1996 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT REGERINGEN SKAL FORESLÅ BRUGEN AF HEMMELIGE PROTOKOLLER I EU STANDSET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til i EU at stille forslag om, at
brugen af hemmelige protokoller i EU's Ministerråd afskaffes.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne fremsatte den 24. oktober 1995 et forslag til
folketingsbeslutning om offentliggørelse af de hemmelige rådsprotokoller, som
vedtages i EU's Ministerråd. Ved 1. behandling af dette beslutningsforslag (B
24, den 18. januar 1996) sagde udenrigsministeren bl.a., at ». . . siden
den 2. oktober, hvor adfærdskodeksen blev vedtaget, er der truffet beslutning
om offentliggørelse af samtlige erklæringer. Så man skal altså ikke sige, at
adfærdskodeksen ikke har haft virkning, for det har den rent faktisk. Det er
vedtaget. Den 21. december samlede Rådet erklæringerne sammen i et dokument
og vedtog at offentliggøre dem uden undtagelse.« Folketingets
forhandlinger 1995-96 side 2877.
Udenrigsministeren henviste her til den adfærdskodeks, som blev vedtaget
af Ministerrådet den 2. oktober 1995 om offentliggørelse af mødeprotokoller
og erklæringer til mødeprotokoller i de tilfælde, hvor Rådet optræder som
lovgivende myndighed. Men som denne adfærdskodeks blev udformet, garanterer
den ikke offentliggørelsen af alle vedtagne hemmelige erklæringer, og den
afskaffer ikke den udemokratiske brug af erklæringer, som nogle gange helt
udvander eller ændrer kvalitativt indholdet af det formelle direktiv, som
vedtages af Ministerrådet. Derfor foreslår forslagsstillerne nu, at den
danske regering skal stille som krav til regeringskonferencen, at alle
hemmelige erklæringer afskaffes som tillæg til Ministerrådets protokol.
Det var bl.a. på basis af udenrigsministerens tale i Folketinget den 18.
januar 1996, at der ikke kunne skaffes flertal for B 24 om offentliggørelse
af hemmelige rådsprotokoller. Alle ordførere var i forskellige udgaver imod
de hemmelige protokoller, men slog sig til tåls med udenrigsministerens
lovtale om den nye adfærdskodeks. Men det lå jo også i forlængelse af det
mandat, som et flertal i Folketingets Europaudvalg havde været med til at
give udenrigsministeren få dage, før denne adfærdskodeks blev vedtaget den 2.
Læs alt
oktober 1995 i Ministerrådet.
Som Poul Smidt skriver i månedsbladet Europa i august 1996, ». . .
har Folketingets Europaudvalg været med til at sende udenrigsministeren til
det møde, hvor de nugældende regler blev vedtaget. Sagen blev senest
behandlet på Europaudvalgets møde den 29. september kl. 10.00. Derefter
rejste Niels Helveg Petersen til Luxembourg og var med til at vedtage den
adfærdskodeks, som gav færre hemmelige erklæringer, men også tillod, at de
vil komme igen og igen. Det står i paragraf 4 i denne adfærdskodeks, at
erklæringer vedrørende vedtagelse af lovforskrifter generelt gøres
tilgængelige for offentligheden »med undtagelse af de tilfælde, hvor
Rådet på begæring af et af sine medlemmer konstaterer, der ikke er simpelt
flertal derfor«. Det hviler således stadig på flertallets vilje, hvis
hemmelighedskræmmeriet skal ophøre'.
Af Politiken den 2. august 1996 fremgår det, at »Rådssekretariatet
den 10. juli har oplyst, at samtlige erklæringer afgivet af enten Rådet eller
medlemsstaterne er blevet offentliggjort. Det er på den baggrund regeringens
opfatttelse, at adfærdskodeksen har haft en meget positiv indvirkning i
forbindelse med bestræbelserne på at sikre større åbenhed i EU, oplyser
udenrigsministeren. Han erkender dog, at ikke alle erklæringer er blevet
offentliggjort. Kommissionen har således meddelt, hvordan den internationale
aftale om begrænsning af statsstøtte til skibsværfterne bliver gennemført og
fortolket i EU«.
Den aftale og hemmelige erklæring, han henviser til, er den hemmelige
erklæring, som Kommissionen har knyttet til forordning 3094/95, og som åbner
op for fortolkninger om støtteforanstaltninger vedrørende
skibsbygningsindustrien. Her siger Kommissionen, at generelle støtteordninger
eller gældende regionale støtteordninger, som Kommissionen har godkendt, ikke
er i strid med OECD-aftalen, som EU-landene skal følge. Det interessante er,
at denne hemmelige erklæring ikke figurerede i oversigten over
offentliggjorte erklæringer, som vedrører skibsbygningsindustrien. Denne
hemmelige erklæring er siden sendt til Europaudvalget den 30. juli i bilag
nr. 1077 og stemplet »Fortroligt«. Men oprindelig er den vedtaget
på Rådets møde den 22. december 1995, hvor Danmark også var til stede.
På Europaudvalgets møde den 9. august 1996 forsvarede udenrigsministeren
hemmeligholdelsen af erklæringen om skibsbygningsindustrien med, at der er
». . . to typer af hemmelige erklæringer. Der er ifølge ministeren
hemmelige EU-erklæringer om EU-lovgivning og hemmelige EU-erklæringer om
internationale aftaler. Ministeren fremhævede, at han på regeringens vegne
kun har forpligtet sig til at offentliggøre de hemmelige EU-erklæringer, der
drejer sig om EU-lovgivningen, og ikke de erklæringer, der knytter sig til
internationale aftaler«, som Information skriver den 10.-11. august
1996.
Denne skelnen siger udenrigsministeren er i overensstemmelse med en
juridisk nærlæsning, som Rådets juridiske tjeneste har lavet af lige netop
den højt besungne adfærdskodeks, som Rådet vedtog den 2. oktober 1995.
Information skriver, at ». . . Den politiske aftale undtager
udtrykkeligt EU's forhold til andre internationale organisationer.
Spørgsmålet er, om undtagelsen gælder erklæringer til aftalerne - eller om
undtagelsen kun tillader hemmeligholdelse, mens forhandlingerne står
på«.
I Jyllands-Posten den 10. august 1996 siger ekspert i EU-ret Peter
Vesterdorff dertil, at »EU har masser af internationale aftaler om alt
fra beskyttelse af fugle, ulandsbistand og handel med bananer, så der kan
sagtens laves protokoller. Men man bør ikke gøre det«.
Forslagsstillerne kan heller ikke støtte, at ulovlige hemmelige
erklæringer i fortrolig form videregives til Europaudvalgets medlemmer. På
denne måde gøres Europaudvalgets medlemmer til gidsler i disse sager, da de
ikke må offentliggøre papirer, som er stemplet »Fortroligt« af
Udenrigsministeriet. Dels gør det udvalgets medlemmer medvidende om indholdet
af disse erklæringer, som, hvis de prøves ved EF-Domstolen, formodentlig
ville blive erklæret ulovlige, da EF-Domstolen kun vil anerkende teksten af
det vedtagne direktiv/forordning. Dels opfatter forslagsstillerne det som
stridende mod grundloven, at Folketinget efterfølgende kan risikere at
vedtage en EU-følgelovgivning, hvor de hemmelige erklæringer ikke er
tilgængelige for Folketingets medlemmer, men eventuelt kun for medlemmerne af
Europaudvalget. Disse medlemmer af Europaudvalget må dernæst ikke gøre
opmærksom på det politiske indhold af de hemmelige erklæringer, i den
udstrækning de er stemplet »Fortroligt«.
Hele forløbet omkring de hemmelige erklæringer viser, at den eneste
holdbare løsning på dette problem er helt at afskaffe disse erklæringer.
Derfor håber forslagsstillerne, at et flertal i Folketinget kan støtte
forslaget om, at regeringen på regeringskonferencen - eller i Ministerrådet i
form af en ændring af forretningsordenen - skal arbejde for, at de hemmelige
erklæringer helt afskaffes i EU.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skal foreslå brugen
af hemmelige protokoller i EU standset.
(Beslutningsforslag nr. B 21).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 24 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIGGØRELSE AF HEMMELIGE RÅDSPROTOKOLLER Retsinformation · 9. september 1996
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 20. februar 2013
- 1995 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF VETORETTEN OG DE SMÅ LANDES INDFLYDELSE Retsinformation · 31. oktober 1995
- Denne sag angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure efter denne bestemmelse ikke har været fulgt Domsdatabasen · 15. juni 2012
- 1994 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÅBENHED OG OFFENTLIGHED I EU Retsinformation · 31. januar 1995
- Folketingets behandling af Amsterdamtraktaten Retsinformation · 22. februar 1999