1997 BSF 58 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM HJEMMEL TIL POLITIET TIL BESLAGLÆGGELSE HOS MISTÆNKTE/DØMTE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 1997 at fremsætte
forslag til ændring af retsplejeloven, således at der heri gives politiet
hjemmel til at foretage foreløbige beslaglæggelser til dækning af
sagsomkostninger og bøder uden forudgående retskendelse, også mod
sigtedes/dømtes protest, når retskendelse ikke uden fare kan afventes.
En tilsvarende hjemmel som den, retsplejeloven giver politiet over for
ikkemistænkte i § 825, stk. 1, 2. pkt., skal der også være i sager, hvor der
er en mistænkt, eller hvor der er afsagt dom.
Bemærkninger til forslaget
Ved Højesterets kendelse af 17. juni 1997 blev der sat en brat stopper for
politiets hidtidige praksis ved belaglæggelser. Indtil denne dato foretog
politiet foreløbige beslaglæggelser til dækning af sagsomkostninger og bøder
uden forudgående retskendelse i sager, hvor der var en mistænkt eller der var
afsagt dom, og hvor en afventning af retskendelse ville frembyde fare på den
ene eller anden vis. Dette skete uden direkte hjemmel i retsplejeloven, men
efter en analog anvendelse af § 825, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der kræves
efterfølgende forelæggelse for retten inden 24 timer.
Politiet har fundet denne fremgangsmåde både naturlig og praktisk, og
politimesteren i Thisted har også rettet henvendelse til statsadvokaten i
Aalborg for at høre, om Højesterets kendelse vil betyde stop for den
hidtidige praksis. Tilbagemeldingen var, at der skal ske en ændring af
politiets fremgangsmåde, således som det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse
af 25. juli 1997, der er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.
I Højesterets kendelse afvises det, at § 825, stk. 1, 2. pkt., kan
anvendes analogt i disse sager, hvorfor forslagsstillerne finder det
nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel til politiet.
Højesteret udtalte følgende i kendelsen:
»Det følger af ordlyden af retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 804,
stk. 1, at beslaglæggelse til sikkerhed for sagsomkostninger, efter dom er
afsagt, forudsætter rettens forudgående godkendelse, og der er ikke grundlag
Læs alt
for analog anvendelse af reglerne om politiets adgang til beslaglæggelse
efter § 825, stk. 1, jf. § 824, stk. 1. Politiets beslaglæggelse har således
ikke haft fornøden hjemmel, og der er derfor ikke grundlag for at opretholde
beslaglæggelsen.«
I politiets daglige arbejde er det et yderst praktisk redskab umiddelbart
at kunne skride til beslaglæggelse, hvis der under efterforskningen dukker
oplysninger op om midler, der kan dække sagsomkostninger og bøder, som det
ellers ikke har været muligt at inddrive. For at kunne benytte sig af denne
foreløbige beslaglæggelse skal der selvfølgelig være tale om, at afventning
af retskendelsen vil umuliggøre aktionen.
I betænkning nr. 1223 fra 1991 om beslaglæggelse og edition under
efterforskning bliver problemstillingen også berørt af Justitsministeriets
Strafferetsplejeudvalg. Der står således i afsnittet om kompetence, side 23:
»I praksis er det sket, at politiet har foretaget beslaglæggelse i disse
tilfælde også mod sigtedes protest som et foreløbigt indgreb ved periculum in
mora (dvs. hvis der kan være fare ved at afvente retskendelse, indsat af
forslagsstillerne), uden at der er udtrykkelig hjemmel hertil. Det må
formentlig antages, at en sådan beslaglæggelse ligesom beslaglæggelse efter §
825, stk. 1, 2. pkt., skal forelægges for retten inden 24 timer. ....«.
Da udvalget ikke kommer med indvendinger i den anledning, går
forslagsstillerne ud fra, at der ikke er nogen retssikkerhedsproblemer i
denne praksis.
Skriftlig fremsættelse
Bendt Bendtsen (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om hjemmel til politiet til
beslaglæggelse hos mistænkte/dømte.
(Beslutningsforslag nr. B 58).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det
til Tingets velvillige behandling
Bilag
Samtlige Statsadvokater,
Politimestre og Politidirektøren.
Rigsadvokaten informerer
Højesterets kendelse af 17. juni 1997 om belslaglæggelse til sikkerhed
for sagsomkostninger i medfør af retsplejelovens § 1002, jf. § 804 (RA
580/96)
Sagen angik en situation, hvor politiet i anden anledning traf A i
besiddelse af ca. 0,1 gram heroin og 4.300 kr. Der blev udfærdiget bødeforlæg
for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og pengebeløbet blev
beslaglagt, da A skyldte det offentlige 60.000 kr. i bøder og
sagsomkostninger.
Dagen efter anholdelsen blev sagen af politiet indbragt for retten med
henblik på godkendelse af beslaglæggelsen i medfør af retsplejelovens § 1002,
jf. § 804.
Byretten bestemte, at beløbet, som efter det oplyste var A's
bistandshjælp, kunne beslaglægges.
Sagen blev af A indbragt for Østre Landsret. For landsretten gjorde A
gældende, at politiet ikke har hjemmel til at foretage foreløbig
beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 804, og at det foretagne
tvangsindgreb derfor ikke efterfølgende med nogen retsvirkning kan godkendes
af retten. Endvidere blev det gjort gældende, at det hensyn, der ligger bag
reglen i retsplejelovens § 509, også finder anvendelse i forhold til
foreløbige beslaglæggelser, specielt når der er tale om et beløb, som
hidrører fra udbetaling af bistandshjælp.
Anklagemyndigheden gjorde både for byretten og landsretten gældende, at
det i retspraksis, herunder navnlig en utrykt Østre Landsrets kendelse af 28.
april 1992 er antaget, at beslaglæggelse kan ske i et tilfælde som det
foreliggende, hvor en person med tilknytning til det kriminelle miljø
antræffes med et større pengebeløb og samtidig skylder statskassen et
betydeligt beløb i bøder og sagsomkostninger.
Østre Landsret stadfæstede herefter kendelsen.
Procesbevillingsnævnet meddelte efter ansøgning tilladelse til at
indbringe kendelsen for Højesteret.
For Højesteret gjorde kærende de samme synspunkter gældende som for
landsretten.
Anklagemyndigheden henviste til den faste landsretspraksis, der er kommet
til udtryk i U 1983.492 Ø, U 1988.718 V og U 1992.823 V, hvorefter
retsplejelovens § 509 om tvangsbeneficiet ikke er til hinder for
beslaglæggelse efter retsplejelovens § 804.
Højesteret udtalte følgende i kendelsen:
»Det følger af ordlyden af retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 804,
stk. 1, at beslaglæggelse til sikkerhed for sagsomkostninger, efter at dom er
afsagt, forudsætter rettens forudgående godkendelse, og der er ikke grundlag
for analog anvendelse af reglerne om politiets adgang til beslaglæggelse
efter § 825, stk. 1, jf. § 824, stk. 1. Politiets beslaglæggelse har således
ikke haft fornøden hjemmel, og der er derfor ikke grundlag for at opretholde
beslaglæggelsen.
Beslaglæggelse af et A tilhørende beløb på 4.300 kr. ophæves.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse m.v.) Retsinformation · 11. november 2010
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 13. oktober 1998
- 1997 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (BESLAGLÆGGELSE, EDITION, FOTOFOREVISNING, KONFRONTATION, EFTERLYSNING, OBSERVATION, VARETÆGTSFÆNGSLING UNDER DOMSFORHANDLINGEN OG PRØVESAGSORDNING FOR ADVOKATER M.V.) Retsinformation · 4. februar 1998
- A.D.16.2 Beslaglæggelse efter TDL § 83, stk. 1, 2. pkt. Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) Retsinformation · 11. marts 2021
- A.C.3.1.2.3.1 Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer Den juridiske vejledning · 1. juli 2026