Klager over manglende undersøgelse i forbindelse med blindtarmsbetændelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klager
over manglende undersøgelse i forbindelse med blindtarmsbetændelse
Nævnet fandt grundlag for at kritisere en afdelingslæge for
hans behandling af patienten den 16. august og den 11. november 1999, fordi
han
i tilslutning til sine udskrivelserne af patienten ikke foranledigede en
undersøgelse for tyktarmskræft foretaget
Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere en 1. reservelæge
for hans behandling af patienten den 1. februar 2000 fordi han afsluttede
patientens
behandlingsforløb uden at foranledige, der blev foretaget en undersøgelse for
tyktarmskræft.
Det fremgik af journalen, at patienten i december 1999
henvendte sig på sygehuset, på grund af ubehag i maven og smerter under højre
ribbenskant. Der havde ikke været feber, og der var normal tarmfunktion. 1.
reservelægen fandt ved sin undersøgelse ingen ømhed af maven og således ingen
mistanke om fornyet bylddannelse, ligesom blodprøverne ikke viste tegn på
infektion. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ordineret en CT-scanning
af
maven, og en efterfølgende ambulant samtale, ligesom 1. reservelægen anførte,
at patienten eventuelt skulle have foretaget en undersøgelse af tyktarmen. En
CT-scanning viste ifølge journalen den 25. januar 2000 følger efter
betændelse
omkring blindtarmen, men ingen tegn på ny byld og i øvrigt normale forhold.
Den
1. februar 2000 oplyste patienten, at han befandt sig fuldstændig godt. 1.
reservelægen informerede ham om resultatet af CT-scanningen, og patienten
blev
afsluttet i ambulatoriet.
Det er nævnets vurdering, at en sædvanlig CT-scanning ikke kan
Læs alt
anses for at kunne erstatte en kikkertundersøgelse af tyktarmen.
Nævnet oplyste, at en byld ved blindtarmsstedet i langt de
fleste tilfælde skyldes blindtarmsbetændelse, men andre sygdomme kan også
forårsage dannelse af en byld, herunder tyktarmskræft. Efter en byld omkring
blindtarmen, hvor der ikke efterfølgende bliver foretaget operativt indgreb
med
fjernelse af blindtarmen, bør der altid foretages en undersøgelse af
tyktarmen,
helst med en kikkertundersøgelse (koloskopi), eller eventuelt en
røntgenundersøgelse for at udelukke svulstdannelse. Dette bør specielt
foretages hos patienter over 40 år, også selvom patienten ikke forud for
dannelsen af bylden har haft symptomer, der kunne tyde på en kræftsygdom. Der
bør endvidere altid finde yderligere udredning sted, når en byld alene er
behandlet med ultralydsvejledt drænanlæggelse, og en sådan udredning bør ske,
når den akutte tilstand er bragt i ro.
Det var nævnets vurdering, at beskrivelsen af
ultralydsscanningen talte for, at en sådan undersøgelse var relevant, idet
scanning viste en tydelig blindtarm, der var fortykket ned mod tyktarmen, men
i
øvrigt velafgrænset, og at spidsen af blindtarmen havde et normalt udseende,
et
ultralydsfund, der kunne tyde på, at årsagen til bylddannelsen ikke var
opstået
i forbindelse med blindtarmsbetændelse og efterfølgende bristning af
blindtarmen.
Nævnet fandt således, at der burde have været foretaget en
direkte undersøgelse af patientens tyktarm enten i form af en
kikkertundersøgelse eller en røntgenundersøgelse, specielt i betragtning af
det
langvarige forløb og det forhold, at der efter den første behandling af
bylden
ikke blev fundet tegn på en betændelsestilstand omkring blindtarmen, samt at
han var uden feber eller ømhed, ligesom blodprøverne var uden tegn på
betændelse.
Lignende dokumenter
- Klage over overset ondartet svulst i tyktarmen Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over komplikationer efter kikkertoperation med fjernelse af blindtarm Retsinformation · 22. september 2009
- Klage over kompliceret kikkertundersøgelse Retsinformation · 10. september 2009
- Klage over forsinket diagnostik af blindtarmsbetændelse Retsinformation · 17. september 2002
- Klage over behandling af barn med tarmslyng Retsinformation · 5. september 2009
- Klage over manglende mundtlig information Retsinformation · 11. september 2009