Spring til indhold

Retsinformation

Klage over manglende diagnostisering i forbindelse med fund af lungekræft

KEN nr 10333 af 20/04/2002Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet6. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over manglende diagnostisering i forbindelse med fund af

lungekræft

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere

anæstesisygeplejerskens behandling af patienten den 4. september 1998. Det

var

nævnets opfattelse, at staselangen kortvarigt var anlagt i forbindelse med

anlæggelse af venflon, og at der ikke var tale om en langvarig tilstand med

vedvarende kraftigt tryk, som kunne være årsag til trykbetinget nerveskade.

Nævnet bemærkede, at der neurologisk ikke blev fundet tegn på

nervebeskadigelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne på

lungemedicinsk afdeling for deres behandling af patienten i perioden fra juni

1999 til august 2000. Nævnet fandt, at der i forbindelse en

kikkertundersøgelse

af luftvejene ikke blev funder tilstoppelse eller svulst, men slimhinden

viste

på begge sider moderate tegn på betændelse. Der blev fundet bakterier i

skyllevandet fra bronkierne, og da der havde været hoste og opspyt, blev der

behandlet med penicillin. Der var ikke fundet celler, der gav mistanke om

kræft. En røntgenundersøgelse viste uændret en plet på ½ x ½ cm opadtil i

højre

lunge. I august 1999 blev patienten informeret om, at der ikke var fundet

tegn

på ondartet sygdom eller på tuberkulose. Da der ikke længere var symptomer

fra

lungerne, blev der aftalt røntgenkontrol 3 måneder senere.

Nævnet fandt videre, at patienten blev informeret om, at man

ikke ville få noget ud af at tage vævsprøver af lungen, da pletten ikke kunne

ses på sidebilledet af brystkassen, men at knuden kunne fjernes, hvis hun var

Læs alt

utryg. En fornyet CT-skanning den 12. april 2000 viste uændrede forhold, og

hun

blev informeret om, at pletten sandsynligvis var godartet og muligvis kunne

skyldes en gammel tuberkulose, som havde indkapslet sig og ikke krævede

behandling. Nævnet fandt endvidere, at en plet af den ringe størrelse og den

beliggenhed i lungen, som tilfældigt var blevet påvist i forbindelse med

røntgenoptagelse af lungerne, var vanskelig at diagnosticere. Nævnet fandt,

at

det var relevant, at lægerne observerede patienten ved gentagne

røntgenundersøgelser, herunder CT-skanninger for at kontrollere, om pletten

voksede.

Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at lægerne ud fra de

oplysninger der var til rådighed valgte at observere patienten, uanset at

pletten viste sig at være udtryk for en langsomt voksende kræftform. Nævnet

fandt videre, at det ikke var sædvane at foretage regelmæssig røntgenkontrol

efter operation for lungekræft, hvor hele svulsten var fjernet, idet en sådan

kontrol ikke har nogen betydning for det efterfølgende forløb.

Lignende dokumenter