Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat

Ikke gældende siden 29. oktober 2009 LBK nr 724 af 26/06/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8 afgørelser

Retsinformation 5, Domsdatabasen 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om kommunal ejendomsskat

Herved bekendtgøres lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 783 af 1. september 2003, med de ændringer, der følger

af

lov nr. 1211 af 27. december 2003, § 31 i lov nr. 469 af 9. juni 2004,

§ 32 i lov nr. 1384 af 20. december 2004, § 1 i lov nr. 1433 af 22.

december 2004, § 99 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 7 i lov nr.

430

af 6. juni 2005, § 5 i lov nr. 549 af 24. juni 2005, lov nr. 1397 af 21.

december 2005 og lov nr. 494 af 7. juni 2006.

Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1.

januar 2007, jf. § 2 i lov nr. 494 af 7. juni 2006, der gengives i

bekendtgørelsens slutning.

Kapitel I

Grundskyld

§ 1.

Af de i en kommune beliggende

faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste

ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en

afgift, der benævnes grundskyld.

Stk. 2.

Grundskyld pålignes de

afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige

grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af

følgende

værdier:

1)

Ejendommens

grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat

Læs alt

ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme

omhandlede

ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og

8.

2)

Den afgiftspligtige

grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld

det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.

Stk. 3.

Reguleringsprocenten, jf.

stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale

udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for

udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct.

Stk. 4.

For nye grunde som nævnt i

stk. 2 og grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af

ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og hvor told- og

skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens

§ 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse efter fradrag

for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt

for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved

beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien

efter

fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.

stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets

niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.

1.

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor en ejerlejligheds

fordelingstal

ændres, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse

efter

vurderingslovens § 33, stk. 16.

Stk. 5.

For afgiftspligtige grunde som

nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af fradraget for forbedringer,

anvendes grundværdien med det ændrede fradrag for forbedringer som

udgangspunkt

for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved

beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien

efter

fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf.

stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets

niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.

Stk. 6.

For afgiftspligtige grunde som

nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af fritagelser for grundskyld

efter §§ 7 og 8, anvendes grundværdien med de ændrede fritagelser som

udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter

stk. 2,

nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor

grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for

grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi

til

skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf.

stk. 3.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i

forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget

grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34.

Af

ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for

skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,

frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven,

opkræves grundskyld med en promille, der er 9 promillepoint lavere end den

fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2.

I kommuner, hvor

grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 13

promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet

for

den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for

benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,

jf.

§ 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi,

der

er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug,

gartneri,

planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi

bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med

tilhørende grund og have.

§§ 3-6.

(Ophævet).

§ 6 A.

Efter begæring af ejere af

ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved

skatteberegningen, benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller

frugtplantage, ydes der henstand med betaling af grundskyld, såfremt

ejendommen

er beliggende inden for områder, der er omfattet af en godkendt

byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans

landbrugszone. For ejendomme, der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes

der

ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70 og følgende

skatteår.

Stk. 2.

Der kan alene ydes henstand med

betalingen af grundskylden, for så vidt den vedrører arealer med den angivne

benyttelse og kun i det omfang, grundskylden er beregnet af den del af den

afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et beløb pr. arealenhed, fastsat

af

Skatterådet.

Stk. 3.

Henstandsbeløbene forrentes med

6 pct. årlig fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de

grundskyldsbeløb,

hvormed der ydes henstand. Renter tilskrives henstandsbeløbet ved skatteårets

udgang.

Stk. 4.

Til sikkerhed for betaling af

henstandsbeløbene med påløbne renter tinglyses der på ejendommen

skadesløsbrev

med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg af

foranstående

prioriteter må ikke overstige den for ejendommen ved den senest foretagne

vurdering ansatte ejendomsværdi.

Stk. 5.

Når tinglysning er sket, kan

henstand ydes, indtil henstandsbeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af

skadesløsbrevets pålydende.

Stk. 6.

Når yderligere henstand herefter

ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den

fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse

gældende regler.

Stk. 7.

Henstandsbeløbet med tilskrevne

renter forfalder til betaling, når det område, i hvilket det pågældende areal

er beliggende, ikke længere er omfattet af de i stk. 1 omhandlede zoner

eller, efter ikrafttrædelsen af lov om by- og landzoner, en landzone.

Henstands- og rentebeløb vedrørende ejendomme, som umiddelbart i medfør af

loven om by- og landzoner henføres fra mellemzone til byzone, kan dog efter

anmodning afdrages med en tredjedel den førstkommende 1. juli efter

overgangen

til byzone og med en tredjedel hver 1. juli i de følgende 2 år. For beløb,

der

omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne i stk. 3 og 8

tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Hvert år inden den 15. januar

tilstiller kommunalbestyrelsen vedkommende ejer meddelelse om kommunens

tilgodehavende pr. 1. januar med angivelse af de beløb, hvormed der i det

foregående

kalenderår er ydet henstand, samt af tilskrevne renter.

§ 6 B.

(Ophævet).

§ 7.

Fritaget for grundskyld er:

a)

De staten tilhørende

kongelige slotte og palæer med tilliggende.

b)

Andre staten,

regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme,

der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift

eller

udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for

ejendomme,

der tilhører DSB og Energinet.dk. Hvis kun en del af en ejendom opfylder

betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den

del

af grundværdien, der falder på denne del.

c)

Fremmede staters

gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats

gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder tilsvarende

fritagelse.

I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig

dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug

for

disses diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af internationale

organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers

personale

samt dettes familiemedlemmer.

d)

Fredede ejendomme,

hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til

lovgivningen

om bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund,

gårdsplads

og have.

e)

Den bebyggede grund,

gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved

forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig

benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter,

og hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et

forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven i

matrikulær

henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt

vurderet.

Stk. 2.

Fritagelsen efter stk. 1,

litra d, omfatter ikke ejendomme, der tilhører

1)

stat, kommuner, regioner,

kirker eller præsteembeder,

2)

en ejer, hvis

budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af

tilskud

fra staten, kommunerne og regionerne.

Stk. 3.

De Danmarks Nationalbank ved

§ 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser

berøres

ikke af denne lov.

Stk. 4.

Er der inden denne lovs

ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov nr. 188

af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter meddelt fritagelse for

grundskyld

af udtørrede ferskvandsarealer, kan indenrigs- og sundhedsministeren forlænge

denne fritagelse inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum.

Stk. 5.

Er der inden denne lovs

ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af dele af havet

indrømmet bevillingshaverne skattefrihed i et begrænset åremål, skal den ved

bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om

kommunale ejendomsskatter hjemlede frihed for grundskyld af det inddæmmede og

udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål - omfatte grundskyld i

henhold til nærværende lov.

Stk. 6.

Såfremt en ejendom ophører med

eller overgår til at skulle svare grundskyld efter nærværende paragraf, sker

det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder

fritagelsen

henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Hvis en

ambassadeejendom fritages for grundskyld efter nærværende paragraf, sker

fritagelsen fra overtagelsesdagen.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan meddele

hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:

a)

Skoler, hospitaler,

sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning,

biblioteker

under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan

dog

alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.

b)

Sports- og

idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre

organisationer

med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til

ungdomslejre

og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation,

hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

c)

Ejendomme, der ejes

af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt

formål, og som anvendes til institutionens formål.

d)

Gas-, vand- og

fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle

inden

for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter -

bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Stk. 2.

Såfremt kun en del af de i

stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fritagelse for

grundskyld,

kan fritagelse alene meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der

falder på denne del.

Stk. 3.

Hvor en skov som følge af brand,

storm, svampeangreb eller lignende begivenheder har lidt skade på

træbestanden,

og dette har medført, at den på selve skoven faldende del af ejendomsværdien

er

væsentligt lavere end normalværdien, jf. § 15 i lov om vurdering af

landets faste ejendomme, kan kommunalbestyrelsen fritage så stor en del af

grundværdien, som forholdsmæssigt svarer til forskellen mellem normalværdien

og

den ovennævnte del af ejendomsværdien, for grundskyld i et sådant tidsrum, at

skovens normaltilstand kan være genoprettet.

§ 8 A.

(Ophævet).

§ 8 B.

(Ophævet).

§ 9.

I tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at

private

grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, er

kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad

gangen

- at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den

ejendommen

påhvilende grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er dog, at ejeren

over

for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at

foretage forandringer i grundens udnyttelse.

Stk. 2.

Foretager ejeren - uden

indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen - bygningsforanstaltninger på

grunden, som af kommunalbestyrelsen skønnes at stride imod de for fritagelsen

fastsatte vilkår, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvorvidt og da i hvilket

omfang samt fra hvilket tidspunkt den givne fritagelse skal anses for

bortfaldet.

Kapitel II

Ejendomsskyld

§§ 10-21.

(Ophævet).

Kapitel III

Ejendomme beliggende i flere kommuner

§ 22.

Når en i flere kommuner

beliggende ejendom er vurderet under et, foretages der, jf. § 33,

stk. 2,

i lov om vurdering af landets faste ejendomme, af told- og

skatteforvaltningen

ved vurderingerne en fastsættelse af, hvor stor en del af grundværdien for

den

pågældende ejendom og eventuelle fradrag for forbedringer, der må henføres

til

hver af kommunerne. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld,

skal told-

og skatteforvaltningen, jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af

landets

faste ejendomme, efter begæring af enhver af kommunerne fastsætte, hvorledes

den ikke fritagne del af grundværdien (med eventuelt fradrag for

forbedringer)

fordeler sig på kommunerne.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningens

afgørelser efter stk. 1 kan påklages efter skatteforvaltningslovens

regler

om klage over vurderinger af fast ejendom.

Kapitel IV

Dækningsafgift m.v.

§ 23.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme,

at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller

§ 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de

udgifter,

sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af

grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Indenrigs-

og sundhedsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige

opkræves sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i

henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der er

dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves

dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes

grundskyldpromille,

dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en

af

kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75 promille.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan helt

eller delvis fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner og vedkommende

region, for dækningsafgift. Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er

i

sameje mellem kommunen og regioner eller staten, for dækningsafgift.

Stk. 3.

Bliver en ejendom fritaget for grundskyld

i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3,

svares dækningsafgiften efter nærværende paragraf fra tidspunktet for

fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for grundskyld, bortfalder

dækningsafgiftspligten

samtidig hermed.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen

skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af

ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af den her

omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som

kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de

nævnte vurderinger og fordelinger.

§ 23 A.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme,

at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor,

forretning,

hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal

svares

dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis

anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af

forskelsværdien,

der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere

end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.

Stk. 2.

Dækningsafgift af de i

stk. 1, 1. punktum, omhandlede ejendomme svares af forskelsværdien med

en

af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10.

Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme svares

med

samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte

formål anvendte del af ejendommen. Af ejendomme, der er omfattet af

stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt

formål, svares kun delvis dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt

på

grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til

afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal

fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af den del af den

afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3.

Dækningsafgift i henhold til

denne paragraf kan ikke opkræves af ejendomme, der er fritaget for grundskyld

i

henhold til § 7.

Stk. 4.

Såfremt en ejendom som følge af

ændring i anvendelsen af denne overgår til eller ophører med at skulle svare

dækningsafgift efter nærværende paragraf, sker dette ved udgangen af det

kvartal,

hvori ændringen har fundet sted.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen

skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af

ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger heraf, der er fornødne

for

beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter

det

vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for

foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.

§ 23 B.

Beslutning om opkrævning af

dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A og om ændring af

promillernes størrelse skal, for at have virkning for det kommende skatteår,

være truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget

for det pågældende år, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For opkrævning af dækningsafgift

for 2007 gælder dog reglerne i stk. 3 for sammenlagte kommuner pr. 1.

januar 2007, hvor der i hele eller en del af den sammenlagte kommune ikke har

været opkrævet dækningsafgift efter § 23 A for 2006.

Stk. 3.

Hvis der i de kommuner, der er

nævnt i stk. 2, skal opkræves dækningsafgift med forfaldstid før den 1.

maj 2007, skal beslutning herom være truffet senest den 31. marts 2006. Hvis

beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkrævning af dækningsafgift i

2007 uanset bestemmelsen i § 27, stk. 1, 1. pkt., ske

særskilt,

dog således at første rate tidligst kan forfalde til betaling den 1. maj

2007.

§ 23 C.

Beslutter en kommune at opkræve

dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23 A, skal told- og

skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser

og tilbagereguleringer af ejendomsværdien og grundværdien samt de fordelinger

heraf, der er fornødne for beregning af dækningsafgift for det første år,

hvori

dækningsafgiften opkræves. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som

kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de

nævnte vurderinger og fordelinger.

§ 24.

(Ophævet).

§ 25.

(Ophævet).

Kapitel V

Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.

§ 26.

Skatteåret løber fra 1. januar

til 31. december.

Stk. 2.

Ansættelserne ved de i medfør af

lov om vurdering af landets faste ejendomme foretagne almindelige vurderinger

og omvurderinger, jf. lovens § 3, lægges til grund ved opgørelsen af det

afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin

begyndelse i det andet kalenderår, der følger efter det, i hvilket

vurderingen

er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.

1)

§ 27.

Grundskyld og dækningsafgift

opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere

bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen

bestemmer.

Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end 200 kr. årlig,

opkræves beløbet dog ikke.

Stk. 2.

Sker betaling ikke senest på en

af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er

kommunalbestyrelsen

berettiget til at fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med 1 pct.

månedlig for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Stk. 3.

Enhver af

de nævnte skatter og afgifter kan med tillæg af renter, såfremt de ikke er

betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

hos den betalingspligtige, jf. § 29, stk. 1, efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Indenrigs- og

sundhedsministeren kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler

om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder bestemmelser

om

straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 27 A.

Bestemmelsen i § 27,

stk. 2, gælder også for forrentning af øvrige betalinger, der vedrører

ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

§ 28.

(Ophævet).

§ 28 A.

(Ophævet).

§ 29.

Samtlige skatte- og afgiftsbeløb

med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for

kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af

den,

der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst,

eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af

ejendommen.

Stk. 2.

Påklage af en sket ansættelse

fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.

Stk. 3.

Ændres en ansættelse ifølge

klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage senest ved

førstkommende opkrævning.

Stk. 4.

Hvor ændring af ansættelsen

eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt skat, har den

skattepligtige krav på renter. Renterne beregnes med 1 pct. pr. påbegyndt

måned

fra datoen for indbetalingen, og indtil tilbagebetalingen sker. Sker

godtgørelse

i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved førstkommende

opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved

denne opkrævning.

§ 29 A.

Efter reglerne i denne paragraf

ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone

i

henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der

har været svaret af arealerne.

Stk. 2.

Godtgørelse

ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende

ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til det

tidspunkt, hvor en vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone

får skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden), jf. § 26, stk. 2.

Hvis

arealerne er blevet overført til byzone eller sommerhusområde, mens den

pågældende har været ejer af dem, regnes godtgørelsesperioden dog først fra

og

med det kvartal, hvori denne overførsel har fundet sted. Godtgørelsesperioden

kan dog tidligst regnes fra den 1. januar 1970, og den kan højst udgøre 20

år.

Stk. 3.

For hvert skatteår i

godtgørelsesperioden fastsættes af told- og skatteforvaltningen et beløb, der

skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, der har været

gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige

grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den

havde ligget i landzone.

Stk. 4.

De beløb, der er fastsat efter

stk. 3, ganges med den grundskyldpromille, der har været gældende for de

enkelte skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på

4

pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.

Stk. 5.

Godtgørelsen udgør halvdelen af

de opgjorte samlede beløb efter stk. 4 inkl. renter.

Stk. 6.

Godtgørelsen udbetales af den

kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af arealerne på

tilbageførselstidspunktet. Den del af godtgørelsen, der vedrører

godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder

efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den del af

godtgørelsen,

der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden

udgangen af godtgørelsesperioden.

Stk. 7.

Udgiften ved ansættelserne i

henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.

Stk. 8.

Reglerne i denne paragraf

omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne.

§ 30.

Ud over, hvad bestemmelserne i

denne lov hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift hverken eftergives eller

på

anden måde lempes.

§ 30 A.

Indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr

for

meddelelse af ejendomsoplysninger til private.

Kapitel VI

Særlige bestemmelser

§ 31.

(Ophævet).

§ 32.

(Ophævet).

Kapitel VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§§ 33-36.

(Ikrafttrædelses-, overgangs- og

ophævelsesbestemmelser. Udeladt her).

§ 37.

Indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte nærmere regler vedrørende gennemførelsen af nærværende lov.

§ 38.

Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1397 af 21. december 2005 om ændring af lov

om beskatning

til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyldpromille for

landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug), der vedrører

nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille for skovbrug og landbrug

fra og med 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1.

Stk. 2.

(Udeladt her).

§ 3

Stk. 1.

For skatteåret 2006 gælder, at

en nedsættelse af grundskylden for den enkelte ejendom, der er en følge af

bestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov om beskatning til kommunerne af

faste ejendomme som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, foretages ved

afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter, der forfalder til

betaling den 1. juli 2006 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate,

fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt

ud

kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1.

oktober 2006 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Stk. 2.

Staten yder for skatteåret 2006

et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, der lider et provenutab

som

følge af bestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov om beskatning til

kommunerne af faste ejendomme som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter de nærmere regler om beregning og udbetaling af det særlige

tilskud.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget for amtskommuner for tilskudsåret 2006, jf. § 24 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,

indgår provenuet af grundskyld inkl. tilskud som opgjort efter stk. 2.

Lov nr. 494 af 7. juni 2006 om ændring af lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Konsekvensændringer som følge

af

kommunalreformen. Overførsel af den amtskommunale ejendomsskat til

kommunerne),

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2007.

Stk. 2.

§ 2 og § 23,

stk. 1 og 2, i lov om kommunal ejendomsskat, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 4, 13 og 14, finder anvendelse fra og med budgetåret 2007.

§ 3

For skatteåret 2007 reguleres fastsættelsen af

grundskyldpromillen efter § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om

kommunal ejendomsskat som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og

dækningsafgiftspromillen efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat

efter

§§ 1 og 2 i lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for

2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 26.

juni 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Søren H. Thomsen

Officielle noter

1)

Har virkning for beregningen for skatteåret 2005 og senere skatteår. Frem til

skatteåret 2005 gælder § 26, stk. 2, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000.

Lignende dokumenter