Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ATOMVÅBENFRI ZONER I EUROPA

1996/1 BSF 29Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i alle relevante internationale

fora, herunder ikke mindst i OSCE, at arbejde for og fremlægge

konkrete forslag om etablering af atomvåbenfri zoner i Europa efter

følgende retningslinjer:

a. Atomvåbenfri zoner bør i første række oprettes i Norden samt i

Østersøområdet og Mellemeuropa.

b. Som et første skridt bør lande, der ikke har atomvåben på deres

territorium og ej heller ønsker at få det, indbydes til at deltage i en

atomvåbenfri zone.

c. Atommagterne bør indbydes til at garantere de atomvåbenfri zoner.

d. Deltagere i en atomvåbenfri zone kan hverken i freds-, krise- eller

krigstid modtage atombevæbnede enheder på deres territorium og kan derfor

ikke være omfattet af nogen atomstrategi.

Bemærkninger til forslaget

Med Berlinmurens fald håbede en hel verden et øjeblik, at atomvåbnenes tid

var forbi, og at vi i fremtiden ikke længere behøvede at leve i skyggen af

Hiroshima og Nagasaki. Men desværre viste det sig, at atomvåbnene stadig

indtager en vigtig plads i stormagternes politiske strategier. Dette kom

bl.a. dramatisk og deprimerende klart til udtryk ved de franske

atomprøvesprængninger i Stillehavet. I Europa er der ganske vist skrottet

nogle atomvåben, og i visse områder, f.eks. Ukraine, er atomvåbnene væk. En

række tidligere Warszawapagtlande er i dag atomvåbenfri, og Tyskland har i

dag formentlig væsentlig færre atomvåben på sit territorium. F.eks. er det

muligt, men dog ikke sikkert, at atomvåbnene er fjernet fra depoterne i

Slesvig-Holsten.

Men disse fremskridt overskygges af det faktum, at USA, Frankrig,

Storbritannien og Rusland har opretholdt store atomstyrker i Europa, og at

der ikke er nogen konkrete nedrustningsinitiativer i gang, der vil resultere

i en fjernelse af disse atomvåben.

Den folkelige interesse for etablering af atomvåbenfri zoner som et led i

Læs alt

den endelige fjenelse af alle atomvåben var stor i firserne. Men med Murens

fald mindskedes interessen en overgang. Verdens befolkninger regnede med, at

efter afslutningen af den kolde krig mellem Øst og Vest måtte det nu være

muligt at henvise militærstrategernes og koldkrigernes atomare

afskrækkelsesstrategi til historiens mødding, hvor den rettelig hører hjemme.

Men desværre står det klart, at en indsats mod atomvåbnene stadig er meget

påkrævet. Derfor vil man også opleve, at interessen for konkrete skridt vil

vokse, akkurat ligesom man oplevede en meget kraftig folkelig modstand mod de

franske atomprøvesprængninger. Salget af fransk vin i Danmark ligger af samme

grund fortsat væsentligt under det kvantum, der blev importeret før

atomprøvesprængningerne.

Der er således både behov for og udpræget folkelig støtte til konkrete

atomnedrustningsinitiativer. Med beslutningsforslaget om, at Danmark skal

indgå i en atomvåbenfri zone, kan vi selv yde et bidrag og samtidig være med

til at sætte en nedrustningsproces i gang i vores egen del af verden.

Danmark bør yde en aktiv indsats for at være med til at virkeliggøre den

udtalelse, som OSCE's parlamentariske forsamling vedtog tirsdag den 9. juli

1996 på forsamlingens årsmøde i Stockholm. I denne erklæring fokuserer

OSCE-forsamlingen både på, at der skal ske nedskæringer i våbenproduktionen

og -eksporten, og at der skal opbygges en række europæiske atomvåbenfri zoner

som led i etableringen af et nyt sikkerhedssystem i både Vest- og Østeuropa.

Udviklingen af en sådan politik vil være mere stabiliserende for

befolkningerne både i Øst og Vest end de mange milliarder, som postes ind i

atomvåbnene. En anden fordel ved en sådan nedrustningspolitik på det atomare

område vil være, at der bliver frigjort økonomiske ressourcer, som kan bruges

på det sociale og økonomiske område og hjælpe med til en udvikling, som er en

langt bedre og mere holdbar sikkerhedspolitik end den atomare

afskrækkelsesstrategi.

I forbindelse med beslutningsforslagets pkt. b. bør dette omfatte de

nordiske lande (herunder Grønland), de baltiske lande og tidligere

Warszawapagt-lande som Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ukraine og Ungarn samt

Østrig. Men der må også være mulighed for, at det kan omfatte dele af

Rusland, f.eks. Kaliningrad eller Murmanskområdet. Beslutningsforslaget kan

endvidere helt eller delvis omfatte Tyskland, f.eks. Slesvig-Hosten og det

tidligere Østtyskland. Det må være rimeligt, at både Vestmagterne og Rusland

yder konkrete bidrag til oprettelsen af zonerne. Det kan ske ved, at NATO er

med til at garantere de atomvåbenfri zoner og dermed under alle forhold

afstår fra at bringe atomvåben ind i disse områder. Dette betyder endvidere,

at hvis f.eks. Slesvig-Holsten kom med i en atomvåbenfri zone, så måtte

derværende atomvåbendepoter - hvis de stadigvæk findes - med sikkerhed være

fjernet, og området vil ikke igen kunne forsynes med atomvåben. Et land som

Polen ville ikke i forbindelse med eventuelle forstærkningsaftaler med NATO

kunne modtage atomvåben. Rusland kunne bidrage ved at fjerne atomvåben i

områder nær de atomvåbenfri zoner eller direkte lade dele af sit territorium

indgå i zonerne.

Spørgsmålet om Tysklands og Ruslands direkte deltagelse i atomvåbefri

zoner er naturligvis vanskeligt og bør ikke i første omgang gøres til en

betingelse for etableringen af f.eks. en nordisk atomvåbenfri zone. Det er

vigtigt, at etableringen af atomvåbenfri zoner kommer i gang, idet der så vil

være mulighed for at udbygge dem eller oprette flere.

Forslagsstillerne vil opfordre den danske regering og Folketinget til at

slutte op om den australske »Canberra Commission on the Elimination of

Nuclear Weapons«, som i sin rapport bl.a. skriver, at atomvåbenfri zoner

er en del af den arkitektur, som kan opmuntre og støtte en atomvåbenfri

verden. En spredning af atomvåbenfri zoner rundt om i verden kan kun hjælpe

med til på sigt at befri verden for atomvåben. Canberrakommissionen påpeger

også, at det er nødvendigt, at de atomvåbenførende magter samarbejder med de

ikkeatomførende magter i at udvikle sådanne zoner.

På nuværende tidspunkt er omkring halvdelen af Jordens areal allerede

dækket af atomvåbenfri zoner. Disse zoner består af de latinamerikanske og

caribiske lande (Treaty of Tlatelolco) samt Stillehavsområdet

(Raratongatraktaten) samt dækkende ASEAN-landene (Southeast Asian Nuclear

Weapon Free Zone) og de afrikanske lande (Treaty of Pelindaba). Når

traktaterne for Asien og Afrika træder i kraft, vil det meste af den sydlige

del af verden herefter være dækket af atomvåbenfri zoner.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af atomvåbenfri zoner i

Europa.

(Beslutningsforslag nr. B 29).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter