Spring til indhold

Retsinformation

1989 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KØBENHAVNS HAVNEOMRÅDER

1989/1 BSF 34Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. november 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at genforhandle den aftale, der er

truffet mellem miljøministeren og Københavns overborgmester om

godkendelse af de dele af kommuneplanen for København, der omfatter

havneområderne.

Genforhandlingen skal finde sted i overensstemmelse med følgende

retningslinier:

1. Der udarbejdes en plan for udbygningen af infrastrukturen inden for

området med angivelse af finansiering.

2. Det godkendte hovedstrukturafsnit præciseres, og der indføjes

formuleringer, der sikrer, at Havneudvalgets vægtning af bygningsbevaring og

tilpasning af ny bebyggelse til allerede eksisterende bygninger tilgodeses.

3. De godkendte afsnit af rammerne for indholdet af lokalplanlægningen

formuleres således, at hovedstruktur og rammedel fremtræder som en

sammenhængende planlægning for havneområderne.

4. Det sikres, at ændringerne i havneområderne ikke foregriber

mulighederne for en styring af den kommende udvikling ved dannelsen af et

ejerselskab med offentlig og eventuel privat deltagelse.

5. Resultatet af genforhandlingen fremlægges til normal offentlig høring i

overensstemmelse med kommuneplanloven.

Bemærkninger til forslaget

Den 16. oktober 1989 godkendte miljøministeren de dele af kommuneplanen

for København, der i henhold til kommuneplanlovens § 10, stk. 1, var indkaldt

med henblik på at hindre, at der skete en foregribelse af arbejdet i det af

miljøministeren nedsatte havneudvalg.

Dermed sattes et foreløbigt punktum for en sag, der på markant vis har

haft og stadig har offentlighedens og de politiske beslutningstageres

interesse.

Den 29. oktober 1987 fremsatte medlemmer af Socialdemokratiets

folketingsgruppe et beslutningsforslag om Københavns Havn (B 25). Se

Folketingstidende 1987-88 (1. samling) sp. 910, 3666, tillæg A sp. 1253 og

Læs alt

tillæg B sp. 695. Det præciseredes heri, at havneområdets placering i

hovedstadsområdet gør det ekstra attraktivt og understreger behovet for en

samlet planlægning af områdets udnyttelse. Beslutningsforslaget indeholdt

tillige et krav om nedsættelse af et udvalg til at forestå et udrednings- og

analysearbejde vedrørende havneområdernes fremtid.

Den 3. november 1987 fremsatte medlemmer af Det Radikale Venstres

folketingsgruppe forslag til folketingsbeslutning om Københavns Havns fremtid

(B 34). Se Folketingstidende 1987-88 (1. samling), forhandlingerne sp. 1050,

3666, tillæg A sp. 1305 og tillæg B sp. 695. Beslutningsforslaget blev

behandlet sammen med B 25. Det radikale beslutningsforslag tilsluttede sig

ideen om nedsættelse af et udvalg og henviste i denne forbindelse til den

offentlige debat, der var gået forud for fremsættelsen af

beslutningsforslagene. Dette beslutningsforslag pegede ligeledes som noget

helt centralt på behovet for at sikre en sammenhængende planlægning for

Københavns Havn. Målsætningerne for denne planlægning blev detaljeret

gennemgået i beslutningsforslagets bemærkninger.

Den 7. april 1988 afgav Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

beretning om Københavns Havns fremtid. Denne beretning gentager, at

omdannelsen af Københavns Havn skal ske efter en samlet planlægning. Videre

fremhævede beretningen, at miljøministeren skal nedsætte et udvalg, som skal

fremsætte alternative forslag til den organisatoriske og økonomiske

tilrettelæggelse af omdannelse af de dele af havnen, der ikke længere

anvendes til havneformål, eller som inden for en overskuelig fremtid

forventes at overgå til anden anvendelse. Udvalget skal sideløbende hermed i

skitseform opstille alternativer over havneområdets fremtidige udvikling.

Efter regeringsskiftet i juni 1988 nedsatte miljøministeren et

havneudvalg, der afgav betænkning den 4. april 1989. I forordet til

betænkningen skrev udvalgets formand afslutningsvis: »Måtte udvalgets

overvejelser, som hermed videregives til miljøministeren, regeringen og

offentligheden, vise sig operationelle i det politiske spil. Det skal afgøre,

om københavnerne får vandet tilbage, og om mulighederne for at skabe noget

afgørende nyt og attraktivt i hjertet af København virkeliggøres.«

Havneudvalgets betænkning fik en positiv modtagelse i offentligheden, og

der var dermed skabt en berettiget forventning om, at udvalgets anbefalinger

og forslag fik en afgørende indflydelse på såvel hovedstruktur som rammedel i

de havnerelaterede dele af Københavns kommuneplan.

Miljøministerens godkendelse af kommuneplanens havnedel synes nærmest

fuldstændigt at kuldkaste såvel Folketingets arbejde i denne sag som

havneudvalgets omfattende indsats. Det fremhæves i et notat af 19. oktober

1989, at den aftale, der er indgået mellem miljøministeren og

overborgmesteren, indebærer, at de overordnede målsætninger, som blev

fastlagt i Havneudvalgets betænkning, indføjes i kommuneplanens strukturdel.

Forslagsstillerne skal ikke bestride, at dette ikke er sket, men den valgte

sprogbrug med vage vendinger som »tilstræbes«, »i

princippet«, »på længere sigt« og »taget op til

vurdering« reducerer målsætninger og principper til hensigtserklæringer

og udskyder dermed spørgsmålet om den langsigtede planlægning til kommende

kommuneplanrevisioner, aktuel administration af arealanvendelsen for så vidt

angår større aktuelle sager og den fremtidige organisatoriske

tilrettelæggelse af udviklingen i havneområderne. Dermed har man i mangel af

et etableret selskab til styring af udviklingen lagt hele realiseringen af

Havneudvalgets intentioner, således som de i svækket form er gengivet i

hovedstrukturafsnittet, i hænderne på administrationen af kommuneplanens

rammedel. Om denne rammedel siges det i det anførte notat: »Med de

foretagne ændringer i kommuneplanens rammedel ligger det umiddelbare

administrationsgrundlag tættere på kommuneplanforslaget end på Havneudvalgets

betænkning.«

Netop de tanker, der var fremført om dette administrationsgrundlag fra

Københavns Kommune i forslaget til kommuneplan, var afgørende for de

tidligere nævnte forslag til folketingsbeslutninger, beretningen fra

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg herom samt Havneudvalgets

betænkning.

Forslagsstillerne må således konkludere, at den aftale, der er indgået

mellem miljøministeren og overborgmesteren, tilsidesætter de forudsætninger

for planlægningen af den fremtidige udvikling i havnen i en sådan grad, at

aftalen bør genforhandles.

Det forudsættes, at et nyt forhandlingsresultat drøftes med Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg, forinden der indgås en endelig aftale med

Københavns Kommune om godkendelse af kommuneplanens havneforslag.

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1.

Miljøministerens godkendelse af kommuneplanforslaget for havnen indeholder

kun få og spredte bemærkninger om infrastrukturproblemerne og knytter sig

især til gang- og cykelstianlæg. Den for udviklingen af hele det nordlige

havneområde helt afgørende forudsætning om forlængelse af Gittervej til

Lyngbyvej samt trafikforbindelserne til Amager henskydes til en kommende

kommuneplanrevision. En så letfærdig omgang med infrastrukturproblemerne

synes at vise enten en udpræget mangel på interesse for væsentlige

udviklingsforudsætninger eller en tillid til, at andre organer, der

beskæftiger sig med byens udvikling, har gjort sig de fornødne overvejelser.

Begge udlægninger er i åbenbar modstrid med Havneudvalgets kommisorium,

hvoraf det fremgår at »Udvalget skal i denne sammenhæng også vurdere

mulighederne for at etablere effektive transportforbindelser til

havneområderne og vurdere trafikforholdene i relation til de omkringliggende

byområder, herunder den trafikale sammenhæng mellem Sjællandssiden og

Amager.« (Havneudvalgets betænkning del II, bilag 1, side 1).

ad 2.

Det fremgår af det optrykte bilag I vedrørende miljøministerens

godkendelse af Københavns kommuneplanforslag fra 1985, »at

bevaringsværdige bygninger og anlæg i så vid udstrækning som muligt (skal)

indgå i omdannelsen af havnearealerne, herunder Dahlerups pakhus på

Langelinie«. Denne formulering skal sammenholdes med Havneudvalgets

formulering på side 20 i betænkningen:

»Ny bebyggelse skal tilpasses bevaringsværdige bygninger - dette

begreb taget i bred forstand. Bebyggelser i havnen skal udformes i

overensstemmelse med det københavnske bybillede med de bygningshøjder, der er

almindelige i København, og som karakteriserer de nærliggende

kvarterer.«

ad 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

ad 4.

Ejerselskabets etablering og funktion skal udtrykkeligt fremtræde i en ny

aftale om godkendelse af kommuneplanen. Netop overvejelserne om en

selskabskonstruktion har været centrale både i Miljø- og

Planlægningsudvalgets beretning af 7. april 1988 og i Havneudvalgets

betænkning. Af miljøministerens pressemeddelelse d. 6. oktober 1989 fremgår,

at mulighederne for etablering af et aktieselskab el. lign. skal undersøges.

Dermed er ideen om et ejerselskab, dets funktioner og kompetence udskudt til

en nærmere undersøgelse uden stillingtagen til det nærmere indhold i

selskabets opgaver. Selskabets egnethed som styringsorgan i samarbejde med

Københavns Kommune svækkes derved i afgørende grad. Det understreges, at

ejerselskabet skal kunne disponere over kommende værdistigninger på de

arealer, der er omfattet af den samlede planlægning. I forbindelse med en

genforhandling af aftalen skal det afklares, hvilke fremtidige

erhvervsarealer der forbliver under Københavns Havnevæsens administration, og

hvilke der skal indgå i ejerselskabets dispositioner.

ad 5.

Indkaldelsen af Københavns Kommunes forslag til kommuneplan betød for så

vidt angår havnearealerne, at den normale høringsfase ikke blev gennemført.

Efter indgåelsen af aftalen mellem miljøministeren og overborgmesteren er

denne aftale og ministerens godkendelse fremlagt til efterretning i et møde i

Københavns Borgerrepræsentation d. 26. oktober 1989. Den folkelige interesse

for havnearealerne gør det naturligt og rigtigt, at et forhandlingsresultat

fremlægges til normal offentlig høring efter reglerne om tillæg til

kommuneplaner.

Som bilag er optrykt miljøministerens godkendelsesskrivelse af Københavns

kommuneplan for så vidt angår havneområderne og et af Miljø- og

Planlægningsudvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse

heraf.

Bilag I

Miljøministeriet

Departementet

Den 16. oktober 1989

Københavns Kommune

Overborgmesterens afdeling

Rådhuset,

1599 København V.

I skrivelse af 23. september 1988 underrettede Miljøministeriet

Borgerrepræsentationen om, at miljøministeren i henhold til kommuneplanlovens

§ 10, stk. 1, havde besluttet, at kommuneplanen ikke kan vedtages endeligt af

Borgerrepræsentationen efter § 9 i kommuneplanloven. Formålet med denne

beslutning var at sikre, at der ikke blev foretaget planlægningsmæssige

dispositioner, der kunne foregribe arbejdet i det af miljøministeren i juli

1988 nedsatte havneudvalg.

I skrivelse af 10. juli 1989 tiltrådte miljøministeren, at forslaget til

kommuneplan kunne vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen, med undtagelse

af bestemmelserne for de på et kortbilag angivne arealer langs havnen.

Tiltrædelse af bestemmelser for disse områder afventede, at de igangværende

forhandlinger med Københavns Magistrat om den fremtidige anvendelse af

havnearealerne afsluttedes.

Under de førte forhandlinger mellem Københavns Magistrat og

Miljøministeriet er der opnået enighed om en række suppleringer og ændringer

i forslagets hovedstruktur og i rammebestemmelserne for havneområderne.

For arealerne i Københavns Havn godkender miljøministeren i denne

anledning i henhold til kommuneplanlovens § 10, stk. 1, det af

Borgerrepræsentationen i mødet den 30. marts 1989 vedtagne kommuneplanforslag

med de ændringer, der er angivet i vedlagte bilag af 9. oktober 1989 om

Ȯndringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for

havneområderne«. Afgrænsningen af arealerne i Københavns Havn omfattet

af denne godkendelse fremgår af vedlagte kortbilag. (*)

Københavns Magistrat og Miljøministeriet er enige om at optage nye

drøftelser om den del af kommuneplanen som omfatter Langelinie, såfremt det

viser sig, at en bevaring af Dahlerups pakhus ikke kan gennemføres.

I forlængelse af Miljøministeriets skrivelse af 10. juli 1989 tiltrædes

endvidere, at den maksimale bebyggelsesprocent for et område ved

Frederiksgade 2, hvor Borgerrepræsentationen den 27. april 1989 har vedtaget

et lokalplanforslag, der forudsætter en ændring af rammebestemmelserne, kan

ændres i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanens områder

udenfor havnen og erstattes af de af Borgerrepræsentationen nu vedtagne

bestemmelser.

Opmærksomheden henledes på, at Københavns Kommune umiddelbart efter den

endelige vedtagelse af kommuneplanen skal foretage offentlig bekendtgørelse

herom. Dette skal ske i henhold til § 11, stk. 1 i kommuneplanloven, jf. § 3

i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 247 af 16. maj 1986.

Et eksemplar af det reviderede forslag bedes indsendt til miljøministeren

til påtegning om godkendelsen af kommuneplanens bestemmelser for

havneområderne.

Københavns Kommune anmodes om - når den endeligt reviderede kommuneplan er

færdigtrykt - at sende 7 eksemplarer til Planstyrelsen.

Med venlig hilsen

Lone Dybkjær

(*) De nævnte kortbilag er ikke optrykt som bilag.

Miljøministeriet Den 9.oktober 1989

Bilag til miljøministerens godkendelse af »København, forslag til

kommuneplan, 1985« for havneområderne.

Ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne

I kapitel 2 om kommuneplanens hovedstruktur indføjes i afsnit 2.1.6.

Målene for udviklingen i havne- og kystområderne:

Hele havneområdet

Omdannelsen af Københavns Havn skal understrege den karakter, som er et

særkende for de eksisterende bydele, hvori havneområderne er beliggende.

Bygningsanlæggenes proportioner og udformning skal understrege den

karakter, som er et særkende i de enkelte bydele inden for havnen.

Bevaringsværdige bygninger og anlæg skal i så vid udstrækning som muligt

indgå i omdannelsen af havnearealerne, herunder Dahlerups Pakhus på

Langelinie.

Der skal tilstræbes et varieret udbud af arbejdspladstyper i havnen.

Det skal tilstræbes, at udbygningen med boliger giver en bred variation af

boliger, som i type og sammensætning bedst muligt svarer til ønskerne hos den

del af befolkningen, der finder det attraktivt at bo i disse bydele.

Det skal tilstræbes, at der fortsat reserveres arealer til de funktioner

af fritidsorienteret karakter, som i dag findes i havneområderne.

Alle muligheder for at forbedre de enkelte bydeles kontakt til vandet skal

udnyttes, som vist på principskitsen.

Det skal generelt tilstræbes at nye byfunktioner, der indpasses i

havneområderne, har en åben og publikumsorienteret karakter. På særligt

attraktive og lettilgængelige punkter langs havneløbet skal der reserveres

plads til særligt publikumsorienterede byfunktioner såsom udstillings- og

kongresfaciliteter, koncert- og teaterbygninger, hoteller og restauranter

samt repræsentative bygværker for private og offentlige institutioner

(jævnfør principskitsen, bilag 1).

Alle kajstrækninger (bortset fra H1-områderne) gøres i videst muligt

omfang offentligt tilgængelige og indgår som del af et samlet gang- og

cykelstisystem langs havnearealerne.

Overordnede gang- og cykelstianlæg fra omkringliggende byområder til

havneområderne, langs havneområderne fra syd til nord og øst samt

forbindelser på tværs af havnen fastlægges i princippet som vist på

principskitsen.

Langs havnen, blandt andet ved de ovenfor nævnte særligt attraktive og

lettilgængelige punkter langs havnen reserveres muligheder for anlæg af

anløbspladser for havnerundfarten og/eller for en eventuel kollektiv

transport gennem havnens samlede område.

De nuværende havnebassiner bevares i princippet. I forbindelse med nye

arealanvendelser langt havnefronten kan der dog blive tale om ombygninger af

kajanlæg eller opfyldninger ud i havnen. Det må imidlertid vurderes konkret i

relation til den enkelte lokalplan, hvordan og i hvilken udstrækning disse

muligheder skal anvendes. Ved vurdering heraf skal bl.a. indgå, i hvilket

omfang eventuelle landvindinger af denne art kan forbedre mulighederne for

anlæg af offentligt tilgængelige rekreative områder.

Nordhavnen og Østhavnen

Erhvervshavnen bør på længere sigt afgrænses til Nordhavnen og Østhavnen.

For så vidt angår Nordhavnen bør Søndre Frihavns-området syd for Atlaskaj

frigøres for havnefunktioner med henblik på omdannelse til andre byformål. En

vurdering heraf forudsættes at indgå ved kommende planrevisioner.

Arealerne langs Kalkbrænderihavnsløbet omdannes til bymæssige havneformål.

På længere sigt flyttes aktiviteterne i Færgehavn Nord til et af de østvendte

havnebassiner. Det forudsættes, at der skaffes erstatningsarealer for

Skudehavnens funktioner i den vestlige del af Nordhavnen eller

Svanemøllebugten.

Fra Folke Bernadottes Alle til Kalkbrænderihavnsgade fastlægges en

mulighed for etablering af »Gittervej«. Konsekvenserne af en

forlængelse af »Gittervej« til Lyngbyvej samt til Refshaleøen og

Amager vurderes ved en kommende kommuneplanrevision.

Indtil en fast forbindelse til Sverige måtte blive etableret, anvendes

DSB's Dan-Link-arealer til tekniske anlæg. Efter etablering af en fast

forbindelse til Sverige vurderes arealernes fremtidige anvendelse nærmere,

herunder muligheden for at etablere boliger og serviceerhverv.

Ved en eventuel udflytning af UNICEF til den nordlige del af Nordhavnen

vurderes områdets fremtidige anvendelse nærmere, herunder muligheden for at

etablere boliger og serviceerhverv.

En anvendelse af den vestlige del af Refshaleøen til boligformål vil bl.a.

være betinget af, at de miljømæssige forhold kan løses tilfredsstillende,

herunder lugtgener fra Lynetten og gener fra forurenende industri/skibsværft,

og at forholdet til omliggende industri måtte gøre det forsvarligt.

Inderhavnen

Arealerne på Flådestation København (Holmen) excl. Nyholm åbnes for

offentligheden.

Sydhavnen

Islands Brygges industrikvarter forudsættes på længere sigt omdannet til

boligkvarter med mulighed for indpasning af serviceerhverv. Omdannelsen

forudsættes igangsat ved DS-Industries (Dansk Soyakagefabriks) flytning fra

området.

Byomdannelsen vil hermed kunne påbegyndes i den nordlige del af

industrikvarteret, umiddelbart op til de eksisterende boligkvarterer, og vil

i en fortløbende proces efterhånden kunne omfatte hele industrikvarteret.

I forbindelse med omdannelsen af industrikvarteret forudsættes området

mellem havnen og Islands Brygge udlagt til »fritidsformål m.v.«

(01).

Omdannelsen af Islands Brygges industrikvarter forudsættes taget op til

vurdering ved kommende kommuneplanrevisioner.

Indtil der er taget beslutning om en fast forbindelse til Sverige med

mulighed for en lokal station i Sydhavnsområdet, anvendes det omkringliggende

område til industri og blandede erhverv. Hvis der tages beslutning om et

sådant anlæg, kan arealet efter dette tidspunkt anvendes til serviceerhverv.

Eventuel anvendelse af Teglholmen og Sluseholmen til boligformål

forudsættes taget op til vurdering ved de kommende kommuneplanrevisioner,

idet dog industri (fx. MAN B & W Diesel A/S) på Teglholmen forudsættes at

kunne fortsætte og udvikles.

Det eksisterende industriområde syd-vest for Sydhavnsgade og

Sjællandsbroen mellem Kalvebodløbet og Scandiagade anvendes foreløbig til

industriområde. På længere sigt vil der være mulighed for i tilknytning til

de eksisterende boligområder at etablere et nyt større boligområde med

kontakt til vandet og de grønne områder. Mulighederne herfor vurderes ved

kommende kommuneplanrevisioner.

I kapitel 3, rammer for indholdet i lokalplaner, foretages følgende

ændringer og tilføjelser:

(Numrene henviser til vedlagte bilag 2)

3.3.1. Indre By

1. Nordre Toldbod ændres fra »havneformål« (H) til

»offentlige institutioner« (05).

3.3.2. Christianshavn

2. Der afgrænses et enkeltområde nord for Lynettehavnen, som udlægges til

»fritidsformål m.v.« (01).

3. Holmen excl. Nyholm ændres fra »offentlige institutioner«

(02) til »boliger og serviceerhverv« (C), excl. det nedenfor under

pkt. 4 nævnte enkeltområde. Det kan dog ikke udelukkes, at levedygtige

virksomheder kan fortsætte. Der fastsættes følgende bestemmelser:

A. 50% bolig, 50% serviceerhverv

B. 4 etager

C. bebyggelsesprocent 60.

4. På den sydlige del af Arsenaløen udlægges et enkeltområde bestående af

de nuværende boldbaner samt arealerne øst og syd herfor til

»Fritidsformål m.v.« (01).

5. Margretheholm ændres fra »Offentlige institutioner« (02) til

»blandede erhverv« (E 3).

6. Christiansholm (Pressens Fællesindkøb) ændres fra

»serviceerhverv« (S3) til »boliger og serviceerhverv«

(C3) med fordelingen 50% boliger, 50% serviceerhverv.

7. På øen med Grønlandske Handels Plads, Krøyers Plads og Wilders Plads

skal der være en fordeling af boliger og serviceerhverv på 40/60.

8. I enkeltområdet udlagt til »boliger og serviceerhverv« (C3)

ved Christians Kirke (B & W-Motor) skal der være en fordeling af boliger

og serviceerhverv på 40/60.

9. Enkeltområdet ved Langebrogade (Sukkerfabrikkerne) ændres fra

»serviceerhverv« (S1) til »boliger og serviceerhverv«

(C3) med en fordeling af boliger og serviceerhverv på 30/70.

3.3.3. Indre Østerbro

10. Inden for erhvervshavnens område udlægges et område til

»bymæssige havneformål«, herunder serviceerhverv med tilknytning

til havneformål. Området afgrænses af Sundkrogsgade og dennes forlængelse,

Baltikavejs forlængelse, Færgehavnsvej, Færgehavn Nord og

Kalkbrænderihavnsløbet.

11. Enkeltområdet udlagt til »serviceerhverv« (S1) ved

Kalkbrænderihavnsgade ændres til S 3-område og afgrænses ved Sundkrogskaj.

12. Ved Færgehavn nord udlægges et areal til havneformål med mulighed for

bilfærgeterminaler. Området afgrænses af Færgehavnsvej, Baltikavej,

Kattegatvej og Nordsøvej.

13. Der afgrænses et nyt enkeltområde ved Nordbassinet. Området udlægges

til »havneformål, passager- og bilfærgeterminal« (H1).

14. Syd for Atlaskaj mellem Gittervej og havnen ændres arealerne fastlagt

til »havneformål« (H1) til »boliger og serviceerhverv«

(C3). Arealet mellem jernbanens terræn og Vestbassin i Søndre Frihavn indgår

i det under punkt 15 omtalte enkeltområde.

15. I enkeltområdet udlagt til »boliger og serviceerhverv« (C3)

i Søndre Frihavn skal der være en fordeling af boliger og serviceerhverv på

40/60. Ved bebyggelse af den sydlige del af området skal der tages hensyn til

det nuværende bygningsmiljøs kvaliteter samt voldterrænet.

3.3.7. Vesterbro

16. En del af enkeltområdet udlagt til »blandet erhverv« (E1)

ved Fisketorvet ændres til »serviceerhverv« (S3).

Bilag II

Miljøministeriet

Departementet

Den 23. oktober 1989

Spørgsmål nr. 1.

»Vil ministeren forud for samrådet den 25. oktober 1989 tilstille

udvalget materiale, der belyser indholdet af den aftale om den fremtidige

arealanvendelse i Københavns Havn, som er indgået med Københavns

overborgmester«?

Svar.

Den 16. oktober 1989 fremsendte jeg til udvalgets orientering min

godkendelsesskrivelse af samme dato for så vidt angår den del af Københavns

Kommuneplan, som vedrører havneområderne.

Endvidere skal jeg henholde mig til vedlagte notat fra Planstyrelsen om

ligheder og forskelle mellem forslaget til kommuneplan, Havneudvalgets

betænkning og aftalen mellem Københavns Kommune og Miljøministeriet om

ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for havneområderne.

Notat om Københavns havn

Ligheder og forskelle mellem forslaget til kommuneplan, Havneudvalgets

betænkning og aftalen om ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for

havneområderne

1. Havneområdet

Det område langs Københavns havn, som er omfattet af havneudvalgets

betænkning og de efterfølgende forhandlinger mellem Københavns Magistrat og

Miljøministeriet er på ca. 800 ha.

En fjerdedel er privat ejet og anvendes overvejende til industri.

Københavns Kommune ejer en ottendedel, hvoraf to-trediedele bruges til

tekniske værker.

Staten ejer ligeledes en-ottendedel, hvoraf 60% udgøres af de militære

arealer på Holmen.

Den anden halvdel af arealerne ejes af Københavns Havnevæsen. Omkring 40%

af havnevæsenets arealer anvendes ikke i dag.

Havnearealerne domineres i dag af erhvervsbebyggelse, og kun 3% af

bygningsmassen anvendes til boligformål. Der er i dag ca. 700 boliger og

omkring 26.000 arbejdspladser i havneområderne.

Godt halvdelen af arbejdspladserne hører til erhvervsgruppen service og

let industri, knap halvdelen til traditionel industri, lager og transport.

Af de 26.000 arbejdspladser findes de 5.000 ved havneorienteret

virksomhed, 3.000 ved skibsværfterne og 3.000 ved Flådestation København.

Havneområdernes samlede etageareal er 2,2 mill. m2 og den nuværende

gennemsnitlige bebyggelsesprocent - inkl. de ikke anvendte arealer - er ca.

30.

2. Kommuneplanforslagets havnedel

Kommuneplanforslaget er opdelt i et hovedstrukturafsnit og et afsnit med

rammer for lokalplanlægningen. I hovedstrukturafsnittet præciseres mål og

holdninger for påvirken af kommunens udvikling og omdannelse på længere sigt.

I rammedelsafsnittet fastlægges bestemmelser for de enkelte områders

anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser (bebyggelsestæthed,

etageareal, parkerings- og opholdsarealkrav m.v.).

Ifølge rammedelen koncentreres havneaktiviteterne i Nordhavnen (excl. et

område syd for Svanemølleværket samt Langelinie/bunden af Søndre Frihavn) og

i Østhavnen.

De store tekniske værker i havnen opretholdes.

De fleste af de øvrige havnearealer udlægges til erhvervsformål, og

mulighederne for boligbyggeri er relativt begrænsede.

Boligbyggeri muliggøres på visse arealer i Inderhavnen og Søndre Frihavn,

som udlægges til boliger og serviceerhverv uden angivelse af fordelingen

mellem boliger og serviceerhverv. Herudover udlægges Karens Minde i Sydhavnen

til boligformål.

I Inderhavnen udlægges de øvrige arealer til rent serviceerhverv eller til

offentlige institutioner (herunder Holmen).

De fleste arealer i Sydhavnen udlægges til erhvervsformål, enten til

industriformål eller til blandet erhverv, d.v.s. industri og serviceerhverv,

hvor der ikke er taget stilling til fordelingen mellem industri og

serviceerhverv.

Det skønnes, at kommuneforslagets rammedel på langt sigt muliggør en

fordobling af havnearealernes nuværende bygningsmasse på 2,2 mill. m2

etageareal til 4,4 mill. m2 (med et bruttobyggeri excl. nedrivninger på 3,2

mill. m2).

Det skønnes, at rammedelsbestemmelserne muliggør en tilvækst på 4.000

boliger og en tilvækst på 45.000 arbejdspladser. Herefter vil ca. 9% af det

samlede etageareal i havneområderne være anvendt til boligformål.

Kommuneplanen skal imidlertid revideres i hver valgperiode, og

kommuneplanforslagets strukturdel indeholder tilkendegivelser, som kan ændre

dette udviklingsforløb.

Det angives således, at en del af den nuværende Frihavn fra UNICEF mod syd

til Søndre Frihavn på længere sigt kan tænkes omdannet fra havneformål til

bymæssige formål.

Det angives ligeledes, at Nordbassinet nord for UNICEF/Marmormolen ved

Nordhavn station vil være velegnet til en fremtidig færgeterminal.

3. Havneudvalgets betænkning

Ligesom i kommuneplanforslaget forudsættes det i Havneudvalgets

betænkning, at erhvervshavnens aktiviteter koncentreres i Nordhavnen og i

Østhavnen, og at de store tekniske værker opretholdes.

Der er i Havneudvalgets betænkning foretaget en snævrere afgrænsning af,

hvilke arealer der på længere sigt skal anvendes til havneformål. For det

første foreslås, at den del af Frihavnen, som lukker Østerbro af fra vandet,

overgår til bymæssig anvendelse (idet der stadig regnes med færgeterminal i

Nordbassinet ved Nordhavn station). For det andet foreslås, at arealerne ved

Svanemølle bugten (Kalkbrænderihavnsløbet og Færgehavn Nord) anvendes til

bymæssige havneformål med relation til kystsejlads, vandsport, rekreation,

småskibsværfter samt fiskeri. For det tredie foreslås det overvejet at

anvende den del af Refshaleøen, som ligger overfor Langelinie, til

boligformål.

Selv med denne reduktion vil der fortsat være rigelige arealer til

erhvervshavnens formål.

Med hensyn til de arealer, som ikke skal anvendes til erhvervshavn, er der

i Havneudvalgets betænkning angivet en række målsætninger, som skal lægges

til grund for udbygningen.

Omdannelsen af Københavns Havn skal bl.a. gennem bygningsanlæggenes

proportioner og udformning understrege den karakter, som er et særkende for

de eksisterende bydele, hvori havneområderne er beliggende.

Bevaringsværdige bygninger og anlæg skal i så vid udstrækning som muligt

indgå i omdannelsen af havnearealerne.

Alle muligheder for at forbedre de enkelte bydeles kontakt til vandet skal

udnyttes.

Ved omdannelsen af havnearealerne skal der tilstræbes et forøget antal og

et varieret udbud af arbejdspladstyper i havnen. Ved omdannelsen skal det

tilstræbes, at udbygningen med boliger giver en bred variation med hensyn til

boligstørrelse og boligform. Endvidere skal det tilstræbes, at der fortsat

reserveres arealer til de funktioner af fritidsorienteret karakter, som i dag

findes i havneområderne.

Disse målsætninger er konkretiseret i et hovedstrukturkort, som bl.a.

viser fremtidige forbindelser mellem byen og havnen, forbindelser på langs og

tværs af vandet samt strategisk beliggende arealer reserveret særlige

publikumsorienterede funktioner.

I Havneudvalgets betænkning blev lagt vægt på, at de største

arbejdspladskoncentrationer med serviceerhverv og let industri/højteknologisk

industri koncentreres på arealer i nærheden af gode kollektive

trafikforbindelser, d.v.s. S-togs stationer, eller punkter dækket af mange

busser. Omvendt forudsættes de øvrige arbejdspladsområder anvendt til mere

traditionel industri med stort arealforbrug pr. arbejdsplads.

Den største forskel mellem kommuneplanforslaget og Havneudvalgets

betænkning skyldes den forskellige vægtning mellem boligformål og

erhvervsformål.

Havneudvalget har ikke haft intentioner om at nedlægge eksisterende

arbejdspladser eller forhindre udviklingen af industriarbejdspladser i

København.

Udvalget har imidlertid forventet, at set over en periode på 25-30 år vil

der under alle omstændigheder ske en ændret anvendelse af disse centralt

beliggende byarealer, således at serviceerhverv og let

industri/højteknologisk industri vil fortrænge den eksisterende mere

traditionelle industri.

Havneudvalget har derfor fundet det ønskeligt, at en del af de nuværende

havne- og industriområder friholdes for serviceerhverv og sikres anvendt til

boligformål.

Satsningen på boligformål skyldes også ønsket om et varieret bymiljø,

behovet for flere tidssvarende boliger i Københavns Kommune samt ønsket om at

koncentrere de store arbejdspladstilvækster i stationsnære områder.

En stor boligandel er for det første sikret gennem angivelse af en stor

boligandel i de områder i Inderhavnen og i Frihavnen/Søndre Frihavn, som er

foreslået anvendt såvel til bolig som til erhvervsformål (typisk 50/50 eller

40/60).

For det andet gennem åbning af Holmen og udlæg af arealerne til boliger og

serviceerhverv (50/50).

For det tredie gennem angivelse af, at visse af de eksisterende

industriområder på længere sigt ved ophør af nuværende industrianvendelse

overgår til boligformål.

Det drejer sig primært om industrikvarteret Islands Brygge, hvor

Soyakagefabrikken ligger, og om det ekstensivt udnyttede industriområde

mellem Karens Minde og Fiskerhavnen syd for Sjællandsbroen.

Som før nævnt drejer det sig endvidere om dele af Refshaleøen, hvis de

miljømæssige problemer her kan løses.

Med hensyn til Teglholmen og Sluseholmen i Sydhavnen er såvel angivet en

mulighed for fortsat industrianvendelse som en mulig omdannelse til

boligformål.

Havneudvalgets betænkning rummer på langt sigt de samme

udbygningsmuligheder målt i etagearealtilvækst som kommuneplanforslaget,

altså en fordobling af de nuværende 2,2 mill. m2 etageareal til 4,4 mill. m2.

Havneudvalgets betænkning muliggør maksimalt opførelse af 16.000 nye

boliger og en tilvækst på 25.000 arbejdspladser. Det vil medføre, at 31% af

den samlede fremtidige bygningsmasse i havneområderne anvendes til

boligformål.

I Havneudvalgets alternative forslag, hvor Teglholmen og Sluseholmen

fortsat anvendes til erhvervsformål, vil der være mulighed for opførelse af

11.000 nye boliger og en tilvækst på ca. 30.000 arbejdspladser. Det vil

medføre, at 24% af den samlede fremtidige bygningsmasse anvendes til

boligformål.

4. Aftalte ændringer i kommuneplanforslaget

De aftalte ændringer i kommuneplanforslagets bestemmelser for

havneområderne skal indføjes såvel i kommuneplanens strukturdel som i

kommuneplanens rammedel.

I strukturdelen indføjes de overordnede målsætninger, som blev fastlagt i

Havneudvalgets betænkning. Også det ovenfor omtalte hovedstrukturkort

medtages som en principskitse i kommuneplanens strukturdel. Det nævnes

specielt, at Dahlerups Pakhus på Langelinie søges bevaret.

Formuleringerne i den ændrede strukturdel svarer i meget vid udstrækning

til de forslag, som er stillet i Havneudvalgets betænkning.

I Nordhavnen præciseres det, at mulighederne for at anvende Dan-Link

arealerne og Marmormolen (UNICEF) til boliger og serviceerhverv skal vurderes

nærmere ved en evt. senere flytning af disse funktioner.

Tilsvarende fastslås, at mulighederne for at anvende den vestlige del af

Refshaleøen til boligformål vil være betinget af, at de miljømæssige forhold

kan løses tilfredsstillende.

I Inderhavnen fastslås, at Holmens arealer, excl. Nyholm, åbnes for

offentligheden.

I Sydhavnen beskrives mulighederne for at omdanne 3 eksisterende

industriområder til boligformål.

Islands Brygges industrikvarter forudsættes således på længere sigt

omdannet til boligkvarter med mulighed for indpasning af serviceerhverv.

Omdannelsen forudsættes igangsat ved DS-Industries (Dansk Soyakagefabriks)

flytning fra området.

Byomdannelsen vil hermed kunne påbegyndes i den nordlige del af

industrikvarteret, umiddelbart op til de eksisterende boligkvarterer, og vil

i en fortløbende proces efterhånden kunne omfatte hele industrikvarteret.

I forbindelse med omdannelsen af industrikvarteret forudsættes området

mellem havnen og Islands Brygge udlagt til fritidsformål.

Eventuel anvendelse af Teglholmen og Sluseholmen til boligformål

forudsættes taget op til vurdering ved de kommende kommuneplanrevisioner,

idet dog industri (fx. MAN B & W Diesel A/S) på Teglholmen forudsættes at

kunne fortsætte og udvikles.

Det eksisterende industriområde sydvest for Sydhavnsgade og Sjællandsbroen

mellem Kalvebodløbet og Scandiagade anvendes foreløbigt til industriområde.

På længere sigt vil der være mulighed for i tilknytning til de eksisterende

boligområder at etablere et nyt større boligområde med kontakt til vandet og

de grønne områder.

I kommuneplanens rammedel er aftalt 16 konkrete ændringer af

arealanvendelsen. De vigtigste af disse er:

Åbningen af Frihavnen syd for UNICEF og anvendelse af arealerne til

boliger, serviceerhverv og særlige publikumsorienterede funktioner.

Åbning af Holmen (excl. Nyholm) og anvendelse til boliger, serviceerhverv

samt fritidsformål med respekt for de eksisterende bygninger og områdets

særlige karakter.

Fastlæggelse af et defineret blandingsforhold i en række områder mellem

boliger og serviceerhverv (typisk 50/50 og 40/60).

Fastlæggelse af muligheden for færgeterminaler i Nordbassinet ved Nordhavn

station og i Færgehavn Nord (men ikke i Søndre Frihavn, som ønsket af

Københavns Kommune).

Fastlæggelse af et areal til bymæssigt havneformål ved Kalkbrænderihavnen,

samt fastlæggelse af 2 områder til serviceerhverv i nærheden af Nordhavn

station og Dybbølsbro station.

Intentionerne i kommuneplanforslagets ændrede hovedstruktur ligger tæt på

forslagene i Havneudvalgets betænkning og vil kunne medføre en boligandel af

samme størrelsesorden som det af Havneudvalget skitserede.

De umiddelbare ændringer i kommuneplanforslagets rammedel vil medføre, at

der kan opføres af størrelsesordenen 6.000 nye boliger, mens den mulige

arbejdspladstilvækst vil være af samme størrelsesorden som i

kommuneplanforslaget. Boligandelen vil efter de umiddelbare ændringer i

rammedelen ligge på 9% af det samlede fremtidige etageareal i havneområderne.

5. Samlet vurdering af forhandlingsresultatet

En afgørende forskel på planforslagene i Havneudvalgets betænkning og

kommuneplanforslaget ligger i den forskellige tidshorisont. Havneudvalgets

forslag omfatter således en periode på 25-30 år, mens kommuneplanen ikke har

længere tidshorisont end regionplanlægningen. Det er først og fremmest

kommuneplanens rammedel, som har denne kortere tidshorisont, mens

overvejelser med længere tidsperspektiv kan optages i kommuneplanens

strukturdel.

Denne forskel er vigtig, også når forhandlingsresultatet skal vurderes i

forhold til Havneudvalgets betænkning.

Det kan fx. være betænkeligt, hvis kommuneplanens rammedel på et for

tidligt tidspunkt angiver, at et eksisterende industriområde skal anvendes

til boligformål, idet dette kan være med til at ødelægge grundlaget for

videreførelse af eksisterende virksomheder.

Omvendt bør en præcisering af den ny anvendelse ikke komme så sent, at der

opstår forventninger om en helt tredie og ikke ønsket udvikling.

Det er kommuneplanens rammedel, som udgør grundlaget for udarbejdelse af

lokalplaner. Med de foretagne ændringer i kommuneplanens rammedel ligger det

umiddelbare administrationsgrundlag tættere på kommuneplanforslaget end på

Havneudvalgets betænkning.

Hvis man omvendt ser på ændringerne i kommuneplanens hovedstruktur, ligger

intentionerne tættere på Havneudvalgets betænkning end på

kommuneplanforslaget.

Strukturdelen udgør imidlertid ikke det umiddelbare

administrationsgrundlag for lokalplanlægningen, og flere forhold vil derfor

være afgørende for den fremtidige udvikling.

a. Hvorledes reviderer Københavns Kommune løbende kommuneplanen.

b. Hvorledes reagerer Københavns Kommune og Miljøministeriet på større

aktuelle sager i strid med intentionerne i kommuneplanens hovedstruktur.

c. Hvorledes bliver den fremtidige organisatoriske tilrettelæggelse af

udviklingen i havneområderne.

ad a.

Københavns Kommune skal revidere sin kommuneplan i første halvdel af hver

valgperiode.

Som grundlag for den første revision ligger dels en række ønsker fra de

kommunale politikere, dels bemærkninger fra Planstyrelsen og Hovedstadsrådet.

Da kommuneplanen for Københavns Kommune efter Hovedstadsrådets nedlæggelse

tillige udgør en regionplan, får Miljøministeriet/Planstyrelsen en særlig

forpligtelse til at følge denne planlægning.

Det kan næppe forventes, at Københavns Kommune ønsker at flytte

bestemmelser fra kommuneplanens strukturdel til rammedelen, før et område

konkret forventes at kunne skifte anvendelse.

ad b.

Da ændringerne af kommuneplanforslagets struktur- og rammedel er en aftale

mellem Miljøministeriet og Københavns Magistrat, må såvel Københavns Kommune

som ministeriet følge udviklingen og optage forhandlinger, hvis der opstår

større lokalplanpligtige projekter i strid med intentionerne i den indgåede

aftale.

ad c.

Mulighederne for at realisere en langsigtet sammenhængende udvikling i

havneområderne, herunder tilvejebringelse af et system af promenader, broer,

rekreative arealer og andre fælles faciliteter vil være helt afhængige af

etablering af et selskab med et så stærkt kapitalgrundlag, at disse ikke

overskudsgivende funktioner helt eller delvis kan etableres af selskabet.

I Havneudvalgets betænkning er således skitseret et aktieselskab baseret

bl.a. på indskud af arealer ejet af staten, Københavns Kommune og

Havnevæsenet.

Mulighederne for etablering af et sådant selskab evt. også med mulighed

for opkøb af private arealer (de foreslåede ændringer af eksisterende

industriområder til boligområder er typisk beliggende på arealer i privat

eje) undersøges i øjeblikket.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter