Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT REGERINGEN SKAL FORESLÅ BRUGEN AF HEMMELIGE PROTOKOLLER I EU STANDSET

1996/1 BSF 21Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. oktober 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i EU at stille forslag om, at

brugen af hemmelige protokoller i EU's Ministerråd afskaffes.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne fremsatte den 24. oktober 1995 et forslag til

folketingsbeslutning om offentliggørelse af de hemmelige rådsprotokoller, som

vedtages i EU's Ministerråd. Ved 1. behandling af dette beslutningsforslag (B

24, den 18. januar 1996) sagde udenrigsministeren bl.a., at ». . . siden

den 2. oktober, hvor adfærdskodeksen blev vedtaget, er der truffet beslutning

om offentliggørelse af samtlige erklæringer. Så man skal altså ikke sige, at

adfærdskodeksen ikke har haft virkning, for det har den rent faktisk. Det er

vedtaget. Den 21. december samlede Rådet erklæringerne sammen i et dokument

og vedtog at offentliggøre dem uden undtagelse.« Folketingets

forhandlinger 1995-96 side 2877.

Udenrigsministeren henviste her til den adfærdskodeks, som blev vedtaget

af Ministerrådet den 2. oktober 1995 om offentliggørelse af mødeprotokoller

og erklæringer til mødeprotokoller i de tilfælde, hvor Rådet optræder som

lovgivende myndighed. Men som denne adfærdskodeks blev udformet, garanterer

den ikke offentliggørelsen af alle vedtagne hemmelige erklæringer, og den

afskaffer ikke den udemokratiske brug af erklæringer, som nogle gange helt

udvander eller ændrer kvalitativt indholdet af det formelle direktiv, som

vedtages af Ministerrådet. Derfor foreslår forslagsstillerne nu, at den

danske regering skal stille som krav til regeringskonferencen, at alle

hemmelige erklæringer afskaffes som tillæg til Ministerrådets protokol.

Det var bl.a. på basis af udenrigsministerens tale i Folketinget den 18.

januar 1996, at der ikke kunne skaffes flertal for B 24 om offentliggørelse

af hemmelige rådsprotokoller. Alle ordførere var i forskellige udgaver imod

de hemmelige protokoller, men slog sig til tåls med udenrigsministerens

lovtale om den nye adfærdskodeks. Men det lå jo også i forlængelse af det

mandat, som et flertal i Folketingets Europaudvalg havde været med til at

give udenrigsministeren få dage, før denne adfærdskodeks blev vedtaget den 2.

Læs alt

oktober 1995 i Ministerrådet.

Som Poul Smidt skriver i månedsbladet Europa i august 1996, ». . .

har Folketingets Europaudvalg været med til at sende udenrigsministeren til

det møde, hvor de nugældende regler blev vedtaget. Sagen blev senest

behandlet på Europaudvalgets møde den 29. september kl. 10.00. Derefter

rejste Niels Helveg Petersen til Luxembourg og var med til at vedtage den

adfærdskodeks, som gav færre hemmelige erklæringer, men også tillod, at de

vil komme igen og igen. Det står i paragraf 4 i denne adfærdskodeks, at

erklæringer vedrørende vedtagelse af lovforskrifter generelt gøres

tilgængelige for offentligheden »med undtagelse af de tilfælde, hvor

Rådet på begæring af et af sine medlemmer konstaterer, der ikke er simpelt

flertal derfor«. Det hviler således stadig på flertallets vilje, hvis

hemmelighedskræmmeriet skal ophøre'.

Af Politiken den 2. august 1996 fremgår det, at »Rådssekretariatet

den 10. juli har oplyst, at samtlige erklæringer afgivet af enten Rådet eller

medlemsstaterne er blevet offentliggjort. Det er på den baggrund regeringens

opfatttelse, at adfærdskodeksen har haft en meget positiv indvirkning i

forbindelse med bestræbelserne på at sikre større åbenhed i EU, oplyser

udenrigsministeren. Han erkender dog, at ikke alle erklæringer er blevet

offentliggjort. Kommissionen har således meddelt, hvordan den internationale

aftale om begrænsning af statsstøtte til skibsværfterne bliver gennemført og

fortolket i EU«.

Den aftale og hemmelige erklæring, han henviser til, er den hemmelige

erklæring, som Kommissionen har knyttet til forordning 3094/95, og som åbner

op for fortolkninger om støtteforanstaltninger vedrørende

skibsbygningsindustrien. Her siger Kommissionen, at generelle støtteordninger

eller gældende regionale støtteordninger, som Kommissionen har godkendt, ikke

er i strid med OECD-aftalen, som EU-landene skal følge. Det interessante er,

at denne hemmelige erklæring ikke figurerede i oversigten over

offentliggjorte erklæringer, som vedrører skibsbygningsindustrien. Denne

hemmelige erklæring er siden sendt til Europaudvalget den 30. juli i bilag

nr. 1077 og stemplet »Fortroligt«. Men oprindelig er den vedtaget

på Rådets møde den 22. december 1995, hvor Danmark også var til stede.

På Europaudvalgets møde den 9. august 1996 forsvarede udenrigsministeren

hemmeligholdelsen af erklæringen om skibsbygningsindustrien med, at der er

». . . to typer af hemmelige erklæringer. Der er ifølge ministeren

hemmelige EU-erklæringer om EU-lovgivning og hemmelige EU-erklæringer om

internationale aftaler. Ministeren fremhævede, at han på regeringens vegne

kun har forpligtet sig til at offentliggøre de hemmelige EU-erklæringer, der

drejer sig om EU-lovgivningen, og ikke de erklæringer, der knytter sig til

internationale aftaler«, som Information skriver den 10.-11. august

1996.

Denne skelnen siger udenrigsministeren er i overensstemmelse med en

juridisk nærlæsning, som Rådets juridiske tjeneste har lavet af lige netop

den højt besungne adfærdskodeks, som Rådet vedtog den 2. oktober 1995.

Information skriver, at ». . . Den politiske aftale undtager

udtrykkeligt EU's forhold til andre internationale organisationer.

Spørgsmålet er, om undtagelsen gælder erklæringer til aftalerne - eller om

undtagelsen kun tillader hemmeligholdelse, mens forhandlingerne står

på«.

I Jyllands-Posten den 10. august 1996 siger ekspert i EU-ret Peter

Vesterdorff dertil, at »EU har masser af internationale aftaler om alt

fra beskyttelse af fugle, ulandsbistand og handel med bananer, så der kan

sagtens laves protokoller. Men man bør ikke gøre det«.

Forslagsstillerne kan heller ikke støtte, at ulovlige hemmelige

erklæringer i fortrolig form videregives til Europaudvalgets medlemmer. På

denne måde gøres Europaudvalgets medlemmer til gidsler i disse sager, da de

ikke må offentliggøre papirer, som er stemplet »Fortroligt« af

Udenrigsministeriet. Dels gør det udvalgets medlemmer medvidende om indholdet

af disse erklæringer, som, hvis de prøves ved EF-Domstolen, formodentlig

ville blive erklæret ulovlige, da EF-Domstolen kun vil anerkende teksten af

det vedtagne direktiv/forordning. Dels opfatter forslagsstillerne det som

stridende mod grundloven, at Folketinget efterfølgende kan risikere at

vedtage en EU-følgelovgivning, hvor de hemmelige erklæringer ikke er

tilgængelige for Folketingets medlemmer, men eventuelt kun for medlemmerne af

Europaudvalget. Disse medlemmer af Europaudvalget må dernæst ikke gøre

opmærksom på det politiske indhold af de hemmelige erklæringer, i den

udstrækning de er stemplet »Fortroligt«.

Hele forløbet omkring de hemmelige erklæringer viser, at den eneste

holdbare løsning på dette problem er helt at afskaffe disse erklæringer.

Derfor håber forslagsstillerne, at et flertal i Folketinget kan støtte

forslaget om, at regeringen på regeringskonferencen - eller i Ministerrådet i

form af en ændring af forretningsordenen - skal arbejde for, at de hemmelige

erklæringer helt afskaffes i EU.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skal foreslå brugen

af hemmelige protokoller i EU standset.

(Beslutningsforslag nr. B 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter