Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler

Gældende BEK nr 1233 af 12/12/2005BekendtgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet16. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om naturlægemidler

og traditionelle

plantelægemidler

1)

I medfør af § 5, § 34, nr. 2 og 3, og § 104,

stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne bekendtgørelse omfatter naturlægemidler til mennesker og dyr og

traditionelle plantelægemidler til mennesker.

Stk. 2.

Homøopatiske lægemidler er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 2.

Ved

naturlægemidler forstås lægemidler:

1)

Hvis aktive

bestanddele udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer,

der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen.

2)

Som er bestemt til

a)

indtagelse gennem

munden,

b)

at påføres hud, eller

c)

lokal anvendelse på

slimhinder.

Læs alt

3)

Hvis indikationer kun

omfatter lettere sygdomme, dvs. sådanne, hvortil det er almindeligt ikke at

søge læge.

4)

Som ikke er

receptpligtige.

§ 3.

Ved

et traditionelt plantelægemiddel forstås et plantelægemiddel, jf. § 5,

1)

som beregnet til

mennesker,

2)

som har indikationer,

der udelukkende er passende for et traditionelt plantelægemiddel, som i kraft

af dets sammensætning og formål er beregnet til og udformet med henblik på

anvendelse uden lægeligt tilsyn til diagnosticering, ordination eller

overvågning af behandlingen,

3)

som udelukkende er

til behandling i overensstemmelse med en nærmere given styrke og dosering,

4)

som indtages gennem

munden, er til udvortes brug og/eller til inhalation,

5)

hvor kravet til

perioden for traditionel anvendelse, jf. § 4, er opfyldt, og

6)

hvor data om

lægemidlets traditionelle anvendelse er fyldestgørende, navnlig er det

dokumenteret,

at lægemidlet ikke er skadeligt ved forskriftsmæssig brug, og det kan på

grundlag af lang tids brug og erfaring antages, at lægemidlet har

farmakologisk

effekt eller virkning.

§ 4.

Ved

perioden for traditionel anvendelse forstås, at det pågældende lægemiddel

eller

et tilsvarende middel har fundet medicinsk anvendelse i mindst 30 år forud

for

datoen for ansøgningen, herunder mindst 15 år i Fællesskabet.

Stk. 2.

Kravet om

at dokumentere perioden for traditionel anvendelse er opfyldt, selvom

lægemidlets

markedsføring ikke har været baseret på en særskilt tilladelse. Kravet er

ligeledes opfyldt, hvis antallet af eller mængden af aktive bestanddele i

lægemidlet er reduceret i denne periode.

Stk. 3.

Et

tilsvarende lægemiddel i perioden for traditionel anvendelse er et lægemiddel

kendetegnet ved at have

1)

samme aktive

bestanddele uden hensyn til anvendte hjælpestoffer,

2)

samme eller lignende

formål,

3)

tilsvarende styrke og

dosering, og

4)

samme eller lignende

administrationsvej

som det lægemiddel, ansøgningen

vedrører.

§ 5.

Ved

et plantelægemiddel forstås et lægemiddel, der som aktive bestanddele

udelukkende indeholder en eller flere droger eller en eller flere

drogetilberedninger eller en sammensætning af en eller flere af disse droger

og

en eller flere af disse drogetilberedninger.

Stk. 2.

Ved droger

forstås alle hovedsagligt hele, fragmenterede eller skårne planter,

plantedele,

alger, svampe eller mosser, som foreligger i ubehandlet form. Visse

ekssudater, der ikke har undergået en særlig behandling,

betragtes dog som droger. En præcis definition af droger omfatter den

anvendte

plantedel og det botaniske navn ifølge det binomiale system (slægt, art,

varietet og autor).

Stk. 3.

Ved

drogetilberedninger forstås tilberedninger, som er fremstillet ved at

behandle

droger ved ekstraktion, destillation, presning, fraktionering, rensning,

opkoncentrering eller fermentering. Disse omfatter findelte eller

pulveriserede

droger, tinkturer, ekstrakter, æteriske olier, pressesafter og forarbejdede

ekssudater.

Kapitel 2

Markedsføringstilladelse til naturlægemidler

§ 6.

Markedsføringstilladelse til et naturlægemiddel skal ansøges efter § 18

i

bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m.

§ 7.

Lægemiddelstyrelsen kan indhente indstilling fra Registreringsnævnet, jf.

§ 96

i lov om lægemidler, i sager om markedsføringstilladelse til naturlægemidler.

Kapitel 3

Forenklet registrering af traditionelle

plantelægemidler

§ 8.

Som

en undtagelse til § 7 i lov om lægemidler kan et traditionelt

plantelægemiddel godkendes til markedsføring efter en forenklet procedure

(registrering).

Stk. 2.

Et

plantelægemiddel, som indeholder vitaminer eller mineraler, kan registreres

som

et traditionelt plantelægemiddel efter den forenklede registreringsprocedure,

hvis vitaminernes eller mineralernes sikkerhed er veldokumenteret, og under

forudsætning af at vitaminernes eller mineralernes virkning understøtter de

aktive bestanddeles virkning med hensyn til de angivne indikationer.

Stk. 3.

Hvis

Lægemiddelstyrelsen skønner, at et traditionelt plantelægemiddel opfylder

kriterierne for markedsføringstilladelse til et lægemiddel eller kriterierne

for registrering for homøopatiske lægemidler, jf. bekendtgørelse om

homøopatiske lægemidler m.v., kan lægemidlet ikke registreres efter

bestemmelserne i dette kapitel.

§ 9.

En

ansøgning om registrering som traditionelt plantelægemiddel indsendes til

Lægemiddelstyrelsen og skal indeholde følgende oplysninger og dokumenter:

1)

Navn og adresse på

ansøgeren samt på fremstilleren/fremstillerne.

2)

Det ansøgte

lægemiddels navn, jf. § 58 i lov om lægemidler.

3)

En kvalitativ og

kvantitativ oplysning om alle lægemidlets bestanddele, herunder

a)

det internationale

fællesnavn (INN), der anbefales af Verdenssundhedsorganisationen, hvis et

sådant findes, eller

b)

en henvisning til det

kemiske navn (betegnelse).

4)

En vurdering af de

risici, som lægemidlet kan indebære for miljøet. Indvirkningen skal vurderes,

og der skal i konkrete tilfælde indføres særlige bestemmelser med henblik på

at

begrænse den.

5)

En beskrivelse af

fremstillingsmetoden.

6)

Terapeutiske

indikationer, kontraindikationer og bivirkninger.

7)

Dosering,

lægemiddelform, anvendelsesmåde samt formodet holdbarhed.

8)

Angivelse af de

årsager til eventuelle forsigtigheds- og sikkerhedsforanstaltninger ved

opbevaring

af lægemidlet, ved dets administration i patienten og ved bortskaffelse af

affaldsprodukter samt en angivelse af eventuelle miljøfarer ved lægemidlet.

9)

En beskrivelse af de

kontrolmetoder, som fremstilleren anvender, for eksempel kvalitative og

kvantitative analyser af indholdsstofferne og af det færdige produkt, særlige

prøver, undersøgelse for indhold af tungmetaller, holdbarhedsundersøgelser,

biologiske og toksikologiske prøver, samt prøver til kontrol af

mellemprodukter

under fremstillingen.

10)

Resultaterne af de

farmaceutiske (fysisk-kemiske, biologiske eller mikrobiologiske) prøver.

11)

Udkast til

produktresumé, jf. § 7 i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til

lægemidler m.m., dog uden de farmakologiske oplysninger.

12)

Prøver af eller udkast

til mærkning og indlægsseddel samt resultaterne af evalueringerne foretaget i

samarbejde med patientmålgrupper.

13)

Bevis for at

fremstilleren i sit hjemland er godkendt af myndighederne til fremstilling af

den pågældende type lægemidler.

14)

Ved sammensætninger af

droger og/eller drogetilberedninger eller tilstedeværelse af vitaminer eller

mineraler i plantelægemidlet, jf. § 8, stk. 2, fyldestgørende data

om

sammensætningens traditionelle anvendelse. Hvis de enkelte aktive bestanddele

ikke er tilstrækkeligt kendte, skal oplysningerne også vedrøre disse.

15)

Genparter af

markedsføringstilladelse til eller registrering af lægemidlet opnået i et

andet

EU/

EØS-land

eller i et land uden for EU/EØS (tredjeland)

samt nærmere oplysninger om enhver afgørelse om nægtelse af tilladelse eller

registrering, uanset om det drejer sig om EU/

EØS-lande

eller tredjelande, og begrundelserne for disse.

16)

Bibliografisk

dokumentation eller ekspertudtalelser, der godtgør perioden for traditionel

anvendelse, jf. § 4.

17)

En bibliografisk

gennemgang af sikkerhedsdata samt en ekspertrapport og, hvis det kræves af

Lægemiddelstyrelsen efter yderligere anmodning, de nødvendige data til

vurdering af lægemidlets sikkerhed.

Stk. 2.

De i stk. 1,

nr. 1-14 omhandlede oplysninger og dokumenter skal opfylde kravene fastsat i

bilag 1 til bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m.

Stk. 3.

Hvis en

ansøgning om registrering som traditionelt plantelægemiddel vedrører droger,

drogetilberedninger

eller sammensætninger heraf, som er medtaget på

Europa-Kommissionens

liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i

traditionelle lægemidler, skal ansøgningen ikke indeholde de i stk. 1,

nr.

15-17, oplysninger og dokumenter.

§ 10.

Lægemiddelstyrelsen kan forelægge ansøgningen for Udvalget for

Plantelægemidler, for at få en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkelig

dokumentation for perioden for traditionel anvendelse. Lægemiddelstyrelsen

fremlægger relevant dokumentation til støtte for forelæggelsen.

§ 11.

Hvis plantelægemidlet har været anvendt inden for Fællesskabet i mindre end

15

år, men i øvrigt opfylder betingelserne for forenklet registrering efter

dette

kapitel, forelægger Lægemiddelstyrelsen ansøgningen for Udvalget for

Plantelægemidler. Lægemiddelstyrelsen fremlægger relevant dokumentation til

støtte for forelæggelsen.

Stk. 2.

Hvis

Udvalget for Plantelægemidler på baggrund af forelæggelsen udarbejder en

fællesskabsdrogemonografi,

tager Lægemiddelstyrelsen hensyn til denne, når den træffer sin endelige

afgørelse.

§ 12.

Hvis

der er udarbejdet fællesskabsdrogemonografi for et traditionelt

plantelægemiddel, skal Lægemiddelstyrelsen tage monografien i betragtning ved

behandlingen af en ansøgning om registrering.

§ 13.

Når der udarbejdes ny fællesskabsdrogemonografi for traditionelle

plantelægemidler, tager registreringsindehaveren stilling til, om det er

nødvendigt at ændre registreringen i overensstemmelse hermed.

Registreringsindehaveren meddeler sådanne ændringer til Lægemiddelstyrelsen,

jf. § 26, stk. 1, i lov om lægemidler.

§ 14.

Registrering som traditionelt plantelægemiddel nægtes, hvis

1)

lægemidlet ikke

opfylder kravene i § 3,

2)

ansøgningen ikke

opfylder kravene i § 9,

3)

den kvantitative

og/eller kvalitative sammensætning ikke er som angivet,

4)

lægemidlet kan være

skadeligt ved forskriftsmæssig brug,

5)

data om traditionel

anvendelse ikke er fyldestgørende, navnlig hvis det ikke på grundlag af lang

tids anvendelse og erfaring kan antages, at midlet har farmakologisk effekt

eller virkning, eller

6)

den farmaceutiske

kvalitet ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Stk. 2.

Hvis en

ansøgning om registrering som traditionelt plantelægemiddel vedrører droger,

drogetilberedninger

eller sammensætninger heraf, som er medtaget på

Europa-Kommissionens

liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i

traditionelle lægemidler, kan registrering ikke nægtes med henvisning til

stk. 1,

nr. 4 og 5.

§ 15.

Ud

over de tilfælde, der er nævnt i lov om lægemidler §§ 14 og 15,

tilbagekalder Lægemiddelstyrelsen registreringen som et traditionelt

plantelægemiddel, hvis drogen, drogetilberedningen eller en sammensætning

heraf

indeholdt i plantelægemidlet ophører med at være på

Europa-Kommissionens

liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i

traditionelle lægemidler, og hvis registreringsansøgningen er i medfør af

§ 9,

stk. 3, medmindre registreringsindehaveren fremlægger de i § 9,

stk. 1,

nr. 15-17 nævnte oplysninger og dokumenter inden tre måneder efter

ophørstidpunktet.

Gensidig anerkendelse af registrering og decentral

ansøgningsprocedure

§ 16.

Bestemmelserne om den gensidige anerkendelsesprocedure og den decentrale

ansøgningsprocedure

i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m. finder

tilsvarende anvendelse for registrering af et traditionelt plantelægemiddel,

hvis

1)

der for den eller de

aktive bestanddele er udarbejdet en fællesskabsdrogemonografi for

traditionelle

plantelægemidler af Udvalget for Plantelægemidler, eller

2)

det traditionelle

plantelægemiddel består af de på listen medtagne droger, drogetilberedninger

eller sammensætninger heraf.

Det relevante udvalg for

traditionelle plantelægemidler er dog Udvalget for Plantelægemidler.

Stk. 2.

Ved

vurdering af ansøgning om registrering af et traditionelt plantelægemiddel,

som

ikke er omfattet af stk. 1, tager Lægemiddelstyrelsen behørigt hensyn

til

registreringer, der er udstedt i et andet EU/

EØS-land.

Andre bestemmelser gældende for traditionelle

plantelægemidler

§ 17.

Krav til ansøgeren til og indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat

i

§§ 18-25, § 26, stk. 1, og § 68 samt kapitel 5 i lov om

lægemidler finder tilsvarende anvendelse for ansøgeren til en registrering af

og registreringsindehaveren til et traditionelt plantelægemiddel.

Stk. 2.

Krav til

indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat i regler udstedt i medfør

af

§§ 52 og 53 i lov om lægemidler finder tilsvarende anvendelse for en

registreringsindehaver til et traditionelt plantelægemiddel.

Stk. 3.

§ 14,

§ 15, § 17, § 27, § 28, § 33, §§ 35-36,

§ 38,

§ 46, § 58, § 72, stk. 1, nr. 1, og § 72,

stk. 2,

i lov om lægemidler finder tilsvarende anvendelse på registreringer efter

dette

kapitel.

Kapitel 4

Forhandling m.v. af naturlægemidler og

traditionelle plantelægemidler

§ 18.

Naturlægemidler og registrerede traditionelle plantelægemidler er undtaget

fra

§ 60 i lov om lægemidler.

§ 19.

Virksomheder, der detailforhandler naturlægemidler og registrerede

traditionelle plantelægemidler, samt ikke-autoriserede behandleres indkøb,

opbevaring, fordeling og udlevering af naturlægemidler og registrerede

traditionelle plantelægemidler til brug i praksis, er undtaget fra

§§ 39,

stk. 1, og 44 i lov om lægemidler.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om den omgang med naturlægemidler og

traditionelle plantelægemidler, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel 5

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 20.

Med bøde straffes den, der overtræder regler, der er udstedt i henhold til

§ 19,

stk. 2.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

§ 21.

Bekendtgørelsen træder i kraft 17. december 2005.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2005 om naturlægemidler m.v. ophæves.

§ 22.

Indehaveren

af en markedsføringstilladelse til et naturlægemiddel, som er ansøgt godkendt

senest

29. oktober 2005, og hvis aktive bestanddele omfattes af

Europa-Kommissionens

liste over droger, drogetilberedninger og kombinationer heraf til brug i

traditionelle plantelægemidler, skal senest 30. april 2010 ansøge

Lægemiddelstyrelsen om registrering som traditionelt plantelægemiddel for at

kunne markedsføre lægemidlet efter 30. april 2011.

Stk. 2.

Ansøgning i

medfør af stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1)

Navn og adresse på

ansøgeren.

2)

Markedsføringstilladelsens

nummer.

3)

Det ansøgte

lægemiddels navn, jf. § 58 i lov om lægemidler.

4)

Udkast til

produktresumé, jf. § 7 i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse, dog

uden de farmakologiske oplysninger.

5)

Prøver af eller

udkast til mærkning og indlægsseddel.

6)

Hvis relevant, ved

sammensætninger af droger og/eller drogetilberedninger eller tilstedeværelse

af

vitaminer eller mineraler i plantelægemidlet, jf. § 8, stk. 2,

fyldestgørende data om sammensætningens traditionelle anvendelse. Hvis de

enkelte aktive bestanddele ikke er tilstrækkeligt kendte, skal oplysningerne

også vedrøre disse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12.

december 2005

Lars Løkke Rasmussen

/Paul Schüder

Officielle noter

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (

EF-Tidende,

2001, L 311, s. 67), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om

oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt

angår traditionelle plantelægemidler (

EU-Tidende,

2004, L136, s. 85) og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/27/EF af

31.

marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (

EU-Tidende,

2004, L136, s. 36).

Lignende dokumenter