Bekendtgørelse om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om naturlægemidler
og traditionelle
plantelægemidler
1)
I medfør af § 5, § 34, nr. 2 og 3, og § 104,
stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse omfatter naturlægemidler til mennesker og dyr og
traditionelle plantelægemidler til mennesker.
Stk. 2.
Homøopatiske lægemidler er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 2.
Ved
naturlægemidler forstås lægemidler:
1)
Hvis aktive
bestanddele udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer,
der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen.
2)
Som er bestemt til
a)
indtagelse gennem
munden,
b)
at påføres hud, eller
c)
lokal anvendelse på
slimhinder.
Læs alt
3)
Hvis indikationer kun
omfatter lettere sygdomme, dvs. sådanne, hvortil det er almindeligt ikke at
søge læge.
4)
Som ikke er
receptpligtige.
§ 3.
Ved
et traditionelt plantelægemiddel forstås et plantelægemiddel, jf. § 5,
1)
som beregnet til
mennesker,
2)
som har indikationer,
der udelukkende er passende for et traditionelt plantelægemiddel, som i kraft
af dets sammensætning og formål er beregnet til og udformet med henblik på
anvendelse uden lægeligt tilsyn til diagnosticering, ordination eller
overvågning af behandlingen,
3)
som udelukkende er
til behandling i overensstemmelse med en nærmere given styrke og dosering,
4)
som indtages gennem
munden, er til udvortes brug og/eller til inhalation,
5)
hvor kravet til
perioden for traditionel anvendelse, jf. § 4, er opfyldt, og
6)
hvor data om
lægemidlets traditionelle anvendelse er fyldestgørende, navnlig er det
dokumenteret,
at lægemidlet ikke er skadeligt ved forskriftsmæssig brug, og det kan på
grundlag af lang tids brug og erfaring antages, at lægemidlet har
farmakologisk
effekt eller virkning.
§ 4.
Ved
perioden for traditionel anvendelse forstås, at det pågældende lægemiddel
eller
et tilsvarende middel har fundet medicinsk anvendelse i mindst 30 år forud
for
datoen for ansøgningen, herunder mindst 15 år i Fællesskabet.
Stk. 2.
Kravet om
at dokumentere perioden for traditionel anvendelse er opfyldt, selvom
lægemidlets
markedsføring ikke har været baseret på en særskilt tilladelse. Kravet er
ligeledes opfyldt, hvis antallet af eller mængden af aktive bestanddele i
lægemidlet er reduceret i denne periode.
Stk. 3.
Et
tilsvarende lægemiddel i perioden for traditionel anvendelse er et lægemiddel
kendetegnet ved at have
1)
samme aktive
bestanddele uden hensyn til anvendte hjælpestoffer,
2)
samme eller lignende
formål,
3)
tilsvarende styrke og
dosering, og
4)
samme eller lignende
administrationsvej
som det lægemiddel, ansøgningen
vedrører.
§ 5.
Ved
et plantelægemiddel forstås et lægemiddel, der som aktive bestanddele
udelukkende indeholder en eller flere droger eller en eller flere
drogetilberedninger eller en sammensætning af en eller flere af disse droger
og
en eller flere af disse drogetilberedninger.
Stk. 2.
Ved droger
forstås alle hovedsagligt hele, fragmenterede eller skårne planter,
plantedele,
alger, svampe eller mosser, som foreligger i ubehandlet form. Visse
ekssudater, der ikke har undergået en særlig behandling,
betragtes dog som droger. En præcis definition af droger omfatter den
anvendte
plantedel og det botaniske navn ifølge det binomiale system (slægt, art,
varietet og autor).
Stk. 3.
Ved
drogetilberedninger forstås tilberedninger, som er fremstillet ved at
behandle
droger ved ekstraktion, destillation, presning, fraktionering, rensning,
opkoncentrering eller fermentering. Disse omfatter findelte eller
pulveriserede
droger, tinkturer, ekstrakter, æteriske olier, pressesafter og forarbejdede
ekssudater.
Kapitel 2
Markedsføringstilladelse til naturlægemidler
§ 6.
Markedsføringstilladelse til et naturlægemiddel skal ansøges efter § 18
i
bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m.
§ 7.
Lægemiddelstyrelsen kan indhente indstilling fra Registreringsnævnet, jf.
§ 96
i lov om lægemidler, i sager om markedsføringstilladelse til naturlægemidler.
Kapitel 3
Forenklet registrering af traditionelle
plantelægemidler
§ 8.
Som
en undtagelse til § 7 i lov om lægemidler kan et traditionelt
plantelægemiddel godkendes til markedsføring efter en forenklet procedure
(registrering).
Stk. 2.
Et
plantelægemiddel, som indeholder vitaminer eller mineraler, kan registreres
som
et traditionelt plantelægemiddel efter den forenklede registreringsprocedure,
hvis vitaminernes eller mineralernes sikkerhed er veldokumenteret, og under
forudsætning af at vitaminernes eller mineralernes virkning understøtter de
aktive bestanddeles virkning med hensyn til de angivne indikationer.
Stk. 3.
Hvis
Lægemiddelstyrelsen skønner, at et traditionelt plantelægemiddel opfylder
kriterierne for markedsføringstilladelse til et lægemiddel eller kriterierne
for registrering for homøopatiske lægemidler, jf. bekendtgørelse om
homøopatiske lægemidler m.v., kan lægemidlet ikke registreres efter
bestemmelserne i dette kapitel.
§ 9.
En
ansøgning om registrering som traditionelt plantelægemiddel indsendes til
Lægemiddelstyrelsen og skal indeholde følgende oplysninger og dokumenter:
1)
Navn og adresse på
ansøgeren samt på fremstilleren/fremstillerne.
2)
Det ansøgte
lægemiddels navn, jf. § 58 i lov om lægemidler.
3)
En kvalitativ og
kvantitativ oplysning om alle lægemidlets bestanddele, herunder
a)
det internationale
fællesnavn (INN), der anbefales af Verdenssundhedsorganisationen, hvis et
sådant findes, eller
b)
en henvisning til det
kemiske navn (betegnelse).
4)
En vurdering af de
risici, som lægemidlet kan indebære for miljøet. Indvirkningen skal vurderes,
og der skal i konkrete tilfælde indføres særlige bestemmelser med henblik på
at
begrænse den.
5)
En beskrivelse af
fremstillingsmetoden.
6)
Terapeutiske
indikationer, kontraindikationer og bivirkninger.
7)
Dosering,
lægemiddelform, anvendelsesmåde samt formodet holdbarhed.
8)
Angivelse af de
årsager til eventuelle forsigtigheds- og sikkerhedsforanstaltninger ved
opbevaring
af lægemidlet, ved dets administration i patienten og ved bortskaffelse af
affaldsprodukter samt en angivelse af eventuelle miljøfarer ved lægemidlet.
9)
En beskrivelse af de
kontrolmetoder, som fremstilleren anvender, for eksempel kvalitative og
kvantitative analyser af indholdsstofferne og af det færdige produkt, særlige
prøver, undersøgelse for indhold af tungmetaller, holdbarhedsundersøgelser,
biologiske og toksikologiske prøver, samt prøver til kontrol af
mellemprodukter
under fremstillingen.
10)
Resultaterne af de
farmaceutiske (fysisk-kemiske, biologiske eller mikrobiologiske) prøver.
11)
Udkast til
produktresumé, jf. § 7 i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til
lægemidler m.m., dog uden de farmakologiske oplysninger.
12)
Prøver af eller udkast
til mærkning og indlægsseddel samt resultaterne af evalueringerne foretaget i
samarbejde med patientmålgrupper.
13)
Bevis for at
fremstilleren i sit hjemland er godkendt af myndighederne til fremstilling af
den pågældende type lægemidler.
14)
Ved sammensætninger af
droger og/eller drogetilberedninger eller tilstedeværelse af vitaminer eller
mineraler i plantelægemidlet, jf. § 8, stk. 2, fyldestgørende data
om
sammensætningens traditionelle anvendelse. Hvis de enkelte aktive bestanddele
ikke er tilstrækkeligt kendte, skal oplysningerne også vedrøre disse.
15)
Genparter af
markedsføringstilladelse til eller registrering af lægemidlet opnået i et
andet
EU/
EØS-land
eller i et land uden for EU/EØS (tredjeland)
samt nærmere oplysninger om enhver afgørelse om nægtelse af tilladelse eller
registrering, uanset om det drejer sig om EU/
EØS-lande
eller tredjelande, og begrundelserne for disse.
16)
Bibliografisk
dokumentation eller ekspertudtalelser, der godtgør perioden for traditionel
anvendelse, jf. § 4.
17)
En bibliografisk
gennemgang af sikkerhedsdata samt en ekspertrapport og, hvis det kræves af
Lægemiddelstyrelsen efter yderligere anmodning, de nødvendige data til
vurdering af lægemidlets sikkerhed.
Stk. 2.
De i stk. 1,
nr. 1-14 omhandlede oplysninger og dokumenter skal opfylde kravene fastsat i
bilag 1 til bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m.
Stk. 3.
Hvis en
ansøgning om registrering som traditionelt plantelægemiddel vedrører droger,
drogetilberedninger
eller sammensætninger heraf, som er medtaget på
Europa-Kommissionens
liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i
traditionelle lægemidler, skal ansøgningen ikke indeholde de i stk. 1,
nr.
15-17, oplysninger og dokumenter.
§ 10.
Lægemiddelstyrelsen kan forelægge ansøgningen for Udvalget for
Plantelægemidler, for at få en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkelig
dokumentation for perioden for traditionel anvendelse. Lægemiddelstyrelsen
fremlægger relevant dokumentation til støtte for forelæggelsen.
§ 11.
Hvis plantelægemidlet har været anvendt inden for Fællesskabet i mindre end
15
år, men i øvrigt opfylder betingelserne for forenklet registrering efter
dette
kapitel, forelægger Lægemiddelstyrelsen ansøgningen for Udvalget for
Plantelægemidler. Lægemiddelstyrelsen fremlægger relevant dokumentation til
støtte for forelæggelsen.
Stk. 2.
Hvis
Udvalget for Plantelægemidler på baggrund af forelæggelsen udarbejder en
fællesskabsdrogemonografi,
tager Lægemiddelstyrelsen hensyn til denne, når den træffer sin endelige
afgørelse.
§ 12.
Hvis
der er udarbejdet fællesskabsdrogemonografi for et traditionelt
plantelægemiddel, skal Lægemiddelstyrelsen tage monografien i betragtning ved
behandlingen af en ansøgning om registrering.
§ 13.
Når der udarbejdes ny fællesskabsdrogemonografi for traditionelle
plantelægemidler, tager registreringsindehaveren stilling til, om det er
nødvendigt at ændre registreringen i overensstemmelse hermed.
Registreringsindehaveren meddeler sådanne ændringer til Lægemiddelstyrelsen,
jf. § 26, stk. 1, i lov om lægemidler.
§ 14.
Registrering som traditionelt plantelægemiddel nægtes, hvis
1)
lægemidlet ikke
opfylder kravene i § 3,
2)
ansøgningen ikke
opfylder kravene i § 9,
3)
den kvantitative
og/eller kvalitative sammensætning ikke er som angivet,
4)
lægemidlet kan være
skadeligt ved forskriftsmæssig brug,
5)
data om traditionel
anvendelse ikke er fyldestgørende, navnlig hvis det ikke på grundlag af lang
tids anvendelse og erfaring kan antages, at midlet har farmakologisk effekt
eller virkning, eller
6)
den farmaceutiske
kvalitet ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Stk. 2.
Hvis en
ansøgning om registrering som traditionelt plantelægemiddel vedrører droger,
drogetilberedninger
eller sammensætninger heraf, som er medtaget på
Europa-Kommissionens
liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i
traditionelle lægemidler, kan registrering ikke nægtes med henvisning til
stk. 1,
nr. 4 og 5.
§ 15.
Ud
over de tilfælde, der er nævnt i lov om lægemidler §§ 14 og 15,
tilbagekalder Lægemiddelstyrelsen registreringen som et traditionelt
plantelægemiddel, hvis drogen, drogetilberedningen eller en sammensætning
heraf
indeholdt i plantelægemidlet ophører med at være på
Europa-Kommissionens
liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i
traditionelle lægemidler, og hvis registreringsansøgningen er i medfør af
§ 9,
stk. 3, medmindre registreringsindehaveren fremlægger de i § 9,
stk. 1,
nr. 15-17 nævnte oplysninger og dokumenter inden tre måneder efter
ophørstidpunktet.
Gensidig anerkendelse af registrering og decentral
ansøgningsprocedure
§ 16.
Bestemmelserne om den gensidige anerkendelsesprocedure og den decentrale
ansøgningsprocedure
i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler m.m. finder
tilsvarende anvendelse for registrering af et traditionelt plantelægemiddel,
hvis
1)
der for den eller de
aktive bestanddele er udarbejdet en fællesskabsdrogemonografi for
traditionelle
plantelægemidler af Udvalget for Plantelægemidler, eller
2)
det traditionelle
plantelægemiddel består af de på listen medtagne droger, drogetilberedninger
eller sammensætninger heraf.
Det relevante udvalg for
traditionelle plantelægemidler er dog Udvalget for Plantelægemidler.
Stk. 2.
Ved
vurdering af ansøgning om registrering af et traditionelt plantelægemiddel,
som
ikke er omfattet af stk. 1, tager Lægemiddelstyrelsen behørigt hensyn
til
registreringer, der er udstedt i et andet EU/
EØS-land.
Andre bestemmelser gældende for traditionelle
plantelægemidler
§ 17.
Krav til ansøgeren til og indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat
i
§§ 18-25, § 26, stk. 1, og § 68 samt kapitel 5 i lov om
lægemidler finder tilsvarende anvendelse for ansøgeren til en registrering af
og registreringsindehaveren til et traditionelt plantelægemiddel.
Stk. 2.
Krav til
indehaveren af en markedsføringstilladelse fastsat i regler udstedt i medfør
af
§§ 52 og 53 i lov om lægemidler finder tilsvarende anvendelse for en
registreringsindehaver til et traditionelt plantelægemiddel.
Stk. 3.
§ 14,
§ 15, § 17, § 27, § 28, § 33, §§ 35-36,
§ 38,
§ 46, § 58, § 72, stk. 1, nr. 1, og § 72,
stk. 2,
i lov om lægemidler finder tilsvarende anvendelse på registreringer efter
dette
kapitel.
Kapitel 4
Forhandling m.v. af naturlægemidler og
traditionelle plantelægemidler
§ 18.
Naturlægemidler og registrerede traditionelle plantelægemidler er undtaget
fra
§ 60 i lov om lægemidler.
§ 19.
Virksomheder, der detailforhandler naturlægemidler og registrerede
traditionelle plantelægemidler, samt ikke-autoriserede behandleres indkøb,
opbevaring, fordeling og udlevering af naturlægemidler og registrerede
traditionelle plantelægemidler til brug i praksis, er undtaget fra
§§ 39,
stk. 1, og 44 i lov om lægemidler.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om den omgang med naturlægemidler og
traditionelle plantelægemidler, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 5
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 20.
Med bøde straffes den, der overtræder regler, der er udstedt i henhold til
§ 19,
stk. 2.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
§ 21.
Bekendtgørelsen træder i kraft 17. december 2005.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2005 om naturlægemidler m.v. ophæves.
§ 22.
Indehaveren
af en markedsføringstilladelse til et naturlægemiddel, som er ansøgt godkendt
senest
29. oktober 2005, og hvis aktive bestanddele omfattes af
Europa-Kommissionens
liste over droger, drogetilberedninger og kombinationer heraf til brug i
traditionelle plantelægemidler, skal senest 30. april 2010 ansøge
Lægemiddelstyrelsen om registrering som traditionelt plantelægemiddel for at
kunne markedsføre lægemidlet efter 30. april 2011.
Stk. 2.
Ansøgning i
medfør af stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
1)
Navn og adresse på
ansøgeren.
2)
Markedsføringstilladelsens
nummer.
3)
Det ansøgte
lægemiddels navn, jf. § 58 i lov om lægemidler.
4)
Udkast til
produktresumé, jf. § 7 i bekendtgørelse om markedsføringstilladelse, dog
uden de farmakologiske oplysninger.
5)
Prøver af eller
udkast til mærkning og indlægsseddel.
6)
Hvis relevant, ved
sammensætninger af droger og/eller drogetilberedninger eller tilstedeværelse
af
vitaminer eller mineraler i plantelægemidlet, jf. § 8, stk. 2,
fyldestgørende data om sammensætningens traditionelle anvendelse. Hvis de
enkelte aktive bestanddele ikke er tilstrækkeligt kendte, skal oplysningerne
også vedrøre disse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12.
december 2005
Lars Løkke Rasmussen
/Paul Schüder
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en
fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (
EF-Tidende,
2001, L 311, s. 67), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
Direktiv 2004/24/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om
oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt
angår traditionelle plantelægemidler (
EU-Tidende,
2004, L136, s. 85) og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/27/EF af
31.
marts 2004 om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en
fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (
EU-Tidende,
2004, L136, s. 36).
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler Retsinformation · 26. juli 2011
- Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 23. april 2020. — Deutsche Homöopathie-Union (DHU) Arzneimittel GmbH & Co. KG mod Bundesrepublik Deutschland. EU-domme · 23. april 2020
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 27. januar 2005
- 1991 BTL 40 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÆGEMIDLER OG LOV OM APOTEKSVIRKSOMHED (NATURLÆGEMIDLER, KLINISK AFPRØVNING M.V.) NR L 40 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1992
- Vejledning til bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler til mennesker Retsinformation · 5. marts 2022
- SKAT har anset selskabet for registreringspligtig oplagshaver efter spiritusafgiftsloven ved produktion og salg af [x1] kosttilskud Landsskatteretten · 17. oktober 2012