1988 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF ET UDVALG TIL REVISION AF ARBEJDSMILJØLOVEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
1. Det pålægges regeringen at nedsætte et udvalg, som inden 1990
fremkommer med en betænkning om forslag til en revision af lov om
arbejdsmiljø.
2. Betænkningen skal tage hensyn til de til dato indhøstede erfaringer på
området og skal også satse på det fremtidige arbejdsmiljø såsom:
- det psykiske arbejdsmiljø,
- alenearbejde,
- støj,
- betjening af og arbejde med robotter,
- stress,
- skifteholdsarbejde,
- ansvarsplacering ved skader og ulykker,
- produktansvar og
- afbureaukratisering af det opsøgende arbejde på virksomhederne for at
forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte.
3. Der skal i udredningsarbejdet indgå grundige overvejelser over
»Det Indre Marked's betydning for arbejdsmiljøbestemmelser, både hvad
angår det, der allerede er besluttet og udarbejdet om
handelshindringsdirektiver, og om, hvilke tiltag der forventes, inden
»Det Indre Marked« er en realitet, dvs. når alle planlagte
handelshindringsforslag er vedtaget.
4. Endelig skal betænkningen leve op til WHO's »Sundhed for alle år
2000« på arbejdsmiljøområdet.
Bemærkninger til forslaget
Da loven om arbejdsmiljø blev vedtaget i 1975, stemte Socialistisk
Folkeparti imod, fordi det var en såkaldt rammelov, hvilket gjorde det muligt
for den til enhver tid siddende regering at udsende bekendtgørelser,
efterhånden som problemerne viste sig, men også at undlade at gøre noget i
det hele taget.
I 1978 kom så bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og
Læs alt
sundhedsarbejde, som bød virksomheder med 10 eller flere ansatte at oprette
en sikkerhedsorganisation med det formål at rådgive på arbejdsmiljøområdet og
at nedsætte sikkerhedsgrupper.
En anden vigtig bekendtgørelse fra samme år er bekendtgørelsen om
oprettelse af bedriftssundhedstjenesten (BST). Heri gives der mulighed for
oprettelse af BST på en virksomhed - hvilket især bruges på større
virksomheder - eller at deltage i BST-centre. Bestyrelsen i et BST-center er
ligeligt sammensat af arbejdstagere og arbejdsgivere.
Der findes i dag ca. 60 BST-centre. Ligeledes er der mulighed for
oprettelse af branche-BST, hvor en hel branche opretter deres egen BST og
nedsætter et branchesikkerhedsråd, der skal kortlægge og forsøge at løse den
pågældende branches særlige arbejdsmiljøproblemer.
Der er, siden arbejdsmiljøloven trådte i kraft, udstedt en række vigtige
bekendtgørelser. Blandt andet kan nævnes:
- bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter, som især
omhandler opførelse, udvidelse, forandring og lignende ved byggeri og
anlægsarbejder,
- bekendtgørelse om arbejdets udførelse, som drejer sig om
arbejdets tilrettelæggelse, sikkerhed, sundhed på såvel lang som kort sigt og
om selvstændige erhvervsdrivende, herunder også selvstændige i landbruget,
- bekendtgørelse om tekniske hjælpemidlers indretning og
anvendelse, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at sørge for, at de
tekniske hjælpemidler er indrettet og kan anvendes, så de er sikre og
forsvarlige,
- bekendtgørelse om stoffer og materialer, som forpligter
importører, fremstillere, arbejdsgivere og arbejdsledere til at påse, at de
anvendte stoffer og materialer er uden fare for arbejderne, og at de er
mærkede, og endelig
- bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, om børns lettere
erhvervsarbejde og om arbejdstøj og personlige værnemidler.
Dette er altså nogle af de bekendtgørelser, der siden arbejdsmiljølovens
vedtagelse i 1975 er kommet, og for dem alle gælder naturligvis, at man kan
finde områder, som ikke omfattes af bekendtgørelsen. Som eksempel herpå kan
nævnes, at søfolk, fiskere og i nogen grad havnearbejdere ikke er med.
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter
medindflydelse på indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Rådet har bl.a. til
opgave på eget initiativ at drøfte emner, som rådet finder har betydning for
arbejdsmiljøet.
Rådet skal endvidere komme med forslag til nye regler og udtale sig i
enkeltsager, som arbejdsministeren eller direktøren for Arbejdstilsynet
forelægger rådet.
Arbejdsmiljørådet består af en formand, 12 repræsentanter for de ansatte,
10 for arbejdsgiverne, en læge og en videnskabelig medarbejder fra Danmarks
Tekniske Højskole.
Opbygningen af arbejdsmiljøloven og den måde, som den har fungeret på,
viser, at loven bygger meget på frivillighed og aftaler mellem arbejdsgiver
og arbejdere. Men det er også et buraukratisk system i og med, at
Arbejdstilsynets bevillinger er på finansloven, at BST betales af
arbejdsgiverne, og at AMK styres af amterne og finansieres via amternes
budgetter. Samarbejdet mellem organisationerne er i mange tilfælde dårligt,
og ofte er der slet intet samarbejde.
Arbejdstilsynet
De ansvarlige for lovens overholdelse er Arbejdstilsynet (AT). Der findes
15 tilsynskredse i Danmark, og de er opdelt efter de 14 amtskommuner samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Opgaverne er ifølge § 72 i lov om
arbejdsmiljø følgende:
1. at vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd, arbejdsmarkedets
organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2. at bistå Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til
loven,
3. at udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra
arbejdsministeren,
4. at holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med
henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5. at behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske
hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og at meddele tilladelser i
henhold til loven eller administrative regler og endelig
6. at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes.
Arbejdstilsynet har således det lovmæssige tilsyn med virksomhederne og
kan lukke en virksomhed eller standse produktionen i tilfælde af fare for de
ansatte.
En læge, som hos en patient finder symptomer, der kan skyldes den
pågældendes arbejde, har pligt til at underrette Arbejdstilsynet, som så kan
gå ind og undersøge arbejdspladsen.
Det samme gælder de arbejdsmedicinske klinikker, (AMK), der er placeret i
amtsligt regi; men det er ikke alle amter, som har fået etableret sådanne
klinikker endnu.
Branche- og virksomheds-BST
Branche- og virksomheds-BST hører man sjældent om i offentligheden. Her er
der naturligvis gode og dårlige erfaringer. Af de mindre heldige kan nævnes,
at sundhedspersonalet arbejder på deltid og bliver betalt af virksomhederne,
hvorved mange af de ansatte kan føle, at det er virksomhedens interesser, der
varetages frem for de ansattes interesser.
Med hensyn til branche-BST er der gode erfaringer, f.eks. på typografernes
område, men negative forhold kan dog også forekomme. Det er ikke ubekendt, at
inden for nogle brancher er virksomhedsbesøg yderst sjældne, hvis de da i det
hele taget forekommer. Som et eksempel herpå kan nævnes, at et
automobilværksted i en by på Sjælland er tilknyttet et brance-BST-center, som
ligger i Herning. Alene rejsen kan ikke ske inden for normal arbejdstid, så
derfor forekommer der ingen besøg på omtalte værksted.
Persongrupper udenfor
Socialistisk Folkeparti har i 1987 fået vedtaget et dagsordensforslag i
Folketinget, som påbyder regeringen at få foretaget en undersøgelse af
baggrunden for, at dødsulykker blandt søfolk, fiskere og forhyrede på
olieboreplatforme forekommer oftere end blandt andre branchegrupper.
Undersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 1988.
Der er ingen tvivl om, at en sådan undersøgelse vil kunne bevise, at
ulykker og arbejdsskader blandt søfolk, fiskere og forhyrede på
olieboreplatforme i antal ligger langt over andre faggruppers. Derfor skal
der tages stilling til, hvordan det fremtidige arbejdsmiløarbejde skal
foregå. Det bør overvejes, om der skal oprettes en søfarts-BST.
Arbejdsmedicinske klinikker
De amtslige arbejdsmedicinske klinikker befinder sig i den situation, at
der i enkelte af centrene kun er ansat et par personer, mens andre centre har
udbygget og fået ansat et betydelig større antal.
AMK'erne udfører forskning for f.eks. fagforeninger og er personer, der
har pådraget sig en arbejdsskade, behjælpelig med henvendelser til
Sikringsstyrelsen og de sociale udvalg i kommuner og lignende med beviser
for, om en skade stammer fra det arbejde, som den pågældende har beskæftiget
sig med under pådragelsen af skaden.
Desværre må man generelt sige, at AMK'erne ikke har kapacitet til at
forske, og at det ikke er ualmindeligt med 6-8 måneders ventetid på
personundersøgelser af arbejdere, der har fået skader, hvilket er
utilfredsstillende, da netop hurtigheden af en undersøgelses gennemførelse og
afgørelsen har stor betydning for det menneske - og dets familie - som det er
gået ud over.
Problemet med AMK'erne kan skyldes amternes økonomi og
amtsrådsmedlemmernes - i mange tilfælde - ringe indsigt og interesse i
arbejdsmiljøforhold.
EF og Danmark
Det må være afgørende på det danske arbejdsmiljøområde, at vores
rettigheder her ene og alene afgøres af Danmark og ikke af EF. Dermed være
ikke sagt, at Danmark ikke skal være med til internationalt at forbedre
arbejdsmiljøet - det skal vi naturligvis, hvis det er muligt; men dette skal
foregå i både EF, ILO, FN osv. Her bør der arbejdes for, at ældre forurenende
industrier, kemiske industrier og lign. ikke får mulighed for at flytte til
andre lande, fordi de ikke synes om de danske miljøkrav.
Danmark har en vigtig rolle på internationalt niveau ved at være
foregangsland på arbejdsmiljøområdet, og denne rolle skal vi også i fremtiden
holde fast i. Men ellers bør kampen for et bedre arbejdsmiljø nok føres som
en her-og-nu-politik samtidig med en mere langsigtet arbejdsmiljøpolitik.
Forskning og psykisk arbejdsmiljø
Siden loven om arbejdsmiljø blev vedtaget i 1975, er der gennemført en
enorm forskning og tilgået samfundet en stor viden om arbejdsmiljøets og
skadevoldende stoffers indvirkning på det menneskelige legeme.
Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at den viden bør indgå i en
revision af arbejdsmiljøloven - især med henblik på at lave en lov, der er
fremadrettet, og som tager hensyn til fremtidens arbejdsmiljø, og hvorledes
mennesket vil reagere herpå.
Det psykiske arbejdsmiljø er nok et område, der er sværere at analysere,
fordi skaderne her ikke er synlige, som f.eks. et brækket ben er det. Men
fremtidens arbejdsplads vil i mange tilfælde blive alenearbejde med halv-
eller fuldautomatiske maskiner og robotter med menneskelig overvågning. Dette
har allerede vist sig ved, at der er sket arbejdsulykker, hvor robotter ikke
har stoppet, når et menneske er kommet i klemme. Robotten fortsætter blot sit
arbejde.
Arbejdstilsynet har produceret en video med titlen »Kan det være
anderledes?», og heraf fremgår det tydeligt, at arbejdsgiveren på det
psykiske arbejdsmiljøområde selv kan gøre meget ved at uddelegere
beslutninger til de ansatte, indføre med- og selvbestemmelse og sikre social
kontakt og information til medarbejderne.
Distancearbejde - arbejde med skærmterminaler - er et andet problem, der
allerede er velkendt. Her er der heller ingen arbejdsmiljøregler og heller
ingen kontrol af noget som helst. Ansatte i banker, på postkontorer og på
bistandskontorer, som har været udsat for røverier, vold eller lignende,
bliver ofte voldsomt psykisk berørt heraf, og der må kunne gives en
behandling straks efter, såfremt der er behov for det. Det samme bør gælde
for en lokomotivfører, som har været udsat for, at en person har kastet sig
ud foran toget.
Inden for nogle områder gives der i dag mulighed for hjælp, men på det
sidste har det vist sig umuligt at indgå overenskomster med bl.a. psykologer
på området, som nok giver betydelig større gener for dem, det går ud over,
end man umiddelbart forestiller sig. Derfor bør ansættelse af psykologer
inden for arbejdsmiljøområdet opprioriteres.
Ansvarsfordeling
Efter sagen om Sønderborg Yachtværft må der lovgives sådan, at det i
fremtiden ligger helt klart, hvem der har et arbejdsmiljømæssigt ansvar på
den pågældende virksomhed, og hvilke områder det drejer sig om, så der ikke
kan herske tvivl om ansvarsfordelingen ved skader eller ulykker, som er sket
i arbejdstiden på virksomheden.
Produktansvar
I arbejdsmiljøloven findes ikke egentlige regler om produktansvar, blot
nævnes, at arbejdsgiveren har ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse og
udførelse af arbejdet på virksomhederne, og at dette skal foregå
sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ligeledes står der i
loven, at arbejdsgiveren er forpligtet til at instruere de ansatte forud for
arbejdet og føre et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. Hertil kommer regler om, at stoffer og materialer, som kan
være farlige, kun må fremstilles og anvendes på en måde, der effektivt kan
sikre de ansatte mod ulykker og sygdomme.
Arbejdsmiljølovens krav til leverandører, installatører, reparatører,
planlæggere m.fl. skal også fremhæves. Efter lovens § 30, stk. 1, jf. § 34,
skal leverandører m.v. af stoffer og materialer, som kan være farlige, sørge
for, at disse foreligger i en form, så de kan anvendes efter deres hensigt
uden fare for sikkerhed og sundhed. Der skal udleveres let læselige og
forståelige anvisninger om brug, transport og opbevaring samt oplysning om
nødvendige beskyttelsesforanstaltninger m.v. Endvidere er der i en række
bekendtgørelser for særlige områder fastsat nærmere regler for
leverandørernes pligter i henhold til arbejdsmiljøloven.
Fremtiden, arbejdsmiljøet og bureaukratiet
Efter knap 15 års erfaring med arbejdsmiljøloven må det være på sin plads,
at det tages op til overvejelse, om ikke arbejdsmiljøloven administreres alt
for bureaukratisk. Der tænkes især på den opdeling, der er i tilsynet, på
virksomhederne og i forskningen i arbejdsmiljøet. Det foregår i dag, som før
beskrevet, ved, at der er et arbejdstilsyn, forskellige former for
bedriftssundhedstjenester og de arbejdsmedicinske klinikker. Alle arbejder
for et bedre arbejdsmiljø; men Arbejdstilsynet er under Arbejdsministeriet og
dermed staten. Bedriftssundhedstjenesten er selvstændig og bliver finansieret
af virksomhederne, og endelig er de arbejdsmedicinske klinikker underlagt
amterne og figurerer på deres budgetter.
Derudover findes der så virksomheder, som foretager selvforvaltende
arbejdsmiljøarbejde, hvilket i nogle tilfælde tilsyneladende har givet
udmærkede resultater. Der tænkes bl.a. på Novo, Statoil og Grundfos.
For ikke at glemme nogen er der yderligere den almindelige praktiserende
læge, som oftest er den, der er tættest på arbejdstageren og burde være den
første til at konstatere en begyndende arbejdsskade. Men lægens uddannelse
indeholder oftest kun et lille indblik i sygdomme med baggrund i
arbejdsmiljøet.
Danmark har tilsluttet sig WHO's programerklæring om »Sundhed for
alle år 2000«, men dokumentet forpligter ikke Danmark juridisk,
medmindre Folketinget beslutter det.
I programerklæringen omtales mange initiativer på sundhedsområdet,
herunder også arbejdsmiljøet og dets betydning for sundheden. Målene er mange
og omhandler bl.a.:
- en reduktion af dødsfald inden år 2000 med 25 pct. inden for
arbejdsulykkesområdet,
- en reduktion af arbejdsskader på 25 pct.,
- kredsløsbsygdomme hos befolkningen under 65 år skal reduceres med 15
pct., og
- det samme gælder for kræftdødeligheden
I den prisbelønnede bog af Henrik Litske »Tyngdepunkter i
sundhedspolitikken«, udgivet i 1987 af Komiteen for Sundhedsoplysning,
skriver forfatteren bl.a. (side 45) om nye produktteknologier: »En meget
stor del af arbejdsstyrken vil ikke få væsentligt ændrede
arbejdsmiljøproblemer, det vil sige, at de traditionelle arbejdsulykker, de
traditionelle arbejdsbetingede sygdomme fortsat vil blive krævet forebygget.
Måske vil kravene stige, idet den øgede levestandard i tiltagende omfang
rettes mod ikke-materielle goder.
Forholdet mellem traditionelle arbejdsskader vil dog blive ændret. På
kemiområdet må det antages, at forgiftninger med tungmetaller og
opløsningsmidler samt støvlungesygdomme vil aftage i omfang. Allergier,
kræftsygdomme og reproduktionsskader som følge af langtidspåvirkninger kan
frygtes at blive mere udbredt. Fysiske faktorer som laserlys og
elektromagnetisk stråling kan ligeledes volde stigende
sundhedsproblemer.«
Man kan vel med rette konstatere, at der findes mange initiativer til
forbedring af arbejdsmiljøet; men en koordinerende indsats kunne måske
forbedre resultaterne til gavn for et sundere liv - også i arbejdstiden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet, da hun på en fridag flyttede et arbejdsbord på sin hjemmearbejdsplads, var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 28. april 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 26. april 2018. — Isabel González Castro mod Mutua Umivale m.fl. EU-domme · 26. april 2018
- RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM EU-domme · 10. juli 2014
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden EU-lovgivning · 4. november 2003
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. september 2018. — Isabel González Castro mod Mutua Umivale m.fl. EU-domme · 19. september 2018
- Personalerettens dom (Første Afdeling) af 26. marts 2015. — CW mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 26. marts 2015