1996 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF ATOMVÅBENFRI ZONER I EUROPA
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til i alle relevante internationale
fora, herunder ikke mindst i OSCE, at arbejde for og fremlægge
konkrete forslag om etablering af atomvåbenfri zoner i Europa efter
følgende retningslinjer:
a. Atomvåbenfri zoner bør i første række oprettes i Norden samt i
Østersøområdet og Mellemeuropa.
b. Som et første skridt bør lande, der ikke har atomvåben på deres
territorium og ej heller ønsker at få det, indbydes til at deltage i en
atomvåbenfri zone.
c. Atommagterne bør indbydes til at garantere de atomvåbenfri zoner.
d. Deltagere i en atomvåbenfri zone kan hverken i freds-, krise- eller
krigstid modtage atombevæbnede enheder på deres territorium og kan derfor
ikke være omfattet af nogen atomstrategi.
Bemærkninger til forslaget
Med Berlinmurens fald håbede en hel verden et øjeblik, at atomvåbnenes tid
var forbi, og at vi i fremtiden ikke længere behøvede at leve i skyggen af
Hiroshima og Nagasaki. Men desværre viste det sig, at atomvåbnene stadig
indtager en vigtig plads i stormagternes politiske strategier. Dette kom
bl.a. dramatisk og deprimerende klart til udtryk ved de franske
atomprøvesprængninger i Stillehavet. I Europa er der ganske vist skrottet
nogle atomvåben, og i visse områder, f.eks. Ukraine, er atomvåbnene væk. En
række tidligere Warszawapagtlande er i dag atomvåbenfri, og Tyskland har i
dag formentlig væsentlig færre atomvåben på sit territorium. F.eks. er det
muligt, men dog ikke sikkert, at atomvåbnene er fjernet fra depoterne i
Slesvig-Holsten.
Men disse fremskridt overskygges af det faktum, at USA, Frankrig,
Storbritannien og Rusland har opretholdt store atomstyrker i Europa, og at
der ikke er nogen konkrete nedrustningsinitiativer i gang, der vil resultere
i en fjernelse af disse atomvåben.
Den folkelige interesse for etablering af atomvåbenfri zoner som et led i
Læs alt
den endelige fjenelse af alle atomvåben var stor i firserne. Men med Murens
fald mindskedes interessen en overgang. Verdens befolkninger regnede med, at
efter afslutningen af den kolde krig mellem Øst og Vest måtte det nu være
muligt at henvise militærstrategernes og koldkrigernes atomare
afskrækkelsesstrategi til historiens mødding, hvor den rettelig hører hjemme.
Men desværre står det klart, at en indsats mod atomvåbnene stadig er meget
påkrævet. Derfor vil man også opleve, at interessen for konkrete skridt vil
vokse, akkurat ligesom man oplevede en meget kraftig folkelig modstand mod de
franske atomprøvesprængninger. Salget af fransk vin i Danmark ligger af samme
grund fortsat væsentligt under det kvantum, der blev importeret før
atomprøvesprængningerne.
Der er således både behov for og udpræget folkelig støtte til konkrete
atomnedrustningsinitiativer. Med beslutningsforslaget om, at Danmark skal
indgå i en atomvåbenfri zone, kan vi selv yde et bidrag og samtidig være med
til at sætte en nedrustningsproces i gang i vores egen del af verden.
Danmark bør yde en aktiv indsats for at være med til at virkeliggøre den
udtalelse, som OSCE's parlamentariske forsamling vedtog tirsdag den 9. juli
1996 på forsamlingens årsmøde i Stockholm. I denne erklæring fokuserer
OSCE-forsamlingen både på, at der skal ske nedskæringer i våbenproduktionen
og -eksporten, og at der skal opbygges en række europæiske atomvåbenfri zoner
som led i etableringen af et nyt sikkerhedssystem i både Vest- og Østeuropa.
Udviklingen af en sådan politik vil være mere stabiliserende for
befolkningerne både i Øst og Vest end de mange milliarder, som postes ind i
atomvåbnene. En anden fordel ved en sådan nedrustningspolitik på det atomare
område vil være, at der bliver frigjort økonomiske ressourcer, som kan bruges
på det sociale og økonomiske område og hjælpe med til en udvikling, som er en
langt bedre og mere holdbar sikkerhedspolitik end den atomare
afskrækkelsesstrategi.
I forbindelse med beslutningsforslagets pkt. b. bør dette omfatte de
nordiske lande (herunder Grønland), de baltiske lande og tidligere
Warszawapagt-lande som Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ukraine og Ungarn samt
Østrig. Men der må også være mulighed for, at det kan omfatte dele af
Rusland, f.eks. Kaliningrad eller Murmanskområdet. Beslutningsforslaget kan
endvidere helt eller delvis omfatte Tyskland, f.eks. Slesvig-Hosten og det
tidligere Østtyskland. Det må være rimeligt, at både Vestmagterne og Rusland
yder konkrete bidrag til oprettelsen af zonerne. Det kan ske ved, at NATO er
med til at garantere de atomvåbenfri zoner og dermed under alle forhold
afstår fra at bringe atomvåben ind i disse områder. Dette betyder endvidere,
at hvis f.eks. Slesvig-Holsten kom med i en atomvåbenfri zone, så måtte
derværende atomvåbendepoter - hvis de stadigvæk findes - med sikkerhed være
fjernet, og området vil ikke igen kunne forsynes med atomvåben. Et land som
Polen ville ikke i forbindelse med eventuelle forstærkningsaftaler med NATO
kunne modtage atomvåben. Rusland kunne bidrage ved at fjerne atomvåben i
områder nær de atomvåbenfri zoner eller direkte lade dele af sit territorium
indgå i zonerne.
Spørgsmålet om Tysklands og Ruslands direkte deltagelse i atomvåbefri
zoner er naturligvis vanskeligt og bør ikke i første omgang gøres til en
betingelse for etableringen af f.eks. en nordisk atomvåbenfri zone. Det er
vigtigt, at etableringen af atomvåbenfri zoner kommer i gang, idet der så vil
være mulighed for at udbygge dem eller oprette flere.
Forslagsstillerne vil opfordre den danske regering og Folketinget til at
slutte op om den australske »Canberra Commission on the Elimination of
Nuclear Weapons«, som i sin rapport bl.a. skriver, at atomvåbenfri zoner
er en del af den arkitektur, som kan opmuntre og støtte en atomvåbenfri
verden. En spredning af atomvåbenfri zoner rundt om i verden kan kun hjælpe
med til på sigt at befri verden for atomvåben. Canberrakommissionen påpeger
også, at det er nødvendigt, at de atomvåbenførende magter samarbejder med de
ikkeatomførende magter i at udvikle sådanne zoner.
På nuværende tidspunkt er omkring halvdelen af Jordens areal allerede
dækket af atomvåbenfri zoner. Disse zoner består af de latinamerikanske og
caribiske lande (Treaty of Tlatelolco) samt Stillehavsområdet
(Raratongatraktaten) samt dækkende ASEAN-landene (Southeast Asian Nuclear
Weapon Free Zone) og de afrikanske lande (Treaty of Pelindaba). Når
traktaterne for Asien og Afrika træder i kraft, vil det meste af den sydlige
del af verden herefter være dækket af atomvåbenfri zoner.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af atomvåbenfri zoner i
Europa.
(Beslutningsforslag nr. B 29).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 51 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD BRUG AF ATOMVÅBEN Retsinformation · 5. november 1997
- 1985 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GARANTI MOD ATOMVÅBEN OG KEMISKE VÅBEN PÅ DANSK TERRITORIUM Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET FORHANDLINGSBEREDSKAB VEDRØRENDE NORDEN SOM ATOMVÅBENFRI ZONE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET TRAKTATMÆSSIGT FORBUD MOD TILSTÆDEVÆRELSEN AF U-BÅDE I ØSTERSØEN OG TILGRÆNSENDE HAVOMRÅDER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 7 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GARANTI MOD ATOMVÅBEN PÅ ORLOGSFARTØJER I DANSKE HAVNE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BSF 19 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN AKTIV DANSK FREDS- OG AFSPÆNDINGSPOLITIK Retsinformation · 17. maj 1989