Spring til indhold

Retsinformation

Klager over manglende undersøgelse i forbindelse med blindtarmsbetændelse

KEN nr 10273 af 20/04/2002Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet6. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klager

over manglende undersøgelse i forbindelse med blindtarmsbetændelse

Nævnet fandt grundlag for at kritisere en afdelingslæge for

hans behandling af patienten den 16. august og den 11. november 1999, fordi

han

i tilslutning til sine udskrivelserne af patienten ikke foranledigede en

undersøgelse for tyktarmskræft foretaget

Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere en 1. reservelæge

for hans behandling af patienten den 1. februar 2000 fordi han afsluttede

patientens

behandlingsforløb uden at foranledige, der blev foretaget en undersøgelse for

tyktarmskræft.

Det fremgik af journalen, at patienten i december 1999

henvendte sig på sygehuset, på grund af ubehag i maven og smerter under højre

ribbenskant. Der havde ikke været feber, og der var normal tarmfunktion. 1.

reservelægen fandt ved sin undersøgelse ingen ømhed af maven og således ingen

mistanke om fornyet bylddannelse, ligesom blodprøverne ikke viste tegn på

infektion. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ordineret en CT-scanning

af

maven, og en efterfølgende ambulant samtale, ligesom 1. reservelægen anførte,

at patienten eventuelt skulle have foretaget en undersøgelse af tyktarmen. En

CT-scanning viste ifølge journalen den 25. januar 2000 følger efter

betændelse

omkring blindtarmen, men ingen tegn på ny byld og i øvrigt normale forhold.

Den

1. februar 2000 oplyste patienten, at han befandt sig fuldstændig godt. 1.

reservelægen informerede ham om resultatet af CT-scanningen, og patienten

blev

afsluttet i ambulatoriet.

Det er nævnets vurdering, at en sædvanlig CT-scanning ikke kan

Læs alt

anses for at kunne erstatte en kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Nævnet oplyste, at en byld ved blindtarmsstedet i langt de

fleste tilfælde skyldes blindtarmsbetændelse, men andre sygdomme kan også

forårsage dannelse af en byld, herunder tyktarmskræft. Efter en byld omkring

blindtarmen, hvor der ikke efterfølgende bliver foretaget operativt indgreb

med

fjernelse af blindtarmen, bør der altid foretages en undersøgelse af

tyktarmen,

helst med en kikkertundersøgelse (koloskopi), eller eventuelt en

røntgenundersøgelse for at udelukke svulstdannelse. Dette bør specielt

foretages hos patienter over 40 år, også selvom patienten ikke forud for

dannelsen af bylden har haft symptomer, der kunne tyde på en kræftsygdom. Der

bør endvidere altid finde yderligere udredning sted, når en byld alene er

behandlet med ultralydsvejledt drænanlæggelse, og en sådan udredning bør ske,

når den akutte tilstand er bragt i ro.

Det var nævnets vurdering, at beskrivelsen af

ultralydsscanningen talte for, at en sådan undersøgelse var relevant, idet

scanning viste en tydelig blindtarm, der var fortykket ned mod tyktarmen, men

i

øvrigt velafgrænset, og at spidsen af blindtarmen havde et normalt udseende,

et

ultralydsfund, der kunne tyde på, at årsagen til bylddannelsen ikke var

opstået

i forbindelse med blindtarmsbetændelse og efterfølgende bristning af

blindtarmen.

Nævnet fandt således, at der burde have været foretaget en

direkte undersøgelse af patientens tyktarm enten i form af en

kikkertundersøgelse eller en røntgenundersøgelse, specielt i betragtning af

det

langvarige forløb og det forhold, at der efter den første behandling af

bylden

ikke blev fundet tegn på en betændelsestilstand omkring blindtarmen, samt at

han var uden feber eller ømhed, ligesom blodprøverne var uden tegn på

betændelse.

Lignende dokumenter