Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 77 VEDRØRENDE DSB REDERI A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET

1996/1 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer trafikministeren til at trække aktstykke nr.

77 af 19. november 1996 tilbage fra Finansudvalget. I aktstykket

søger ministeren om tilslutning til, at DSB Rederi A/S får forøget

sin egenkapital med ca. 590 mio. kr. som følge af apportindskud fra

DSB. Herudover søger ministeren om hjemmel til, at DSB får

nulstillet sin saldo på -153 mio. kr. i Nationalbanken.

Bemærkninger til forslaget

Trafikministeren har i aktstykke nr. 77 bedt om tilslutning til, at DSB

Rederi A/S overtager en række havnearealer fra DSB i form af et

apportindskud. Værdien af de pågældende havnearealer er i aktstykket opgjort

til ca. 590 mio. kr. Opgørelsen af denne værdi er dog tvivlsom. Som det

fremgår af B.T. fra den 25. november 1996, har de berørte havnekommuner

noteret langt lavere værdier for arealerne end den værdi, der opgives i

aktstykket. Værdien af Gedser Havn er eksempelvis i aktstykket opgjort til 62

mio. kr., mens den 20. alm. vurdering er på 1,8 mio. kr. Rødby Havn er opført

til 234 mio. kr., mens den 20. alm. vurdering siger 64 mio. kr.

Der hersker derfor mistanke om, at DSB og DSB Rederi A/S har set en fordel

ved at få arealerne opvurderet kraftigt. Fordelen derved vil være, at

trafikministeren kan dække over det faktum, at DSB Rederi A/S har store

økonomiske problemer. I aktstykket må ministeren da også erkende, at

soliditeten i DSB Rederi A/S er helt nede på 16 pct. på trods af, at loven

foreskriver 35 pct.

I Finansudvalget har ministeren i svar på spørgsmål 8 (der er optrykt på

bilag 2 til nærværende beslutningsforslag) erkendt problemerne med

soliditeten samt det forhold, at kun med apportindskuddet kommer rederiet til

at overholde gældende lovgivning. Det er stærkt kritisabelt, at man vedtager

et soliditetskrav på 35 pct., hvorefter ministeren bare kan se bort herfra.

Hvorfor vedtog Folketinget et soliditetskrav, hvis ministeren til enhver tid

bare kan gøre, som det passer ham? I den finansielle sektor sikrer

Finanstilsynet, at lovens soliditetskrav overholdes. Her har vi en situation,

Læs alt

hvor ministeren skal føre tilsyn med et selskab, hvor han selv ejer alle

aktierne!

Fra første færd har projektet med DSB Rederi A/S været problematisk. De

politiske partier bag projektet troede naivt, at DSB Rederi A/S kunne

opretholde de samme monopolbegunstigelser, som DSB nød godt af i årtier.

Første skud for boven blev, at EU forlangte fri konkurrence på

Helsingør-Helsingborgoverfarten. Dernæst kom sagen om stop for statstilskud

til Århus-Kalundborg-ruten (»Ask« og »Urd«), og endelig

kom et stop for monopol på Rødby-Puttgarden-overfarten. Det er selvfølgelig

alt sammen noget, der har påvirket økonomien i driften af DSB Rederi A/S, men

ansvaret skal placeres hos de naive politikere, som forventede, at

planøkonomien, monopolismen og statsstyret kunne fortsætte i Danmark.

Nu må det imidlertid være ved den tid, hvor der bliver ærlighed i sagen om

DSB Rederi A/S. Ærlighed er ikke at overføre nogle havnearealer til oppustede

værdier fra DSB til DSB Rederi A/S, eller at DSB får nulstillet et underskud

i Nationalbanken på 153 mio. kr., hvilket jo er et direkte statstilskud.

Ærlighed er, at DSB Rederi A/S hurtigst muligt bliver udsat for ægte og

fri konkurrence som et 100 pct. privat ejet rederi. Hvis rederiet da kan

overleve, vil Fremskridtspartiet hilse det velkommen. Men hvis det viser sig,

at rederiet ikke kan klare sig, så må markedskræfterne overlade ruterne til

andre, rentable foretagender.

DSB Rederi A/S får med aktstykket adgang til at disponere over en række

havne og faciliteter. Det er netop den type monopolsituationer, som påkalder

sig EU's opmærksomhed. Ministeren har i svar på spørgsmål 6 (optrykt på bilag

2 til beslutningsforslaget) i Finansudvalget tilkendegivet, at sagen vil gå

til »underretening« i EU-Kommissionen.

Men det er jo langtfra nok, når der ses på forløbet af HH-sagen og

Rødby-sagen. Regeringen bør belært af de nævnte sager afholde sig fra at give

DSB Rederi A/S monopol på disse havne. Løfterne om, at der skal gives plads

til andre skibe i fornødent omfang, ved vi ikke vil blive efterlevet. Når man

ser på de mange manøvrer, som blev udtænkt og udført omkring HH-linien og

hindring af konkurrence, så tilsiger DSB's historie ikke, at man vil være

venlig og imødekommende over for andre konkurrerende rederier.

Derfor skal DSB Rederi A/S ikke have monopol på havnene. DSB Rederi A/S må

skaffe sin soliditet gennem andre aktiviteter end overtagelse af havnearealer

fra DSB. Havnene bør i stedet omdannes til selvstændige forretninger, som har

en kommerciel interesse i, at flest mulige operatører kan besejle havnene.

EU bør også tage stilling til, om de 153 mio. kr. »tilskud« fra

Nationalbanken er lovligt statstilskud. Der forsøges jo på mange måder at

flytte offentlige midler fra skatteyderne og over til DSB og DSB Rederi A/S.

EU har allerede afvist, at der fortsat kan ydes tilskud til f.eks.

Århus-Kalundborg-ruten. Regeringen bør sikre sig, at de 153 mio. kr. kan ydes

i tilskud uden at få en statsstøtte-sag på halsen.

DSB Rederi A/S har ladet arealerne vurdere af et foretagende, der kalder

sig IPD. Af ministerens svar på Finansudvalgets spørgsmål 3 (der er optrykt

på bilag 2 til beslutningsforslaget) fremgår, at det er en række firmaer i

Århus, der står bag IPD.

I en sag, hvor Told og Skat ikke ser sig i stand til at foretage en

vurdering til trods for, at man er vant til at vurdere alle hånde offentlige

og private ejendomme, så bør man udvise ekstra omhu. Når der viser sig så

markante forskelle mellem den 20. alm. vurdering og IPD's vurdering i DSB's

favør, så må man bede om, at der foretages vurdering fra mindst en anden

uafhængig kilde. Det er ikke sket. Den væsentligste årsag til den høje pris

er, at der indgår et kraftigt element af »goodwill« i vurderingen

af havnen. Det er helt naturligt, at arealerne er mere værd som del af en

aktiv virksomhed end som tomme kvadratmetre. Men da goodwill er som at sælge

elastik i metermål, så bør der være mere end en vurdering af værdien.

Endelig opstår der et beskatningsspørgsmål. DSB Rederi A/S er at regne for

et aktieselskab, der skal virke efter private forhold. Det betyder, at

rederiet må betale skat til de berørte kommuner af det opskruede

opgørelsesbeløb! Eller opnår man en aftale om lavere beskatning? Hvordan

håndteres dette statstilskud i så tilfælde? Regeringen har fastholdt -

hvilket er udmærket - at DSB Rederi A/S skal betale den oprindelige købspris

til statskassen inden udgangen af 1996, jf. det på bilag 2 optrykte svar på

Finansudvalgets spørgsmål 5.

Det betyder, at DSB Rederi A/S skal betale stiftertilgodehavendet på 1,2

mia. kr. Hvordan vil DSB Rederi A/S finde disse penge? Vil man belåne de

overvurderede havnearealer? I givet fald kan der nemt opstå en ny skandalesag

med overbelånte arealer.

Fremskridtspartiet har ingen indvendinger mod, at der sker salg af aktier

i DSB Rederi A/S, og at det sker senest i 1998. Men forudsætningerne er

unægtelig blevet tillempet af regeringen og forligspartierne. Hvem vil købe

aktierne? Og hvilken pris kan man opnå? Ærlighed tilsiger, at man sælger alle

aktierne og ikke kun 25 pct. Hvordan forventer man, at private investorer vil

indskyde 25 pct. af aktiekapitalen, når de kan se, at staten som eneaktionær

har forvaltet sit hverv så dårligt? Hvis staten fortsat sidder på 75 pct. af

aktierne, kan den dårlige styring af DSB Rederi A/S fortsætte, og de(n)

private indskyder(e) kan se frem til at miste penge, når politiske hensyn går

forud for gode kommercielle hensyn.

Bemærkninger til forslagets tekst

Beslutningsforslaget har som aktstykket to elementer: dels

apportindskuddet på de 590 mio. kr. i form af stærkt overvurderede

havnearealer, dels nulstilling af DSB's gæld i Nationalbanken.

Da DSB Rederi A/S mangler 600 mio. kr., er det jo imponerende, at man er

nået frem til, at havnearealerne har en værdi af 590 mio. kr. Hvorfor tør

ministeren ikke lade foretage en ekstra, uvildig undersøgelse, ligesom det er

praksis i alle andre salgssager, hvor værdigrundlaget er så usikkert? Når

Told og Skat ikke vil have noget med sagen at gøre, viser det noget om

projektets skrøbelige grundlag.

Gælden i Nationalbanken bliver nulstillet, og hvad sker der så?

Nationalbanken mister provenuet, hvorved bankens overskud falder og statens

indtægt herfra falder. Altså bliver det skatteyderne, som nok en gang må

grave en tur i lommeulden. Der henvises i denne forbindelse til det på bilag

2 optrykte svar på Finansudvalgets spørgsmål 1.

Sagen har en sådan karakter, at Fremskridtspartiet ikke mener, den er

velegnet til at blive afgjort alene i Folketingets Finansudvalg.

Formålet med nærværende beslutningsforslag er derfor primært at sikre

offentligheden fuld indsigt i sagen og dens mange besynderlige aspekter.

Fremskridtspartiet er fuldt ud opmærksom på, at regeringen har et forlig med

en række partier, og at disse sikkert vil stemme imod alt, der går på tværs

af forliget - den oplysning får offentligheden så også kendskab til.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg hermed tillade mig at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke

nr. 77 vedrørende DSB Rederi A/S tilbage fra Finansudvalget.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg skal i øvrigt henvise til forslagets tekst og de bemærkninger, som

ledsager dette, samt ikke mindst til aktstykkets tekst.

Bilag 1

77

Trafikministeriet.

København, den 19. november 1996.

a. Trafikministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til,

som opfølgning på den aftale, der blev indgået i tilknytning til den

politiske aftale af 14. maj 1996 om ændring af lov om DSB Rederi A/S, samt

som opfølgning på den politiske aftale af 24. oktober 1996 om supplement til

rammeaftalen for DSB:

- at øge rederiets egenkapital ved at foretage apportindskud af DSB's

havneterminaler i Helsingør, excl. leje 1, Gedser og Rødby (jf. bilag) med

virkning fra 1. januar 1997. Markedsværdien af havnene er opgjort til ca. 590

mio. kr.

- at nulstille saldoen på DSB's særlige Nationalbankkonto for salg af

ejendomme, som pr. 1. 1. 1996 var -153 mio. kr., hvorved DSB's rammer på

forslag til tillægsbevillingslov for 1996 øges tilsvarende.

Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at overføre

ejerskabet til leje 1 i Helsingør Statshavn med tilhørende opmarcharealer fra

DSB til Statshavnsadministrationen, Frederikshavn, ved en udgiftsneutral

ressortændring.

EU-kommissionen underrettes om indskuddet af de tre havneterminaler som

apportindskud i DSB Rederi A/S.

b. De politiske aftaler

I tilknytning til den politiske aftale af 14. maj 1996 om ændring af lov

om DSB Rederi A/S aftalte parterne bag rammeaftalen for DSB,

regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, at undersøge

mulighederne for, at DSB afhænder terminalerne i Helsingør, excl. leje 1,

Gedser og Rødby til DSB Rederi A/S. Det aftaltes samtidig, at DSB friholdes

for bevillingsmæssige virkninger af forslaget i den resterende del af

rammeaftaleperioden, dvs. til og med 1998.

I supplement til rammeaftalen for DSB af 24. oktober 1996 bekræftede

parterne dette, og det aftaltes, at DSB kompenseres for nettoindtægtstabet

fra havnene i 1997 og 1998 ved overførsel af en del af provenuet ved det

kommende salg af aktier i DSB Rederi A/S, samt at den negative saldo på DSB's

særlige Nationalbankkonto for salg af ejendomme nedskrives til nul med

virkning fra 1. januar 1996.

Udviklingen i aktieselskabet siden stiftelsen

DSB Rederi blev ved lov nr. 231 af 4. april 1995 om DSB Rederi A/S

omdannet til aktieselskab med virkning fra 1. januar 1995. Formålet med

omdannelsen var bl.a., at selskabet hurtigere kunne tilpasse sig til nye

markedsmæssige muligheder. I øvrigt var forventningerne på

stiftelsestidspunktet, at hovedopgaven var en rolig afvikling af

Storebælts-overfarterne mv. og i takt hermed en indskrænkning af rederiets

aktiviteter.

Udviklingen i færgeteknologien med nye hurtigfærger påvirkede vilkårene på

Kattegat og medførte ændringer i omkostningsstrukturen inden for færgedrift.

Hertil kom indførelsen af konkurrence på Helsingør-Helsingborg overfarten med

de konsekvenser, der fulgte heraf, bl.a. blev antallet af rederiets færger

reduceret på overfarten. DSB Rederi A/S fandt det derfor alt i alt økonomisk

og konkurrencemæssigt nødvendigt at omlægge virksomhedens strategi og

anskaffe ny tonnage på flere af rederiets overfarter.

Den ændrede strategi betød, at der ikke som oprindeligt forudsat var

grundlag for at flytte overtallige tjenestemænd fra Storebælt til f.eks.

Østersøen, fordi det samlede personalebehov ville falde kraftigere end

forudsat, da loven blev vedtaget. Dette resulterede i, at selskabet på

regnskabet for 1995 foretog en ekstraordinær hensættelse på i alt 432 mio.

kr. til dækning af forventede merudgifter til rådighedsløn og pension.

De øgede hensættelser medførte, at soliditeten i regnskabet for 1995 faldt

fra de i lov om DSB Rederi A/S forudsatte ca. 35 procent til ca. 16 procent.

Faldet i soliditeten var et resultat af den nævnte omlægning af

virksomhedens strategi, som herudover forventes at ville øge indtjening og

soliditet.

På kort sigt vurderes soliditetsniveauet imidlertid at være

uhensigtsmæssigt lavt i forhold til den soliditet, som normalt kræves i

branchen.

Det var baggrunden for den politiske aftale af 14. maj 1996 om at

undersøge mulighederne for, at DSB afhænder terminalerne i Helsingør, excl.

leje 1, Gedser og Rødby til DSB Rederi A/S.

Formålet med et apportindskud

Målet med et ikke-kontant kapitalindskud, et såkaldt apportindskud, i form

af havneterminaler er at bringe rederiets soliditet tilbage på det

oprindelige niveau og dermed forbedre selskabets muligheder for

lånefinansiering i forbindelse med udvidelse og ændringer af rederiets

aktiviteter.

Et apportindskud i rederiet i den nævnte størrelsesorden må anses for en

økonomisk hensigtsmæssig disposition forud for lånoptagelse bl.a. for at

sikre finansiering af de nødvendige investeringer. En forbedring af

kapitalgrundlaget i selskabet er derudover især vigtig forud for salg af

aktier, bl.a. fordi de potentielle købere kan være andre

transportvirksomheder, som ønsker at indgå i et gensidigt økonomisk

forpligtende samarbejde med rederiet. Et apportindskud forud for salg af

aktier ventes således at forøge selskabets handelsværdi mere end værdien af

havnene. Set fra statens side er der således tale om en markedsøkonomisk

hensigtsmæssig disposition.

Konkurrencen på færgeområdet

Havnene udgør en naturlig del af DSB Rederi A/S's produktionsanlæg, og er

derfor et naturligt supplement til rederiets bestand af fysiske aktiver.

Havnene udgør imidlertid en infrastrukturdel, som også kan være af interesse

for andre rederier, som måtte ønske at besejle de samme eller lignende ruter

i de pågældende farvande.

I forbindelse med undersøgelserne af afhændelsesspørgsmålet har det været

overvejet, om overdragelsen af havnene til rederiet kan være til skade for

konkurrencen på færgeområdet.

Sagen vedrørende konkurrerende færgefart mellem Helsingør og Helsingborg

har vist, at EU's konkurrenceregler regulerer misbrug af dominerende stilling

på havneområdet på en sådan måde, at det ikke af konkurrencemæssige årsager

kan anses for fornødent at forhindre en operatør på færgeområdet i at eje

havne.

De pågældende havne er endvidere som andre havne, hvortil der er offentlig

adgang, omfattet af det almindelige princip, at der er modtagepligt for skibe

(herunder færger) i det omfang, pladsforholdene tillader det.

DSB's stilling i forbindelse med terminaloverdragelsen

Det forudsættes i aftalen af 14. maj 1996, at DSB friholdes for

bevillingsmæssige virkninger af aftalen, herunder overdragelse af havne til

rederiet, i den resterende del af rammeaftaleperioden.

DSB skal derfor kompenseres for nettotabet af driftsindtægter i form af

havneafgifter mv. som følge af, at DSB overdrager de nævnte havne til

rederiet. Der vil senere til Finansudvalget blive fremsendt særskilt

anmodning om hjemmel hertil.

Rederiet skal efter regning refundere DSB's udgifter i forbindelse med

udskillelsen og overdragelsen af havnene mv.

Endvidere kompenseres DSB ved at nedskrive den negative saldo på DSB's

særlige Nationalbankkonto for salg af ejendomme til nul med virkning fra 1.

januar 1996. Saldoen androg -153 mio. kr. pr. 1. januar 1996.

Overdragelsen af leje 1 i Helsingør til Statshavnen gennemføres som en

ressortændring, således at DSB's nettotab herved modsvares af en

bevillingsmæssig korrektion på finanslovsforslag for 1997, som forventes at

blive på 2,2 mio. kr. årligt.

Vurderingen af havneterminalerne mv.

Trafikministeriet har bedt firmaet International Port Development, IPD, om

at foretage en nærmere vurdering af den forventede markedsværdi af de nævnte

havneanlæg mv. samt nogle få arealer og bygninger, som hører med. IPD har

opgjort markedsværdien til ca. 590 mio. kr.

Opgørelsen er i hovedsagen baseret på, at havnene er vurderet som

produktionsanlæg og vurderet ud fra den pris, en investor forventes at ville

give. IPD har vurderet de nuværende anlæg mv. De medfølgende ejendomme incl.

nogle få bygninger udgør kun en lille del af den samlede vurderingssum.

Udgangspunktet for den nævnte vurdering har været, at DSB og

Statshavneadministrationen i Frederikshavn, ligesom DSB og DSB Rederi A/S i

fællesskab har udarbejdet et kortgrundlag, som viser hvilke arealer mv.,

rederiet skal erhverve, og hvilke sporarealer mv., DSB skal beholde.

Da overdragelsesdokumenter endnu ikke foreligger, må DSB tage en række

forbehold. Udgangspunktet for de endelige overdragelsesdokumenter vil således

være, at DSB's nuværende aktiviteter mv. ikke må hindres, besværliggøres

eller fordyres. Herunder skal DSB's adgang til alle former for nødvendige

installationer sikres.

Overdragelsen omfatter de i fællesskab udarbejdede kortbilag, som lå til

grund for IPD's vurdering, med markerede arealer og havneområder med de der

værende bygninger, anlæg og øvrige rette tilhørende. Overdragelsen sker med

forbehold for øvrige myndigheders godkendelse.

Modtageren overtager det overdragne således, som det er og forefindes, og

med de rettigheder og forpligtelser, hvormed det har tilhørt DSB herunder

eksisterende lejekontrakter, aftaler, 3. mands rettigheder mv. Der kan ikke

gøres krav gældende over for DSB som følge af forurening, miljøforhold i

øvrigt eller fejl og mangler af nogen art ved det overdragne.

Ved overdragelsen sikres DSB's togdrift og 3. mands rettigheder ved

tinglysning af deklarationer. Deklarationerne tinglyses på ejendommene forud

for al pantegæld.

Overdragelsen til Statshavnsadministrationen i Frederikshavn følger

reglerne for overførsel mellem statslige institutioner. Med hensyn til

overdragelsen til DSB Rederi A/S skal DSB efterfølgende udarbejde sædvanlige

overdragelsesdokumenter med de nødvendige betingelser mv., herunder skøde mv.

Disse vil blive udformet således, at DSB Rederi A/S uden forbehold indtræder

i alle DSB's rettigheder og forpligtigelser vedrørende havneanlæggene,

bygningerne og arealerne, herunder ansvaret for alle eventuelle

forureningsproblemer, som måtte vise sig. Dette gælder også den af

Europa-Linien A/S (nu DSB Rederi A/S) rejste sag mod DSB med påstand om

tilbagebetaling af for høje havneafgifter opkrævet i Gedser Havn i knap 3 år,

fra 1987-89, samt evt. andre retstvister o.lign.

I. Ejendommenes beliggenhed, matrikelnumre, grundareal mv.:

A. Rødby Færge- og Trafikhavn. Matr. nr. 410b, 410c, 410d, 410e, 411b,

527, 528, 529, 533b, 543, 544, 547, 548, 549b Alle Rødby markjorder, i alt

142000 (m2) heraf 4000 (m2) fredskov. Del af matr. nr. 549a Rødby markjorder,

466000 (m2), heraf 7200(m2) fredskov og 295100 (m2) havnebassin. Mindre

justering af skel for matr. nr. 549a må påregnes for overholdelse af

udstykningsloven.

B. Gedser Færge- og Fiskerihavn. Matr. nr. 25, 26, 27a, 27b, 28, 29, 33,

34, 35, 37, 38, 39, 40, 41, 36 alle Gedesskov Huse, Gedesby, i alt 34500

(m2). Matr. nr. 42d samt del af 42a, i alt 134800(m2) heraf 19000 (m2)

fredskov. Hertil kommer 68900 (m2) havnebassin og et ca. 2500 (m2) tilsandet

(ikke matrikuleret areal), som ikke er registreret tilhørende DSB.

C. Helsingør Havn, leje 2 og 3 med tilhørende opmarchareal. Del af Matr.

nr. 566b Helsingør Bygrunde, 46200 (m2) samt del af Helsingør

stationsbygning, Hovedbygningen beliggende på Matr. 566a, i alt ca. 2600 (m2)

vil blive udskilt som ejerlejlighed.

D. Helsingør Havn, Leje 1 med tilhørende havne- og opmarchareal. Lod af

matr nr. 566a Helsingør Bygrunde, 1776 (m2), samt del af matr. nr. 566b,

11300 (m2)

II. De anførte ejendomme og arealer mv. under A, B og C overdrages til DSB

REDERI A/S, Dampfærgevej 10, 2100 København Ø, AS reg. nr. 221922.

Helsingør Leje 1 med tilhørende havne- og opmarcharealer, punkt D,

overdrages til Statshavnsadministrationen, Frederikshavn, Havnepladsen 9900

Frederikshavn.

III. Som det fremgår ovenfor er der tale om et apportindskud, hvorved

havneterminaler incl. arealer mv. overdrages til DSB Rederi A/S ved DSB's

foranstaltning.

Overdragelsen sker jfr. nedenfor pr. 1. januar 1997.

Det overdragne henligger for DSB Rederi A/S's regning og risiko fra denne

dato, men den tinglysningsmæssige adkomst kan ikke afsluttes, før samtlige

forhold er afklaret og gennemført. Tilskødning kan således af tidsmæssige

årsager ikke ske på dato for overtagelse.

IV. Havneanlæg mv., den bogførte kapitalværdi pr 01.01.1997:

A. Rødby Færgehavn, 211.039.000,- kr. Rødby Trafikhavn, 23.766.000,- kr.

B. Gedser Havn, 62.266.000,- kr.

C. Helsingør leje 2 og 3 mv., 123.581.000,- kr.

D. Helsingør leje 1 med tilhørende arealer, opgjort til 31.313.000 kr.

V. Matr. nr. 410b Rødby Markjorder er prioriteret med kreditforeningslån

med obligationsrestgæld på kr. 754.424,- Lånet, som forfalder ved ejerskifte,

skal indfries eller overtages af DSB Rederi A/S.

Øvrige ejendomme er ikke prioriterede og overdrages således fri for

pantegæld.

VI. Ejendommene overdrages, som de er og forefindes.

VII. Ejendommene overdrages pr 01.01.1997.

VIII. Samtlige omkostninger i forbindelse med ejendommenes overdragelse,

gennemførelse og berigtigelse afholdes af DSB Rederi A/S

(Statshavnsadminstrationen), herunder DSB's omkostninger til overdragelsernes

gennemførelse.

c. Forelæggelsen sker med henvisning til den politiske aftale af 14. maj

1996 og med henblik på, at DSB Rederi A/S kan overtage havneterminalerne mv.

pr. 1. januar 1997.

d. Told- og Skattestyrelsen har vurderet værdien af arealer og bygninger

og har intet at bemærke til de af IPD anslåede værdier heraf. Styrelsen mener

ikke at have erfaring og grundlag, som sætter den i stand til at vurdere

havnene som produktionsanlæg.

e. Under henvisning til ovenstående, og med baggrund i aftalen af 14. maj

1996 om DSB Rederi A/S mv., anmoder Trafikministeriet om tilslutning til:

- at øge rederiets egenkapital ved apportindskud af DSB's havneterminaler

i Helsingør mv., excl. leje 1, Gedser og Rødby svarende til en værdi af ca.

590 mio. kr. med virkning fra 1. januar 1997 mod tegning af yderligere aktier

i selskabet

- at den negative saldo på DSB's særlige Nationalbank-konto for salg af

ejendomme nedskrives til kr. 0 med virkning fra 1. januar 1996, hvor saldoen

var -153 mio. kr. således at DSB fra denne dato kan disponere over alle

indtægter ved salg af ejendomme

- at ejerskabet til leje 1 i Helsingør Statshavn med tilhørende

opmarcharealer overføres fra DSB til Statshavnsadministrationen,

Frederikshavn, og at overdragelsen gennemføres som en udgiftsneutral

ressortændring. De bevillingsmæssige konsekvenser heraf - i størrelsesorden

2,2 mio. kr. - indarbejdes på finansloven for 1997.

f. Finansministeriets tilslutning foreligger.

Jan Trøjborg

/ Anne Jøker

Til Finansudvalget.

Bilag 2

Finansudvalgets spørgsmål 1, 3, 5, 6 og 8 vedrørende aktstykke 77 og

trafikministerens besvarelse heraf

Spørgsmål 1:

»Hvad er årsagen til, at DSB har en negativ salgssaldo i

Nationalbanken?»

Svar:

Bl.a. i forbindelse med den første rammeaftale for DSB, 1990-93, fra 1990

blev der forudsat væsentlige salg af ejendomme. Da ejendomsmarkedet ikke

mindst i Københavnsområdet i de følgende år var meget svagt, var det hverken

muligt at opnå de forudsatte priser eller sælge i det forudsatte omfang. DSB

akkumulerede derfor i perioden et overtræk på sin konto i Nationalbanken med

heraf følgende rentebelastning.

På finansloven for 1994 blev der ved tekstanmærkning nr. 82 givet

tilslutning til at gøre denne salgsmanko rentefri. Det blev i praksis gjort

ved, at DSB fik en ny rentefri konto i Nationalbanken.

Ved at overføre 400 mio. kr. fra den nye konto til DSB's almindelige

forretningskonto i Nationalbanken fik den nye konto en negativ saldo på de

400 mio. kr. Saldoen på kontoen var gennem ejendomssalg primo 1996 nedbragt

til -153 mio. kr.

Spørgsmål 3:

»Hvem står bag selskabet IPD, der har vurderet havnearealerne? Når

der er tale om arealer, der som anført af Told og Skat er meget vanskelige at

prisfastsætte, er det så ikke normal praksis, at mindst to firmaer giver bud

på vurderingen?»

Svar:

IPD, International Port Development, er en sammenslutning af flere

firmaer, som til den enkelte opgave sammensætter projektstaben med

medarbejdere fra de virksomheder, som har den relevante baggrund.

IPD har i dette tilfælde omfattet firmaerne: Rambøll, Århus Havn, PLS

Consult, Ovesen & Kristensen.

Normalt gælder, at der skal indhentes vurdering fra Told og Skat.

Det er yderst sjældent, at Told og Skat ikke ser sig i stand til at

vurdere en ejendom. Hidtil er dette primært sket ved salg på Færøerne og i

Grønland.

Spørgsmål 5:

»Giver aktsstykket anledning til ændringer i planen om, at DSB Rederi

A/S skal betale den aftalte købesum til staten?»

Svar:

Det er stadig forudsætningen, at stiftertilgodehavendet indbetales til

staten.

Spørgsmål 6:

»I hvilket omfang har regeringen påtænkt at søge godkendelse af

apportindskuddet af havnearealerne hos EU-Kommissionen? Der peges i

aktstykket på problemerne fra sagen vedrørende HH-linien med 3. parts adgang.

Hvad skal der i nærværende sag foretages desangående?»

Svar:

Trafikministeriet vil, såfremt Finansudvalget tiltræder aktstykket,

fremsende dette til EU-Kommissionen til underretning.

Som omtalt i aktstykket udgør havnene en naturlig del af DSB Rederi

A/S« produktionsanlæg og er derfor et naturligt supplement til rederiets

bestand af fysiske aktiver. Havnene udgør imidlertid en infrastrukturdel, som

også kan være af interesse for andre rederier, som måtte ønske at besejle de

samme eller lignende ruter i de pågældende farvande.

I forbindelse med undersøgelserne af afhændelsesspørgsmålet har det været

overvejet, om overdragelsen af havnene til rederiet kan være til skade for

konkurrencen på færgeområdet.

Sagen vedrørende konkurrerende færgefart mellem Helsingør og Helsingborg

har vist, at EU's konkurrenceregler regulerer misbrug af dominerende stilling

på havneområdet på en sådan måde, at det ikke af konkurrencemæssige årsager

kan anses for fornødent at forhindre en operatør på færgeområdet i at eje

havne.

De pågældende havne er endvidere som andre havne, hvortil der er offentlig

adgang, omfattet af det almindelige princip, at der er modtagepligt for skibe

(herunder færger) i det omfang, pladsforholdene tillader det.

Spørgsmål 8:

»Vil ministeren oversende en samlet oversigt over DSB Rederi

A/S« soliditetsforløb fra starten til nu, og efter at aktstykkets

elementer er udført?»

Svar:

Som beskrevet i aktstykket var forventningerne på stiftelsestidspunktet

for DSB Rederi A/S, at hovedopgaven var en rolig afvikling af

Storebæltsoverfarterne m.v. og i takt hermed en indskrænkning af rederiets

aktiviteter.

Udviklingen i færgeteknologien siden da med nye hurtigfærger har medført

ændringer i omkostningsstrukturen inden for færgedrift, således at

mulighederne for at overflytte overtallige tjenestemænd til rederiets øvrige

ruter blev væsentligt mindre, hvilket førte til, selskabet på regnskabet for

1995 foretog en ekstraordinær hensættelse til yderligere udgifter til

rådighedsløn m.v.

Dette medførte, at soliditeten, som ved stiftelsen pr. 1. januar 1995

skønnedes at være ca. 35 pct., faldt til ca. 16 pct. ifølge regnskabet for

1995. Uden apportindskuddet forventes soliditeten at stige til ca. 24 pct.

ved udgangen af 1996 som følge af udviklingen i selskabets ordinære drift. I

henhold til budgetterne forventes soliditeten med apportindskuddet at blive

ca. 35 pct. ved udgangen af 1996, svarende til niveauet ved selskabets

stiftelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter