
»Vil ministeren oversende en samlet oversigt over DSB Rederi
A/S« soliditetsforløb fra starten til nu, og efter at aktstykkets
elementer er udført?»
Svar:
Som beskrevet i aktstykket var forventningerne på stiftelsestidspunktet
for DSB Rederi A/S, at hovedopgaven var en rolig afvikling af
Storebæltsoverfarterne m.v. og i takt hermed en indskrænkning af rederiets
aktiviteter.
Udviklingen i færgeteknologien siden da med nye hurtigfærger har medført
ændringer i omkostningsstrukturen inden for færgedrift, således at
mulighederne for at overflytte overtallige tjenestemænd til rederiets øvrige
ruter blev væsentligt mindre, hvilket førte til, selskabet på regnskabet for
1995 foretog en ekstraordinær hensættelse til yderligere udgifter til
rådighedsløn m.v.
Dette medførte, at soliditeten, som ved stiftelsen pr. 1. januar 1995
skønnedes at være ca. 35 pct., faldt til ca. 16 pct. ifølge regnskabet for
1995. Uden apportindskuddet forventes soliditeten at stige til ca. 24 pct.
ved udgangen af 1996 som følge af udviklingen i selskabets ordinære drift. I
henhold til budgetterne forventes soliditeten med apportindskuddet at blive
ca. 35 pct. ved udgangen af 1996, svarende til niveauet ved selskabets
stiftelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTB 70 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 77 VEDRØRENDE DSB REDERI A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 70 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 12. december 1996
- 1996 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB REDERI A/S Retsinformation · 27. december 1996
- 1997 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM DSB REDERI A/S Retsinformation · 18. december 1997
- 1997 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. OG LOV OM STYRELSEN AF DSB M.V. SAMT OM OPHÆVELSE AF LOV OM DSB REDERI A/S Retsinformation · 19. maj 1998
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1996 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TRAFIKHAVNE M.V.(NÆVNSBEHANDLING AF SAGER VEDRØRENDE TILDELING AF ANLØBSPLADS) Retsinformation · 30. april 1997